Atuagagdliutit - 21.04.1977, Side 5

Resultat
Regnskabet for 1976 viser et over-
skud på 97 miil. kr. Bestyrelsen
foreslår et udbytte på 80 mili. kr.
mens 17 mili. kr. foreslås overført
til næste år.
Selskabets udenlandske lån blev
nedbragt med 47 miil. kr. Siden
bjergværkets start i 1973, er der
afdraget 108 miil. kr. på de uden-
landske lån på ialt 260 mili. kr.,
som blev optaget i forbindelse
med den oprindelige investering
på henved 350 mili. kr. I 1976 er
der til investeringsformål anvendt
27 mili. kr. Der er siden starten
således investeret henved 62 mili.
kr. Kravene til kapitalfremskaf-
felse har derfor i de første tre år
været særdeles store, og selska-
bet betragter nu faciliteterne i
Marmorilik som fuldt udbygget
og forudser kun nyinvesteringer i
direkte lønsomhedsforbedrende
foranstaltninger.
Selskabet har været i drift i 3
år og for hvert år, der går, bliver
åremålet, hvori nyinvesteringer
kan afskrives, kortere, idet pro-
duktionsanlægget er uden værdi,
når de — fra naturens hånd —
begrænsede malmforekomster er
udtømte. Selskabet har i de for-
løbne år realiseret resultater, som
har bragt den oprindelige inve-
stering betydeligt ned, men inve-
steringens lønsomhed beror på de
fremtidige driftresultater. Om dis-
se vides med sikkerhed, at en for-
holdsmæssig større andel af ind-
tjeningen må forudses at skulle
anvendes til udbygning af gruben,
forøgede omkostninger til bryd-
ning af fjernere og vanskeligere
tilgængeligt malm samt til efter-
forskning.
Det negative resultat af selska-
bets efterforskning på øen Agpat,
som alene kostede 3 mili. kr., er
illustrerende for den risiko, et
bjergværksselskab løber.
Regnskabsresultat
Varesalg
Produktions- og
1976
478 miil. kr.
340 mili. kr.
1975
428 miil. kr.
292 miil. kr.
1974
335 mili. kr.
194 miil. kr.
Resultat af primær drift 138 miil. kr. 136 mili. kr. 141 mili. kr.
Renter og finansierings- omkostninger 11 mili. kr. 15 mili. kr. 31 mili. kr.
Afskrivninger 27 miil. kr. 28 miil. kr. 30 mili. kr.
Øvrige omkostninger 3 mili. kr. 2 mili. kr. 4 mili. kr.
Ialt
Nettoresultat
41 miil. kr.
97 miil. kr.
45 miil. kr.
91 mili. kr.
65 miil. kr.
76 mili. kr.
PERSONALEFORHOLD
I 1976 beskæftigede selskabet i
gennemsnit 344 medarbejdere,
hvoraf de 314 var beskæftiget
ved bjergværket og resten i Kø-
benhavn.
Medarbejderstaben har bestået
af 75% danskere, 15% grønlæn-
dere og 10% svenskere og nord-
mænd.
Herudover beskæftigedes med-
arbejdere fra forskellige entre-
prenørfirmaer ved service- og
konstruktionsarbejde.
Den samlede personaleomsæt-
ning har været ca. 38 %, hvilket
er en betydelig forbedring i for-
hold til tidligere år. Mere end
35 % af medarbejderne har været
beskæftiget ved bjergværket ud-
over 2 år. Denne stabilisering til-
skriver selskabet i første række
de væsentligt bedre boligforhold,
overenskomsterne med LO og
GAS samt en kraftig indsats in-
denfor uddannelsesområdet.
Ved en afstemning i marts
blandt medarbejderne blev sjak-
formand Bent Andersen og in-
struktør Jonas Nielsen valgt til
bestyrelsen blandt selskabets ar-
bejdstagere.
Greenex skal i henhold til kon-
cessionen fortrinsvis beskæftige
dansk — herunder grønlandsk —
arbejdskraft. Selskabet har fulgt
den politik først at vælge grøn-
landske ansøgere til ledige stillin-
ger i tilfælde, hvor flere ansøgere
opfylder de kvalifikationer, der
er nødvendige for at bestride stil-
lingerne.
I 1975 lykkedes det for selska-
bet at nedbringe personaleomsæt-
ningen for grønlandske medarbej-
dere til samme niveau, som var
gældende for udsendte medarbej-
dere.
På trods af store vanskeligheder
medarbejdere med de nødvendige
kvalifikationr lykkedes det i 1976
at forøge antallet af grønlandske
medarbejdere til 42 ved udgangen
af året, hvilket er en fremgang
på godt 30 % i forhold til året før.
Resultatet skyldes først og frem-
mest en stor indsats på uddannel-
sesområdet og et samarbejde med
arbejdsmarkedskontoret. Ledige
stillinger er således først søgt be-
sat gennem det lokale arbejds-
markedskontor. Har dette ikke
kunnet fremskaffe de ønskede
medarbejdere indenfor et vist
tidsrum, er stillingerne blevet be-
sat gennem personalekontoret i
København.
Dette samarbejde har i 1976 re-
sulteret i ansættelse af 23 medar-
bejdere gennem arbejdsmarkeds-
kontoret i Omånax. Imidlertid
har der i samme tidsrum været
en afgang på 13 medarbejdere.
Personalekontoret i København
har i 1976 ansat ialt 87 nye med-
arbejdere, som ikke har kunnet
fremskaffes lokalt i Grønland.
Stabiliseringen af personalesitua-
tionen har medført, at der i 1976
har været færre ledige stillinger
at besætte, idet selskabet generelt
ikke udvider arbejdsstyrken. Det-
te er naturligvis en meget positiv
udvikling for selskabet, som øn-
sker at have en så stabil arbejds-
styrke som muligt, men det med-
fører samtidigt, at den grønland-
ske arbejdsstyrke ikke kan øges i
hurtigt tempo, selv om kvalifika-
tionskravene kunne opfyldes.
Greenex kan ikke — hverken af
personalepolitiske eller økonomi-
ske grunde — ansætte medarbej-
dere i hurtigere takt, end den na-
turlige afgang tillader. Der findes
meget få sæsonbetonede stillinger
ved bjergværket. Grubedriften er
et område, der kræver lang tids
oplæring af arbejdsmæssige og
sikkerhedsmæssige grunde.
Greenex har derfor ikke mulig-
hed for at opfylde det behov, der
måtte være hos lokalbefolkningen
for sådanne sæsonbetonede stil-
linger.
I årets løb har selskabet sat me-
get ind på at uddanne grønland-
ske medarbejdere både internt og
eksternt.
angussat
1976-ime nautsorssutine 97 mili.
krunit iluanårutausiméput. suju-
lerssuissut sujunersutigåt 80 mili.
krunit pigingnexataussunut ilua-
nårutigssautitåusassut 17 miil.
krunitdlo ukiume tugdlerme atu-
gagssanut ilagssautitåusavdlutik.
selskabip nunane avdlane (taor-
sigagssarsiai) 47 mili. kruninik
ikilisinexarput. 1973-ime piaiviup
autdlartinerata kingornatigut 108
mili. krunit akilersutiginexarsi-
måput, tåssa nunane avdlane
taorsigagssarsianut 260 miil. kru-
niussunut autdlarnaumut ani-
ngaussersutinut 360 mili. kruniu-
ssunut ilångutdlugit atornexarsi-
massunut. 1976-ime aningausser-
sutinut 27 miil. krunit atornexar-
simåput, taimalo autdlartinerup
kingornatigut 62 mili. krunit ani-
ngaussersutiginexarsimåput.
ukiune sujugdlerne pingasune
tåssa aningaussartutigssat piniar-
nigssåt erxasutigssaxarnarsima-
xaox, månalo selskabe isumaxar-
poK Mårmorilingme atugarigsåru-
tigssat nåmalersut taimalo akig-
ssaiautigerxitagssat tåssaulerdlu-
tik xanoK iliutsit ingminut aki-
lerdluarsinaunerunigssamik suju-
nertaxartut.
selskabe ukiune pingasune
ingerdlasimalerpoK, ukiutdlo xå-
ngiunere tamaisa ukiut aningau-
ssersutausimassunik akilersuiv-
figssat sivikitdleriartarput, tåssa-
me tunissagssiorfik nalérutug-
ssaungmat augtitagssat piagagssat
pingortitap tungånit kigdlexartut
nungugpata. selskabe ukiune xå-
ngiutune aningaussersutinik ikili-
saingåtsiaxissunik angussaxartar-
simavox, aningaussersutitdle ing-
mingnut akilersinaunerat ukiune
aggersune ingerdlatsinerme angu-
ssanik tungavexartugssauvox.
tåukua, pivdlugit ersserxigsumik
ilisimassax unauvox iluanårutit
ilait angnerujartortut piaiviup pi-
orsarnexarneranut, augtitagssat
ungasingneruvdlutik piuminåine-
russut piarnerånut tauvalo ujai-
ssinermut atornexartariaxaru-
mårtut. Agpane selskabip 3 miil.
krunit atordlugit ujåssigaluarne-
ra iluagtingitsortox augtitagssar-
siornermik ingerdlatsissut ajunå-
rutexariatårsinauneråmk ersser-
sitsivox.
atorfexartitanut tungassut
1976-ime selskabip avguaxati-
gigsitamik sulexataussut 344 suli-
sitarisimassai, tåssa 314 xåxame
augtitagssarsiorfingme suliagdlit
sivnerilo Københavnime.
sulexataussut 75 %-é danskiusi-
måput, 15 %-é kalåtdlit tauvalo
sivnere 10 svenskit norskitdlo.
tåukua saniatigut inuit entrepre-
nørfirmanit sutdlississarfingnit-
dlo pissut sanaortortutdlume su-
lisitarinexarsimåput.
sulissut nikerarnerat atautsi-
mut 38 % migssåinisimavox, tå-
De eksterne kurser har omfat-
tet brydningsteknik og har været
afholdt i samarbejde med Speci-
alarbejderskolen i Godthåb. 3
kurser af hver ca. 200 timers va-
righed er gennemført i Umånax,
og 1 er gennemført i henholds-
vis Jakobshavn og Egedesminde.
Ialt 50 grønlændere har gen-
nemført disse kurser, der har til
formål at give eleverne et all-
round kendskab til bjergværks-
arbejde, som kan danne baggrund
for en videre eller en anden be-
slægtet industri.
På baggrund af de erfaringer,
selskabet i de seneste år har op-
bygget, vil Greenex fortsætte og
intensivere den interne uddannel-
se af grønlandske og andre med-
arbejdere, hvorimod selskabet må
overlade til det offentlige grøn-
landske uddannelsessystem at til-
vejebringe de fornødne grund-
uddannelser.
ssa ukiunit sujulinit pitsångoria-
ngåtsiarsimavdlune. sulissorissat
35 %-é akimordlugit ukiut mar-
dluk sivnerdlugit sulissorinexar-
simåput.
pitsångoriarnermut tamatumu-
nga selskabip pissutaunerusorai
inigissat pitsångoriangåtsiarsima-
nerat, LO-mut GAS-imutdlo isu-
maxatigissutit tauvalo iliniartitsi-
nerup tungåtigut ilungersuasima-
nex.
martsime sulexataussut taissisi-
taungmata sjakformand Bent An-
dersen tauvalo instruktør Jonas
Nielsen selskabime sulissunut
sivnissutut selskabip sujulerssui-
ssuinut ilaussortatut xinernexar-
put.
akuerssissut nåpertordlugo
Greenex pingårtumik danskisut
inugtåussusilingnik — tåssa åma
kalåtdlinjk — sulissoxartugssau-
vox. selskabe sulissoxarnerup tu-
ngåtigut ima ingerdlatsiniarsima-
vox atorfit inugtalernexartugssat
ardlalingnit pikorexatigigsunit xi-
nutiginexarångata tauva kalåt-
dlit tigorxårtardlugit.
1975-ime selskabe iluagtitsiv-
dlune ima angussaxarsimavox ka-
låtdlit sulissorissat ximagussortut
sulissorissanit nunalisitanit xima-
gussortunit amerdlanerujung-
naersitdlugit. kalåtdlit sulexatau-
ssugssat nåmaginartunik pisinau-
ssagdlit navssåriniarnerat ajorna-
kusoraluaxissox 1976-ime iluag-
titsissoxarsimavox, tåssame ukiup
nånerane kalåtdlit sulexataussut
42-nut amerdlisinexarsimangma-
ta, tåssa 1975-imut migssingiut-
dlugit 30%-imik amerdleriardlu-
tik.
angussax tamåna pingårtumik
pissutexarpox iliniartitsiniardlune
ilungersuassoxardlunilo sulissug-
ssarsiortarfingnik sulexatexardlu-
artoxarneranik. tåssame atorfit
inugtaxéngitsut Kai.-nunane su-
lissugssarsiortarfigtigortumik i-
nugtagssarsiunexarxårtarsimåput.
pivfigssap ima imalo sivisussusig-
dlup ingerdlanerane kalåtdlinik
sulissugssarsinex ajomarsimagå-
ngat atorfit inugtagssarsiussat
Københavnime sulissorissanut
agdlagfexarfikortumik inugtag-
soarsiniarnexartarput.
sulexatigingnerup tamatuma ki-
nguneranik 1976-ime tJméname
agdlagfik sulissugssarsiortarfik
avxutigalugo inuit 23-t atorfinig-
tinexarsimåput. pivfigssavdle ta-
matuma ingerdlanerane sulissut
ilait 13-it soraersimåput.
Københavnime sulissorissanut
agdlagfexarfik 1976-ime 87-inik
nutånik Kalåtdlit-nunåne nang-
minerme pinexarsinausimångit-
sunik atorfinigtitsisimavox.
atorfiligtat tungaisigut pata-
jåinerulernerup kingunerisimavå
1976-ime atorfit inugtaxångitsut
inugtaligagssat ikingnerusimane-
rat, tåssame atautsimut issigalugo
selskabe sulissuminik amerdlisåi-
ngingmat.
soruname tamåna selskabimut
nangminermut sapingisamik tut-
suvinartunik sulissortårusugtu-
mut iluatingnartutut issigissaria-
xarpox, tamatumale saniatigut
nagsatarisså unauvox sulissori-
ssat kalåliussut sukasumik amer-
dlisarnexarsinåunginerat — tåssa
piginaussatigut piumassarinexar-
tut angusimanexaraluarpatalunit.
Greenex saperpox — tåssa ator-
figdlit aningaussautexarnerdlo
erxarsautigalugit — pissusigssa-
misortumik soraerarnerup avatå-
tigut atorfinigtitsiorarnigssamut.
piaivingme atorfit ikigtoralår-
ssuit kisimik ukiup ilåinåtigut
inugtaxartariaxartuput. piaiving-
mik ingerdlatsinex sulineruvox
isumangnaitdlisaineruvdlo tu-
ngaisigut sivisumik iliniarsima-
nermik pissariaxartitsissox. tai-
maingmat Greenex periarfigssa-
xångilax piaiviup erxåmiut ima-
xa ukiup ilåinåtigut sulivfigssa-
xarnigssamik pissariaxartitsiga-
luartut ikiorniåsavdlugit.
ukiup ingerdlanerane selskabe
sulissorissanik kalåliussunik sapi-
ngisånguaminik iliniartitsiniarsi-
mavox, sulivfexarfiup nangminex
iluane pinarane åmale avatåne.
avatåne kursusexarnerit piai-
nerme teknikimut tungassusimå-
put amalo Nungme atuarfit ing-
mikut iliniartitsiviussut sulexati-
galugit ingerdlånexarsimavdlune.
kursusit pingasut tamarmik nal.
ak. 200 migssiliordlugit sivisussu-
sexartut Omåname pisimåput
tauvalo tåuko saniatigut Ilulissane
Ausiangnilo tamagingne atautsi-
mik kursusexartitsissoxarsimav-
dlune.
kalåtdlit katitdlutik 50-it kur-
susexarnernut tåukununga pexa-
tausimåput. kursusine sujunerta-
rinexarsimavox iliniartut xåxane
piainermut tungassumik åssipalu-
anigdlunime iliniarxingnialisaga-
arunik tungavigssaxarnigssåt.
ukiune kingugdlerne selskabip
misiligtagai tungavigalugit nang-
minex Greenex sulissorissaminik
kalåtdlinik avdlanigdlume iliniar-
titsiuardlunilo iliniartitsinerminik
angnertusainiarpox, måssale tu-
ngavigssaussumik iliniartitsinerit
pissariaxartut pilersiniarnigssåt
kalåtdlit pissortatigortumik ilini-
artitsiniarnerånut suliagssatut tå-
ssunga nerdliutdlugo.
5