Atuagagdliutit - 31.03.1977, Síða 21

— landsrådimit nutårsiagssat — nyt fra landsrådet — landsrådimit nutårsiagssat — nyt fra landsrådet — landsrådimit nutårsiag
Boligtilskud skal
modvirke ghettoer
Landsrådet har vedtaget et for-
slag til landsrådsvedtægt fra for-
manden om boligtilskud til økono-
misk dårligt stillede.
Formanden understregede, at
der ikke er tale om en egentlig
social ydelse. Personer med egent-
lige sociale problemer vil kunne
hjælpes — også på det boligmæs-
sige område — efter vedtægten
om hjælp fra det offentlige. For-
målet med denne nye landsråds-
Grønlandsrådet bør drøfte mulig-
hederne for samarbejde mellem
grønlandske og danske fiskere,
sagde Konrad Steen’holdt under
landsrådets behandling af beret-
ningen fra Grønlandsrådet.
Han sagde, at det er latterligt
at tale om rigsfællesskab, når der
er en fiskeriminister, som kun ta-
ger sig af de danske fiskeres in-
teresser, mens det grønlandske fi-
skeri hører under Grønlandsmini-
steriet.
Konrad Steenholdt understrege-
de, at et eventuelt samarbejde
skulle ske på de grønlandske fi-
skeres betingelser.
GRØNLANDSPOSTEN
• landsdækkende
vedtægt om boligtilskud er at
etablere en foranstaltning til
hjælp for personer med normale,
men lave indkomster. Det vil sige
personer, som kan skaffe sig et
rimeligt udkomme uden hjælp fra
det offentlige, men som ikke kan
klare boligudgifter i f. eks. ny-
opførte og dermed dyre bolig-
blokke.
Lars Chemnitz sagde, at et vi-
dere sigte med ordningen også er
at søge sikret, at økonomisk dår-
ligt stillede ikke altid henvises til
tidligt opførte og dermed billige
boligblokke. — Herved ville der
på længere sigt kunne opstå ghet-
tolignende fattigkvarterer.
Den nye landsrådsvedtægt er en
fortsættelse og en udbygning af
en eksisterende ordning. Siden
1966 har der hvert år været stillet
et beløb til rådighed for nedbrin-
gelse af huslejen for økonomisk
Lars Chemnitz.
dårligt stillede lejere i statens bo-
ligblokke. I 1966 var det 500.000
kr. I 1977 er der budgetteret med
2,5 miil. kr.
De regler, der er for tildeling
er beløb til nedbringelse af hus-
lejen, er ikke særligt detaljerede
og administreres derfor forskel-
ligt af kommunerne. Det, sammen
med højere boligudgifter, er år-
sagen til behovet for at etablere
fastere retningslinier for ordnin-
gen.
Lars Chemnitz understregede,
at man stadig afventer en ende-
lig boligordning, men at det ikke
er muligt at forudse, hvornår den
vil foreligge.
Der er en udvidelse i forhold
til tidligere i vedtægten: Renter
og afdrag for kapitel II bolig-
støttehuse inddrages under ord-
ningen. Baggrunden er dels, at
de løbende udgifter til sådanne
huse på grund af stigende bygge-
omkostninger nu kan være for
store for personer med normal,
men lav indkomst, dels at der
ellers ikke for bygdernes ved-
kommende vil være mulighed for
at yde hjælp uden om vedtægten
om hjælp fra det offentlige.
Denne nyordning for kapitel II-
huscnes vedkommende var en af-
hjælpning af et problem, Nikolaj
Karlsen havde rejst, og som blev
behandlet i forbindelse med den
nye vedtægt. Nikolaj Karlsen
havde foreslået en undersøgelse
af boligstøttehus-ejernes vanske-
ligheder med at afdrage deres lån
på grund af stærkt stigende byg-
gepriser i bygderne.
Han sagde, at det at bo i en
bygd kan koste 200 procent mere
cnc’ at bo i en by. — Det er for
bygdebefolkningen forfærdende
at cpdage sådanne forhold, sagde
Nikolaj Karlsen. — I bygderne
har vi hårdt brug for veluddan-
nede grønlændere, men sådanne
forhold kan gøre det vanskeligt
olier helt umuligt at få dem til
bygderne.
Nikolaj Karlsen accepterede på
baggrund af den nævnte mulig-
hed for bygderne i den nye ved-
tægt, at sætte sit forslag i bero,
indtil en samlet omlægning af bo-
ligpolitikken kan ske.
Bendt Frederiksen anbefalede
på Siumut-gruppens vegne tiltræ-
delse af den nye vedtægt, idet
han påpegede, at det nok må
betragtes som en midlertidig ved-
tægt på grund af den ventede
omlægning af boligpolitikken.
Han sagde i forbindelse med Ni-
kolaj Karisens forslag, at det
allerede i dag er meget svært
at få veluddannede grønlændere
til bygderne, og at mange rejser
væk fra bygderne på grund af
for store boligudgifter.
Mange vender
ikke tilbage
Lars Godtfredsen beklagede
stærkt i landsrådet, at den grøn-
landske handels- og kontorud-
dannelse ikke flyttes fra Ikast til
Grønland før efter 1981. Der er
ikke penge til flytningen på den
nuværende investeringsplan for
1977-81.
— Jeg ønsker, at flytningen
skal prioriteres højest ved næste
Der er behov for
konsulentbistand
— Vi ser gang på gang, at fanger-
ne er tilbageholdende med etable-
ring af produktionsanlæg i byg-
derne. Det viser, at der er behov
for konsulentbistand, sagde Hans
Johansen, UmanaK, under lands-
rådets behandling af beretningen
fra Grønlandsrådet.
Han bakkede derfor stærkt Lars
Emil Jdhansens ønske i Grøn-
landsrådet om gennemførelse af
en fangerkonsulent-ordning op.
Bendt Frederiksen pegede på,
at man nøje skal undersøge mu-
lighederne for etablering af an-
delsvirksomheder i fangerdistrik-
terne.
Han oplyste, 'at i Hudson Bay,
Canada, etablerer staten andels-
virksomheder, og når befolknin-
gen selv kan klare driften, over-
drager staten virksomheden til
befolkningen.
Næsten alle bosteder har på den
måde en andelsvirksomhed, sagde
Bendt 'Frederiksen, og det er der-
for meget ønskeligt for os at få
mulighederne for at indføre noget
lignende her undersøgt.
Samarbejde
investeringsplan, fordi vi har set,
at mange af de unge, vi sender
til Ikast, ikke vender tilbage, sag-
de Lars Godtfredsen. Han tilføje-
de: Der er også eksempler på, at
de afbryder deres uddannelse, og
man må formode, at de havde
gennemført uddannelsen, hvis
skolen havde ligget heroppe.
Lars Godtfredsen kom ind på
spørgsmålet under landsrådets
drøftelse af anlægsplanerne.
Grønlandsrådets sekretariatschef
Claus Bornemann var til stede
under drøftelserne, og han op-
lyste, at en flytning af skolen er
beregnet til at koste over 20 miil.
kr., hvis skolen skal bygges op
fra grunden. Han sagde, at der
havde været røster fremme i er-
hvervsuddannelsesrådet om, at
det kunne gøres billigere, men
der skal i alt fald bruges et væ-
sentligt beløb, sagde han.
— Af de politiske drøftelser i
såvel landsrådet som Grønlands-
rådet fremgår det, at der er enig-
hed om, at skolen skal flyttes til
Grønland, fortsatte Claus Borne-
mann. I Grønlandsrådet er der
enighed om, at omkostningerne
ikke kunne presses ind i denne
investeringsplan, men at den pri-
oriteres meget højt næste gang.
Hvis landsrådet er utilfreds med
dette, kan det afgive en anden
indstilling, men så er vi igen ude
i at skule finde de penge, der
skal bruges, et andet sted.
Claus Bornemann tilføjede, at
en lille trøst er det, at forsinkel-
sen gør, at undervisningsministe-
riet og Ikast kommune måske vil
gå i gang med en forbedring af
skolens indkvarteringsmuligheder.
På Grønlandsrådets møde i be-
gyndelsen af dette år blev det
oplyst, at man næppe kan regne
med, at skolen flyttes til Grøn-
land før hen imod 1985.
I øvrigt sagde Jonathan Motz-
feldt under landsrådets behand-
ling af beretningen fra Grønlands-
rådet, at den tid, man nu skal
vente på flytningen af skolen, bør
bruges til at uddanne de lærere,
skolen skal bruge.
— Det er et oplagt emne for
erhvervsuddannelsesrådet, så vi
ikke skal stå i den situation, vi
har stået i så mange gange: Pro-
jektet er klart, men vi må hente
lærere udefra, understregede Jo-
nathan Motzfeldt.
1. assistent utoricait igdluåne
Nungme utoricait igdluåne 1. assistentitut atorfik sapingisa-
mik piårtumik inugtagssarsiorneKarpoK.
utoricait igdluat 36-nut inigssaKarpoK.
paoricingnigfingne ningiut il. il. akigssarsiait atorfinigtitau-
nermingnilo atugagssarissait pivdlugit maligtarissagssat nå-
pertordlugit akigssarsiaKartitsineKåsaoK.
atorfingme måne pineicartumut åssingussume atorfeicarér-
simassumut atorfingme ukiut nangitinarneicarsinåuput.
utoricait igdluåne inigssaicartitsineicarpoic lejlighedimik nu-
tåliamik mardlungnik initalingmik.
erssericingnerussumik påsissaicarusugtut sågfigisinauvåt
bolig- åma socialchef John A. Lynge, tlf. 2 12 77 lokal 53.
idnuteicaut sumik iliniagaicarsimanermut sunigdlo suliaicar-
simanermut påsissutigssanik kisalo soraerumérsimanermut
upernarsautit anbefalissutausimassutdlo nungnerinik ilavdlu-
go nagsiuterKuneKarpoK kingusingnerpåmik 15. april 1977
unga:
NUUK KOMMUNALBESTYRELSE
Box 605 . 3900 Godthåb.
lei en bil nu

derhjemme
så står den
parat til Dem
, nar D,e.
kommer hjem
Hos Pitzner Auto kan De på fordelagtige vilkår leje bilen til
ferien — et hvilket som helst mærke. Klip kuponen ud, udfyld
og send den til os allerede i dag, så De har Deres ferievogn
hele ferien — det går legende let hos Pitzner Auto!
Ajeg vil gerne omgående og uden forbindende
have tilsendt Deres prisliste for autoudlejning!
NAVN :
STILLING:
ADRESSE:.
PITZNER
AUTO
INTERNATIONAL AUTO UDLEJNING
TROMMESALEN 4, 1614 KØBENHAVN V
Telegramadresse: PITZNERAUTO
21