Atuagagdliutit - 13.06.1977, Side 7

kalåtdlit aulajangTsaput
nunamik pisussutainik
— taima isumaKatiglngnerit påsineKarsmåungitdlat
naKisimangningnermik, nunasiaKarniarnermik imalu-
nit kalåtdlit Kavdlunåtdlo akornåne nålagauniuner-
mik, landsrådip sujuligtaissua ukiortåme oxalungner-
mine nalunaerpox
— nangminerssornerulernigssa-
mut atautsimititaliame Kavdlunåt
kalåtdlitdlo politikeré angnertu-
mik suliaKarsimåput nangminer-
ssornerulernigssaK tungavigssior-
niardlugo. naugdlo tamatigut isu-
maKatigigtuåinarneKångikaluar-
toK — pingårtumik nunamik pi-
gingnigtugssaunermik aperKiime
— taimåitoK sulineK naligigsu-
mik atarKeKatigigsumigdlo inger-
dlåneitarpoK isumaKatigingniar-
tut kalåtdlit Kavdlunåtdlo akcrnå-
ne, landsrådip sujuligtaissua Lars
Chemnitz nalunaerpoK ukiortåme
oKalungnermine.
nangigpordlo: pigingnigtugssåu-
ssutsip inatsisinut politikimutdlo
tungassortai isumaKatigingissu-
taussutut issigineKarsinaugaluar-
tut, taimåitoK inernere kingune-
rissagssamikut angnertumik ni-
kingåssutigssaKarsorinångitdlat.
ersserKigsartariaKarpoK tamanit
isumaKatiglssutigineKarmat nang-
minerssornerulernikut nunavtine
oKartugssaussut angnertumik au-
lajangisinåussuseKarnigssåt pisu-
ssutit misigssuivfigineKarneråne.
inuiåussusermik ingassåussineK
— taima isumaKatigissuteKarne-
rit påsineKarslnåungitdlat naKisi-
mangningnermik, nunasiaKarniar-
nermik imalunit kalåtdlit Kav-
dlunåtdlo akornåne nålagauniu-
nermik. tamåkuninga erKartuisa-
gåine ungåinaK issigineruvoK, ta-
månalo kinguneKåinåsaoK Dan-
markip nunavtalo suleKatiging-
niarnerata ilungersornarneruler-
neranik, Lars Chemnitz OKarpoK
nangigdlunilo:
— kalåtdlit inuiåussusertik kul-
tureKarnertigdlo aulajangiutdlu-
go ineriartortisagåt isumaKatigl-
ssutigineKarsinaugaluartoK, na-
ngarsimårtariaKarpoK ingassåu-
ssivdlune inuiåussutsimik pingår-
titsineK, taimågdlåt kinguneKar-
tugssaK inuiangnut avdlanut må-
tukiartornermik, igdluinarsior-
nermik, silarssuarmioKatinik
atarKingninginermik taimalo
unigtorneK.
silarssup OKalugtuarissaunerane
ardlalingnik takussutigssaKarpoK
ingminut iluartutitut inuiåussut-
simik pingårtitsinerit kinguneri-
ssarsimagåt inuiait akornåne åssi-
gingisitsineK, sånginerussunut su-
nigauvdlutik ularussisitaussunut
akornutaulersimassoK.
sulissut pisinaussut
sulivfigssaileKineK erKartoramiuk
Lars Chemnitz ilåtigut OKarpoK:
— pissutsit agssortututut isu-
maKarfigineKarsinåuput inuiana-
tigingne sulivfigssaileKivfiussune
suliagssat amigautigineKaleriar-
tormata sulivfeKarfit ilarpagssui-
ne. taimåitumik ukiume nutåme
tamavta peKatauvfiginiartaria-
Karparput pisinauvdluartunik su-
lissugssaKarniarnerup anguniar-
nigsså.
ingmikortitsiniångikaluardlune
taissariaKarpoK iliniartitsissug-
ssaileKineK, angajorKåt tamarmik
erKugausimassutut misiginerånik
kinguneKartoK. ajornartorsiutip
tamatuma Kångerniarnigsså nu-
kingingnarnerpåtut encaerKajå-
narpoK. nalungilarput aningau-
ssagssaKarniarneK kigdlilissoru-
jugssungmat akigssarsiatigut ne-
KeroruteKarsinaunermut. inugtut-
dle peKatauniartariaKarpugut su-
lissut torKigsisimavdlutik inugtut
peKatitutdlo misigisimasinaorKuv-
dlugit.
imåkut kigdleKarfik
landsrådip sujuligtaissuata nagga-
tågut erKartorpai imåkut kigdle-
Karfingnut tungassut OKardlune
200 sømilinik kigdleKarfeKalerneK
januarip 1-iånit atulersoK kingu-
neKartugssaussoK aulisartortavta
soKutigissaisa igdlersorneKarnerå-
Væsentlig kompetence
Lars Chemnitz om undergrunds-ressourcerne:
til Grønland
— De teoretiske uoverensstemmelser i spørgsmålet
om undergrunden synes ikke at dække over faktiske
realiteter, sagde landsrådsformanden bl. a. i sin nyt-
årstale
— Grønlandske og danske politi-
kere i hjemmestyrekommissionen
har i det forløbne år arbejdet in-
tenst på at udforme rammerne for
et grønlandsk hjemmestyre. Selv
om der ikke på alle områder —
og specielt m.h.t. ejendomsretten
til ressourcerne i undergrunden
— har været enighed i kommissio-
nen, så har drøftelserne været po-
sitive og ført med gensidig re-
spekt og ligeværdighed, sagde
landsrådsformand Lars Chemnitz
bl. a. i sin nytårstale.
Han tilføjede: — Der har om
ejendomsretten til ressourcerne
været visse juridiske og politiske
tilsyneladende uoverensstemmel-
ser, men disse teoretiske uover-
ensstemmelser synes ikke at dæk-
ke over faktiske realiteter. Det
kan fastslås, at der fra alle sider
er enighed om, at det grønlandske
folk gennem det kommende hjem-
mestyre skal have tillagt en væ-
sentlig og afgørende kompetence
med hensyn til udforskningen og
udnyttelsen af de grønlandske
ressourcer.
— De opståede uoverensstem-
melser berettiger ikke til at tale
om undertrykkelse og kolonimagt
og herrefolksmentalitet i forhol-
det mellem det grønlandske og
danske folk. Den slags tjener kun
til kortsigtede, eensidige politiske
formål, som kun kan gøre sam-
arbejdet mellem Danmark og
Grønland vanskeligere, sagde Lars
Chemnitz. ,
Advarsel mod nationalisme
Han sluttede dette afsnit af talen
med følgende:
— Selv om vi alle kan være
enige om nødvendigheden af, at
det grønlandske folk fastholder
og udvikler sin kulturelle og na-
tionale identitet, må der advares
mod en selvforherligende natio-
nalisme og isolation over for om-
verdenen, som indebærer stagna-
tion, eensidighed og manglende
respekt over for andre. Den grøn-
landske kultur må, hvis den skal
udvikles og overleve, kunne på-
virkes og inspireres af kulturelle
og åndelige strømninger i verden
omkring os.
Paradoksal situation
Lars Chemnitz beskæftigede sig
med den paradoksale situation, at
der både hersker arbejdsløshed
og mangel på arbejdskraft i det
grønlandske samfund.
— Det må i det nye år være
vor opgave at medvirke til, at der
skabes mulighed for ansættelse af
det fornødne kvalificerede perso-
nale — det være sig grønlandsk
eller/og dansk personale til at
sikre, at uddannelsen, sundheds-
plejen, m.v. kan ske på en for-
svarlig måde.
Lærer-situationen
Om lærersituationen specielt sag-
de Lars Chemnitz bl. a.:
— Vi er klar over, at der for
tiden kun er yderst begrænsede
muligheder for gennem stigende
lønninger at lokke flere ansøgere
til de ledige stillinger, men alt
bør gøres fra alle sider i Grøn-
land for at gøre det klart for
dem, der vil arbejde heroppe i
vort land, at de er velkomne og
trygt kan komme og leve sammen
med os.
Kommunerne
Om de grønlandske kommuner
sagde landsrådsformanderi:
— Kommunerne har i den se-
neste tid på forskellig måde givet
udtryk for en vis usikkerhed og
manglende tillid til det kommen-
de hjemmestyre. Denne manglen-
de gensidige respekt og tillid mel-
lem folkevalgte grønlandske myn-
digheder må det være for fælles
opgave at få ryddet til side, hvis
hjemmestyret skal have reelt ind-
hold og mening.
200 somiles-grænsen
Lars Chemnitz oplyste, at der med
virkning fra årets første dag er
etableret en økonomisk zone på
200 sømil for størstedelen af de
grønlandske farvande. — Denne
udvidelse skulle indebære mulig-
heder for bedre beskyttelse af det
grønlandske fiskeris interesser,
herunder kontrol og begrænsning
af fremmede fiskeres adgang til
fiskeri heroppe.
For 1977’s vedkommende vil de
fremmede fiskeres adgang blive
reguleret i henhold til de nyligt
trufne aftaler i ICNAF, mens der
for de kommende år bliver fast-
sat kvoter for fremmede fiskere
på grundlag af aftaler truffet med
EF-myndigheder. Der er endnu
ikke blandt EF-landene opnået
enighed om en fælles fiskeri-
politik. Når denne enighed er op-
nået, skal der forhandles om den
specielle ordning for Grønland,
idet man fra alle sider er enige
om, at der skal oprettes særord-
ninger for Grønland i forhold til
de øvrige EF-lande.
ff.
Kåumarsainerme
kåtuvfik soKutiginerpiuk?
tauva AG tamatigut
pisiarQk, GOF
nangmineK AG-me
aviseKarpoK
GULD BARRE
- sin vægt værd
- OKimåissutsimisutdle nalitutigissoK

Lars Chemnitz.
nik takornartatdlo avativtine au-
lisarnerata kigdliligauneruneranik
nåkutigineKarnerusinauneranig-
dlo.
— 1977-ime takornartat imav-
tine aulisarsinaunerat kigdliler-
sorneKartugssauvoK, ICNAF-ime
isumaKatiglssutit nåpertordlugit,
ukiunile tugdlerne takornartat pi-
ssagssait aulajangivfigineKåsåput
EF-ime isumaKatigissuteKarni-
kut. EF-imut ilaussortat aulisar-
nikut årKigssussiveKatigtngnig-
ssåt sule pisimångilaK, taimaili-
ssoKarérpatdle EF-imut atassu-
mik nunavtine åndgssussinigssat
aitsåt isumaKatigingniutigineKå-
såput, akunerineKarsimangmåme
EF-ime årKigssussinermut nunar-
put tamåkissumik ilåusångitsoK,
tåssa nunarput ingmikut årKig-
ssussiviginiarneKarmat ingmikut
ajcrnartorsiuteKarnera aulisarne-
ruvdlo inuniarnermut pingårute-
Kåssusia pissutigalugit, Lars
Chemnitz naggasivoK.
Julut
En annonce i
Grønlandsposten
læses af ca. 20.000
i Grønland og Danmark
FOTO
og
KINO
De køber stadig med største
økonomiske fordel Deres foto-
udstyr hos os! Vi giver fra 20-
50 % rabat på splinternyt foto-
udstyr. — Forlang i egen inter-
esse vort store illustrerede foto-
katalog og lavprisliste, — eller
lad os give Dem et konkret til-
bud. Fotoarbejde: Kun 1. klas-
ses arbejde i sort/hvid eller
farve -r- vor sædvanlige store
rabat. — Gratis forsendelsesma-
teriale!
CHR. RICHARDT A/S
FOTO-KINO-FILM
7800 SKIVE
Telegramadresse: Fotoexpres
. . . eksperter i hurtig og sikker
forsendelse!
7