Atuagagdliutit - 11.08.1977, Síða 2

side 2 — KuperneK 2 — side 2 — KuperneK 2— side 2 — KuperneK 2 — side 2 — KuperneK 2 — side 2 — KuperneK 2 — side 2 — Kupe
Danskernes rolle
som koloniherrer
langt fra udspillet
Danskernes rolle som koloniher-
rer på Grønland er langt fra ud-
spillet. Alene danskernes ringe
interesse for at sætte sig ind i det
grønlandske sprog og deres mang-
lende forståelse for sprogets sam-
menhæng med kulturen, virker
ydmygende på grønlænderne, på-
peger lektor ved institut for eski-
mologi ved Københavns Univer-
sitet, Inge Kleivan, i tidsskriftet
„Her og nu“.
— Til trods for, at grønlænder-
ne er et folk med eget sprog, egen
kultur og egen identitet og udgør
et talmæssigt flertal i deres land,
dominerer danskerne og det dan-
ske sprog på mange måde i Grøn-
land, skriver Inge Kleivan.
— Grønlændernes adgang til
information er i mange tilfælde
betinget af, at de kan dansk. Der
findes til eksempel så at sige ikke
faglitteratur om grønlandske for-
hold på grønlandsk.
— Det danske sprogs dominans
kan også aflæses af at 95 procent
af alle bøger, der findes på skole-
bibliotekerne i Grønland, er på
dansk, påpeger Inge Kleivan i sin
artikel.
Hun peger på den usikkerhed
og utryghed, der kan præge kon-
takten mellem danskere og grøn-
lændere, og på, hvordan det dan-
ske sprog af grønlænderne kan
opleves som et middel til under-
trykkelse:
— Grønlænderne opfatter un-
dertiden danskernes manglende
kendskab til grønlandsk som et
udtryk for foragt for sproget og
dermed også som en ringeagt for
de mennesker, hvis modersmål
det er.
Det sted, hvor sprogproblemet
kunne løses — i skolen er van-
skelighederne størst. Kun få læ-
□ Wally Herbert: ESKIMOS
□ Willy Ley: THE POLES
Navn/ateK
Adresse/najugaK
Postnr. By/igdloKarfik
aagfeat BOX 609 . TELF. 213 37 3900 GODTHAB/NUUK
rere taler grønlandsk flydende
nok. Derfor kan de ikke opfylde
den moderne skoles elementære
mål, nemlig at tilrettelægge un-
dervisningen, så den tilpasses de
enkelte elevers specielle forud-
sætninger og muligheder. Om
problemerne i skolen skriver hun:
— Det er en udbredt teknik i
skolen, at grønlandske elever gi-
ver udtryk for at have forstået
mere, end de egentlig har, for at
slippe for videre tiltale. I nogle
tilfælde kan motivet også være,
at de gerne vil hjælpe en lærer,
som de har lidt medlidenhed med.
— Forskellen mellem den dan-
ske og den grønlandske kultur
betyder, at parterne ikke bruger
sproget på samme måde. Grøn-
lænderne kan blive stødt over
bemærkninger som i og for sig
ikke var ment så slemt. Det er
særligt den danske diskussions-
teknik — ligepå og hårdt — der
er fremmed for mange grønlæn-
dere. De viger helst uden om
danskernes måde at spørge og
vente svar på, skriver den dan-
ske eskimolog.
— Der findes ingen lette løs-
ninger på sprogproblemerne i
Grønland. Men der er ingen tvivl
om, at det ville betyde megen for
den daglige kontakt, hvis dan-
skerne havde større indlevelses-
evne og større forståelse for,
hvordan mange grønlændere op-
lever situationen.
— Men en forudsætning for, at
der virkelig kan komme noget ud
af det, må være, at mulighederne
for at få effektiv undervisning i
grønlandsk sprogbrug bliver langt
bedre, end det er tilfældet nu,
skriver Inge Kleivan.
Ugens billede sap. ak. åssertå
„sap. ak. åssertå" tamatumQna titartagauvoK Helga Fleischerimit,
Edv. Krusesvej B 455, UmånaK. naxitat titartagkatdlo „sap. ak.
åssertå“-nukartut unga nagsiunexartarput: AG, box 39, 3900 NOk.
„Ugens Billede" er denne gang tegnet af Helga Fleischer, Edv.
Krusesvej B 455, UmånaK. Tryk og tegninger til „Ugens Billede"
sendes til: AG, box 39, 3900 Nuk.
nagtoragdlup pivsa-
tap uvdlorsiutai
nagtoragdlup uvdlorsiutai siviso-
rujugssuarmik suliarineKarsimå-
put — ukiup åipåta KiterKunera-
ta migss. — Sinerissap Kujatdliup
naKiteriviane ingmikortumit ing-
mikortumut noKåtajorsimavdlu-
tik. mana kisame tékusimavoK
Kalåtdlit-nunåne naidterisitsi-
ssarfiup suliarititåtut. atuagaK
80-nik KuperneKarpoK, 43,25 kr-
nik akeKardlune. 3000-ingordlugo
naKitigauvcK.
erKarsautigigåine autdlarKautå-
ne aningaussarsiutigssatut naici-
terniarr.eKarsimångikaluartoK, ki-
siånile agdlagtuata nangmineK a-
tuagagssamisut suliaritinarsima-
galuarå, OKartariaKarpoK atuagaK
pitsaussussoK. ersserKigpordle
sordlo åssitai nangminerssutigl-
nardlugo åssilissarpalåKalutik, ki-
siånile issigingnasavdlugit nuå-
nermata perKutauvcK åssilissuata
aikivigdlugo åssilissarsimangma-
go.
Gunnar Rønn, Dronning Ingri-
dip nåparsimaviane nakorsaune-
russcK, atuagaK agdlagkamiuk,
nuånersumik agdlagsimavoK pisi-
massuviussut atarKivdlugit uv-
dlune 18-ine nagtoralik arnaviaK
sulissartut
kåtuvfiåne
ilaussortauvit?
tauva erKaimajuk AG
tamatigut
pisiarissåsagavko,
G.A.S. AG-me nangmineK
avisexarpoK
pårigamiuk pissut. nakortoralik
pivsangneKarsimavoK umatiniar-
dlugulo pårineKartariaKardlune.
uvdlune 18-ine tingmiarujugssu-
armik tåssånga pårssinilerssårut
pisanganartorujugssuvoK KanoK
nerdlerscrneKarnera, tarrarssorti-
tarnera, nivdliassarnerssua il. il..
autdlarKausiutamine Gunnar
Rønn agdlagpcK, atuagaK påsing-
nissutaujumårtoK nagtcragdlit er-
KigsisimatitariaKarnerånut. ku-
larnångilardlume taimåisassoK.
GKausertai kalåtdlisumut tulug-
tumutdlo nugtigåuput, atuagardlo
tunissutigssarKigdluartuvoK * iki-
ngutinut ilisarisimassanutdlo —
akia akcrnutåusångigpat. 43,25 kr.
ila aningaussarpålukasigamik, a-
tuagkamut taima såtigissumut.
uparualågagssaK åma. åssiliar-
tai OKausertalersugåunginamik
påsiuminåisinåuput, sordlo tar-
rarssordlugo åssilissat amerdla-
sortivfianit.
-den.
nagtoragdlip åssingisa ilåt, atuagkame ilåungitsoK. agdlagtua, Gunnar
Rønn, uvane atuagkap imå nåparsimassunigdlo pårssissoK ilagalugit Dron-
ning Ingridip nåparsimaviane NOngme åssilisisimavoK. nagtoralik erKig-
sisimavdluinarpoK, tarrarssortisavdlune nerfatdlartlneKarame.
Et af de billeder, der ikke blev bragt i ørnens dagbog. Forfatteren, Gun-
nar Rønn, ses her sammen med bogens hovedperson og en sygeplejer-
ske fra Dronning Ingrids Hospital i Nuuk. Ørnen var fuldstændig rolig,
mens den lå på ryggen ved røntgenfotograferingen.
2