Atuagagdliutit - 13.06.1977, Page 4

Lærerne har sat kniven på
grønlandsministerens strube
Torsdag den 20. januar 1977 kan blive en afgørende
dato for den grønlandske folkeskole
Af Jørgen Holst Jørgensen
Lærersituationen i Grønland til-
spidser sig .med ubønhørlig kon-
sekvens. Fra forældre, skoler, læ-
rere og kommunalbestyrelser i
Grønland er der i slutningen af
1976 fremsendt alarmerende op-
lysninger om og protester imod
lærermangelen, som har ramt bå-
de omfanget og kvaliteten af hele
folkeskoleundervisningen. Dan-
marks Lærerforening har sat
grønlandsministeren kniven for
struben. Foreningens formand,
Jørgen Jensen, har meddelt mi-
nisteren, at foreningen „vil tage
alvorlige skridt i anvendelse",
hvis der ikke er sket forbedringer
på en række punkter inden den
20. januar 1977 — altså om nøj-
agtig en unge.
Det er Danmarks Lærerfore-
nings utilfredshed med arbejds-
resultaterne fra det såkaldte
„knastudvalg", der har fået læ-
rerforeningens formand til at
sætte ministeriet stolen for døren.
FARLIG SAG FOR
MINISTEREN
Grønlandsminister Jørgen Peder
Hansen oplever den hidtil farlig-
ste og vanskeligste sag i sin mi-
nisterkarriere. En delvis spoleret
folkeskoleundervisning vil —
selvom den måtte begrænses til
en kortere periode — få mærk-
bare virkninger for flere genera-
tioner. Ministeren vil blive gjort
ansvarlig.
Proteststormen rettes så godt
som udelukkende mod Jørgen Pe-
der Hansen. Han forsvarer sin
holdning — nul lønfremgang for
lærerne — i landsrådets principi-
elle lønpolitik: Tilbageholdenhed
med lønfremgang for de højest-
lønnede til fordel for de lavest-
lønnede. Altså lønudjævning.
LANDSRADSFORMANDENS
SYNSPUNKT
Men grundlaget for ministerens
standpunkt er ved at smuldre.
Den 2. december 1976 sagde lands-
rådets formand, Lars Chemnitz,
til Grønlands Radioavis, at lands-
rådet IKKE vil acceptere en ved-
varende lærermangel.
— Vi har sagt til grønlandsmi-
nisteren, at problemet SKAL lø-
ses, selvom det skal koste penge,
erklærede landsrådsformanden
bl. a., og han tilføjede, at „man
ikke bør overdrive landsrådets
principielle lønpolitik.".
PROTESTSTORMEN
Et udpluk af protesterne mod læ-
rermangelen afslører, at situatio-
nen nærmer sig det eksplosive:
Pressemeddelelse fra kommu-
nalbestyrelsen i Påmiut 17.12.
1976:
— Det er med allerstørste alvor
og bekymring, kommunalbesty-
relsen konstaterer den langsom-
melighed, hvormed særdeles akut-
te problemer behandles. Det tan-
gerer efter kommunalbestyrelsens
opfattelse det uansvarlige, at der
end nu ikke er sket en forbedring
af lærernes ansættelsesforhold.
Den langsommelige behandling
behandling har ved Skolen i På-
miut haft til følge, at to lærere
har opsagt deres stillinger og fra-
Maskinkonsulent
FOR FISKERIERHVERVET
Erhvervsuddannelsen i Grønland søger til ansættelse snarest
Stillingen er foreløbig placeret hos Uddannelsesinspektøren
(Erhvervsuddannelsesrådets sekretariat), Godthåb.
Det er konsulentens hovedopgave at medvirke i uddannel-
sesplanlægning med henblik på etablering og ajourføring af
uddannelsesforanstaltninger inden for maskin- og motorfage-
ne. Endvidere skal konsulenten vejlede erhvervsfiskerne ved
valg af det rette motormæssige og tekniske udstyr samt yde
bistand med hensyn til spørgsmål om materialets vedligehol-
se. Denne vejledning og bistand sker ved såvel direkte kon-
takt med de enkelte erhvervsfiskere som ved løbende kon-
takt med erhvervets organisationer.
Ansøgere med solid maskinfaglig baggrund kombineret
med administrativ indsigt samt erfaring fra lignende arbejde
vil blive foretrukket.
Der kan forventes en del rejseaktivitet.
Der søges i 1977 etableret en særlig „Konsulenttjeneste for
Erhvervslivet i Grønland" under erhvervsuddannelsen, og
den kommende maskinkonsulent for fiskerierhvervet vil bli-
ve placeret i tilknytning hertil. Konsulenttjenesten får domi-
cil i Godthåb og forventes etableret medio 1977.
Ansættele og aflønning vil ske i overensstemmelse med
gældende overenskomst mellem den pågældende organisation
og Ministeriet for Grønland.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Er-
hvervsuddannelsen, Godthåb, tlf. 2 17 99.
Skriftlig ansøgning med oplysning om tidligere beskæfti-
gelse, bilagt kopi af eksamensbevis og anbefalinger m.v. stiles
til Ministeriet for Grønland, men fremsendes til Uddannel-
sesinspektøren i Grønland, Boks 622, 3900 Godthåb, senest
den 11. februar 1977.
træder henholdsvis 1.12. 1976 og
1.1. 1977.
Da man samtidig er orienteret
om, at flere lærere overvejer at
forlade skolen, og da man ligele-
des er bekendt med, at de nuvæ-
rende ansættelsesforhold, kan
medføre blokade af fremtidige an-
sættelser ved det grønlandske
skolevæsen, stiller kommunalbe-
styrelsen spørgsmålet, om det
grønlandske skolevæsen i reali-
tenten skal sættes ud af funktion
forinden der tilvejebringes accep-
table ansættelsesvilkår for lærer-
ne?
En kreds af forældre til elever i
Påmiut skole: — Der mangler 21
lærere ved Skolen, hvilket har
medført utilstrækkelig undervis-
ning og uforsvarligt arbejdspres
for de ansatte lærere. Hvad ville
der være sket, hvis en sådan si-
tuation opstod i Danmar?
„GROFT UFORSVARLIGT"
I en protest fra Nanortalik skole
hedder det bl. a.:
at 10 lærere har opsagt deres
stillinger med udgangen af skole-
året 1977, og at iman derefter har
behov for 20 nye lærere ved sko-
lestarten efter ferien. — På grund
af lærermangelen har det været
umuligt at opfylde kravene i nor-
malundervisningsplanen.
Lærerne i ManitsoK betegner
situationen som „groft uforsvar-
lig". Der mangler 17 lærere i Ma-
nitsoK, og hvis der ikke kommer
noget ud af forhandlingerne med
ministeriet, så vil 11 af de til-
bageværende lærere „overveje de-
res stillinger", og 13 lærere vil
nægte at læse overtimer.
TRÆTTE AF MINISTEREN
Lærerne i Ilulissat: — Vd er me-
get trætte af, at ministeren indta-
ger en fornærmet attitude, når
danske lærere tillader sig at mene,
at undervisningssituationen er
katastrofal.
I K’aKortoK nedlagde lærerne
arbejdet i to timer for at holde
fagligt møde. 7 lærere agter at
deponere deres opsigelser. 19 læ-
rere vil ikke påtage sig overar-
bejde og 12 lærere opsiger deres
stillinger, hvis ikke der kommer
konkrete resultater ud af for-
handlingerne med ministeriet in-
den den 20. januar.
TIMELÆRERNES
BETYDNING
I adskillige byer har der været
holdt forældremøder om situatio-
nen, og andre kommunalbestyrel-
ser, bl. a. Ausiait, har udtalt sig
kraftigt om problemerne.
En lærergruppe, som i denne
konflikt har følt sig lidt uden for
og til tider dårligt omtalt, er ti-
melærerne, folk uden egentlig læ-
reruddannelse, som har påtaget
sig undervisningsarbejde. Om
GRØNLANDSPOSTEN
• landsdækkende
• to-sproget
• er bladet, som læses i
næsten alle grønlandske
hjem
• er bladet, hvori Deres an-
nonce virker bedst og
hurtigst
GRØNLANDSPOSTEN
denne gruppe kan det siges, at
uden dens aktive virke ville læ-
rersituationen i dag være betyde-
lig mere alvorlig.
Danmarks Lærerforenings tids-
indstillede „bombe" begyndte at
tikke i midten december 1976.
„Eksplosionen indtræffer om en
uge, den 20. januar, hvis grøn-
landsministeren ikke fremkommer
med tilbud, som foreningen kan
godkende. Der kan blive tale om
en så drastisk sanktion som blo-
kade af alle lærerstillinger i
Grønland. Sagt på en anden må-
de vil dette være ensbetydende
■med, at ingen dansk lærer må
tiltræde stilling i Grønland. Og
så varer det kun måneder, før den
grønlandske folkeskole er sendt
100 år tilbage i tiden.
Med mindre der kan findes helt
utraditionelle løsninger på pro-
blemet . .
Kalåtdlibnunånut ministerip Jørgen
Peder Hansen-ip ivertfkamile su-
liaisa ajornarnerssåt.
Grønlandsminister Jørgen Peder
Hansens hidtil vanskeligste sag i
karrieren.
Mønttelefonerne
plages af hærværk
Det er muligt, at Grønlands Televæsen standser drif-
ten af disse på grund af store udgifter til hærværk
Hærværk mod de offentlige mønt-
telefoner i Grønland er blevet så
stort, at Grønlands Televæsen nu
overvejer, om det kan være rime-
ligt at fortsætte driften. I 1975
kostede hærværksskader i alt
30.000 kr. på de 25 mønttelefoner,
der er opstillet i byerne fra Na-
nortalik til Ilulissat. Der måtte
bl. a. udskiftes 135 mikrotelefoner,
der var revet af og fjernet, samt
29 ødelagte drejeskiver. Allerede
nu kan der imødeses en stigning
på omkring 40 procent stigning i
udgifterne til hærværksskader. I
1975 blev der telefoneret for 66.000
kr. på mønttelefoner. GTO oply-
ser, at mønttelefonerne har en
vis sikkerhedsmæssig funktion,
fordi de er hurtigste meldemulig-
hed for mange, der ikke har tele-
fon, ved uheld og ulykker. Men
hærværk sætter dem ofte ud af
drift i længere tid, bl. a. fordi
visse reservedele kun kan frem-
skaffes med en vis leveringstid.
— I en tid, hvor budgetterne
strammes, er man i Grønlands
Televæsen ikke indstillet på at
acceptere disse ekstraudgifter,
som må tages fra andre projek-
ter, oplyser GTO. — Man må se
i øjnene, at det kan blive nød-
vendigt at nedlægge mønttelefo-
nerne med mindre andre ønsker
at drive dem videre som en ser-
viceforanstaltning, og man over-
vejer forskellige muligheder for
at løse problemet.
I øvrigt er hærværket ikke for-
delt ligeligt på alle mønttelefoner.
Telefoner, der står på heliportene
cg tilsvarende beskyttede steder,
er der så at sige ikke hærværks-
udgifter, meddeler GTO.
Interesserer du dig for
Grønlands
Oplysnings
Forbund?
Så husk at købe AG hver
gang, GOF har sin egen
avis i AG
Kalåtdlit-nunåne agdlagkeri-
vexarfiup 24. februar fri-
mærke nutåK sarKumersfsa-
vå. tåssa frimærkine tugdle-
rtngne arfinex-pingajuat, Ka-
låtdlit-nunåne angatdlåner-
mut tungassune. frimærke
Jens Rosingimit titartarne-
xarsimavox. uvdlorme sarxu-
merfiane ingmlkut naxlssusi-
nexåsaox NQngme agdlag-
kerivingme. naxitsisigssax
titartarneKarsimavoK Holger
Philipsenimit. xutdliuvdlune
frimærkitåK ersslpox, atdli-
uvdlune uvdlox tåuna naxit-
sisigssax.
Grønlands Postvæsen udgi-
ver den 24. februar et nyt
frimærke. Det er det 8. og
sidste i rækken af frimær-
ker, der beskriver trafikken
i Grønland. Frimærket er
tegnet af Jens Rosing. På
udgivelsesdagen er der før-
stedagsstempling med et
særligt dagstempel ved
poststationen i Nuuk. Stem-
plet er tegnet af Holger
Philipsen. Øverst ses det
nye frimærke, nederst dag-
stemplet.
4