Atuagagdliutit - 11.08.1977, Síða 12

Nyt posthus og
KGH-kontor
i Angmagssalik
Opførelsen af en ny KGH-byg-
ning i Angmagssalik, der skal
rumme både KGH-kontor og
posthus, er nu indledt og skal
ifølge planen være færdig til ind-
flytning næste år.
KGH-kontoret har i dag til hu-
se i en bygning, der bærer nav-
net „Skæven", fordi det er meget
skævt.
— Der har i mange år været
alt for lidt plads her, siger han-
delschef Jørgen Frederiksen, og
der er ingen praktiske mulighe-
der for udvidelse.
Posthuset har i dag til huse i
to barakker, og det er i høj grad
tiltrængt med et nyt posthus.
'Den ny KGH-bygning, der skal
rumme både kontor og posthus,
opføres det sted, hvor den gamle
KGH-butik lå. Den gamle butik
blev nedrevet i foråret for at
give plads til den ny bygning.
Herefter står der øverst på
KGH-Angmagssaliks ønskeseddel
en ny butik, og det håber man
på bliver en realitet først i 1980’-
erne. 'Den nuværende butik er
indrettet i et tidligere pakhus,
som blev ledigt, da der blev op-
ført et nyt havnepakhus i midten
af 1960’erne, oplyser Jørgen Fre-
deriksen. Indtil da var der butik
i den gamle butiksbygning, som
blev nedrevet i foråret.
KGH-butikken i Angmagssalik
blev udvidet bagud sidste år, men
pladsmanglen er alligevel stor. —
Indretningen er ikke tidsvarende,
siger Jørgen Frederiksen, men
det er ikke muligt at gøre det
bedre med de nuværende plads-
forhold. Vi ønsker større og bed-
re forhold.
Butikkens omsætning var sid-
ste år på 10 miil. kr. — hvilket
var en stigning på 1 mili. kr. i
forhold til 1975.
KGH i Angmagssalik har også
et bageri, som er indrettet i et
tidligere pakhus. — Det ville væ-
re nærliggende at få placeret ba-
geriet i det ny butiksbyggeri, si-
ger Jørgen Frederiksen. Så har
man det samlet.
KGH-butikken beskæftiger i
dag cirka 20 medarbejdere, mens
bageriet, der blev oprettet i 1968,
beskæftiger fem medarbejdere.
Lærlingeskole-handelseksamen-fagprover-specialkurser
angatdlat 40 tons
tuniniagaK
M/K „Kap Farvel" AusiangnitoK matumuna tuniniarneKar-
poK. — angatdlatip sussusia:
sanåjuvoK Rømøme 1965
BRT: 39,92,; NRT: 15,56
umiatsiartå mångertumineK
motoria 180 HK Callesen
„Kap Farvel“-imik takusaerusugtut, pårinerdlutaoKissu-
mik, isumaKateKarniarsinåuput Ausiangne amutsivingmik.
tåukunånga åma angatdlat pivdlugo påsissutigssat pineKarsi-
nåuput.
pisiniartut akigssatik unga nalunaerutigisinauvait: Er-
hvervsstøtteudvalget, Boks 600, Nuk, kingusingnerpåmik 5.
september 1977.
Erhvervsstøttimit taorsigagssarsiniartoKåsagune iluarsar-
nigssånut atugagssanik, pissarnertut kommuneKarfit agdlag-
finut sågfigingningnikut pisinauvoK.
ERHVERVSSTØTTEUDVALGET
40 tons kutter til salg
M/K „Kap Farvel" af Egedesminde udbydes herved til salg.
— Data for fartøjet:
bygget 1965 på Rømø
BRT: 39,92,; NRT: 15,56
skroget af eg
hovedmotor er en 180 HK Callesen
Besigtigelse af „Kap Farvel", hvis vedligeholdelse er dår-
lig, kan aftales med værftstjenesten i Egedesminde, hvorigen-
nem yderligere oplysninger om fartøjet i øvrigt kan ind-
hentes.
Købetilbud skal indgives til Erhvervsstøtteudvalget, Boks
600, Godthåb, senest den 5. september 1977.
Eventuel ansøgning om erhvervsstøttelån til køb og istand-
sættelse af fartøjet skal på normal måde indgives gennem
det lokale kommunekontor.
ERHVERVSSTØTTEUDVALGET
nunaKarfik KQngmiut — tåssane Angmagssalingmlngarnit utorKalinersialeKarneruvoK, nauk igdloKarfingme inuit
400-nik amerdlanerit najugaKaraluartut.
Bygden KQngmiut — her er der flere aldersrentenydere end i Angmagssalik by, selvom der bor 400 flere i
byen.
Man hjælper hinanden
som det var skik tidligere
Angmagssalik kommune har be-
hov for større tilskud til de so-
ciale udgifter end de bedrestille-
de kommuner, mener lederen af
socialkontoret i Angmagssalik,
kommunalbestyrelsesmedlem
Hanne Stenskilde.
Baggrunden er kommunens sto-
re sociale udgifter. — Der er en
større procentdel af befolkningen
her, der har behov for hjælp, si-
ger hun.
Dette skyldes først og fremmest
den store arbejdsløshed i kommu-
nen, men der er også andre for-
hold, der spiller ind.
— F. eks. er der forholdsvis
mange, der får førtidsaldersrente
fra 55 år, siger Hanne Stenskilde.
— Det er folk, der er slidt op —
fangere og fangerkoner.
De, der klarer sig dårligst i
samfundet, er enker med mange
børn, især enker efter fangere.
Der er ikke så mange unge, der
får socialhjælp. Folk er meget
flinke til at hjælpe hinanden.
Hvis der f. eks. er en aldersrente-
nyder i et hus, så nyder alle i hu-
set godt af aldersrenten. Man har
stadig den gamle skik med at
hjælpe hinanden indenfor fami-
lien.
Det er sjældent, der kommer
nogen og beder om socialhjælp
uden virkelig at have behov for
det, understreger Hanne Stens-
kilde.
3/5 af befolkningen i Angmag-
ssalik kommune bor i bygderne,
og i de mindste bygder klarer
man sig længst muligt ved at
hjælpe hinanden, siger hun vi-
dere.
Bygden Kulusuk er noget spe-
cielt. Der har været amerikanere
tæt ved denne bygd længe (luft-
havnen og radarvarslingsstatio-
nen DYE 4), og deres indflydelse
har bevirket, at levestandarden i
Kulusuk er højere end i de øv-
rige bygder. F. eks. har beboerne
her vænnet sig til, at de skal ha-
ve så og så mange cigaretter pr.
dag. Det betyder bl. a., at social-
udvalget i Kulusuk giver en fa-
milie med tre børn 50 procent
mere i socialhjælp end en fami-
lie i bygden IsortoK får. Man ret-
ter sig efter lovens bogstav, der
taler om normal standard på ste-
det.
Kommunen har ikke nær pen-
ge nok til at yde det, der kunne
være generelt nødvendigt, fort-
sætter Hanne Stenskilde. — Selv-
følgelig er der hjemmel i loven
til at hjælpe, men det er ikke al-
tid, det er nok. Vi bruger det, der
er nødvendigt og håber så på, der
er dækning i kassen.
I øvrigt oplyser hun, at der er
flere aldersrentenydere i bygden
Kungmiut end i Angmagssalik by,
selvom der bor 400 flere menne-
sker i byen. — Der er mange
gamle i Kungmiut, siger Hanne
Stenskilde.
Blandt de problemer, Hanne
Stenskilde beskæftiger sig med,
er unge, der afbryder deres ud-
dannelse.
— Der er forholdsvis mange fra
Angmagssalik, der afbryder ud-
dannelsen, siger hun.
Det skyldes den store omvælt-
ning, de unge er ude for, når de
bliver sendt på uddannelse.
Hanne Stenskilde oplyser, at
der er flere børn, der falder dår-
ligere til på vestkysten end i Dan-
mark.
— Et barn på f. eks. kostskolen
Ellekilde i Danmark kan bedre
falde til dér end på vestkysten,
fordi alle de øvrige børn på Elle-
kilde som det selv er i et frem-
med miljø. Børn fra Østgrønland,
der kommer til vestkysten, kom-
mer dér sammen med børn, som
er i deres hjemlige miljø, og det
skaber problemer for børnene
herover fra.
Om det at gå på socialkontoret
for at få hjælp siger Hanne Stens-
kilde:
— Jeg tror ikke, folk føler det
særligt belastende. Vi har en
grønlandsk socialmedhjælper,
som går rundt i hjemmene og
snakker og vejleder, og det er en
stor hjælp. Desuden har vi et
godt samarbejde med sundheds-
væsenet.
Om spiritusproblemet sat i re-
lation til ed sociale problemer si-
ger hun:
— Spiritussen gør nok proble-
merne større, end de ville være,
hvis der ikke var spiritus. Et to-
talforbud ville nok betyde, at no-
gen ville brygge imiaK og drikke
sig fulde, men det ville ikke be-
laste familiens økonomi så meget
som nu, slutter Hanne Stenskilde.
Svendborg
A. E. SØRENSEN
REDERI
de Ibrenede
revisionsfirmaer/
SKIBSHAVNSVEJ . 3900 GODTHÅB
BOX 12 . TLF. 21511
TITTUSVEJ 1 . 3911 HOLSTEINSBORG
BOX 33 . TLF. 1 44 49
statsautoriserede revisorer
<lr
& Internationalt revisionssamarbejde med Touche Ross & Co.
12