Atuagagdliutit - 13.06.1977, Page 3

GRØNLANDSPOSTEN
flrKigssuissoKarfik annonceltssarfigdlo (Kalfitdlit-nunSne): Postbox 39, 3900 NOk. Tlf.
2 10 83. Postgiro 6 85 70. agdlagfiup angmassarfé atausfngornermit tatdliméngorner-
mut nal. 9-12 8ma 13-17. igdloKarfingmit annoncelTnermut tuniussivigssax kingug-
dlex: kingusingnerpåmik mardlungorneK sarKumerfigssaK sapåtip akunera sujorKUt-
dlugo. akissugssauvdluneårKigssuissoK: Jørgen Fleischer. naKftarfia: Kujatdta naxiferivia.
Annonceafdeling i Danmark: Harlang Et Toksvig Bladforlag A/S, Dr. Tværgade 30,
1302, København K, tlf. (01) 13 86 66. Telgr.adr.: HARFENCO. Annoncechef Børge
Bruei. Redaktion og annonceafdeling i Grønland: Postbox 39, 3900 NOk. Tlf. 2 10 83.
Postgiro 6 85 70. Åbningstider for kontoret på Sdr. Herrnhutvej: Mandag-fredag kl.
9-12 og 13-17. Indleveringsfrist for lokalannoncer: Senest tirsdag ugen før udgivelse.
Ansvarshavende redaktør: Jørgen Fleischer. Tryk: Sydgrønlands Bogtrykkeri.
landsrådip kisime
aulajangersmauva
J. F. illniartitsissut nåparsimassu-
nigdlo pårssissut akigssautiming-
nik sugdlussinerat ingagteriåinar-
poK. pingåruteKardlufnartumik ilf-
niartitsissut ministereKarfingmik a-
tautsiméKateKarnigssåt sujorKutit-
siardlugo nåparsimassunik pårssi-
ssut piumassaråt akigssarsianut a-
torfinigtitsinermutdlo tungassut
avdlångortitdluinarneKarnigssåt.
nåparsimassunik pårssissut — ili-
niartitsissututdle — kigsautigåt ka-
låtdlit aggersitatut akigssauteKa-
lernigssåt.
pissutsit imåinåungeKaut. akig-
ssautit pivdlugit aitsåt taima piu-
minaitsigissumik ministereKarfik
aulajangigagssineKarpoK. akig-
ssautinik naligigsainiardlune poli-
tike 1972-ime aulajangiussaK av-
dlångortineKardluinartugssauvoK
piumassarissat akuerineKåsagpata,
ministériale imailiatdlåinardlune a-
kuerssisfnåungilaK. politikfkut au-
lajangissoKartariaKarpoK, tamatu-
manilo sanerKuneKarsinåungilaK
landsrådip isumå, tåssa månamut
periauseK atuinåsagpat.
akigssautinik politikikut inger-
dlatsineK pingitsorane aulajangiv-
figissagssångortineKarpoK. lands-
rådip måna — pissariaKåsagpat
ingmikut atautsimTnerme — isumer-
figissariaKalerpå akigssautinik na-
ligtgsainiarneK aulajangiusimane-
KåinåsanersoK, tamatumalo kingu-
nere tigussariaKardlugit tåssa ine-
riartornerup kinguariarnigsså, tai-
malo „kalåtdlit tungavigssarititait
najorKutaralugit" ingerdlatsilernig-
ssaK. akerdlianigdluntt piumane-
KarnerpoK måna ineriartornerup
nangfneKarnigsså ilångutdlugulo
sume inungorsimanerup taimaitine-
Karnigsså? igdlersorneKarsinauva
akigssautinik nåligigsainerup ato-
rungnaernigsså nangminerssorne-
rulernigssaK ukiunik mardlungnik
sujorKutdlugo? kinguariarnigssaK
inoKatigtngnut perKingnartusava?
tåuko ardlåt suna nunavtinut aju-
nglnerusava?
tamåna landsrådip kisime aula-
jangivfigisinauvå.
måna januarime sinerfssame ardlaligpagssuarne taimåipoK, uvane NOngme åssilissatut.
Nu i januar ser det ud mange steder i Grønland som på billedet her, som er taget i Nuuk.
Meget mild vinter
Det sker hvert 20. eller 25. år, at vinteren er mild i
Grønland, mens den er streng i Danmark
Det er enten eller
J. F. Lærer- og sygepleje-konflik-
ten tilspidser sig. Lige før de af-
gørende forhandlinger mellem læ-
rerne og ministeriet kræver syge-
plejerskerne en radikal ændring i
løn- og ansættelsesvilkårene. Sy-
geplejerskerne ønsker — ligesom
lærerne — udsendt løn til lokal-
ansatte.
Situationen er alvorlig. Aldrig
før en ministeriet stillet over for
så tung en afgørelse i lønmæssig
spørgsmål. Det er en radikal æn-
dring af den nye lønpolitik fra 1972,
det gælder. Men ministeriet kan
ikke ud en videre godkende de rej-
ste krav. Der skal politisk beslut-
ning til, og dertil kræves landsrå-
dets indstilling, hvis man skal føl-
ge den hidtidiae praksis.
Hele lønpolitikken er sat på
spidsen. Det er enten eller. Lands-
rådet må nu — hvis nødvendigt —
På et ekstraordinært møde træffe
afaørelse for, om man fortsat vil
holde fast ved lønudjævningspo-
litikken og tage konsekvenserne
deraf, og det betyder en sænk-
ning af standarden på mange om-
råder, altså en udvikling „efter
grønlandske forudsætninger". El-
lers vil man fortsat have den nu-
værende standard og tilligemed
ophævelse af fødestedskriteriet?
Er det forsvarligt at bryde lønud-
jævningspolitikken to år før hjem-
mestyre? Er det sundt at sænke
niveauet? Hvilket af de to onder
kan Grønland være bedst tjent
med?
Kun landsrådet kan træffe afgø-
relse i denne sag.
Vinteren har hidtil været usæd-
vanligt mild. I julen var der 4—9
graders varme langs kysten, nog-
le steder ledsaget af voldsomme
storme, som efter meteorologer-
nes mening skyldes forurening af
luften over Canada. Det regnede
i Thule i juledagene. Det har man
aldrig oplevet før. Det milde vejr
fortsætter. I søndags var der så-
ledes plus 9 grader i Nuuk.
Allerede i oktober sagde de
gamle, at noget tyder på en mild
vinter, og nu er man begyndt at
tale om, at vejret i Grønland og
Danmark „er byttet om“. Det er
jo en kendsgerning, >at en mild
vinter giver en streng vinter i
Danmark.
I Diskobugten er der ikke en-
gang dannet isfod endnu. Om de
-høje temperaturer skriver Hanni-
bal Feneker, Ilulissat:
— Jeg tror ikke, det er forure-
ningen af luften over Canada, der
har givet os de sydveststorme, vi
har haft. Men det er havets tem-
peratur, der er høj og påvirker
de andre ændringer i klimaet.
Havtemperaturen er på plus i år
i Diskobugten i januar. Der går
en meget kraftig og konstant
bundstrøm mod nord og -den brin-
ger meget opvarmet vand -med sig
fra Irmingerstrømmen. løvrigt
passer det godt med, at Danmark
i 1956 havde isvinter. Det er hvert
20. eller 25. år, man kan vente
sig den slags, slutter Hannibal
Feneker.
Julut.
En annonce i
Grønlandsposten
læses af ca. 20.000
i Grønland og Danmark
timerssoKatigit
kåtuvfiåne
ilaussortauvit?
tauva tamatigut
AG pisiarQk. G.I.F.
nangmineK AG-me
avtseKarpoK
ukiut »pårdlåutut«
nunavta ukiua issaisagkångat Danmarkime issigtar-
poK, månalo taimåiniånguatsiarpoK
Knyt et tættere
bånd til Bikuben
■ bliv garant
ukiunera månamut månguma-
KaoK. jutdlikune sinerissame si-
samanit Kulingiluat anguvdlugit
kiagtarpoK, ardlalingne anorer-
ssuarmik ilaKartineKartumik, ili-
simatut pissuteKarsorissånik Ca-
nadap Kulåne silåinaup mingug-
lerneKarneranik. jutdlikune Thu-
leme siagdlerpoK aitsångOK tai-
mailigunardlune. issangiaK sule
tåssa nikatdlungilaK. sapåtiung-
mat Nungme Kulingiluanik kiag-
poK.
legatit
C?rl Egedes Fond-ip sujulerssui-
ssue legatinik avguaisimåput i-
nungnut arfineK mardlungnut. tå-
ssane pinenarput Appolonia Motz-
feldt, K’agssimiut K’aKortup pi-
Sissåne, 5.000 kr., Ujarak Gud-
fnundsen, K’agssimiut, 3.000 kr.,
Ole Svendsen, KangerssuatsiaK
(Prøven) Upernaviup pigissåne,
2.000 kr., Elias Knudsen, Kanger-
ssuatsiaK, 2.000 kr., David Ras-
mussen, Agto Kangåtsiap pigisså-
ne, 2.000 kr., PutdlaK Petersen,
AugpilagtoK Nanortagdlip pigi-
ssåne, 3.000 kr. åma Otto Tarki-
simat, TiniteKilåK Angmagssag-
dlip pigissåne, 3.000 kr.
Carl Egedes Fond-ip sujuner-
tarå ilåtigut Kimagausimassut au-
lisartunit piniartunitdlo tapersi-
savdlugit, aulisartut piniartutdlo
utorKait åmalo aulisartut piniar-
tutdlo piniarniartitdlutik ajortor-
simassut. ingmikut itoKartitdlugo
tapersissoKarsinauvoK pingårtu-
mik piniartunut aulisartunutdlo
inusugtunut, fondip sujulerssui-
ssuisa isumernerat maligdlugo.
oktcbereKåinalersordle utorKait
OKarpoK ukioK issaisåsassoK ili-
magalugo, månalo sujorniuneKar-
tåinalerpoK nunarput Danmarkiio
„pårdlautilersunåsit". naluneKå-
ngilarme nunavta ukiua issaisag-
kångat Danmarkime issigtartoK.
Diskobugtime sule Kåungunig-
simångilardlunit. mångumaner-
ssua pivdlugo Hannibal Fensker
Ilulissanit agdlagpoK:
— isumaKångilanga Canadap
Kulåne silåir.aup mingugtineKar-
nera pissulaussoK kujasingmik a-
norerssuartarneranut. imamuna
måna kissarnerunera silåinarmut
tamarmut suniutOK. Diskobugti-
me januarip autdlartinerane imaK
sule kissamipcK. imap narKatigut
såkortOKissumik avangnamut
sarfartuarpoK taimalo imaK sar-
fap kissartup Irmingerip nunavta
erKåtigortup mångutitå avunga
ingerdlaordlune. amame naleror-
dluinarpå 1956-ime ukiordlusi-
manera Danmarkime. ukiume 20
imalunit 25 Kångiukångata pår-
dlåutarput, Hannibal Feneker
naggasivoK.
Julut.
(g) Bikuben
3