Atuagagdliutit - 31.03.1977, Blaðsíða 22

landsrådimit nutårsiagssat — nyt fra landsrådet — landsrådimit nutårsiagssat — nyt fra landsrådet — landsrådimit nutårsiag
Nødvendigt at
være fremsynet
For langt
fabrik og
Nikolaj Karlsen går ind for etab-
lering af indhandlingssted mellem
Sisimiut og Diskoøen. Ddt frem-
førte han i landsrådet under rå-
dets behandling af beretningen fra
Grønlandsrådet.
Nikolaj Karlsen sagde, at det
var nødvendigt med et sådant ind-
handlingssted, fordi fabrikkerne i
Diskobugten ligger for langt væk
fra rejefelterne.
Konrad Steenholdt gik imod: —-
Det kan ikke være meningen, at
eksisterende landanlæg skal flyt-
tes 30—40 km. Hver gang fiskerne
forsøger at få forhøjet fiskepri-
serne, bliver de gjort opmærksom
på de dyre landanlæg, som de jo
også skal være med til at betale
Nikolaj Karlsen svarede: —
Hvis vi skal beholde de kuttere,
der nu bruges i Diskobugten, må
vi finde bedre måder at udnytte
dem på. Det er nu sådan i visse
sommermåneder, at der drives
mellem
rejefelter
rejefiskeri, som ikke kan dække
omkostningerne. Et sådant uren-
tablet fiskeri kan måske undgås,
hvis der etableres et landingssted
mellem Sisimiut og Diskoøen.
Niels Carlo Heilmann oplyste, at
rejefiskernes forening i Diskobug-
ten ofte har udtrykt ønske om
udbygning af industrianlægget i
Ausiait for at kunne udnytte reje-
felterne lidt syd for Ausiait. Det
ville betyde, at der kunne spares
en del sejltimer.
Han sagde videre, at i dag bru-
ger fiskerne adskillige timer på
at sejle ind til K’asigiånguit og
indhandle deres fangst, men en
del af fangsten bliver derefter
transporteret til Ausiait på grund
af manglende kapacitet i K’asi-
giånguit.
Dels ville det altså være lettere
at kunne indhandle fangsten i Au-
Nikolaj Karlsen
sportudgifter, påpegede Niels
Carlo Heilmann.
Hverken Lars Godtfredsen eller
Jonathan Motzfeldt kunne tilslut-
te sig Nikolaj Karisens ønske om
et nyt anlæg mellem Sisimiut og
Diskobugten.
— Vi fra Sydgrønland har i fle-
re år fremsat hjertesuk om uud-
nyttet kapacitet, sagde Jonathan
Motzfeldt. — Vi kan derfor ikke
godtage overvejelse om nye pro-
duktionsanlæg. Det uudnyttede
kapacitet må først og fremmest
tilgodeses.
Konrad Steenholdt var enig og
pegede på, at det er betænkeligt
at bygge nye anlæg. Man skal i
stedet udnytte de bestående.
Deres ur
er i gode hænder hos os ...
Vort moderne reparations-
værksted modtager gerne De-
res ur eller brille til repara-
tion.
nalunaerKutårxat
uvavtinut suliarititarniaruk
årdlerKutiginago . . .
sutdlivivtiné moderniussume
nalunaerxutårKat issarussatit-
dlunit suliariumaKåvut.
URMAGER JOHN GRAUTING
Torvet 1 - 7620 Lemvig
nat-stop
Bekvem overnatning før
og efter flyrejsen
Enk.vær. fra - kr. 55,-
dobb.vær. fra - kr. 105,-
incl. morgenkomplet,
betjening og moms.
hotel Flyverbo
kun 400 m fra
Københavns Lufthavn
Alleen 73 ■ 2770 Kastrup
Tlf. (01)50 2123
Når der for fremtiden skal plan-
lægges omkring erhvervsudvik-
lingen i Grønland, bør man tage
hensyn til landets klima, under-
stregede Hans Johansen i lands-
rådet. Det gjorde han to gange,
både under rådets behandling af
beretningen fra Grønlandsrådet
og under behandlingen af an-
lægsplanerne.
Hans Johansen henviste til, at
tidligere, hvor man havde gode
fiskeår, blev hele fiskeriet lagt
an på torskeindhandling. — I dag
kan man se, at man manglede
fremsynethed, da man dengang
etablerede fiskerierhvervet på
baggrund af torskefiskeriet alene
uden at tage hensyn til landets
klima og til, hvad en klimaæn-
dring kunne betyde, fortsatte han.
I dag har vi eksempler på, at den
fangstmængde, man tidligere år
Landsrådets forretningsudvalg
skal nu snakke bygdeproblemer
med Grønlandsministediet. Der
skal bl. a. snakkes om mulighe-
derne for en forbedring af den
offentlige service i de større byg-
der og om mulighederne for at
myndighederne bliver mere smi-
dige hvad angår tilskud til el-,
vand- og produktionsanlæg i byg-
derne.
Det vedtog landsrådet efter en
drøftelse af den offentlige service
i de større bygder. Drøftelsen var
foranlediget af et forslag fra Ni-
kolaj Karlsen om, at Kangatsian,
som jo har fået bystatus, også får
bystatus med hensyn til finan-
ciering af anlægsopgaver.
På Siumut-gruppens vegne
fremførte Hendrik Nielsen tre for-
slag vedrørende bygdepolitikken:
1. At de større bygder får sta-
tus som byer hvad angår offent-
lig service, først og fremmest
hvad angår el- og vandforsyning,
vejvæsen og lignende.
2. At der fra myndighedernes
side vises større imødekommen-
hed ved anmodning om tilskud til
el-, vand- og produktionsanlæg i
bygderne.
3. At en bestemt del af kom-
munernes dispositionsbeløb for-
beholdes bygdeinvesteringer, og
at bygderådene skal have rådig-
hedsret over disse beløb.
Baggrunden for forslaget om at
nåede op på med nummerbåde,
ikke engang kan fanges nu, hvor
man har store trawlere.
Med hensyn til udbygningen af
rejefiskeriet sagde Hans Johan-
sen: — Jeg er bange for, at reje-
fiskeriet vil lide samme skæbne
som torskefiskeriet. Rejefiskeriet
i Diskobugten har toppet.
Hans Johansen sagde også, at
han vil støtte bestræbelserne på
at undersøge egnetheden af grøn-
landske sten til byggematerialer,
at fangerdistrikterne skal have
andre indtjeningsmuligheder end
sælskind, at fangsten i disse di-
strikter ikke udnyttes 100 pro-
cent, fordi man ikke har trafikale
muligheder for at få kød sendt til
byerne, samt at der bør gives mu-
lighed for transport fra bygderne
til mere centralt beliggende pro-
duktionsanlæg.
større bygder får bystatus er, at
befolkningerne i de større bygder
har vanskeligt ved at indfri kra-
vene i loven om tilskud fra stat,
landsråd og kommune til bygde-
investeringer i el-, vand- og pro-
duktionsanlæg.
Om baggrunden for større imø-
dekommenhed ved anmodning om
tilskud til anlæg i bygderne sag-
de Hendrik Nielsen bl. a.: Tager
man 60’ernes befolkningskoncen-
trationspolitik og de tragiske kon-
sekvenser for bygdernes er-
hvervs- og indtjeningsmuligheder
i betragtning, må man erkende,
at tilskudslovens muligheder ikke
kan anvendes i et ønskeligt om-
fang, med mindre der tages spe-
cielt hensyn til den enkelte bygds
erhvervs- og indtjeningsmulighe-
der. Han påpegede, at det derfor
er nødvendigt med en mere smi-
dig fremgangsmåde og en større
imødekommenhed fra myndighe-
dernes side.
Med hensyn til forslaget om, at
en del af kommunernes disposi-
tionsbeløb forbeholdes bygderne,
og at bygderådene skal have rå-
dighedsretten herover, lød be-
grundelsen sådan: — Det er vores
opfattelse, at det vil være en af
vejene til at give bygdebefolknin-
gen reel indflydelse på egne an-
liggender.
Lars Chemnitz sagde, at Siu-
muts forslag vil kræve større in-
vesteringer fra statens side, men
Jonathan Motzfeldt sagde, at det
var ikke tanken. Man ønskede kun
at sprede bevillingerne mere.
siait, dels ville der spares tran-
Hvorfor købe
en tilfældig
højttaler...
AR er specialist i højt-
talere, og har lige siden
1954 været blandt de
førende på dette felt.
Verdens førende
musikere vælger AR
højttalere for nøjagtig
lydgengivelse.
Og der er 5-års-garanti.
Så hvorfor vælge en
tilfældig højttaler?
AR-IOpi ................. kr. 3.635,—
i Danmark kr. 4.870,—
AR-11 ................... kr. 2.995,—
i Danmark kr. 3.995,—
AR-12 ....................kr. 2.095,—
i Danmark kr. 2.995,—
AR-14 ................... kr. 1.475,—
i Danmark kr. 2.350,—
AR-16 ................... kr. 1.015,—
i Danmark kr. 1.495,—
AR-7X ................... kr. 635,—
i Danmark kr. 895,—
GRØNLANDS RADIO CENTER
TELF 21347
Skal De til København?
GRØN LANDS-SPECIALISTEN I AUTOUDLEJNING
____ HENTER DEM I LUFTHAVNEN
VI kan tilbyde mange mærker
fra MERCEDES til MASCOT
på meget billige betingelser
Skriv eller ring om priser og forudbestilling til:
HOLDING FARVER OLE SIEWARTZ NIELSEN
3900 Godthåb. Tlf. 2 13 10 3920 Julianehåb
AMAGER AUTOUDLEJNING A/S
Backersvej 15 . 2300 Kobenhavn S . Telefon (01) 55 10 60
Bygdeproblemer
skal nu tages op
22