Atuagagdliutit - 31.03.1977, Síða 23

minkiuteKartOKarsmauvoK
igdloKarfigpagssuarne
— isumaKarpunga ugpernarsarneKarérsoK Kalåtdlit-
nunåne minkiuteKartoKarsmaussoK ingminut akiler-
smaussumik, oKarpoK minkiutilituaussoK Peter Fisker,
NarssaK
Jytte Fisker, Peter Fiskerip nulia, minkiuteKarfingme Gmassut amtnik na-
saliortarpoK. illniagaKarsimavdlune arrvanut atissaliortQvoK, nasaliailo
Danmarkime nunavtlnito piumaneKartorujugssuput. — pilerisårutinik ator-
toKångikaluardlunga ukiumut natsat 300 erKåinttut tunissarpåka. merssor-
tartunik autdlarntnigssavnut nangåssuteKångikaluaKaunga. kisiåne avdla-
nik piumassoKåsagpat sujunersuivdlunga ilitsersuivdlungalo ikiusfnauv-
dluarpunga. isumaKarpunga åminik sulrat inertgkat iluanåmardluartQler-
slnaussut.
Jytte Fisker, gift med Peter Fisker, udnytter skind fra farmens dyr til
fremstilling af skindhuer. Hun er uddannet modist, og hendes huer er
eftertragtede både i Danmark og Grønland. — Uden at lave nogen rekla-
me, har jeg årligt solgt ca. 300 huer. Jeg har ikke mod på at starte en
egentlig virksomhed med syersker. Men slkulle nogen have lyst til det,
så vil jeg gerne hjælpe med råd og vejledning. Jeg tror, der kan blive
■afsætning på gode skindprodukter.
Kalåtdlit-nunåne inussutigssar-
siutit nutåt pilersiniésagåine
minkiuteKarnermik (akisunik a-
milingnik nerssutinguauteKarner-
mik) leriangniauteKarnermigdlo
periarsinauvfit isumaliutigissaria-
Karput. Kalåtdlit-nunåne minkiu-
leitarfituaK NarssamipcK. — isu-
maKarpunga måna påsinarserér-
sok Kalåtdlit-nunåne minkiute-
KarneK iluanårnartumik ingerdlå-
neKarsinaussoK, minkiuteKarfiup
pigingnigtua Peter Fisker AG-mut
CKarpoK.
Narssame minkiuteKarfik 1964-
imile agfarmik nangminerssortuv-
dlune agfarmigdlo KGH-mut a-
tavdlune autdlartipoK. ingerdla-
nerdliorpoK, ukiutdlo ardlaKå-
ngitsut Kångiungmata påsinarsi-
vok Kalåtdlit-nunåne minkiute-
Karniarnerit sujugdlersåt iluagti-
ngitsortoK. 1971-ime minkiuteKar-
fik avisitigut tuniniarneKalerpoK.
Skagenime minkiutigdlip Peter
Fiskerip tamåt pisiarå, 1972-imilo
ilaKutane ilagalugit Narssamut
nugterpoK minkit kinguågssiorti-
tagssat 500-t nagsardlugit.
igdlorssuaK nutåK sanåsaoK
— kisiåne tåssa aitsåt uvdlume
ima minkiuteKartigilersimavugut
atortut ingerdlatsinerdlo ingming-
nut akilersinaulersimavdlutik, Pe-
ter Fisker OKarpoK. 1000-it mig-
ssåinik arnaviauteKarpugut 250-
inigdlo angutiviauteKardluta.
minkit saniatigut åma teriangni-
auteKarpugut — måssåkut 80-it
migssiliuinaratdlarpait.
måna påsisimalerpara minkiu-
teKarneK ingminut akilersinaussu-
mik ingerdlåneKarsinaussoK, ki-
siåne Kalåtdlit-nunåne autdlar-
terKårniarnera ajornartorsiornar-
simavoK. misilerainerit ardlaKar-
tut aningaussarpagssuarnik akig-
dlit ingerdlåtariaKarsimavavut.
uvdlumikut minkiuteKarnerput i-
ma angnertusitigisimavoK agdlåt
måna igdlutivut mikivatdlålersi-
mavdlutik. umassut kinguågssior-
tut pigissavut nautsorssutigisi-
nauvavut ukiumut piarKissåsassut
3500-t migssåinik. inigssaKartingi-
lavut ungalussanik, taimåitumig-
dlo pilerssåruteKarpugut igdlor-
ssualiorniardluta pingasunik må-
na atugkavta åssinginik. nautsor-
ssutigårput 250.000 krunit migssait
atordlugit sananeKarsinaussut. å-
måtaoK silåinarme teriangniaute-
Karfiliugssamårpugut, tåunalo å-
ma agdlilertugssåusaoK.
taimåitumik minkiute-
KarneK iluanårnarpoK
Kalåtdlit-nunåne minkiuteKarne-
rup ukiune måkunane ingminut
akilersinaulersimaneranut pissu-
siviussut mardluk Peter Fiskerip
taivai:
1) sinerissame igdloKarfit amer-
dlanerssåinit minkit nerissagssait
pigssarsiarineKarsinåusåput ake-
Kångitsumik imalunit akikitsu-
nguamik akilerdlugit. minkit ne-
rissarpait aulisagkerivingnit igitat
umiarssualivingmut erKarneKar-
tartut imalunit avdlatut iliordlu-
ne erKarneKartartut. uvanga
nangminérdlunga Narssame auli-
sagkerivigssuarmit erKagkat kilul
mut 5 ørilerdlugit pissarpåka. ilå-
ssutigissarpåka toldskudsfoderit
Danmarkimit nagsititdlugit pi-
ssartagkåka.
2) minkiuteKarnerup ingminut
akilersinauneranut pissusiussut
åiparåt åmit akisa ukiune kingug-
dlerne Kagfariarsimanerat. sujor-
na Danmarkime amernik akitsor-
terussinerme avguaKatigigsitdlugo
amermut atautsimut 120 kruninik
akigssarsissarpugut. ukiormåna
avguaKatigigsitsinerme akigititau-
ssut amermut atautsimut 170 kru-
niuput. sujorna åmit 2000 migssait
tunivavut. ukiormåna åmit 3500-t
akitsorterutisinåusasimavavut.
minkit nerisimavait
1000 tons agtakut
Peter Fisker OKalugtuarpoK min-
kiuteKarfingme uvdluiname a-
ngutit tatdlimat sulisitardlugit. ki-
siåne umassut amiarneKartartug-
ssåuput, tåssalo sule inuit Kulit
åma amiainerup nalåne sulissori-
neKarsinauvdlutik.
— påsingnigsinaunera nåpertor.
dlugo Kalåtdlit-nunåne najugka-
ne avdlane minkiuteKarfit ang-
nertunerussut angnertungineru-
ssutdlunit aulisagkanik sulivfig-
ssuarnut atatitdlugit pilersineKar-
sinåuput, Peter Fisker OKarpoK.
1976-ime aulisagkat perdlukue
1000 tonsit migssigissait Narssap
sulivfigssuanit tigusimavai.
— ajornartorsiutdle atauseK mi-
sigssorneKarsimagunångitsoK tå-
ssa Kalåtdlit-nunåta avangnarpiå-
ne minkiuteKartoKarsinauneranik
Mink- og rævefarme synes at
være en mulighed, som bør over-
vejes, når man søger at skabe nye
erhverv i Grønland. Grønlands
eneste minkfarm ligger i NarssaK.
— Jeg mener, at det nu ligger
klart, at minkavl kan drives ren-
tabelt i Grønland, siger farmens
ejer, Peter Fisker, til AG.
Minkfarmen i NarssaK blev
startet allerede i 1964 som et
halvt privat halvt KGH-foreta-
gende. Det gik dårligt, og få år
senere stod det klart, at det før-
ste forsøg på at drive minkavl i
Grønland var mislykket. I 1971
blev farmen annonceret til salg.
Minkavler Peter Fisker, Skagen,
købte hele molevitten, og i 1972
flyttede han og familien til Nar-
ssaK, medbringende 500 avlsmin-
ke.
NY HAL SKAL BYGGES
— Men det er først i dag, vi er
oppe på det antal avlsdyr, der
skal til for at forrente anlægget,
siger Peter Fisker. Vi har ca. 1000
avlstæver og 250 hanner. Foruden
mink har vi også ræve — fore-
løbig kun ca. 80.
For mig står det nu klart, at
minkavl kan drives rentabelt,
aperKut. minkit agdliartornigssa-
mingnut KaumaneK atorfigssaKar-
tipåt. kisiåne tårtarnerata nalåne
Kutdlit kagdlerup ingnitortut a-
torneKartarsinaussåsåput.
Påmiune pilerssårutit
nalungilara Påmiune minkiute-
Karfiliorniardlune pilerssårutinik
sulissoKartoK. isumaKarpunga
kommunit avdlåtaoK isumagssar-
siaK tamåna soKutigissaKarfigi-
ssariaKaråt. minkiuteKarneK åssi-
gingitsunik pissusilersordlugo i-
ngerdlåneKarsinauvoK. sungiv-
fingme sukisaersautitut angut a-
tauslnauvdlune minkiuteKarfilior-
sinauvoK 300- nik umassortaling-
mik. angisunik minkiuteKarfilior-
niaråine Kalåtdlit-nunåne aitsåt
pigingneKatigingnikut suliagssaK
nåmagsineKarsinaugunarpcK ani-
ngaussartutit angnertungåtsiarta-
Kingmata. isumaKarpunga 1 mili.
krunit migssåinik aningaussalér-
KårtariaKartoK minkiuteKarfik
1000-inik minkeKartOK pilersiniå-
sagåine.
Peter Fisker naggasivoK: — u-
ma atuarérneratigut kommune i-
maiunit kina nangminerssortoK
minkiuteKarnerup tungåtigut ili-
simassariaKagkanik pinigssaminut
soKutigingnilisagaluarune uvav-
nut sågfigingningnigssaminut ti-
kitdluarKuneKarpoK. Danmarki-
me åma Kalåtdlit-nunåne ukiune
15-ine ilikåusimassåka ingerdla-
terKigsinauvåka. isumaga malig-
dlugo KularissariaKångilaK minki-
uteKarneK silagssorigsumik inger-
dlataK Kalåtdlit-nunåne kommu-
nerpålugssuarne inussutigssarsiu-
tauvdlualersxnaussoK.
men indkøringsperioden i Grøn-
land har ikke været uden pro-
blemer. Vi har måttet gennem-
føre en del forsøg, som har kostet
mange penge. I dag er vi nået så
vidt med udvielsen af minkbe-
standen, at de nuværende byg-
ninger er for små. Med det antal
avlsdyr, vi har, kan vi regne med
ca. 3500 minkhvalpe pr. år. Det
har vi ikke bure til, og derfor er
vi igang med planer om at op-
føre en ny hal af samme type
som de tre eksisterende. Vi reg-
ner med, at det kan gøres for ca.
250.000 kr.
Desuden er det vores hensigt,
at. lave en rævegård i det fri, så
vi kan udvide også denne del af
farmen.
DERFOR ER MINK RENTABEL
Peter Fisker angiver to hovedår-
sager til, at minkavl i disse år er
blevet en rentabel sag i Grønland:
1. I de fleste kystbyer vil man
kunne skaffe minkfoderet gra-
tis eller for små penge. Fode-
ret er de affaldsprodukter fra
fiskerianlæggene, som ellers
smides i havnen eller destrue-
res på anden måde. Selv afta-
ger jeg affald fra fiskefabrik-
ken i NarssaK til 5 øre pr. kilo.
Hertil kommer så et vist til-
skudsfoder, som man nødven-
digvis må have sendt fra Dan-
mark.
2. Den anden årsag til, at minkavl
kan betale sig, er de store pris-
stigninger på skind, som vi har
oplevet i de senere år. Sidste
år fik vi på pelsauktionen i
Danmark i gennemsnit 120 kr.
pr. minkskind. I år ligger gen-
nemsnitspriserne på 170 kr. pr.
skind. Sidste år solgte vi ca.
2000 skind. I år kan vi nok lade
3500 skind gå på auktionen.
MINKENE ÅD 1000 TONS
AFFALD
Peter Fisker fortæller, at der til
hverdag er beskæftiget fem mand
på minkfarmen. Men skal der pel-
ses dyr, så er der sæsonarbejde
til en halv snes mennesker ekstra.
— Så vidt jeg kan se, så kan
der mange andre steder i Grøn-
land anlægges større eller mindre
minkfarme i tilknytning til fiske-
industrier, siger Peter iFsker, som
i 1976 aftog ca. 1000 tons fiske-
affald fra fiskefabrikken i Nar-
ssaK.
— Det er dog et problem, som
mig bekendt ikke er undersøgt,
nemlig om minkavl kan gennem-
føres i det nordligste Grønland.
Mink kræver lys for at kunne tri-
ves. Men i mørketiden må man
kunne finde en form for elektrisk
lys, som kan klare dette.
PLANER I PAMIUT
Jeg ved, at man i Frederikshåb
arbejder med planer om en mink-
farm. Jeg synes, at andre kom-
muner også bør interessere sig
for ideen. Minkavl kan drives på
flere forskellige måder. Man kan
som fritidsbeskæftigelse ene mand
lave en lille farm på f.eks. 300
dyr. Hvis der skal oprettes store
minkfarme, så skal opgaven i
Grønland sikkert løses på andels-
basis, fordi investeringerne bliver
temmelig store. Jeg vil tro, at der
skal investeres ca. 1 miil. kr. i en
farm med 1000 avlsdyr.
Peter Fisker slutter: — Skulle
cn kommune eller en privatmand
efter at have læst dette være in-
teresseret i mere faglig informa-
tion om minkavl, så er de vel-
kommen til at henvende sig til
mig. Jeg vil gerne give mine egne
erfaringer i Danmark og Grøn-
land gennem femten år videre.
For mig er der ingen tvivl om,
at minkavl, drevet fornuftigt, kan
blive et godt erhverv i adskillige
grønlandske kommuner.
H.
Mink-avl kan
gennemføres
i mange byer
23