Atuagagdliutit

Árgangur
Útgáva

Atuagagdliutit - 11.08.1977, Síða 2

Atuagagdliutit - 11.08.1977, Síða 2
side 2 — KuperneK 2 — side 2 — KuperneK 2— side 2 — KuperneK 2 — side 2 — KuperneK 2 — side 2 — KuperneK 2 — side 2 — Kupe Danskernes rolle som koloniherrer langt fra udspillet Danskernes rolle som koloniher- rer på Grønland er langt fra ud- spillet. Alene danskernes ringe interesse for at sætte sig ind i det grønlandske sprog og deres mang- lende forståelse for sprogets sam- menhæng med kulturen, virker ydmygende på grønlænderne, på- peger lektor ved institut for eski- mologi ved Københavns Univer- sitet, Inge Kleivan, i tidsskriftet „Her og nu“. — Til trods for, at grønlænder- ne er et folk med eget sprog, egen kultur og egen identitet og udgør et talmæssigt flertal i deres land, dominerer danskerne og det dan- ske sprog på mange måde i Grøn- land, skriver Inge Kleivan. — Grønlændernes adgang til information er i mange tilfælde betinget af, at de kan dansk. Der findes til eksempel så at sige ikke faglitteratur om grønlandske for- hold på grønlandsk. — Det danske sprogs dominans kan også aflæses af at 95 procent af alle bøger, der findes på skole- bibliotekerne i Grønland, er på dansk, påpeger Inge Kleivan i sin artikel. Hun peger på den usikkerhed og utryghed, der kan præge kon- takten mellem danskere og grøn- lændere, og på, hvordan det dan- ske sprog af grønlænderne kan opleves som et middel til under- trykkelse: — Grønlænderne opfatter un- dertiden danskernes manglende kendskab til grønlandsk som et udtryk for foragt for sproget og dermed også som en ringeagt for de mennesker, hvis modersmål det er. Det sted, hvor sprogproblemet kunne løses — i skolen er van- skelighederne størst. Kun få læ- □ Wally Herbert: ESKIMOS □ Willy Ley: THE POLES Navn/ateK Adresse/najugaK Postnr. By/igdloKarfik aagfeat BOX 609 . TELF. 213 37 3900 GODTHAB/NUUK rere taler grønlandsk flydende nok. Derfor kan de ikke opfylde den moderne skoles elementære mål, nemlig at tilrettelægge un- dervisningen, så den tilpasses de enkelte elevers specielle forud- sætninger og muligheder. Om problemerne i skolen skriver hun: — Det er en udbredt teknik i skolen, at grønlandske elever gi- ver udtryk for at have forstået mere, end de egentlig har, for at slippe for videre tiltale. I nogle tilfælde kan motivet også være, at de gerne vil hjælpe en lærer, som de har lidt medlidenhed med. — Forskellen mellem den dan- ske og den grønlandske kultur betyder, at parterne ikke bruger sproget på samme måde. Grøn- lænderne kan blive stødt over bemærkninger som i og for sig ikke var ment så slemt. Det er særligt den danske diskussions- teknik — ligepå og hårdt — der er fremmed for mange grønlæn- dere. De viger helst uden om danskernes måde at spørge og vente svar på, skriver den dan- ske eskimolog. — Der findes ingen lette løs- ninger på sprogproblemerne i Grønland. Men der er ingen tvivl om, at det ville betyde megen for den daglige kontakt, hvis dan- skerne havde større indlevelses- evne og større forståelse for, hvordan mange grønlændere op- lever situationen. — Men en forudsætning for, at der virkelig kan komme noget ud af det, må være, at mulighederne for at få effektiv undervisning i grønlandsk sprogbrug bliver langt bedre, end det er tilfældet nu, skriver Inge Kleivan. Ugens billede sap. ak. åssertå „sap. ak. åssertå" tamatumQna titartagauvoK Helga Fleischerimit, Edv. Krusesvej B 455, UmånaK. naxitat titartagkatdlo „sap. ak. åssertå“-nukartut unga nagsiunexartarput: AG, box 39, 3900 NOk. „Ugens Billede" er denne gang tegnet af Helga Fleischer, Edv. Krusesvej B 455, UmånaK. Tryk og tegninger til „Ugens Billede" sendes til: AG, box 39, 3900 Nuk. nagtoragdlup pivsa- tap uvdlorsiutai nagtoragdlup uvdlorsiutai siviso- rujugssuarmik suliarineKarsimå- put — ukiup åipåta KiterKunera- ta migss. — Sinerissap Kujatdliup naKiteriviane ingmikortumit ing- mikortumut noKåtajorsimavdlu- tik. mana kisame tékusimavoK Kalåtdlit-nunåne naidterisitsi- ssarfiup suliarititåtut. atuagaK 80-nik KuperneKarpoK, 43,25 kr- nik akeKardlune. 3000-ingordlugo naKitigauvcK. erKarsautigigåine autdlarKautå- ne aningaussarsiutigssatut naici- terniarr.eKarsimångikaluartoK, ki- siånile agdlagtuata nangmineK a- tuagagssamisut suliaritinarsima- galuarå, OKartariaKarpoK atuagaK pitsaussussoK. ersserKigpordle sordlo åssitai nangminerssutigl- nardlugo åssilissarpalåKalutik, ki- siånile issigingnasavdlugit nuå- nermata perKutauvcK åssilissuata aikivigdlugo åssilissarsimangma- go. Gunnar Rønn, Dronning Ingri- dip nåparsimaviane nakorsaune- russcK, atuagaK agdlagkamiuk, nuånersumik agdlagsimavoK pisi- massuviussut atarKivdlugit uv- dlune 18-ine nagtoralik arnaviaK sulissartut kåtuvfiåne ilaussortauvit? tauva erKaimajuk AG tamatigut pisiarissåsagavko, G.A.S. AG-me nangmineK avisexarpoK pårigamiuk pissut. nakortoralik pivsangneKarsimavoK umatiniar- dlugulo pårineKartariaKardlune. uvdlune 18-ine tingmiarujugssu- armik tåssånga pårssinilerssårut pisanganartorujugssuvoK KanoK nerdlerscrneKarnera, tarrarssorti- tarnera, nivdliassarnerssua il. il.. autdlarKausiutamine Gunnar Rønn agdlagpcK, atuagaK påsing- nissutaujumårtoK nagtcragdlit er- KigsisimatitariaKarnerånut. ku- larnångilardlume taimåisassoK. GKausertai kalåtdlisumut tulug- tumutdlo nugtigåuput, atuagardlo tunissutigssarKigdluartuvoK * iki- ngutinut ilisarisimassanutdlo — akia akcrnutåusångigpat. 43,25 kr. ila aningaussarpålukasigamik, a- tuagkamut taima såtigissumut. uparualågagssaK åma. åssiliar- tai OKausertalersugåunginamik påsiuminåisinåuput, sordlo tar- rarssordlugo åssilissat amerdla- sortivfianit. -den. nagtoragdlip åssingisa ilåt, atuagkame ilåungitsoK. agdlagtua, Gunnar Rønn, uvane atuagkap imå nåparsimassunigdlo pårssissoK ilagalugit Dron- ning Ingridip nåparsimaviane NOngme åssilisisimavoK. nagtoralik erKig- sisimavdluinarpoK, tarrarssortisavdlune nerfatdlartlneKarame. Et af de billeder, der ikke blev bragt i ørnens dagbog. Forfatteren, Gun- nar Rønn, ses her sammen med bogens hovedperson og en sygeplejer- ske fra Dronning Ingrids Hospital i Nuuk. Ørnen var fuldstændig rolig, mens den lå på ryggen ved røntgenfotograferingen. 2

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.