Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 11.08.1977, Blaðsíða 30

Atuagagdliutit - 11.08.1977, Blaðsíða 30
Statsministeren åbnede jernets skole i Nuuk — Dengang Hans Hedtoft var i Grønland i 1948, blev han meget rystet over, hvad han så. Jeg er modsat mange gange blevet over- rasket over, hvor langt udviklin- gen er nået, sagde statsminister Anker Jørgensen, da han mandag den 8. august var med til at åbne Jern- og Metalarbejderskolen i Nuuk. Det er den såkaldte Skole II, en udbygning af den tidligere Tekniske skole, som nu skal rum- me den nye EFG-uddannelse (er- hvervsfaglige grunduddannelse). — Denne skole er af stor betyd- ning for de faglige uddannelser med relation til det vi kalder rig- tige arbejdspladser — det skal ik- ke kun være de akademiske ud- dannelser, man ofrer penge på, sagde statsministeren videre. Det har været en dyr skole, men pen- gene giver forhåbentlig et stort udbytte. Det er de store årgange, der snart står for at skulle for- lade skolerne, og så er det godt at vide, at- der står moderne sko- ler parate til at give de unge en tidsvarende uddannelser. Vi har i fem år haft forsøg i Danmark med de erhvervsfaglige uddannelser, og jeg håber, at Grønland kan bruge nogle af de erfaringer, vi har indhøstet. Det er helt i orden, at uddannelsen her kører i en forenklet form med udgangspunkt i det grøn- landske samfund. INTERNATIONALE KRAV — Det glæder mig, at enhver ung nu kan begynde på denne skole uanset forældrenes økonomi, og skolen her vil også være med til at formindske skellet mellem ufaglært og faglært. — Når jeg ser mig omkring i denne hal, kan jeg se, at vi er afhængig af, hvad der sker uden- for Grønland. Maskinerne og de store lastbiler i denne hal er ikke grønlandske — og de er heller ikke danske. Det er internationa- le mål og krav, eleverne skal leve op til her. Lastbilerne kan ikke repareres udfra grønlandske for- En annonce i GRØNLANDSPOSTEN giver kontakt til mange tusinde kunder over hele Grønland Der er købekraft i Grønland — og man finder frem til den ved at annoncere i GRØNLANDSPOSTEN udsætninger. Det er Mercedes-fa- brikkerne eller andre udenland- ske firmaer, der fastlægger, hvor- dan det skal gøres, sagde stats- ministeren bl.a. Anker Jørgensen sluttede med at ønske lærerne og de nye elever tillykke med skolen. — Det er jeres holdning og je- res indsats, der er helt afgørende her, sagde han. INTENSIVT ARBEJDE Formanden for erhvervsuddan- nelsesrådet, landshøvding Hans Lassen, sagde i sin tale bl.a., at det bygningsmæssige og det plan- lægningsmæssige var gået op i en højere enhed. Der er gået fem år siden det blev aftalt, at me- sterlæren måtte forlades og at man også her måtte gå over til EFG-uddannelserne for at få kva- lificeret grønlandsk arbejdskraft. Man har brugt de erfaringer, der er gjort i Danmark, men form og indhold er tilpasset de grøn- landske forhold. Landshøvdingen sagde også, at man havde været påvirket af, at skitseplanerne først var blevet færdige i 1976. — Derfor har der været arbejdet meget intensivt, sagde han. Hans Lassen udtrykte også håb om, at kvalitet og kvan- titet ville gå hånd i hånd med de menneskelige kvaliteter. GLAD FOR SKOLEN Nuuks borgmester Peter Th. Høegh sagde i sin tale bl.a., at Nuuk kommunalbestyrelse var glade for, at skolen blev placeret her. — Vi ved jo, at der findes jern her ved Nuuk, og derfor er det vigtigt, at vi kan lære at arbejde med jernet. Og så håber jeg, at uddannelsen her bliver lige så god som den danske — vi skal ikke have flere anden-rangs ud- dannelser. Formanden for brancheudval- get Knud Jensen ønskede også til- lykke med den nye skole. Han udtrykte håb om, at der nu skul- le produceres dygtige håndvær- kere, og at erhvervene ville være positive, når de unge skal ud i praktik. Han håbede også, at der ville være arbejde for de unge at få efter uddannelsen. — Vi skal ikke uddanne de unge til ar- bejdsløshed, sagde han. Efter indvielsen af jern- og me- talarbejderskolen var statsmini- steren på besøg på skipperskolen, på den social-pædagogiske skole, på Godthåb Fiskeindustri, bibli- oteket og skolehjemmet. Sent mandag aften rejste statsmini- steren med følge sydpå med „Hvidbjørnen". mh. Skal De til København? GRØNLANDS-SPECIALISTEN I AUTOUDLEJNING HENTER DEM I LUFTHAVNEN / Vi kan tilbyde mange mærker fra MERCEDES til MASCOT på meget billige betingelser Skriv eller ring om priser og forudbestilling til: Godthåb, tlf. 2 25 05 OLE SIEWARTZ NIELSEN 3920 Julianehåb AMAGER AUTOUDLEJNING A/S Backersvej 15 . 2300 København S . Telefon (01) 55 10 60 Den store hal på jern- og metalarbejderskolen i Nuuk. — sagfiugagssanik suliaKartugssat atuarfigssarssuat NungmitoK. Vi bør være taknemmelige — Vi bør være taknemmelige for, at der iblandt os findes vågne og aktive unge mennesker, som har taget store initiativ til at samle deres landsmænd og vil gøre dem aktive, sagde formanden for De grønlandske Kommuners Lands- forening, Ado Lynge, i sin tale ved åbningen af Aussivik 77. Ado Lynge var valgt som protektor for Aussivik 77, der foregik i den nedlagte kulmineby K’utdligssat. -— Arrangørerne af Aussivik 77 ved, at der findes mange unge mennesker, som bør aktiveres, og at den voksne befolkning bør hol- de op med deres tilbageholdenhed og i stedet i højere grad giver de- res erfaringer ud i livet til nytte for det videre arbejde. Aussivik- kerne skal være de steder, hvor grønlænderne skal prøve at lære hinanden at kende — uden hen- syntagen til politiske interesse- forskelle, realistisk samråd som redskab, og ikke mindst hvor man gør sine ideer til kende, siger Ado Lynge. — Der er uenighed om, at Au- ssivik 76 og 77 er til skade eller til gavn for samfundet. Aussivikkerne vil være til ska- de for befolkningen, hvis mod- standernes mistanke har et rigtigt grundlag, nemlig hvis der stræbes efter revolution ved brug af vold og lovløshed. Aussivikkerne vil være til gavn for befolkningen, hvis det benyt- tede begreb „revolution" indehol- der det formål, at man uden brug af vold vil lave „vækkelse". Endvidere fortalte Ado Lynge, at der for 25-30 år siden ellers var kommet på tale at starte som- merstævner af samme slags. — Formålet med at starte som- merstævner var identisk med Au- ssivik 76’s og 77’s formål, nemlig kulturel samarbejde grønlænder- ne imellem, og at videreføre og værne om de gamle Inuitters go- de metoder og traditioner. Men planerne blev ikke til noget, da de ikke kom fra selve den grøn- landske befolkning, men udefra. Den tids trafikale forhold har ganske vist også fået en del af grunden til, at det hele mislyk- kedes. s. — KujassariaKarpugut inusugta- Karavta eKingajumassunik timita- liumassunigdlo nunancatitik e- Kérsardlugit katersisimårtitsisav- dlutik suliagssartaKaraluaKissu- rr.ik, — nunavtine kommunit kå- tuvfiåne sujuligtaissoK Ado Ly- nge Aussivik 77-imik angmainer- siordlune ilåtigut taima oKarpoK. Ado Lynge Aussivik 77-imik K’utdligssane pissumik sernig- ssuissutut torKarneKarsimavoK. — Aussivik 77-imik åndgssui- ssut nalungilåt inusoKaterpagssu- anardlutik eKérsartariaKartunik inersimasscKartordlo tunuarsimå- rungnaerdlutik misiligtagkaming- nik tunissuteKarnerussariaKartu- nik. Aussivit tåssåusåput nålag- kersuinikut avigsårtorsimaneic Kulautdlugo kalåtdlit inuiagtut ingmingnut ilisariniarfigssait, i- Ado Lynge: — KujassariaKarpugut inusugtaKaravta eKingajumassunik. Ado Lynge: — Vi er taknemmelige for den vågne ungdom. , sumasioitatigingneK piviussorsior- tOK mingnerungitsumigdlo isu- magssarsianik torKorterivfiungit- sok avKutigalugo, Ado Lynge o- KarpcK. — Aussivit 76 åma 77 inoKati- gingnut ajoKutaunersut iluaKu- Kutaunersutdlunit akerdlerissu- tåuput. ajoKutåusoK akerdliussut pasig- dliutåt erKorsimagpat, tåssa na- kuserdlune mumisitsiniarfiugpat inatsisaitsuliorneruvdlunilo. iluaKutåusoK oxauseK atorne- KarsimasscK tåuna „mumisitsi- neK“ kingugdliarssuit isumissar- neråtut sujunertaKarpat „eKér- saineK". kisalo Adc Lynge OKalugtuar- poK ukiut 25—30 matuma sujor- natigut katerisimårdlune aussar- siornigssamut kalåtdlit kajumig- sårnenardlutigdlo pilerisåutalera- KujassariaKarpugut HOLBÆK SKIBS- & BÅDEBYGGERI HOLBÆK umiarssualiorfik umiatsialiorfigdlo luarsimassut. — sujunertausscK måssåkutut tåssausimavoK nunavtine kalåt- dlit kulturikut ataKatigingnigssåt, sujulimik Inuit periausinik iler- Kuinigdlo ajungitsunik tåmatsai- liuinigssaK. taimanile sordlo isu- ma tamåna erKarsauterssutåinau- vatdlårsimassoK avativtinitdlo i- sumagssarsiaunerusimavdlune. å- mame iluagtitsisimånginermut taimane angatdlatigssaileKiner- ssuaK pissoKatausimavoK. s. 30

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.