Atuagagdliutit - 13.06.1977, Page 29

r
nyt om navne . uvdlorsiortut . nyt om navne . uvdlorsiortut . nyt om navne . agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait
Sujumut tåler
ikke kritik
neriugtOK
påsmingnermik
Hans C. Christiansen.
31. december KGH-ip direktøria
Hans C. Christiansen atorfingmi-
nit tunuarpoK KGH-me atorfi-
lingnut 5000-nut pissortaunermi-
nit ukiune 20-ne sulivfigerérdlu-
go. kingorårtigå vicedirektør Jens
Fynbo.
tunuarnerminut atatitdlugo H.
C. Christiansen inuvdluarKussu-
fnik KGH-Orientering-ikut ag-
dlagsimavoK. KGH-me suleKatau-
ssunut tungatitdlugo ilåtigut ag-
dlagpoK: kigsautika ilivsinut tu-
p-gåput pivfigssame ajornakusor-
tume aggersume, mingnerungitsu-
mik pilertornerussumik ersser-
Kingnerussumigdlo politikikut au-
lajangissoKarKuvdlugo, KGH-p
KanoK ingerdlanigssånik taimalo
ilivse sulinigssavsinik.
nangigpordlo: neriugpunga ang-
nertusiartortumik påsingningne-
KalisassoK, ilivsine påsingning-
hermik kalåtdlit piumassarissåi-
nik, kigsautåinik pissariaKartitéi-
nigdlo — påsingningnermik kalåt-
dlit politikerisa akornåne periar-
figssanut, KGH-p sulissorissainut
årKigssutdluagauneranutdlo ka-
låtdlit ineriartorneråne såkugiv-
dluarneKarsinaussumut — kalåt-
dlitdlo akornåne påsingningnig-
ssamik, inunerme sut tamarmik
PineK ajornartut, åmalo pigssar-
sineic ajornavigsoK nangmineK Ka-
n°K iliuseicarane. neriugpunga,
ilivse soKutigingningnerujugssu-
arse Kalåtdlit-nunånik sulissussi-
nigssamik Kalåtdlit-nunånutdlo
iluaKutaorusungnerse tåmångisåi-
nésassut, neriugpungalo, ilivse
suleKatigingnerup akåreKatiging-
neruvdlo nalunartue ilikarniåsa-
gise, Kanugo inuit tupigusugdlu-
l’k KungujulårsinaorKuvdlugit ta-
kugunikit uvdluvtine akerdleri-
ssutigisimassavut erKumitsut ag-
ssortussuteKartitdlugo amerdlasu-
l[Rut, Kuianartumik Kavdlunåt ka-
låtdlitdlo åssigingissuteKartarsi-
rcianerat.
Håber på forståelse
Hen 31. december tråde KGHs
direktør Hans C. Christiansen til-
bage fra stillingen som chef for
KGhs 5.000 ansatte efter 20 år
På posten. Hans afløser er KGHs
vicedirektør Jens Fynbo.
I forbindelse med sin fratræ-
den har H. C. Christiansen skre-
vet en afslutningsartikel i bladet
KGH-Orientering. Rettet til KGHs
faedarbejdere skriver han bl. a.:
Til jer alle går mine ønsker for
den vanskelige tid, der tegner sig
fprude, ikke mindst om mere hur-
tighed og større klarhed i de po-
litiske beslutninger, som skal
begge rammen for KGHs og der-
med jeres virke.
Han fortsætter: Jeg håber på
en voksende gensidig forståelse
hos jer for den grønlandske be-
folknings forudsætninger, ønsker
og behov — forståelse blandt
Grønlands politikere for de mu-
ligheder, der ligger i KGHs stab
og effektive organisation som et
væsentligt redskab i den grøn-
landske udvikling — og forståelse
i den grønlandske befolkning for,
at man ikke kan få alt i livet, og
■at man slet ikke kan få alt uden
modydelse. Jeg håber, at jeres
brændende interesse for at yde
en indsats for Grønland og at
være til gavn for Grønland aldrig
må svigte, og jeg håber, at I må
dyrke samarbejdets og toleran-
cens kunst, så man engang med
undren kan smile ad vor tids
mærkelige og på de omstridte
punkter ofte nok så kunstige mod-
sætninger mellem dansk og grøn-
landsk.
nersornautit
sapFtsuliornermut
„Carnegies Belønningsfond for
Heltemod“-ip sujulerssuissuisa
Kalåtdlit-nunåne sisamat nersor-
nausersimavai.
31-nik ukiulik kommunetekni-
ker Kristian Mikael Geisler, K’a-
sigiénguit, nersornauserneKarsi-
mavoK 1200 kr-nik nukagpiaraK
pingasunik ukiulik ipissugssauga-
luaK ånåusimagamiuk 1. august
1976. nukagpiaraK angatdlåmit
nåkarsimavcK, Geislerilo nang-
mineK angatdlåminit pigsigsima-
vok imånut, nukagpiarardlo ti-
guvdlugo énåusimavdlugo.
36-nik ukiulik piniartoK Lars
Møller, NugåtsiaK Umånap pigi-
ssåne, 1200 kr-nik nersornauser-
neKarsimåvoK 1973-ime angut å-
nåusimagamiuk, Kåinaminik ki-
ngusimassoK. Lars Møllerip Kéi-
namik avalagfigalugo makititdlu-
go tunungmukåusimavå.
48-nik ukiulik pisiniarfingme
ikiorte Lars Peter Tobiassen,
K’aersut Umånap pigissåne, ner-
sornauserneKarsimavoK 1200 kr-
nik angutit pingasut ånåusimaga-
migit ipileraluartut. tamåna pi-
simavcK 11. oktober 1974. angutit
tåukua umiatsiåråt kivisimavoK,
Tobiassenivdlo angatdlåminit
pugtatisimavai.
58-inik ukiulik piniartoK Kas-
per Brandt, K’eKertarssuaK, åma
taimatut nersornauserneKarsima-
vok 1200 kr-nik. 15. januar 1975
angut ånéusimavå, 15-inik issig-
toK sikukut nåkarsimassoK K’e-
Kertarssup kangiane 3 kilometerit
migss. ungasigtigissume nal. aku-
neratalo Kångiuneragut pugtåmut
KaKisimassoK. Kasper Brandt-ip
pugtåmit sikumut aulåukaussu-
mut ingerdlåsimavå.
Belønninger for
heltemod
Bestyrelsen for „Carnegies Be-
lønningsfond for Heltemod" har
uddelt belønninger til fire i Grøn-
land.
Den 31-årige kommunetekniker
Kristian Mikael Geisler, K’asigi-
ånguit, har ifået en belønning på
1200 kr. for at have reddet en
tre-årig dreng fra at drukne den
1. august 1976. Drengen var fal-
det over bord fra en båd, og Geis-
ler sprang i vandet fra sin egen
båd, fik tag i drengen og reddede
ham op.
Den 36-årige fanger Lars Møl-
ler, NugåtsiaK ved UmånaK har
fået 1200 kr. i belønning for i
1973 at have reddet en mand, der
var kæntret med sin KajaK. Lars
Møller sejlede ud i sin egen KajaK
og bugserede den kæntrede i land
holdende i hans KajaK.
Den 48-årige butiksmedhjælper
Lars Peter Tobiassen, K’aersut
ved UmånaK, har fået en beløn-
ning på 1200 kr. for at have red-
det tre mænd, der var ved at
drukne. Det skete den 11. ok-
tober 1974. De tre mænds jolle
var gået ned, og Tobiassen holdt
dem oppe fra sin båd.
Den 58-årige fanger Kasper
Brandt, K’KertarssuaK, har lige-
ledes fået 1200 kr. i belønning.
Han reddede den 15. januar 1975
en mand, der i 15 graders frost
var faldet gennem isen ca. tre
kilometer øst for K’KertarssuaK og
efter en times forløb var kommet
op på en isflage. Kasper Brandt
hjalp ham herfra over på fast is.
sarKarmiut
K’aKortume politit sarKarmiulisi-
måput belønningsmedaljemik nå-
parsimavingme portør Peter Otto-
sen åma sulissartoK Hans David-
sen sarKarmiulerdlugit — tamai-
salo 200 kr.-nik tunivdlugit. ner-
sornausiutåuput periatårtumik sa-
pitsumigdlo iliuseKarsimanermut
13. oktober 1976 ipivdlune aju-
nårtoKarnerane. tåuko mardluk
sujugdliusimåput, tatsimut ångu-
tut, nukagpiarKap ipivfigisimasså-
nut. siko pigsigsårfigalugo aseror-
simavåt. Peter Ottosenip tungeK
Hans Davidsenip KerKanut Kiler-
simavå, tåussumalo sikup atånut
arKardlune nukagpiaraK iperKa-
ssok tigusimavå.
Legater
Bestyrelsen for Carl Egedes Fond
har uddelt legater til syv perso-
ner. Det drejer sig om Appolonia
Motzfeldt, K’agssimiut ved K’a-
Kortok, 5.000 kr., Ujarak Gud-
mundsen, K’agssimiut, 3.000 kr.,
Ole Svendsen, KangerssuatsiaK
(Prøven) ved Upernavik, 2.000 kr.
Elias Knudsen, KangerssuatsiaK
2.000 kr., David Rasmussen, Agto
ved KangåtsiaK, 2.000 kr., PutdlaK
Petersen, AugpilagtoK ved Na-
nortalik, 3.000 kr. og Otto Tarki-
simat, TiniteKelaK ved Angmag-
ssalik, 3.000 kr.
Carl Egedes Fond har til for-
mål bl. a. at yde støtte til efter-
ladte efter omkomne fiskere og
fangere, til gamle fiskere og fan-
gere, og til fiskere og fangere,
der kommer til skade under ud-
øvelse af deres erhverv. I sær-
lige tilfælde kan der ydes støtte
til andre fiskere og fangere, især
de unge, efter fondens bestyrelses
skøn.
nålagartåK
såkutune imarsiortune komman-
dørkaptajn K. Søderlund, ilåtigut
Kalåtdlit-nunåta imartaine ala-
pernaerssutine umiartortarsima-
ssok, 20. junimingånit Savaling-
miune såkutunut imarsiortunut
nålagångusaoK Torshavnime så-
kutoKarfik ilångutdlugo komman-
dør P. E. A. Reib taorserdlugo.
Ny chef
Kommandørkaptajn i Søværnet
K. Søderlund, der bl. a. har sej-
let med inspektionsskibene i de
grønlandske farvande, overtager
den 20. juni i år posten som ny
chef for Færøernes kommando og
Marinestation Torshavn efter
kommandørkaptajn P. E. A. Reib.
lod-
Er du interesseret i
forbruger-
problemer?
Så laes Forbrugerrådets
egen avis, hver gang,
den bringes i AG
Børn, der småskændes med hin-
anden, kan undertiden få en til
at trække på smilebåndet: Jeg
siger til far, at du ikke vil lege
med mig, du bliver ikke inviteret
til min fødselsdag, kom ikke mere
hos os o.s.v.
Interesseret mødte jeg op til
Siumuts møde i ManitsoK vedrø-
rende foreningens oprettelse og
igangsættelse. Jeg sagde på mø-
det nogle ord om foreningens stif-
telse. Det var nemlig første gang,
jeg har oplevet en forening, der
i forbindelse med sin etablering
i den grad bekymrer sig om at få
tilslutning, og i modsat fald vil
tvinge folk til at blive medlem-
mer. Det siges, at Siumut alle-
rede har udrettet meget i samfun-
det, men man er tilbøjelig til at
spørge: Hvor kan man se resul-
tatet af Siumuts arbejde?
Kun gennem Siumut er det mu-
ligt at føre en rigtig politik, siges
det. Da jeg under Siumutmødet
fremlagde min betænkelighed
overfor Siumuts holdning, blev
jeg straks udlagt som en, der ikke
mere havde noget at sige i for-
samlingen. Jeg mødte der for før-
ste gang nogle foreningsmedlem-
mer, der ikke kunne føre deres
egen forening.
Det blev proklameret, at vi skal
eje undergrundens rigdomme. Vi
grønlændere kender da vort eget
land, men man må først tænke
sig grundigt om, inden man siger
sådan noget for at vore efter-
kommere ikke skal sættes i for-
legenhed.
Man kan sammenligne Moses
Olsen, da han talte i Mikrofon-
vagtens talerstol, med Kunuk i
det grønlandske folkesagn. Kunuk
gjorde sig til en stærk mand for
at kunne modstå nordboernes
trussel. Er det mon sådan Siumut-
formanden forholder sig til sine
modstandere? Man kan i hvert
fald mærke, at Siumut ikke kan
tåle offentlig kritik.
Lad os tage endnu et eksempel:
Eventyret om fiskeren, der fan-
gede en helleflynder. Hvad var
resultatet af hans kones umåde-
holdne ønsker og krav? Tror Siu-
mut virkelig, at de kan styre det
hele blot ved at pege på, hvad de
ønsker, og bestemme hvem der
skal være medlem? Vil vort lands
rigdomme på den måde forsvinde
igen og gå tabt, fordi besidder-
trangen nærmer sig grådighed?
Derfor finder jeg det betænke-
ligt at blive medlem af Siumut,
når foreningen så kraftigt ønsker
at køre udelukkende på egen
hånd.
Når der engang stiftes en an-
den forening end Siumut, vil jeg
med glæde blive medlem af den,
idet jeg mener, at vi har en de-
mokratisk ret, hvad enten vi er
for eller imod. Hvor som helst i
verden finder man altid modstand
en modpart, til alt, hvad der be-
rører årsag og virkning, men det
vil Siumut åbenbart ikke indse
og acceptere. En alt for stor selv-
stændighed er ikke sundt for no-
get foretagende.
Jens K. Lyberth
ManitsoK.
Kåumarsainerme
kåtuvfik soKutiginerpiuk?
tauva AG tamatigut
pisiaruk, GOF
nangmineK AG-me
aviseKarpoK
umiarssuit
angalanigssait -
skibsforbindelser
„Grønland“ 1
tikisaoK — anløber
Nanortalik 14. jan.
K’aKortOK 16. jan.
NarssaK 19. jan.
Påmiut 20. jan.
„Linda Dan“ 1
tikisaoK — anløber
Nuuk 19. jan.
ManitsoK 22. jan.
Sisimiut 23. jan.
Kontorfunktionær
Til Teknisk Skole i Grønland søges snarest ansat en kontor-
funktionær til at varetage den daglige ledelse af skolens
administraticnskontor, herunder journal, reception, økonomi,
elevregistrering samt lagerforvaltningen.
Stillingen er meget selvstændig, og i forbindelse med De
Erhvervsfaglige grunduddannelsers indførelse i andet halvåf
1977 vil der blive mange ny og spændende opgaver at tage
fat på.
Stillingen er hidtil blevet aflønnet som overassistent, hvor-
for oprykning hertil kan påregnes efter kortere tids tilfreds-
stillende tjeneste.
For assistenter, som anses som hjemmehørende i Grøn-
land, sker ansættelse og aflønning i overensstemmelse med
aftale mellem Grønlands Arbejdersammenslutning og Mini-
steriet for Grønland.
Til en kontorfunktionær, der anses som ikke hjemme-
hørende, sker ansættelse og aflønning i overensstemmelse
med aftale mellem Handels- og Kontorfunktionærernes for-
bund i Danmark (HK) og Ministeriet for Grønland.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Tek-
nisk Skole i Grønland, Godthåb, tlf. 2 12 68.
Skriftlig ansøgning med fyldige oplysninger om tidligere
beskæftigelse, bilagt kopi af eksamensbevis og anbefalinger
m.v. stiles til Ministeriet for Grønland, men fremsendes til
Uddannelsesinspektøren i Grønland, box 622, 3900 Godthåb,
senest den 24. januar 1977.
29