Atuagagdliutit - 21.04.1977, Síða 12

Grønland kan afhjælpe den
internationale vandmangel
Af: Peter Nielsen
Det er snart mange år siden, man
begyndte at tale om afhjælpning
af den store vandmangel, der gør
sig gældende i mange lande uden
for Grønland.
Til at begynde med kom man
ind på slæbning af isbjerge til
de vandhungrende lande som løs-
ning af problemet, og denne tan-
ke er endnu ikke opgivet, men
jeg tror bestemt, at det vil være
forbundet med så store vanske-
ligheder at løse problemet med
slæbning af isbjerge, at denne
tanke må opgives.
UREALISTISK AT SLÆBE
ISBJERGE
Slæbning af isbjerge vil altid
være forbundet med fare.
Det vi! nok kunne lade sig gøre
at slå en trosse om et isbjerg,
men denne trosse, når den er af
stålwire, vil under bugseringen
straks begynde at æde sig ind i
isen, som ikke kan modstå nogen
hård genstand. Der er ingen mid-
ler til at standse denne skavank.
En anden ulempe vil være, at
isbjergene selv vil yde modstand,
således at bugsering af dem ikke
vil kunne lykkes.
Vi kan tage billed I som eksem-
pel.
Dette billed er taget i Godt-
håbsfjorden, ikke ret langt fra
selve Godthåb. Man kan se top-
pen af Sadlen i baggrunden. Is-
bjerget er fra selve Godthåbsfjor-
den, hvor der findes to isbræer,
som skyder ud. Isbjerget ligger
her. hvor det ses på billedet, i ca.
370 m’s dybde (Kort over Grøn-
lands Vestkyst 1301 Godthåbsfjor-
den). Hvis vi anslår dets højde
over vandet til 15 meter i gen-
nemsnit, kan hele hojden fra ne-
derst til øverst blive 75-150 me-
ter. Der er isbjerge, der er mange
gange større end det, vi ser på
billedet. De kommer fra Østgrøn-
land og fra andre vestgrønlandske
isfjorde, som ikke er så lukket
som Godthåbsfjorden.
Når et isbjerg skal bugseres,
må det sikres, at det beholder sin
balance. Hvis det mister sin ba-
lance, kan det vende, svaje og
brække ned og bringe bugserfar-
tøjet (fartøjerne) i fare. Bugser-
linen må da være flere kilometer
lang og holdes oppe ved bøjer, og
der skal kunne gives slip i nød-
situationen.
Der skal ydes meget stort ener-
giforbrug for at kunne drive et is-
bjerg til bestemmelsesstedet. Der
vil gå et urimelig langt tidsrum
hertil, hvorunder isbjerget ud-
sættes for at kælve og smelte,
ikke mindst når det passerer tro-
piske farvande.
Hvis det kan lykkes, som det
er tanken, at pumpe smeltevan-
det fra isbjergene under bugse-
ringen op i skibene, kan det være
en god løsning, dog under forbe-
hold af de farer, der vil være
forbundet med en sådan aktivitet.
Ville det så ikke være bedre at
fylde skibene op med vand i star-
ten frem for at bugsere isbjerge?
VANDMANGELEN KAN
AFHJÆLPES
Jeg er ganske overbevist om, at
denne store vandmangel kan af-
hjælpes ved at udnytte vand fra
bjergelvene i Grønland. Vand
kan transporteres med supertan-
kere af samme type, som man
bruger til transport af råolie fra
olielandene. Det vil gå mange,
mange gange hurtigere end at
„trawle" den halve klode efter
isbjerge, og der går intet til spil-
de.
Der er et utal af lakseelve i
Grønland, som er ynglepladser
for fjeldørreder. Jeg tænker ikke
på de elve. Jeg lænker på elve,
der løber ned ad fjeldvægge fra
store højder. De udgår fra glets-
cherne, løber ned ad fjeldet, de-
stillerer sig selv på vejen og kom-
mer ned i havet som rent og
klart drikkevand. — Uforfalsket
vare.
Der er masser af disse elve i
Grønland.
Billed 11 viser en elv, der lø-
ber ned ad fjeldvæggen på nord-
siden af Sadlen. Elvene løber ned
om sommeren og er frosne om
vinteren. Indtil de er bundfrosne,
løber de aldrig tør.
Vi kan regne med 5-6 måneder
om året, at man kan udnytte vand
fra elvene. Det kommer an på,
hvor langt nordpå man vil hente
Billede II — åsse II.
vand. I den sydligste del af Grøn-
land vil det nok være muligt at
hente vand fra elvene det meste
af året. Det bør understreges, at
disse elves rigdomme af vand
ikke bliver ringere af at blive ud-
nyttet. Sålænge vandet er fly-
dende, løber det bare ud i havet
som spildolie. Det vil altid yde
i uformindsket styrke, sålænge
det løber.
Billed III viser billed Il’s far-
vand i fjorden.
Vandet i sådanne dybe fjorde,
som Godthåbsfjorden er, er stille-
stående. Det rejser sig kun, når
det blæser. Søgangen udefra det
store åbne hav når ikke herind.
Kun når der engang blæser or-
kanagtige storme, kan det skabe
vanskeligheder for store skibe,
men der er mange læpladser.
Billed IV viser et stykke af
Godthåbsfjorden på nordsiden af
Godthåblandet uden for K'orKut,
hvor der også løber en elv fra
fjeldene. Her blæser en strid
nordvestlig vind ind, men som vi
kan se, er der ingen søgang, som
vi kender den ude 'i Davisstrædet
uden for Godthåb.
Når fjeldvæggene er så stejle
som vist i billederne II og IV, er
der som regel dybt vand lige ind
til land, ikke mindst i Godthåbs-
fjorden, for når der er høje fjelde
med stejle sider, er der dybt ned
til havbunden lige ved fjæren.
Man kan altid ved undersøgelser
finde ud af, hvor del vil være
muligt for store skibe at kunne
ligge så tæl ved land, at de kan
fylde vand fra sådanne elve. Man
skal vel også tage hensyn til
strømforhold.
Som det kan ses af billed II,
ser det ud til, at der kan bygges
dæmning for elvvandet, hvor der
kan anbringes vandledninger til
skibe. Det vil således være mu-
ligt at lede vandet ud til skibene,
lige så hurtigt som vandet fal-
der ned ad fjeldsiderne, og alver-
dens skibe kan gå i pendulfart og
bringe vand til lande, hvor beho-
vet er stort.
Derudover vil man i Grønland
kunne sætte fabrikation i gang af
mineralvand til selvforsyning og
måske endda til eksport.
VAND FRA ELVENE
Vand fra bjergelve er Grønlands
rigdomme til overmål. Derfor må
man finde frem til forretnings-
mæssig udnyttelse af denne over-
skudskilde. Der skal vel betales
afgifter til landskassen for eks-
port af denne vare pr. skib, og
det kan betyde store beløb for
Grønlands landskasse. — Der bli-
ver vel også spørgsmål om, hvilke
landes skibe der skal bruges til
denne transport. Det nærmeste vil
være, at danske skibe bruges her-
til. På den måde kommer vi til at
handle med de rige olielande, idet
vi vil være i stand til at ekspor-
tere drikkevand fra vore elve til
olielandene for den flydende va-
luta i form af råolie, som så kan
transporteres til olieraffinaderier-
ne i Danmark.
Dette er mange gange bedre og
har sikrere fremtid end at forsøge
at bore efter olie ude i Davis-
strædet, hvilket ved forurening
kan blive til stor skade for det
grønlandske fiskeri- og fangster-
hverv og kan føre til fuldstændig
omvæltning af grønlændernes
levevis.
Der vil blive brug for de super-
tankere. der på grund af mang-
lende udnyttelse er blevet lagt op.
GØR FORSØG
Vand er bestandigt. Da vi i 1975
skulle rejse til Danmark for godt,
fyldte jeg 4 plasticdunke af 10 li-
ter vand pr. dunk med drikkevand
og tog dem med til Danmark som
flyttegods. Dunkene har vi kun
brugt som vandbeholdere under
vore weekend-ophold inde i fjor-
den. 2 af dunkene er fyldt med
drikkevand fra en kilde i Ujarag-
ssuit langt inde i fjorden, og de
2 andre er fyldt med vand fra en
lille elv, der løber ned fra Hjorte-
takken ved Ugpik. Vandet er ble-
vet brugt lige til sidste dråbe, og
der gik 6 måneder hertil, og van-
det var som det var taget op for
6 måneder siden.
Det skader ikke at tænke frem-
over. Hvordan lastrummene i ski-
bene skal inddeles, og hvilken
behandling de skal have overho-
vedet, og hvilken temperatur
vandet skal holde under transpor-
ten, må overlades til teknikerne.
Peter Nielsen,
Nyvej 10, Everdrup,
4731 Brandelev.
Billede I — åsse I.
PÅ MI UT
Pamiut/Frederikshåb er den sydligste af de vestgrønlandske
åbenvandsbyer. Kommunen har ca. 2800 indbyggere fordelt
på selve Pamiut og 2 bygder — Arsuk og Avigait.
I kommunen er der rig lejlighed til at dyrke forskellige
former for hobbies, såsom lystfiskeri, jagt, skiløb og andre
udendørsaktiviteter. Desuden er der mulighed for indendørs
aktiviteter om vinteren.
I Pamiut findes skole med afgang fra 10. klasse, samt for
mindre børn 1 vuggestue og 2 børnehaver.
Til kommunekontoret søges
Leder af regnskabsafdelingen
Lederen af regnskabsafdelingen er organisatorisk underlagt
økonomichefen og har direkte reference til denne.
Arbejdsområderne omfatter både det kommunale og stats-
lige regnskabsvæsen der er underlagt lokaladministrationen i
de grønlandske kommuner. Regnskabsmaterialet behandles
på NCR-straksbogføringsmaskiner, hvorfor kendskab til dette
system vil være en fordel.
Aflønning vil p. t. ske som overenskomstansat overassistent
efter overenskomst mellem G.A.S. og Ministeriet for Grøn-
land for hjemmehørende og efter overenskomst mellem HK
og Ministeriet for Grønland for ikke hjemmehørende ansø-
gere.
Kommunen yder fri rejse — samt efter 2 års tjeneste fri
ferie eller hjemrejse. Ligeledes vil der blive stillet bolig til
rådighed efter familiestørrelse.
Der vil blive opkrævet boligbidrag efter de for tjeneste-
mænd i Grønland gældende regler.
Da stillingen ønskes besat med en velkvalificeret ansøger,
er ansættelsestidspunktet ikke det afgørende, men kan for-
handles.
Ansøgning bilagt eksamensbeviser, anbefalinger m. m. be-
des indsendt senest den 20. maj 1977 til:
PAMIUT KOMMUNALBESTYRELSE
Box 93 . 3940 Frederikshåb
Malersvende søges
til omgående tiltrædelse
Malerfirmaet Pedersen & Rasmussen
Boks 35.3921 NarssaK . Telefon 3 12 15
(træffes bedst efter kl. 18.00)
Assistent
Til Grønlands landsråds sekretariat beliggende i Godthåb
søges til tiltrædelse pr. 15. maj eller efter aftale en assistent
kontorassistent.
Arbejdet vil fortrinsvis bestå i almindelige sekretæropga-
ver, herunder skrivning efter koncept, men også andet fore-
faldende kontorarbejde må påregnes.
Stillingen vil for hjemmehørende i Grønland blive aflønnet
efter overenskomst mellem Ministeriet for Grønland og
G.A.S. og for ikke-hjemmehørende efter overenskomsten
med HK.
Landsrådet vil være behjælpelig med tilvejebringelse af
bolig.
Ansøgning, bilagt kopi af anbefalinger og eksamensbeviser
indsendes senest den 30. april 1977 til:
GRØNLANDS LANDSRÅD
Box 615 . 3900 Godthåb.
12