Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 21.04.1977, Blaðsíða 5

Atuagagdliutit - 21.04.1977, Blaðsíða 5
Resultat Regnskabet for 1976 viser et over- skud på 97 miil. kr. Bestyrelsen foreslår et udbytte på 80 mili. kr. mens 17 mili. kr. foreslås overført til næste år. Selskabets udenlandske lån blev nedbragt med 47 miil. kr. Siden bjergværkets start i 1973, er der afdraget 108 miil. kr. på de uden- landske lån på ialt 260 mili. kr., som blev optaget i forbindelse med den oprindelige investering på henved 350 mili. kr. I 1976 er der til investeringsformål anvendt 27 mili. kr. Der er siden starten således investeret henved 62 mili. kr. Kravene til kapitalfremskaf- felse har derfor i de første tre år været særdeles store, og selska- bet betragter nu faciliteterne i Marmorilik som fuldt udbygget og forudser kun nyinvesteringer i direkte lønsomhedsforbedrende foranstaltninger. Selskabet har været i drift i 3 år og for hvert år, der går, bliver åremålet, hvori nyinvesteringer kan afskrives, kortere, idet pro- duktionsanlægget er uden værdi, når de — fra naturens hånd — begrænsede malmforekomster er udtømte. Selskabet har i de for- løbne år realiseret resultater, som har bragt den oprindelige inve- stering betydeligt ned, men inve- steringens lønsomhed beror på de fremtidige driftresultater. Om dis- se vides med sikkerhed, at en for- holdsmæssig større andel af ind- tjeningen må forudses at skulle anvendes til udbygning af gruben, forøgede omkostninger til bryd- ning af fjernere og vanskeligere tilgængeligt malm samt til efter- forskning. Det negative resultat af selska- bets efterforskning på øen Agpat, som alene kostede 3 mili. kr., er illustrerende for den risiko, et bjergværksselskab løber. Regnskabsresultat Varesalg Produktions- og 1976 478 miil. kr. 340 mili. kr. 1975 428 miil. kr. 292 miil. kr. 1974 335 mili. kr. 194 miil. kr. Resultat af primær drift 138 miil. kr. 136 mili. kr. 141 mili. kr. Renter og finansierings- omkostninger 11 mili. kr. 15 mili. kr. 31 mili. kr. Afskrivninger 27 miil. kr. 28 miil. kr. 30 mili. kr. Øvrige omkostninger 3 mili. kr. 2 mili. kr. 4 mili. kr. Ialt Nettoresultat 41 miil. kr. 97 miil. kr. 45 miil. kr. 91 mili. kr. 65 miil. kr. 76 mili. kr. PERSONALEFORHOLD I 1976 beskæftigede selskabet i gennemsnit 344 medarbejdere, hvoraf de 314 var beskæftiget ved bjergværket og resten i Kø- benhavn. Medarbejderstaben har bestået af 75% danskere, 15% grønlæn- dere og 10% svenskere og nord- mænd. Herudover beskæftigedes med- arbejdere fra forskellige entre- prenørfirmaer ved service- og konstruktionsarbejde. Den samlede personaleomsæt- ning har været ca. 38 %, hvilket er en betydelig forbedring i for- hold til tidligere år. Mere end 35 % af medarbejderne har været beskæftiget ved bjergværket ud- over 2 år. Denne stabilisering til- skriver selskabet i første række de væsentligt bedre boligforhold, overenskomsterne med LO og GAS samt en kraftig indsats in- denfor uddannelsesområdet. Ved en afstemning i marts blandt medarbejderne blev sjak- formand Bent Andersen og in- struktør Jonas Nielsen valgt til bestyrelsen blandt selskabets ar- bejdstagere. Greenex skal i henhold til kon- cessionen fortrinsvis beskæftige dansk — herunder grønlandsk — arbejdskraft. Selskabet har fulgt den politik først at vælge grøn- landske ansøgere til ledige stillin- ger i tilfælde, hvor flere ansøgere opfylder de kvalifikationer, der er nødvendige for at bestride stil- lingerne. I 1975 lykkedes det for selska- bet at nedbringe personaleomsæt- ningen for grønlandske medarbej- dere til samme niveau, som var gældende for udsendte medarbej- dere. På trods af store vanskeligheder medarbejdere med de nødvendige kvalifikationr lykkedes det i 1976 at forøge antallet af grønlandske medarbejdere til 42 ved udgangen af året, hvilket er en fremgang på godt 30 % i forhold til året før. Resultatet skyldes først og frem- mest en stor indsats på uddannel- sesområdet og et samarbejde med arbejdsmarkedskontoret. Ledige stillinger er således først søgt be- sat gennem det lokale arbejds- markedskontor. Har dette ikke kunnet fremskaffe de ønskede medarbejdere indenfor et vist tidsrum, er stillingerne blevet be- sat gennem personalekontoret i København. Dette samarbejde har i 1976 re- sulteret i ansættelse af 23 medar- bejdere gennem arbejdsmarkeds- kontoret i Omånax. Imidlertid har der i samme tidsrum været en afgang på 13 medarbejdere. Personalekontoret i København har i 1976 ansat ialt 87 nye med- arbejdere, som ikke har kunnet fremskaffes lokalt i Grønland. Stabiliseringen af personalesitua- tionen har medført, at der i 1976 har været færre ledige stillinger at besætte, idet selskabet generelt ikke udvider arbejdsstyrken. Det- te er naturligvis en meget positiv udvikling for selskabet, som øn- sker at have en så stabil arbejds- styrke som muligt, men det med- fører samtidigt, at den grønland- ske arbejdsstyrke ikke kan øges i hurtigt tempo, selv om kvalifika- tionskravene kunne opfyldes. Greenex kan ikke — hverken af personalepolitiske eller økonomi- ske grunde — ansætte medarbej- dere i hurtigere takt, end den na- turlige afgang tillader. Der findes meget få sæsonbetonede stillinger ved bjergværket. Grubedriften er et område, der kræver lang tids oplæring af arbejdsmæssige og sikkerhedsmæssige grunde. Greenex har derfor ikke mulig- hed for at opfylde det behov, der måtte være hos lokalbefolkningen for sådanne sæsonbetonede stil- linger. I årets løb har selskabet sat me- get ind på at uddanne grønland- ske medarbejdere både internt og eksternt. angussat 1976-ime nautsorssutine 97 mili. krunit iluanårutausiméput. suju- lerssuissut sujunersutigåt 80 mili. krunit pigingnexataussunut ilua- nårutigssautitåusassut 17 miil. krunitdlo ukiume tugdlerme atu- gagssanut ilagssautitåusavdlutik. selskabip nunane avdlane (taor- sigagssarsiai) 47 mili. kruninik ikilisinexarput. 1973-ime piaiviup autdlartinerata kingornatigut 108 mili. krunit akilersutiginexarsi- måput, tåssa nunane avdlane taorsigagssarsianut 260 miil. kru- niussunut autdlarnaumut ani- ngaussersutinut 360 mili. kruniu- ssunut ilångutdlugit atornexarsi- massunut. 1976-ime aningausser- sutinut 27 miil. krunit atornexar- simåput, taimalo autdlartinerup kingornatigut 62 mili. krunit ani- ngaussersutiginexarsimåput. ukiune sujugdlerne pingasune tåssa aningaussartutigssat piniar- nigssåt erxasutigssaxarnarsima- xaox, månalo selskabe isumaxar- poK Mårmorilingme atugarigsåru- tigssat nåmalersut taimalo akig- ssaiautigerxitagssat tåssaulerdlu- tik xanoK iliutsit ingminut aki- lerdluarsinaunerunigssamik suju- nertaxartut. selskabe ukiune pingasune ingerdlasimalerpoK, ukiutdlo xå- ngiunere tamaisa ukiut aningau- ssersutausimassunik akilersuiv- figssat sivikitdleriartarput, tåssa- me tunissagssiorfik nalérutug- ssaungmat augtitagssat piagagssat pingortitap tungånit kigdlexartut nungugpata. selskabe ukiune xå- ngiutune aningaussersutinik ikili- saingåtsiaxissunik angussaxartar- simavox, aningaussersutitdle ing- mingnut akilersinaunerat ukiune aggersune ingerdlatsinerme angu- ssanik tungavexartugssauvox. tåukua, pivdlugit ersserxigsumik ilisimassax unauvox iluanårutit ilait angnerujartortut piaiviup pi- orsarnexarneranut, augtitagssat ungasingneruvdlutik piuminåine- russut piarnerånut tauvalo ujai- ssinermut atornexartariaxaru- mårtut. Agpane selskabip 3 miil. krunit atordlugit ujåssigaluarne- ra iluagtingitsortox augtitagssar- siornermik ingerdlatsissut ajunå- rutexariatårsinauneråmk ersser- sitsivox. atorfexartitanut tungassut 1976-ime selskabip avguaxati- gigsitamik sulexataussut 344 suli- sitarisimassai, tåssa 314 xåxame augtitagssarsiorfingme suliagdlit sivnerilo Københavnime. sulexataussut 75 %-é danskiusi- måput, 15 %-é kalåtdlit tauvalo sivnere 10 svenskit norskitdlo. tåukua saniatigut inuit entrepre- nørfirmanit sutdlississarfingnit- dlo pissut sanaortortutdlume su- lisitarinexarsimåput. sulissut nikerarnerat atautsi- mut 38 % migssåinisimavox, tå- De eksterne kurser har omfat- tet brydningsteknik og har været afholdt i samarbejde med Speci- alarbejderskolen i Godthåb. 3 kurser af hver ca. 200 timers va- righed er gennemført i Umånax, og 1 er gennemført i henholds- vis Jakobshavn og Egedesminde. Ialt 50 grønlændere har gen- nemført disse kurser, der har til formål at give eleverne et all- round kendskab til bjergværks- arbejde, som kan danne baggrund for en videre eller en anden be- slægtet industri. På baggrund af de erfaringer, selskabet i de seneste år har op- bygget, vil Greenex fortsætte og intensivere den interne uddannel- se af grønlandske og andre med- arbejdere, hvorimod selskabet må overlade til det offentlige grøn- landske uddannelsessystem at til- vejebringe de fornødne grund- uddannelser. ssa ukiunit sujulinit pitsångoria- ngåtsiarsimavdlune. sulissorissat 35 %-é akimordlugit ukiut mar- dluk sivnerdlugit sulissorinexar- simåput. pitsångoriarnermut tamatumu- nga selskabip pissutaunerusorai inigissat pitsångoriangåtsiarsima- nerat, LO-mut GAS-imutdlo isu- maxatigissutit tauvalo iliniartitsi- nerup tungåtigut ilungersuasima- nex. martsime sulexataussut taissisi- taungmata sjakformand Bent An- dersen tauvalo instruktør Jonas Nielsen selskabime sulissunut sivnissutut selskabip sujulerssui- ssuinut ilaussortatut xinernexar- put. akuerssissut nåpertordlugo Greenex pingårtumik danskisut inugtåussusilingnik — tåssa åma kalåtdlinjk — sulissoxartugssau- vox. selskabe sulissoxarnerup tu- ngåtigut ima ingerdlatsiniarsima- vox atorfit inugtalernexartugssat ardlalingnit pikorexatigigsunit xi- nutiginexarångata tauva kalåt- dlit tigorxårtardlugit. 1975-ime selskabe iluagtitsiv- dlune ima angussaxarsimavox ka- låtdlit sulissorissat ximagussortut sulissorissanit nunalisitanit xima- gussortunit amerdlanerujung- naersitdlugit. kalåtdlit sulexatau- ssugssat nåmaginartunik pisinau- ssagdlit navssåriniarnerat ajorna- kusoraluaxissox 1976-ime iluag- titsissoxarsimavox, tåssame ukiup nånerane kalåtdlit sulexataussut 42-nut amerdlisinexarsimangma- ta, tåssa 1975-imut migssingiut- dlugit 30%-imik amerdleriardlu- tik. angussax tamåna pingårtumik pissutexarpox iliniartitsiniardlune ilungersuassoxardlunilo sulissug- ssarsiortarfingnik sulexatexardlu- artoxarneranik. tåssame atorfit inugtaxéngitsut Kai.-nunane su- lissugssarsiortarfigtigortumik i- nugtagssarsiunexarxårtarsimåput. pivfigssap ima imalo sivisussusig- dlup ingerdlanerane kalåtdlinik sulissugssarsinex ajomarsimagå- ngat atorfit inugtagssarsiussat Københavnime sulissorissanut agdlagfexarfikortumik inugtag- soarsiniarnexartarput. sulexatigingnerup tamatuma ki- nguneranik 1976-ime tJméname agdlagfik sulissugssarsiortarfik avxutigalugo inuit 23-t atorfinig- tinexarsimåput. pivfigssavdle ta- matuma ingerdlanerane sulissut ilait 13-it soraersimåput. Københavnime sulissorissanut agdlagfexarfik 1976-ime 87-inik nutånik Kalåtdlit-nunåne nang- minerme pinexarsinausimångit- sunik atorfinigtitsisimavox. atorfiligtat tungaisigut pata- jåinerulernerup kingunerisimavå 1976-ime atorfit inugtaxångitsut inugtaligagssat ikingnerusimane- rat, tåssame atautsimut issigalugo selskabe sulissuminik amerdlisåi- ngingmat. soruname tamåna selskabimut nangminermut sapingisamik tut- suvinartunik sulissortårusugtu- mut iluatingnartutut issigissaria- xarpox, tamatumale saniatigut nagsatarisså unauvox sulissori- ssat kalåliussut sukasumik amer- dlisarnexarsinåunginerat — tåssa piginaussatigut piumassarinexar- tut angusimanexaraluarpatalunit. Greenex saperpox — tåssa ator- figdlit aningaussautexarnerdlo erxarsautigalugit — pissusigssa- misortumik soraerarnerup avatå- tigut atorfinigtitsiorarnigssamut. piaivingme atorfit ikigtoralår- ssuit kisimik ukiup ilåinåtigut inugtaxartariaxartuput. piaiving- mik ingerdlatsinex sulineruvox isumangnaitdlisaineruvdlo tu- ngaisigut sivisumik iliniarsima- nermik pissariaxartitsissox. tai- maingmat Greenex periarfigssa- xångilax piaiviup erxåmiut ima- xa ukiup ilåinåtigut sulivfigssa- xarnigssamik pissariaxartitsiga- luartut ikiorniåsavdlugit. ukiup ingerdlanerane selskabe sulissorissanik kalåliussunik sapi- ngisånguaminik iliniartitsiniarsi- mavox, sulivfexarfiup nangminex iluane pinarane åmale avatåne. avatåne kursusexarnerit piai- nerme teknikimut tungassusimå- put amalo Nungme atuarfit ing- mikut iliniartitsiviussut sulexati- galugit ingerdlånexarsimavdlune. kursusit pingasut tamarmik nal. ak. 200 migssiliordlugit sivisussu- sexartut Omåname pisimåput tauvalo tåuko saniatigut Ilulissane Ausiangnilo tamagingne atautsi- mik kursusexartitsissoxarsimav- dlune. kalåtdlit katitdlutik 50-it kur- susexarnernut tåukununga pexa- tausimåput. kursusine sujunerta- rinexarsimavox iliniartut xåxane piainermut tungassumik åssipalu- anigdlunime iliniarxingnialisaga- arunik tungavigssaxarnigssåt. ukiune kingugdlerne selskabip misiligtagai tungavigalugit nang- minex Greenex sulissorissaminik kalåtdlinik avdlanigdlume iliniar- titsiuardlunilo iliniartitsinerminik angnertusainiarpox, måssale tu- ngavigssaussumik iliniartitsinerit pissariaxartut pilersiniarnigssåt kalåtdlit pissortatigortumik ilini- artitsiniarnerånut suliagssatut tå- ssunga nerdliutdlugo. 5

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.