Atuagagdliutit - 13.06.1977, Blaðsíða 10

— Produktion
skal have
førsteprioritet
Man kan frygte, at vi alle sammen vil komme til at
leve af socialhjælp, hvis vi fortsat giver rigdommene
og beskæftigelsen væk til de andre — siger for-
bundsformand OdåK Olsen blandt andet
Thuleme såkutoKarfik — nunavtfne sulivfit angnerssåt — pingasut sivnernagit kalåtdlinik sulissoKartoK.
Thule Air Base — Grønlands største arbejdsplads — hvor ikke flere end 3 grønlændere er beskæftiget.
Det er rigtigt, at reduktionen af
anlægsopgaver på grund af sta-
tens besparelser har forøget ar-
bejdsløsheden, men det skyldes
faktisk også, at man ikke koncen-
trerer sig om produktionsvirk-
somheder, — siger formanden for
Grønlands Arbejder Sammenslut-
ning, landsrådsmedlem OdåK Ol-
sen. — Produktionen skal priori-
teres højest, for vi ved overhove-
det ikke i dag, om hvor meget de
eventueUle olie- og mineralvirk-
somheder vil bruge grønlandsk
arbejdskraft og komme det grøn-
landske folk til gode. Det ser jo
også ud til, at disse virksomheder
næsten udelukkende vil benytte
sig af ekspert-arbejdskraft.
VINTERBESKÆFTIGELSE
Grønlands Arbejder Sammenslut-
ning mener, at der kraftigt skal
satses på etablering af virksom-
heder, der giver helårSbeskæfti-
gelse, — siger OdåK Olsen. — Ek-
sempelvis er der ofte meget at be-
stille i fiskeindustrien i sommer-
månederne, så det kan ske, at der
mangler arbejdskraft. Det bliver
vi nærmest overfuset for. Her bli-
ver arbejderne udsat for meget
overarbejde, så en del af dem
bliver tså udmattede, at de forla-
der fabrikken — måske for at
skaffe sig mere komfortabelt ar-
bejde.
Når det bliver småt med rå-
stoffer i vintermånederne, opsiges
mange arbejdere, og dermed be-
røves de indtjeningsmulighederne.
På baggrund af disse forhold
har vi i landsrådet fremført, at
man undersøger mulighederne for,
at fiskefabrikkerne også kan bru-
ges til anden produktion i vinter-
månederne. På den måde vil man
sikkert kunne bevare indtjenings-
mulighederne og spare penge til
socialhjælp. Det skal ikke bare
være snerydning og stenarbejde,
der sikrer beskæftigelsen om vin-
teren. Der bør også lægges vægt
på produktive beskæftigelser, —
Er du medlem af
Grønlands
Idræts-
Forbund?
Så køb AG hver gang,
G.I.F. har sin egen
avis i AG
GRØNLANDSPOSTEN
• landsdækkende
• to-sproget
• er bladet, som læses i
næsten alle grønlandske
hjem
• er bladet, hvori Deres an-
nonce virker bedst og
hurtigst
GRØNLANDSPOSTEN
siger forbundsformand OdåK Ol-
sen.
PÅ ANDELSBASIS
— Min erhvervspolitik er, at pro-
duktionen skal foregå på andels-
basis, styret og ejet af landets
fastboende befolkning, — siger
OdåK Olsen. — Vi må også tage
andre muligheder i brug. Der er
f. eks. tanker om, at man måske
kunne få egnede fabrikker i ud-
landet eller i Danmark til at op-
rette filialer her i Grønland for
derved at sikre en vis helårsbe-
skæftigelse.
— Vi kan basere en alsidig an-
delsproduktion på, hvad vort land
har at give. Der kan laves vinter-
tøj, kamikker m.m. uden at gøre
Arbejdsløshed 4
dem for luxuriøse og derved for
dyre. I fiskeriet spildes der man-
ge tons fisk på grund af, at fa-
brikkerne ikke kan behandle en-
kelte arter. Fisk, der ellers går
til spilde, må udnyttes — det giver
beskæftigelse.
ARBEJDSLØSHEDSHJÆLP
—Hvad går Grønlands Arbejder
Sammenslutning i almindelighed
for de arbejdsløse?
— Grønlands Arbejder Sam-
menslutning har fået en repræ-
sentant i Arbejds- og Socialdirek-
tionen, — svarer OdåK Olsen. —
Det har resulteret i, at der er
foretaget en ændring i landsråds-
vedtægten om hjælp fra det of-
fentlige. Ændringen består i, at
en arbejdsløs medlem af GAS
gennem den lokale arbejderfore-
ning kan søge økonomisk hjælp
fra socialkontoret.
Det gør det mindre pinligt for
arbejderen. Hvis han skal hen-
vende sig direkte til socialkonto-
ret, ville der blive foretaget be-
hovsvurdering, hvor hans person-
lige forhold også blev berørt. Nu
kunne han slippe igennem med
et bevis, underskrevet af arbej-
derforeningen, om hvor længe
han bar været arbejdsløs, eller om
han er forsørger eller ikke-forsør-
ger. Mange synes, det er beskæm-
mende at gå hen på socialkonto-
ret, fordi de føler det som fattig-
hjælp i gamle dage. For at undgå
det prøver vi på arbejderkurser
at indprente, at det hele skyldes
et problem i samfundet — ar-
bejdsløsheden.
ANMELDELSESPLIGT
Ukontrolleret og på mange måder
unødvendig import af arbejds-
kraft har blandt andet forøget ar-
bejdsløsheden blandt den lokale
befolkning. Derfor har OdåK Ol-
sen i landsrådet foreslået, at an-
meldelsespligt for ledige stillin-
ger også skulle gælde for private
arbejdsgivere. Lovforslaget var
anmelt til behandling i folketin-
get, men blev trukket tilbage af
grønlandsministeren.
— Under et ophold i Køben-
havn fik jeg besked om, at man
allerede havde konstateret, at lov-
forslaget overhoveret ikke ville
blive accepteret af flertallet i fol-
ketinget. Endog anses det for ba-
re at blive ødelæggende for for-
holdet mellem Danmark og Grøn-
land, — fortæller OdåK Olsen. —
Dette kan formentlig forstås på
den måde, at den danske regering
er forarget over, at danskernes
ret til at etablere sig næringsliv
efter et meget kort ophold på
Grønland ville blive begrænset.
Ministeren siger, at det måske er
bedre, hvis det bliver praktiseret
ved overenskomster mellem GAS
og arbejdsgiverne — og det er vi
foreløbig enige om. Overenskom-
sten kan indeholde, at arbejds-
giverne ikke må yderligere til-
kalde arbejdskraft udefra, hvis
han ikke benytter sig af så og så
meget lokal arbejdskraft.
NØDVENDIGT MED
STRENGE KRAV
— Jeg mener, det kan ventes, at
private arbejdsgivere heroppe vil
acceptere det, — siger OdåK Ol-
sen. — Men det er meget svært
at gætte, hvad store virksomheder
Kun fire i første omgang
— Under mit ophold i Marmori-
lik-minen i sommer blev vi enige
om, at antallet af grønlandske ar-
bejdere inden nytår skulle være
på 60, siger formanden for Grøn-
lands Arbejdersammenslutning
OdåK Olsen. — Ved siden af de
60 arbejdere vil Greenex nu til
at bruge lokal arbejdskraft til
som Greenex vil sige. Det bliver
meget vanskeligt uden lovhjem-
mel. — Men vi, den fastboende
befolkning i vort land, må nød-
vendigvis stille strenge krav af
hensyn til vor kultur, beskæfti-
gelse og boliger. Vort samfund
kan ikke købes for penge. Tanken
om større beskæftigelsesmulighe-
der på grundlag af olie- og mine-
ralvirksomheder er ellers meget
fin. Men vi har endnu ikke ud-
dannelse nok til at arbejde i disse
virksomheder. Jeg frygter, at vi
allesammen vil komme til at leve
af socialhjælp, hvis vi fortsat gi-
ver rigdommene og beskæftigelsen
væk til de andre, — siger OdåK
Olsen.
rengøringsarbejde, foreløbig fire
arbejdere, men senere flere.
Som vi har understreget gang
på gang er der imidlertid beskæf-
tiget alt for få grønlændere i mi-
nen, — siger OdåK Olsen. — Den
måde, hvorpå minen udvælger sin
grønlandske arbejdskraft på, er
helt uacceptabel. Arbejdssøgende
optages ikke efter rækkefølge,
men efter meget grundige under-
søgelser af deres forhold, både ar-
bejdsmæssige og personlige. Det-
te må ændres. Hvis en bagersvend
fra Danmark får lov at arbejde i
minegangene, så er det også rime-
ligt at grønlænderne får lov til
det. Det er jo også almindeligt,
at erfarne minearbejdere fra tid-
ligere K’utdligssat-kulminen sø-
ger arbejde i Mårmorilik, — siger
OdåK Olsen.
Hvad med Thule
Amerikanernes Thule Air Base er
Grønlands største arbejdsplads.
Over halvdelen af de ca. 1300 an-
satte er danskere — men ikke fle-
re end 3 er grønlændere. De fle-
ste danske ansatte er ufaglærte.
Arbejdssøgende til denne base
kan kun henvende sig til Køben-
havn — personligt. Herom siger
OdåK Olsen:
— Vi har ikke været inde på
denne sag yderligere. Men hvis
virksomheden kan give så stor
beskæftigelse til danskerne, så må
den også være mere åben for os.
— Jeg mener, der skal sættes
undersøgelse i gang, så den ar-
bejdsplads også kommer den
grønlandske arbejdskraft til gode,
— siger forbundsformand OdåK
Olsen. s-
Mårmorilingme augtitagssarsiorfik — nunavtfne sulivfit angnerssåta tugdlia — kalåtdlinik ikigpatdlårtunik su-
lissoKartoK.
Minen ved Mårmorilik — Grønlands anden største arbejdsplads — hvor kun få grønlændere er beskæftiget.
Mårmorilik vil nu
bruge grønlændere
til rengøring
10