Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 11.08.1977, Blaðsíða 12

Atuagagdliutit - 11.08.1977, Blaðsíða 12
Nyt posthus og KGH-kontor i Angmagssalik Opførelsen af en ny KGH-byg- ning i Angmagssalik, der skal rumme både KGH-kontor og posthus, er nu indledt og skal ifølge planen være færdig til ind- flytning næste år. KGH-kontoret har i dag til hu- se i en bygning, der bærer nav- net „Skæven", fordi det er meget skævt. — Der har i mange år været alt for lidt plads her, siger han- delschef Jørgen Frederiksen, og der er ingen praktiske mulighe- der for udvidelse. Posthuset har i dag til huse i to barakker, og det er i høj grad tiltrængt med et nyt posthus. 'Den ny KGH-bygning, der skal rumme både kontor og posthus, opføres det sted, hvor den gamle KGH-butik lå. Den gamle butik blev nedrevet i foråret for at give plads til den ny bygning. Herefter står der øverst på KGH-Angmagssaliks ønskeseddel en ny butik, og det håber man på bliver en realitet først i 1980’- erne. 'Den nuværende butik er indrettet i et tidligere pakhus, som blev ledigt, da der blev op- ført et nyt havnepakhus i midten af 1960’erne, oplyser Jørgen Fre- deriksen. Indtil da var der butik i den gamle butiksbygning, som blev nedrevet i foråret. KGH-butikken i Angmagssalik blev udvidet bagud sidste år, men pladsmanglen er alligevel stor. — Indretningen er ikke tidsvarende, siger Jørgen Frederiksen, men det er ikke muligt at gøre det bedre med de nuværende plads- forhold. Vi ønsker større og bed- re forhold. Butikkens omsætning var sid- ste år på 10 miil. kr. — hvilket var en stigning på 1 mili. kr. i forhold til 1975. KGH i Angmagssalik har også et bageri, som er indrettet i et tidligere pakhus. — Det ville væ- re nærliggende at få placeret ba- geriet i det ny butiksbyggeri, si- ger Jørgen Frederiksen. Så har man det samlet. KGH-butikken beskæftiger i dag cirka 20 medarbejdere, mens bageriet, der blev oprettet i 1968, beskæftiger fem medarbejdere. Lærlingeskole-handelseksamen-fagprover-specialkurser angatdlat 40 tons tuniniagaK M/K „Kap Farvel" AusiangnitoK matumuna tuniniarneKar- poK. — angatdlatip sussusia: sanåjuvoK Rømøme 1965 BRT: 39,92,; NRT: 15,56 umiatsiartå mångertumineK motoria 180 HK Callesen „Kap Farvel“-imik takusaerusugtut, pårinerdlutaoKissu- mik, isumaKateKarniarsinåuput Ausiangne amutsivingmik. tåukunånga åma angatdlat pivdlugo påsissutigssat pineKarsi- nåuput. pisiniartut akigssatik unga nalunaerutigisinauvait: Er- hvervsstøtteudvalget, Boks 600, Nuk, kingusingnerpåmik 5. september 1977. Erhvervsstøttimit taorsigagssarsiniartoKåsagune iluarsar- nigssånut atugagssanik, pissarnertut kommuneKarfit agdlag- finut sågfigingningnikut pisinauvoK. ERHVERVSSTØTTEUDVALGET 40 tons kutter til salg M/K „Kap Farvel" af Egedesminde udbydes herved til salg. — Data for fartøjet: bygget 1965 på Rømø BRT: 39,92,; NRT: 15,56 skroget af eg hovedmotor er en 180 HK Callesen Besigtigelse af „Kap Farvel", hvis vedligeholdelse er dår- lig, kan aftales med værftstjenesten i Egedesminde, hvorigen- nem yderligere oplysninger om fartøjet i øvrigt kan ind- hentes. Købetilbud skal indgives til Erhvervsstøtteudvalget, Boks 600, Godthåb, senest den 5. september 1977. Eventuel ansøgning om erhvervsstøttelån til køb og istand- sættelse af fartøjet skal på normal måde indgives gennem det lokale kommunekontor. ERHVERVSSTØTTEUDVALGET nunaKarfik KQngmiut — tåssane Angmagssalingmlngarnit utorKalinersialeKarneruvoK, nauk igdloKarfingme inuit 400-nik amerdlanerit najugaKaraluartut. Bygden KQngmiut — her er der flere aldersrentenydere end i Angmagssalik by, selvom der bor 400 flere i byen. Man hjælper hinanden som det var skik tidligere Angmagssalik kommune har be- hov for større tilskud til de so- ciale udgifter end de bedrestille- de kommuner, mener lederen af socialkontoret i Angmagssalik, kommunalbestyrelsesmedlem Hanne Stenskilde. Baggrunden er kommunens sto- re sociale udgifter. — Der er en større procentdel af befolkningen her, der har behov for hjælp, si- ger hun. Dette skyldes først og fremmest den store arbejdsløshed i kommu- nen, men der er også andre for- hold, der spiller ind. — F. eks. er der forholdsvis mange, der får førtidsaldersrente fra 55 år, siger Hanne Stenskilde. — Det er folk, der er slidt op — fangere og fangerkoner. De, der klarer sig dårligst i samfundet, er enker med mange børn, især enker efter fangere. Der er ikke så mange unge, der får socialhjælp. Folk er meget flinke til at hjælpe hinanden. Hvis der f. eks. er en aldersrente- nyder i et hus, så nyder alle i hu- set godt af aldersrenten. Man har stadig den gamle skik med at hjælpe hinanden indenfor fami- lien. Det er sjældent, der kommer nogen og beder om socialhjælp uden virkelig at have behov for det, understreger Hanne Stens- kilde. 3/5 af befolkningen i Angmag- ssalik kommune bor i bygderne, og i de mindste bygder klarer man sig længst muligt ved at hjælpe hinanden, siger hun vi- dere. Bygden Kulusuk er noget spe- cielt. Der har været amerikanere tæt ved denne bygd længe (luft- havnen og radarvarslingsstatio- nen DYE 4), og deres indflydelse har bevirket, at levestandarden i Kulusuk er højere end i de øv- rige bygder. F. eks. har beboerne her vænnet sig til, at de skal ha- ve så og så mange cigaretter pr. dag. Det betyder bl. a., at social- udvalget i Kulusuk giver en fa- milie med tre børn 50 procent mere i socialhjælp end en fami- lie i bygden IsortoK får. Man ret- ter sig efter lovens bogstav, der taler om normal standard på ste- det. Kommunen har ikke nær pen- ge nok til at yde det, der kunne være generelt nødvendigt, fort- sætter Hanne Stenskilde. — Selv- følgelig er der hjemmel i loven til at hjælpe, men det er ikke al- tid, det er nok. Vi bruger det, der er nødvendigt og håber så på, der er dækning i kassen. I øvrigt oplyser hun, at der er flere aldersrentenydere i bygden Kungmiut end i Angmagssalik by, selvom der bor 400 flere menne- sker i byen. — Der er mange gamle i Kungmiut, siger Hanne Stenskilde. Blandt de problemer, Hanne Stenskilde beskæftiger sig med, er unge, der afbryder deres ud- dannelse. — Der er forholdsvis mange fra Angmagssalik, der afbryder ud- dannelsen, siger hun. Det skyldes den store omvælt- ning, de unge er ude for, når de bliver sendt på uddannelse. Hanne Stenskilde oplyser, at der er flere børn, der falder dår- ligere til på vestkysten end i Dan- mark. — Et barn på f. eks. kostskolen Ellekilde i Danmark kan bedre falde til dér end på vestkysten, fordi alle de øvrige børn på Elle- kilde som det selv er i et frem- med miljø. Børn fra Østgrønland, der kommer til vestkysten, kom- mer dér sammen med børn, som er i deres hjemlige miljø, og det skaber problemer for børnene herover fra. Om det at gå på socialkontoret for at få hjælp siger Hanne Stens- kilde: — Jeg tror ikke, folk føler det særligt belastende. Vi har en grønlandsk socialmedhjælper, som går rundt i hjemmene og snakker og vejleder, og det er en stor hjælp. Desuden har vi et godt samarbejde med sundheds- væsenet. Om spiritusproblemet sat i re- lation til ed sociale problemer si- ger hun: — Spiritussen gør nok proble- merne større, end de ville være, hvis der ikke var spiritus. Et to- talforbud ville nok betyde, at no- gen ville brygge imiaK og drikke sig fulde, men det ville ikke be- laste familiens økonomi så meget som nu, slutter Hanne Stenskilde. Svendborg A. E. SØRENSEN REDERI de Ibrenede revisionsfirmaer/ SKIBSHAVNSVEJ . 3900 GODTHÅB BOX 12 . TLF. 21511 TITTUSVEJ 1 . 3911 HOLSTEINSBORG BOX 33 . TLF. 1 44 49 statsautoriserede revisorer <lr & Internationalt revisionssamarbejde med Touche Ross & Co. 12

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.