Atuagagdliutit

Árgangur
Útgáva

Atuagagdliutit - 21.04.1977, Síða 12

Atuagagdliutit - 21.04.1977, Síða 12
Grønland kan afhjælpe den internationale vandmangel Af: Peter Nielsen Det er snart mange år siden, man begyndte at tale om afhjælpning af den store vandmangel, der gør sig gældende i mange lande uden for Grønland. Til at begynde med kom man ind på slæbning af isbjerge til de vandhungrende lande som løs- ning af problemet, og denne tan- ke er endnu ikke opgivet, men jeg tror bestemt, at det vil være forbundet med så store vanske- ligheder at løse problemet med slæbning af isbjerge, at denne tanke må opgives. UREALISTISK AT SLÆBE ISBJERGE Slæbning af isbjerge vil altid være forbundet med fare. Det vi! nok kunne lade sig gøre at slå en trosse om et isbjerg, men denne trosse, når den er af stålwire, vil under bugseringen straks begynde at æde sig ind i isen, som ikke kan modstå nogen hård genstand. Der er ingen mid- ler til at standse denne skavank. En anden ulempe vil være, at isbjergene selv vil yde modstand, således at bugsering af dem ikke vil kunne lykkes. Vi kan tage billed I som eksem- pel. Dette billed er taget i Godt- håbsfjorden, ikke ret langt fra selve Godthåb. Man kan se top- pen af Sadlen i baggrunden. Is- bjerget er fra selve Godthåbsfjor- den, hvor der findes to isbræer, som skyder ud. Isbjerget ligger her. hvor det ses på billedet, i ca. 370 m’s dybde (Kort over Grøn- lands Vestkyst 1301 Godthåbsfjor- den). Hvis vi anslår dets højde over vandet til 15 meter i gen- nemsnit, kan hele hojden fra ne- derst til øverst blive 75-150 me- ter. Der er isbjerge, der er mange gange større end det, vi ser på billedet. De kommer fra Østgrøn- land og fra andre vestgrønlandske isfjorde, som ikke er så lukket som Godthåbsfjorden. Når et isbjerg skal bugseres, må det sikres, at det beholder sin balance. Hvis det mister sin ba- lance, kan det vende, svaje og brække ned og bringe bugserfar- tøjet (fartøjerne) i fare. Bugser- linen må da være flere kilometer lang og holdes oppe ved bøjer, og der skal kunne gives slip i nød- situationen. Der skal ydes meget stort ener- giforbrug for at kunne drive et is- bjerg til bestemmelsesstedet. Der vil gå et urimelig langt tidsrum hertil, hvorunder isbjerget ud- sættes for at kælve og smelte, ikke mindst når det passerer tro- piske farvande. Hvis det kan lykkes, som det er tanken, at pumpe smeltevan- det fra isbjergene under bugse- ringen op i skibene, kan det være en god løsning, dog under forbe- hold af de farer, der vil være forbundet med en sådan aktivitet. Ville det så ikke være bedre at fylde skibene op med vand i star- ten frem for at bugsere isbjerge? VANDMANGELEN KAN AFHJÆLPES Jeg er ganske overbevist om, at denne store vandmangel kan af- hjælpes ved at udnytte vand fra bjergelvene i Grønland. Vand kan transporteres med supertan- kere af samme type, som man bruger til transport af råolie fra olielandene. Det vil gå mange, mange gange hurtigere end at „trawle" den halve klode efter isbjerge, og der går intet til spil- de. Der er et utal af lakseelve i Grønland, som er ynglepladser for fjeldørreder. Jeg tænker ikke på de elve. Jeg lænker på elve, der løber ned ad fjeldvægge fra store højder. De udgår fra glets- cherne, løber ned ad fjeldet, de- stillerer sig selv på vejen og kom- mer ned i havet som rent og klart drikkevand. — Uforfalsket vare. Der er masser af disse elve i Grønland. Billed 11 viser en elv, der lø- ber ned ad fjeldvæggen på nord- siden af Sadlen. Elvene løber ned om sommeren og er frosne om vinteren. Indtil de er bundfrosne, løber de aldrig tør. Vi kan regne med 5-6 måneder om året, at man kan udnytte vand fra elvene. Det kommer an på, hvor langt nordpå man vil hente Billede II — åsse II. vand. I den sydligste del af Grøn- land vil det nok være muligt at hente vand fra elvene det meste af året. Det bør understreges, at disse elves rigdomme af vand ikke bliver ringere af at blive ud- nyttet. Sålænge vandet er fly- dende, løber det bare ud i havet som spildolie. Det vil altid yde i uformindsket styrke, sålænge det løber. Billed III viser billed Il’s far- vand i fjorden. Vandet i sådanne dybe fjorde, som Godthåbsfjorden er, er stille- stående. Det rejser sig kun, når det blæser. Søgangen udefra det store åbne hav når ikke herind. Kun når der engang blæser or- kanagtige storme, kan det skabe vanskeligheder for store skibe, men der er mange læpladser. Billed IV viser et stykke af Godthåbsfjorden på nordsiden af Godthåblandet uden for K'orKut, hvor der også løber en elv fra fjeldene. Her blæser en strid nordvestlig vind ind, men som vi kan se, er der ingen søgang, som vi kender den ude 'i Davisstrædet uden for Godthåb. Når fjeldvæggene er så stejle som vist i billederne II og IV, er der som regel dybt vand lige ind til land, ikke mindst i Godthåbs- fjorden, for når der er høje fjelde med stejle sider, er der dybt ned til havbunden lige ved fjæren. Man kan altid ved undersøgelser finde ud af, hvor del vil være muligt for store skibe at kunne ligge så tæl ved land, at de kan fylde vand fra sådanne elve. Man skal vel også tage hensyn til strømforhold. Som det kan ses af billed II, ser det ud til, at der kan bygges dæmning for elvvandet, hvor der kan anbringes vandledninger til skibe. Det vil således være mu- ligt at lede vandet ud til skibene, lige så hurtigt som vandet fal- der ned ad fjeldsiderne, og alver- dens skibe kan gå i pendulfart og bringe vand til lande, hvor beho- vet er stort. Derudover vil man i Grønland kunne sætte fabrikation i gang af mineralvand til selvforsyning og måske endda til eksport. VAND FRA ELVENE Vand fra bjergelve er Grønlands rigdomme til overmål. Derfor må man finde frem til forretnings- mæssig udnyttelse af denne over- skudskilde. Der skal vel betales afgifter til landskassen for eks- port af denne vare pr. skib, og det kan betyde store beløb for Grønlands landskasse. — Der bli- ver vel også spørgsmål om, hvilke landes skibe der skal bruges til denne transport. Det nærmeste vil være, at danske skibe bruges her- til. På den måde kommer vi til at handle med de rige olielande, idet vi vil være i stand til at ekspor- tere drikkevand fra vore elve til olielandene for den flydende va- luta i form af råolie, som så kan transporteres til olieraffinaderier- ne i Danmark. Dette er mange gange bedre og har sikrere fremtid end at forsøge at bore efter olie ude i Davis- strædet, hvilket ved forurening kan blive til stor skade for det grønlandske fiskeri- og fangster- hverv og kan føre til fuldstændig omvæltning af grønlændernes levevis. Der vil blive brug for de super- tankere. der på grund af mang- lende udnyttelse er blevet lagt op. GØR FORSØG Vand er bestandigt. Da vi i 1975 skulle rejse til Danmark for godt, fyldte jeg 4 plasticdunke af 10 li- ter vand pr. dunk med drikkevand og tog dem med til Danmark som flyttegods. Dunkene har vi kun brugt som vandbeholdere under vore weekend-ophold inde i fjor- den. 2 af dunkene er fyldt med drikkevand fra en kilde i Ujarag- ssuit langt inde i fjorden, og de 2 andre er fyldt med vand fra en lille elv, der løber ned fra Hjorte- takken ved Ugpik. Vandet er ble- vet brugt lige til sidste dråbe, og der gik 6 måneder hertil, og van- det var som det var taget op for 6 måneder siden. Det skader ikke at tænke frem- over. Hvordan lastrummene i ski- bene skal inddeles, og hvilken behandling de skal have overho- vedet, og hvilken temperatur vandet skal holde under transpor- ten, må overlades til teknikerne. Peter Nielsen, Nyvej 10, Everdrup, 4731 Brandelev. Billede I — åsse I. PÅ MI UT Pamiut/Frederikshåb er den sydligste af de vestgrønlandske åbenvandsbyer. Kommunen har ca. 2800 indbyggere fordelt på selve Pamiut og 2 bygder — Arsuk og Avigait. I kommunen er der rig lejlighed til at dyrke forskellige former for hobbies, såsom lystfiskeri, jagt, skiløb og andre udendørsaktiviteter. Desuden er der mulighed for indendørs aktiviteter om vinteren. I Pamiut findes skole med afgang fra 10. klasse, samt for mindre børn 1 vuggestue og 2 børnehaver. Til kommunekontoret søges Leder af regnskabsafdelingen Lederen af regnskabsafdelingen er organisatorisk underlagt økonomichefen og har direkte reference til denne. Arbejdsområderne omfatter både det kommunale og stats- lige regnskabsvæsen der er underlagt lokaladministrationen i de grønlandske kommuner. Regnskabsmaterialet behandles på NCR-straksbogføringsmaskiner, hvorfor kendskab til dette system vil være en fordel. Aflønning vil p. t. ske som overenskomstansat overassistent efter overenskomst mellem G.A.S. og Ministeriet for Grøn- land for hjemmehørende og efter overenskomst mellem HK og Ministeriet for Grønland for ikke hjemmehørende ansø- gere. Kommunen yder fri rejse — samt efter 2 års tjeneste fri ferie eller hjemrejse. Ligeledes vil der blive stillet bolig til rådighed efter familiestørrelse. Der vil blive opkrævet boligbidrag efter de for tjeneste- mænd i Grønland gældende regler. Da stillingen ønskes besat med en velkvalificeret ansøger, er ansættelsestidspunktet ikke det afgørende, men kan for- handles. Ansøgning bilagt eksamensbeviser, anbefalinger m. m. be- des indsendt senest den 20. maj 1977 til: PAMIUT KOMMUNALBESTYRELSE Box 93 . 3940 Frederikshåb Malersvende søges til omgående tiltrædelse Malerfirmaet Pedersen & Rasmussen Boks 35.3921 NarssaK . Telefon 3 12 15 (træffes bedst efter kl. 18.00) Assistent Til Grønlands landsråds sekretariat beliggende i Godthåb søges til tiltrædelse pr. 15. maj eller efter aftale en assistent kontorassistent. Arbejdet vil fortrinsvis bestå i almindelige sekretæropga- ver, herunder skrivning efter koncept, men også andet fore- faldende kontorarbejde må påregnes. Stillingen vil for hjemmehørende i Grønland blive aflønnet efter overenskomst mellem Ministeriet for Grønland og G.A.S. og for ikke-hjemmehørende efter overenskomsten med HK. Landsrådet vil være behjælpelig med tilvejebringelse af bolig. Ansøgning, bilagt kopi af anbefalinger og eksamensbeviser indsendes senest den 30. april 1977 til: GRØNLANDS LANDSRÅD Box 615 . 3900 Godthåb. 12

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.