Atuagagdliutit - 31.03.1977, Side 26

landsrådip hjemmestyre pivdlugo oKatdlinera . Landsrådets hjemmestyredebat . landsrådip hjemmestyre pivdlugo oKatdlmera . La
nangminerssornerunerup
suniutigssai
landsrådip sujuligtaissuata Lars Chemnitzip igpag-
ssigame navsuiarpå KanoK pissoKarumårnersoK
inuiaKatigingne suliagssat ardlåt nangminerssorneru-
lernermut ilånguneKåsagpat
— nangminerssornerulernerup a-
tutilernerata sujugdlermik pi-
ngårnerpåmigdlo kingunerisavå,
nangminerssorneruvdlune inger-
dlatsinerup sulivfiutaisa aulaja-
ngersartalisangmatigit aulaja-
ngersagkat inatsisitut perxussuti-
tutdlunit, Lars Chemnitz igpag-
ssigame landsrådime nangminer-
ssornerulernigssaK pivdlugo oKat-
dlineK autdlarneramiuk oKarpoK.
— tamåkunane aulajangernerit
landstingimit aulajangernexarta-
liséput inatsissartunit inatsisit
angnertumik piginautitsissut na-
jorKutaralugit.
nangminerssornerulernigssap a-
tulernigsså ima isumanångilaK
inatsisingortineKartarumårtut, su-
junigssame landstingimit atortu-
lersineKartarumårtut nutarterne-
Karnigssanik. nangminerssorneru-
lernigssaK pivdlugo atautsimitita-
liap KularKiginartugssauvå, ikår-
sariarfiup nalåne nangminerssor-
nerulernigssap pilinginerane ma-
ligtarissagssat amigautauvingnig-
s såt. nangminerssornerulernig-
ssamik alautsimititaliat åma isu-
magissugssauvå, uvdlumikut suli-
niutaussut åma nangminerssorne-
rulernerup iluane ingerdlatinar-
nigssåt.
tamatuma kingorna nangminer-
ssornerulernerup maligtarissag-
ssatorKat avdlångortikumagpagit
landstingip taimaisititåsavai,
anutsineK akissugssauvfigdlo
åipåtigut nangminerssorneruler-
nerup nagsatarisavå, sujunigssa-
me aKutsinerup kalåtdlit måne
sulivfiutaisa isumagingnigtulerne-
rat kalåtdlit politikikut Kinigåi-
nut akissugssauvdlutik.
åssersutitut taineKarsinauvoK
kulturikut atuartitaunikutdlo Kut-
dlersaKarfiulerumårtup axutag-
ssarisangmagit atuarfik, il. il.
landstingimut akissugssauvdlune.
lauvalo Inunnik Iumaginninner-
mi Qullersaqarfiup sulivfigssa-
Kartitsiniarnermut inungnigdlo i-
sumagingningnermut. tungassut i-
Folkeafstemning
Landsrådet gik ensstemmigt ind
for, at der afholdes bindende fol-
keafstemning om hjemmestyrelo-
ven — måske allerede i 1978. Det
kræver imidlertid en lovændring,
som man vil søge gennemført.
Folkeafstemninger i Grønland kan
efter den nuværende lovgivning
kun være vejledende.
Landsrådsformand Lars Chem-
nitz sagde i sin indledning, at en
bindende folkeafstemning om
hjemmestyret sikrer, at det virke-
lig er den grønlandske befolkning,
der ønsker det — og ikke bare
en grønlandsk elite og danske po-
litikere.
Lars Chemnitz sagde også, at
indførelse af hjemmestyre er en
så radikal ændring, at der kun er
ganske enkelte spørgsmål, som i
højere grad vil kunne motivere
en folkeafstemning.
Flere talere beskæftigede sig
med befolkningens forudsætnin-
ger for at træffe den vigtige af-
gørelse om indførelse af hjemme-
styre. Sujumutgruppens ordfører
Jonathan Motzfeldt, foreslog, at
den grundlæggende forudsætning
for en bindende folkeafstemning
må være, at alle beboede steder
i Grønland får mulighed for at
træffe et medlem af kommissio-
nen. Han skal orientere om hjem-
mestyret og være med i drøftelser
om spørgsmålet. Sujumut-grup-
pen mener, at de grønlandske
medlemmer af kommissionen kan
dele kysten fra nord til syd, øst
og vest for at besøge alle beboede
steder og skabe mulighed for en
saglige dialog med befolkningen.
riaKarpugut
sulissartut
kåtuvfiåne
ilaussortauvit?
tauva erKaimajuk AG
tamatigut
pisiarissåsagavko,
G.A.S. AG-me nangmineK
aviseKarpoK
soxutigissaraigit
pisissartutut
ajornartorsiutit?
tauva forbrugerrådip
nangmineK avisia
atuaruk AG-me
sumagissarisavdlugit landstingi-
mut akissugssauvdlune.
taimatutaoK kommuneKarfingne
atautsimititaliarpagssuit kommu-
ninut tungassut axupait kommu-
nalbestyrelsimut akissugssauvdlu-
tik.
pissortanartitsineK
— pissortairartitsineK pissortatdlo
sulissussinerat åma malungnar-
dluartujumårpcK anutsinerme su-
liat tuniuneKarneråne, Lars
Chemnitz autdlarKausiumine o-
KarpoK.
— soruname politikikut amer-
dlasunik erKarsauteKartoKarsi-
nauvoK sulianik åssigmgitsunik
nålagauvfingmit nangminerssor-
nerulernermut nutagssanik. aul-
dlartivfigdle tassaussariaKarpon,
nangminerssornerulernerup aula-
jangersimassoK tigusagå taimaiti-
nardlugo, agdlilerniardlugo mig-
dlilerniardlugulunit.
påsivdluartariaKarpoK, ardla-
lingne påsisimassagdlit Kalåtdlit-
nunåta avatånit pissagssaungma-
ta. pingitsorsinaunaviångilarput
aulisagkanik ilisimatut ujarag-
siutdlo Danmarkimilo ilisimatutut
sulivfiussut ikiortiginigssåt. inat-
sisilerinermut aningaussarsiorner-
mutdlo tungalitdlugo uvdluinarne
ikiorteKartariaKarpugut. kalåtdlit
ikigluinait tamåkuninga iliniarsi-
måput. tåssalo påsivdluinartaria-
Karparput pissortaKartitsinerme
avatånit ikiorneKarnigssaK sule
isumavdlutigissariaKaravtigo.
aningaussalersuineK
Kavdlunåt nålagauvfiata tunga-
viussukut nangminerssorneK é-
r.aissaKåutiginagulo pigssarsissu-
tigissagssaringilå, tamånalo isu-
maKardlune, nålagauvfiup tapi-
ssutaisa aulajangersimanigssdnik.
nålagauvfiup tapissutigissartagai-
sa tåmarnigssånik atorungnaer-
nigssånigdlo ersissuteKarneK pat-
sisitsigssaKångitsutut issigåra.
nålagauvfiup tapissutaisa aula-
jangiuneKarnigssåt taimatorssuaK
tiguneKåsångilaK. akit avdlångo-
riarlornerat nautsorssutigineKar-
tarumårpoK åmalo Danmarkime
atautsimut issigalugo aningau-
ssarsiornerup ingerdlanera naut-
sorssutigineKartarumårdlune. Sa-
valingmiune misiligtagkat takuti-
påt, nålagauvfiup tapissutaisa
malungnavigsumik Kagfangne-
Karsinaunerat nunap ilåne nang-
minerssornerussume.
taimatutdle unigtitsinerup ajor-
r.artorsiutaunerata kingunerisi-
nauvå, nunap ilåta ineriartorto-
rujugssup ineriartornerata kigait-
dlagtineKarnera nangminerssor-
nerulernermut ikårsårnikut, ta-
måna pisinauvoK aulajangersima-
ssunik angissusilingnik aningau-
ssanik akuerssissuteKartarnikut,
landstingip pigissaisa katitdlutik
soruname ministereKarfiup pigi-
ssainit tamåkissunit ikingnerune-
risigut. taimåitumik ajornakusu-
lersinauvoK suliniutit angnertusi-
tisavdlugit avdlat mingnerutit-
dlugit.
-den.
KGH må ikke »stjæle«
fra det private erhverv
Konrad Steenholdt mener, at et hjemmestyret KGH
er en betingelse for et hjemmestyret erhvervsom-
råde
Konrad Steenholdt var noget
betænkelig med hensyn til kva-
liteten af den oplysning, man kun-
ne give befolkningen på den kor-
te tid der er til rådighed indtil
folkeafstemningen. — Kommissio-
nes medlemmer kan vel næppe nå
det, sagde han. — De er i forvejen
spændt hårdt for med rejser og
møder.
-den.
sagdlåtsumik
autdlartfta-
De områder, som formanden
nævnte i sin indledning, er over-
ordentlig vigtige, sagde Konrad
Steenholdt i hjemmestyredebat-
ten. — Og jeg har nogle kommen-
tarer til det.
— Lige fra begyndelsen har jeg
ment, at vores skatteprincipper
her i landet er helt forkerte, sag-
de Konrad Steenholdt. — Vi bur-
de have en landskasseskat i ste-
det for kommuneskat.
— Jeg er ked af den tvist, det
spørgsmål har betydet mellem
landsråd og kommuner, men det
er et spørgsmål af overordentlig
stor betydning, og det bør afkla-
res inden hjemmestyrets indfø-
relse.
Konrad Steenholdt sagde, at det
for ham var naturligt, at Grøn-
lands seminarium kommer ind
under erhvervsuddannelsen. Han
sagde, at det jo er meningen at
skolerne skal under hjemmesty-
ret allerede i 1978, — men i over-
ensstemmelse med den forsigtig-
hed, der åbenbart er bred enig-
hed om at vi skal udvide, må vi
nøjes med skolen i første om-
gang. Så kan erhvervsuddannel-
sen og seminariet komme senere,
sagde han.
— Der er en alt for utilstræk-
kelig styring af boligområdet, sag-
de Konrad Steenholdt, og det er
efter min mening for tidligt at
overtage det.
Konrad Steenholdt sagde, at det
i og for sig er en udmærket ide,
at erhvervsuddannelsen og er-
hvervsstøtten og for den sags
skyld hele erhvervsområdet kom-
mer under ét tag. — Men det kan
kun gøres, hvis vi kan styre KGH!
— Nu bygger de jo trawlere til
sig selv, sagde Konrad Steen-
holdt, — mens pengene sikkert
havde været bedre givet ud som
erhvervsstøtte. Vi må undgå, at
KGH på den måde „stjæler" fra
det private erhverv.
-den.
— angnikitsumik autdlartitaria-
Karpugut Kungaserput napiuma-
nago Otto Steenholdt, Ausiait,
nangminerssornerulernigssaK piv-
dlugo OKarpoK.
— 1979-ime autdlartisaugut, ki-
siånile kigdlilertariaKardlugo råd-
mandeKarfigssanut pingasunut —
iåssa atuarfeKarneK- kulturilo,
sulivfigssaKarniarneK inungnigdlo
isumagingningneK åmalo inutig-
ssarsiornermut tungassut.
Vi må starte
i det små
— Vi må starte i det små, så vi
ikke brækker halsen, sagde Otto
Steenholdt, Ausiait, om hjemme-
styret.
— Vi skal starte i 1979, men vi
må begrænse det til kun at omfat-
te tre rådmandsområder — nem-
lig skole- og kultur, arbejdsmar-
ker og socialvæsenet og erhvervs-
området.
mingugtitsmgfnigssamik
agdlagartarssualiaK
mingugtitsinginigssamik sulissu-
teKartoK Miljøgruppe soKutiging-
nigtut akornåne plakatiliornermik
unangmisitsilersimavoK pingårtu-
migdlo grafisk værkstedime åma
seminariame iliniartut unangme-
KataorKuvdlugit sågfigisimavdlu-
git, kisiåne soruname åma avdlat
peKatausinåuput.
unangmisitsinerme piumassari-
nexartut: plakate titartagkanut
åssigingitsunut mardlungnut avi-
simåsacK, åipåne takutineKåsaoK
igdlcKarfik/nuna kigsautigissar-
tagkavtitut akornusersorneKara-
nilo najoruminartoK. (åssersutit
taissagssavut isumagssarsiniutåu-
put: ilulissat sukuloKångitsut, ka-
ngerdluit Katsungassut alianaitsut,
aulisagkat nuånissartut, igdlut
kussanartut inigssisimaKatigig-
dluartut, inutigssarsiutit mingug-
titsinångitsut, aulisarneK piniar-
nerdlo, umassut umåssuseKartut,
nunap ilai mingugtitersimångitsut,
igdloKarfit nunanarfitdlo evKi-
luitsut, Kilak atdlåndgsoK tungu-
jortOK, mérKat nuånårtut il. il.)
åssilissap åipåne takutineKåsåput
igdloKarfik nunalo mingugtitersi-
massut aserorsimassutdlo. (asser-
X wy /
sutit imana atorneKarsinaussut:
pugtårssuaussaliarssuit uliamik
Kivdlerissutit, uliamik mingug-
titsineK, tingmissat toKungassut,
inigssiarssuit Kuleriånik initagdlit
akulikipatdlåt, agtakut imiårKat-
dlo pukue erKagkat, bilit inung-
nik inigssaerutitsissut, tingmissar.
torssuit Kernertumik supissut,
snesccoterit pissorpalugtut, silåi-
naK sikulo imerdlc mingugtiteriv-
figisimassut, nunap imavdlo uma-
ssue toKungassut, inuit nåparsi-
mavdlutigdlo xasusimassut il. il.).
angissusigsså: A2, tåssa 60 cm-
inik portussuseKardlune 42 cm-
inigdlo silissuseKardlune.
plakatiliame sumut ardlånut i-
nigssineKåsaoK miljøgruppep ili-
sarnautå:
åmåtaoK plakatiliap imarisavai
agdlangnerit „Kallaallit Nunaat
eqqiluitsuutiguk" åma „Hold
Grønland ren".
Kalipautinik åssigmgitsunik ar-
dlalingnik naKitat tiguvdluarsl-
nauvavut.
akigssarsiagssat: plakatiliaK
pitsaunerpås akilisavarput kr.
300,00 pitsaunerpåp tugdlia kr.
100,00.
akigssarsiagssanik avguainig-
ssame maleruagagssåusaoK pla-
katiliap imarissamigut piumassa-
vut nåpertordlugit imaKarnigsså.
plakatiliat akigssarsitineKarsima-
ssut miljøgruppep akeKångitsumik
naKitertisinauvai.
plakatiliat tuniuneKåsåput u-
nga:
MILJØGRUPPEN, att. Uwe
Lindholdt, box 610, (Seminariet),
3900 Nuk.
tuniuneKarérsimåsavdlutigdlo 7.
april 1977 nagdlertinago. suliv-
dluarniarise!
Miljøgruppen..
26