Atuagagdliutit - 11.08.1977, Page 30

Statsministeren
åbnede jernets
skole i Nuuk
— Dengang Hans Hedtoft var i
Grønland i 1948, blev han meget
rystet over, hvad han så. Jeg er
modsat mange gange blevet over-
rasket over, hvor langt udviklin-
gen er nået, sagde statsminister
Anker Jørgensen, da han mandag
den 8. august var med til at åbne
Jern- og Metalarbejderskolen i
Nuuk. Det er den såkaldte Skole
II, en udbygning af den tidligere
Tekniske skole, som nu skal rum-
me den nye EFG-uddannelse (er-
hvervsfaglige grunduddannelse).
— Denne skole er af stor betyd-
ning for de faglige uddannelser
med relation til det vi kalder rig-
tige arbejdspladser — det skal ik-
ke kun være de akademiske ud-
dannelser, man ofrer penge på,
sagde statsministeren videre. Det
har været en dyr skole, men pen-
gene giver forhåbentlig et stort
udbytte. Det er de store årgange,
der snart står for at skulle for-
lade skolerne, og så er det godt
at vide, at- der står moderne sko-
ler parate til at give de unge en
tidsvarende uddannelser.
Vi har i fem år haft forsøg i
Danmark med de erhvervsfaglige
uddannelser, og jeg håber, at
Grønland kan bruge nogle af de
erfaringer, vi har indhøstet. Det
er helt i orden, at uddannelsen
her kører i en forenklet form
med udgangspunkt i det grøn-
landske samfund.
INTERNATIONALE KRAV
— Det glæder mig, at enhver ung
nu kan begynde på denne skole
uanset forældrenes økonomi, og
skolen her vil også være med til
at formindske skellet mellem
ufaglært og faglært.
— Når jeg ser mig omkring i
denne hal, kan jeg se, at vi er
afhængig af, hvad der sker uden-
for Grønland. Maskinerne og de
store lastbiler i denne hal er ikke
grønlandske — og de er heller
ikke danske. Det er internationa-
le mål og krav, eleverne skal leve
op til her. Lastbilerne kan ikke
repareres udfra grønlandske for-
En annonce i
GRØNLANDSPOSTEN
giver kontakt til
mange tusinde kunder
over hele Grønland
Der er købekraft
i Grønland — og
man finder frem
til den ved at
annoncere i
GRØNLANDSPOSTEN
udsætninger. Det er Mercedes-fa-
brikkerne eller andre udenland-
ske firmaer, der fastlægger, hvor-
dan det skal gøres, sagde stats-
ministeren bl.a.
Anker Jørgensen sluttede med
at ønske lærerne og de nye elever
tillykke med skolen.
— Det er jeres holdning og je-
res indsats, der er helt afgørende
her, sagde han.
INTENSIVT ARBEJDE
Formanden for erhvervsuddan-
nelsesrådet, landshøvding Hans
Lassen, sagde i sin tale bl.a., at
det bygningsmæssige og det plan-
lægningsmæssige var gået op i
en højere enhed. Der er gået fem
år siden det blev aftalt, at me-
sterlæren måtte forlades og at
man også her måtte gå over til
EFG-uddannelserne for at få kva-
lificeret grønlandsk arbejdskraft.
Man har brugt de erfaringer, der
er gjort i Danmark, men form
og indhold er tilpasset de grøn-
landske forhold.
Landshøvdingen sagde også, at
man havde været påvirket af, at
skitseplanerne først var blevet
færdige i 1976. — Derfor har der
været arbejdet meget intensivt,
sagde han. Hans Lassen udtrykte
også håb om, at kvalitet og kvan-
titet ville gå hånd i hånd med de
menneskelige kvaliteter.
GLAD FOR SKOLEN
Nuuks borgmester Peter Th.
Høegh sagde i sin tale bl.a., at
Nuuk kommunalbestyrelse var
glade for, at skolen blev placeret
her.
— Vi ved jo, at der findes jern
her ved Nuuk, og derfor er det
vigtigt, at vi kan lære at arbejde
med jernet. Og så håber jeg, at
uddannelsen her bliver lige så
god som den danske — vi skal
ikke have flere anden-rangs ud-
dannelser.
Formanden for brancheudval-
get Knud Jensen ønskede også til-
lykke med den nye skole. Han
udtrykte håb om, at der nu skul-
le produceres dygtige håndvær-
kere, og at erhvervene ville være
positive, når de unge skal ud i
praktik. Han håbede også, at der
ville være arbejde for de unge
at få efter uddannelsen. — Vi
skal ikke uddanne de unge til ar-
bejdsløshed, sagde han.
Efter indvielsen af jern- og me-
talarbejderskolen var statsmini-
steren på besøg på skipperskolen,
på den social-pædagogiske skole,
på Godthåb Fiskeindustri, bibli-
oteket og skolehjemmet. Sent
mandag aften rejste statsmini-
steren med følge sydpå med
„Hvidbjørnen". mh.
Skal De til København?
GRØNLANDS-SPECIALISTEN I AUTOUDLEJNING
HENTER DEM I LUFTHAVNEN
/
Vi kan tilbyde mange mærker
fra MERCEDES til MASCOT
på meget billige betingelser
Skriv eller ring om priser og forudbestilling til:
Godthåb, tlf. 2 25 05
OLE SIEWARTZ NIELSEN
3920 Julianehåb
AMAGER AUTOUDLEJNING A/S
Backersvej 15 . 2300 København S . Telefon (01) 55 10 60
Den store hal på jern- og metalarbejderskolen i Nuuk. — sagfiugagssanik suliaKartugssat atuarfigssarssuat
NungmitoK.
Vi bør være
taknemmelige
— Vi bør være taknemmelige for,
at der iblandt os findes vågne og
aktive unge mennesker, som har
taget store initiativ til at samle
deres landsmænd og vil gøre dem
aktive, sagde formanden for De
grønlandske Kommuners Lands-
forening, Ado Lynge, i sin tale
ved åbningen af Aussivik 77. Ado
Lynge var valgt som protektor
for Aussivik 77, der foregik i den
nedlagte kulmineby K’utdligssat.
-— Arrangørerne af Aussivik 77
ved, at der findes mange unge
mennesker, som bør aktiveres, og
at den voksne befolkning bør hol-
de op med deres tilbageholdenhed
og i stedet i højere grad giver de-
res erfaringer ud i livet til nytte
for det videre arbejde. Aussivik-
kerne skal være de steder, hvor
grønlænderne skal prøve at lære
hinanden at kende — uden hen-
syntagen til politiske interesse-
forskelle, realistisk samråd som
redskab, og ikke mindst hvor man
gør sine ideer til kende, siger
Ado Lynge.
— Der er uenighed om, at Au-
ssivik 76 og 77 er til skade eller
til gavn for samfundet.
Aussivikkerne vil være til ska-
de for befolkningen, hvis mod-
standernes mistanke har et rigtigt
grundlag, nemlig hvis der stræbes
efter revolution ved brug af vold
og lovløshed.
Aussivikkerne vil være til gavn
for befolkningen, hvis det benyt-
tede begreb „revolution" indehol-
der det formål, at man uden brug
af vold vil lave „vækkelse".
Endvidere fortalte Ado Lynge,
at der for 25-30 år siden ellers
var kommet på tale at starte som-
merstævner af samme slags.
— Formålet med at starte som-
merstævner var identisk med Au-
ssivik 76’s og 77’s formål, nemlig
kulturel samarbejde grønlænder-
ne imellem, og at videreføre og
værne om de gamle Inuitters go-
de metoder og traditioner. Men
planerne blev ikke til noget, da
de ikke kom fra selve den grøn-
landske befolkning, men udefra.
Den tids trafikale forhold har
ganske vist også fået en del af
grunden til, at det hele mislyk-
kedes. s.
— KujassariaKarpugut inusugta-
Karavta eKingajumassunik timita-
liumassunigdlo nunancatitik e-
Kérsardlugit katersisimårtitsisav-
dlutik suliagssartaKaraluaKissu-
rr.ik, — nunavtine kommunit kå-
tuvfiåne sujuligtaissoK Ado Ly-
nge Aussivik 77-imik angmainer-
siordlune ilåtigut taima oKarpoK.
Ado Lynge Aussivik 77-imik
K’utdligssane pissumik sernig-
ssuissutut torKarneKarsimavoK.
— Aussivik 77-imik åndgssui-
ssut nalungilåt inusoKaterpagssu-
anardlutik eKérsartariaKartunik
inersimasscKartordlo tunuarsimå-
rungnaerdlutik misiligtagkaming-
nik tunissuteKarnerussariaKartu-
nik. Aussivit tåssåusåput nålag-
kersuinikut avigsårtorsimaneic
Kulautdlugo kalåtdlit inuiagtut
ingmingnut ilisariniarfigssait, i-
Ado Lynge: — KujassariaKarpugut
inusugtaKaravta eKingajumassunik.
Ado Lynge: — Vi er taknemmelige
for den vågne ungdom. ,
sumasioitatigingneK piviussorsior-
tOK mingnerungitsumigdlo isu-
magssarsianik torKorterivfiungit-
sok avKutigalugo, Ado Lynge o-
KarpcK.
— Aussivit 76 åma 77 inoKati-
gingnut ajoKutaunersut iluaKu-
Kutaunersutdlunit akerdlerissu-
tåuput.
ajoKutåusoK akerdliussut pasig-
dliutåt erKorsimagpat, tåssa na-
kuserdlune mumisitsiniarfiugpat
inatsisaitsuliorneruvdlunilo.
iluaKutåusoK oxauseK atorne-
KarsimasscK tåuna „mumisitsi-
neK“ kingugdliarssuit isumissar-
neråtut sujunertaKarpat „eKér-
saineK".
kisalo Adc Lynge OKalugtuar-
poK ukiut 25—30 matuma sujor-
natigut katerisimårdlune aussar-
siornigssamut kalåtdlit kajumig-
sårnenardlutigdlo pilerisåutalera-
KujassariaKarpugut
HOLBÆK SKIBS- & BÅDEBYGGERI
HOLBÆK
umiarssualiorfik umiatsialiorfigdlo
luarsimassut.
— sujunertausscK måssåkutut
tåssausimavoK nunavtine kalåt-
dlit kulturikut ataKatigingnigssåt,
sujulimik Inuit periausinik iler-
Kuinigdlo ajungitsunik tåmatsai-
liuinigssaK. taimanile sordlo isu-
ma tamåna erKarsauterssutåinau-
vatdlårsimassoK avativtinitdlo i-
sumagssarsiaunerusimavdlune. å-
mame iluagtitsisimånginermut
taimane angatdlatigssaileKiner-
ssuaK pissoKatausimavoK. s.
30