Atuagagdliutit - 11.08.1977, Qupperneq 3

nangminerssornerulernigssaK
sapmgisamik kingusigsumik

GRØNLANDSPOSTEN
arxigssuissoxarfik annoncellssarfigdlo (Kalfltdlit-nunfine): Postbox 39, 3900 NOk. Tlf
2 10 83. Postgiro 6 85 70. agdlagfiup angmassarffi atausfngornermit tatdlimångorner
mut nal. 9-12 Sma 13-17. igdloxarfingmit annoncellnermut tuniussivigssax kingug
dlex: kingusingnerpfimik mardlungornex sarxumørfigssax sapStip akunera sujorxut
dlugo. akissugssauvdlune flrKigssuissox: Jørgen Fleischer. naKltarfia: Kujatfita naKitarrvia
Annonceafdeling i Danmark: Harlang & Toksvig Bladforlag A/S, Dr. Tværgade 30,
1302, København K, tlf. (01) 13 88 66. Telgr.adr.: HARFENCO. Annoncechef Børge
Briiel. Redaktion og annonceafdeling i Grønland: Postbox 39, 3900 NOk. Tlf. 2 10 83.
Postgiro 6 85 70. Åbningstider for kontoret på Sdr. Herrnhutvej: Mandag-fredag kl.
9-12 og 13-17. Indleveringsfrist for lokalannoncer: Senest tirsdag ugen før udgivelse.
Ansvarshavende redaktør: Jørgen Fleischer. Tryk: Sydgrønlands Bogtrykkeri.
Siumut angumik
nukigtumik
kigsauteKartOK
J.B. landsråclip sujuligtaissuata tug-
dlia, Jonathan Motzfeldt, Siumut-
partimut autdlarnerdlåmut sujulig-
taissungorpoK. tamatuma kinguni-
ngua radioavisime aperssorneKar-
dlune oKarpoK, Siumut-parttp suli-
ssutigiumagå landsstyremut suju-
ligtaissungortugssap nangmineK
landsstyrerne ilaussortångortugssat
avdlat mardluk torKåsagai.
måna tikitdlugo oKatdlisigssiat
nåpertordlugit landsstyrerne ilau-
ssortagssat tåuko mardluk lands-
tingime ilaussortat akornåne Kiner-
neKåsåput politikimut tungassutigut
sivnissoKartitautinik nåpertordlu-
git-
Jonathan Motzfeldt radioavisime
OKarpoK, Siumumit kigssautigissaK
tåuna påsissariaKartoK landsstyrep
sujuligtaissuata politikimut tunga-
ssutigut KanoK iliorsInåussuseKar-
nerata nakussagtlniarssarineranut,
„tamåna ingmikortume ikåriarfiu-
ssume atorfigssaKartlneKartorujug-
ssusangmat".
Jonathan Motzfeldt ilumordlul-
narpoK OKarame, landsstyrep suju-
ligtaissuata KanoK iliorsinåussuse-
Karnera nakussagtlneKåsassoK,
landsstyrerne ilaussortagssanik
nangmineK Kinersislnaulerune. tå-
ssarpiauvordle nuånitsdssugssaK.
tamåname tunavigssatut Issuarta-
gatorKanut ukununga erKainartoru-
jugssflvoK: „inuit angut nukigtdK
atorfigssaKartlpåt".
tåssame KanoK iliorslnåussuse-
KarneK atautsimut issigalugo tå-
ssauglnarunarpoK pIssauneK. åma-
lo politikimut tungassutigut KanoK
iliorsInauneK imaiglnangajagunar-
poK politikimut tungassutigut pI-
ssauneK.
månale politikimut tungassutigut
pIssauneK ajungitdlulnarunaraluar-
poK — tåssame una tångavigmå-
ngigpago pIssauneK — kisiåne i-
nungnut amerdlaneruvdluartunut i-
luamik sivnissGvdlune. kisiåne po-
litiklkut pissauneK inungmut atau-
slnarmut — agdlåme uvdlormut su-
julerssuinermut tungassutigut suju-
lerssuissåssumut — tungatlsavdlu-
go nangånartorujugssOvoK.
nangånartuåinåsaoK inungnut i-
kingnerussuteKartunut pissauneK
katerssOtisavdlugo. månilo Kularnå-
ngitsumik taimåisaoK. landsstyrep
isuma atausInaK sivnissQvfigissug-
ssåusavå. ukiutdlo ingerdlanerine
partit amerdlanerulerpata isumap
tamatuma sivnissQvfigisså angnikl-
nerulfsaoK.
hjemmestyreKarnigssamik erKar-
såume ilåtigut tungavigineKarpoK
siaruarsimassumik demokrati ator-
neKåsassoK sumissutsimut, kulturi-
mut inuiåussutsimutdlo tångassuti-
gut. plssaunerup eKiterneKarnigsså
Siumup måna sujunersOtigisså
hjemmestyreKarnerme tåssaullsaoK
plssaunermut såkugssaK ikingneru-
ssuteKartut angutitåinut nukigtQnut
imaKa nikerartugssanut.
plssaunermik atornerdluineK må-
ne erKartorneKartOK såkortunerpå-
mik — ImaKalunit ersserKingnerpå-
mik — erssiuteKåsaoK hjemmesty-
remik uvdlormut sujulerssuinerme.
sordlo åssersQtigalugo Kåumarsai-
nerme pissortaKarfit aKungneKalf-
såput, åmalo landsstyrerne sujulig-
taissup „kulturimut tungassutigut
ministerine" avKutigalugo pissorta-
Karfit tåuko „akuerssornartumik"
OKalClserineKarnigssåt isumang-
naitdlisarsinauvå.
tamånale hjemmestyreKarnigssa-
me sujunertarineKångilaK. tåssame
hjemmestyre imåitugssåungilaK,
landsstyrerne sujuligtaissup anger-
dlarsimavfianit taimågdlåt Kalåtdlit-
nunåt aKungneKåsassoK.
Siumut ønsker
en stærk mand
Nungme borgmestere Peter Th. Høeghip statsmini-
ster Anker Jørgensenimut oxausé Nungme kater-
ssortarfingme kommunalbestyrelse nåpexatigigsit-
singmat.
J. B. Landsrådets næstformand,
Jonathan Motzfeldt, blev formand
for det nystiftede Siumut-parti.
Kort efter sagde han i interview i
Radioavisen, at Siumut-partiet vil
arbejde for, at den kommende
landsstyreformand selv skal udpe-
ge de øvrige to landsstyremedlem-
mer.
Ifølge det hidtidige oplæg skal
c'e to landsstyremedlemmer væl-
ges blandt landstingets medlem-
mer i forhold til deres politiske
repræsentation.
Jonathan Motzfeldt sagde i Ra-
dioavisen, at dette Siumut-ønske
skal ses som et forsøg på at styrke
landsstyreformandens politiske
handlekraft, „som der i ..jj grad er
brug for i en overgangsfase".
Jonathan Motzfeldt har fuldstæn-
dig ret, når han siger, at landssty-
reformandens politiske handlekraft
bliver styrket, hvis han selv får lov
til at vælge landsstyremedlemmer-
ne. Og det er netop det uhyggeli-
ge ved det. Som argument minder
dette jo umiskendeligt om det
gamle citat: „Folket har brug for en
stærk mand".
For handlekraft er vel stort set
det samme som magt. Og politisk
handlekraft er vel noget i retning
af politisk magt.
Nu er politisk magt for så vidt
noget udmærket — i alt fald hvis
den — ikke bare bygger på, men
— virkelig repræsenterer et bredt
befolkningsgrundlag. Men at pla-
cere den politiske magt alene på
een mand — endda den admini-
— nangminerssornerulilerpugut
— angnerussumik mingnerussu-
migdlunit kigsautigineKartumik
nunavta ilaine åssiglngitsune i-
nungnitdlo åssigingitsunit.
aperKumut tamatumunga
Nungme kommunalbestyrelsime
isumarput atausiussoK oKautige-
rérsimavarput. isumaKatigigpugut
nangminerssornerulertariaKartu-
gut, sapingisamigdlo piårpat-
dlångitsumik — sujunersutigisi-
mavarputdlo 1. maj 1981 pivfig-
ssatut nalericunerussutut issiga-
lugo, Nungme borgmestere Peter
Th. Høegh ilåtigut OKarpoK stats-
minister Anker Jørgensenimut
kommunalbestyrelsip Nungme
katerssortarfingme sapåme 7.
august nåpeicatigigsitsinerane.
— ukiut ingerdlanerine nutå-
mik åricigssussinerit angnertu-
migdlo avdlångortitsinerit amer-
dlavatdlårtut pissarsimåput piv-
figssaK sivikipatdlårtoK atordlugo
pilerssårusiorneKardlutigdlo pia-
rérsarneKarsimassut — kingune-
rissardlugo suliagssat ingerdlåne-
icalerångata eicungassumik inger-
dlatsilersarneK. kommunit nang-
minérnerulernerat ericaiguvtigo
erKuneK-arsimavoK politikikut i-
ngerdlatsinerme tungavigssat na-
magtumik påsisitsiniutigineKar-
natik ,ingerdlatsilernermilo ilit-
sersussutit najoricutagssat avdlat
amigauteicaKalutik. ingerdlatsineK
kommuninut tigutitauvortaoK nå-
mångeKissumik aningaussagssa-
icartitauvfiuvdlune.
ajornartorsiutit tamåko avdlat-
dlo sule årKivigineKariangitsut
nangminerssornerulernigssaK tu-
avInarssuaK erKiiniarneKalerpoK
— aperKUtigerKårnago inuiaKati-
git tamåna åtåsinåusaneråt. tai-
maingmat nangminerssorneruler-
nigssaK pivdlugo isumaliutigssi-
ssutigssa KerKigsivdluta suliarini-
aratdlartigo, kukunerusinaussut-
dlo navssåriniarKåratdlardlugit,
borgmestere nangigpoK.
— Nup kommunalbestyrelsiane
misigisimavugutaoK nangminer-
ssornerulingikatdlarnivtine inu-
tigssarsiornikut tungavigssanik i-
sumangnaitsunik nangminerssor-
strativt daglige leder — det er
overordentlig betænkeligt.
Det vil altid være betænkeligt at
koncentrere magten om et mindre-
tal. Og det bliver der unægteligt
tale om her. Landsstyret vil kun re-
præsentere eet synspunkt. Og jo
flere partier, der kommer til med
tiden, jo mindre repræsentativt vil
dette synspunkt blive.
Hjemmestyretanken bygger bl.a.
på ønsket om udbredt nærdemo-
krati i geografisk, kulturel og nati-
onal forstand. Den magt-centrali-
sering, som Siumut nu har foreslå-
et, gør hjemmestyret til et magt-
redskab for eventuelt skiftende
mindretals stærke mænd.
Det magtmisbrug, aer hervedi
bliver tale om, vil komme kraftigst
— eller i al fald tydeligst til ud-
tryk i den daglige administration af
hjemmestyret. F.eks. bliver oplys-
ningsinstitutionerne hjemmestyret,
og landsstyreformanden kan gen-
nem sin „kulturminister" sikre sig
disse institutioners „velvillige" om-
tale.
Det er i al fald ikke meningen
med hjemmestyret. Hjemmestyret
betyder jo ikke, at Grønland skal
hjemmestyres fra landsstyrefor-
mandens hjem alene.
neruleruvta napåssutigivdluagag-
ssaraluavtinik amigauteKartugut.
taimaingmat inutigssarsiutiti-
gut periarfigssausinaussut avdlat
soKutigalugit isumaliutigissarpa-
vut åmalo uliasiorneK augtitag-
ssarsiornerdlo periarfigssatut ilu-
atingnartutut issigalugit. tai-
maingmat uliamik augtitagssanig-
dlo ujardlernerit akerdliuvfigi-
ngilavut, nuånårutigalugule påsi-
simagavtigo nunavtine Danmar-
kimilo OKartugssaussut akornåne
angnertumik sulissoKartoK pitsau-
nerpåmik isumangnaitdlisaute-
KartitsinigssaK pingortitavdlo mi-
ngugtineKånginigsså anguniardlu-
git.
tauva borgmesterip Nungme ajor-
nartorsiutit angnerssåt tikipå, tå-
ssaussoK inigssaileKineK.
— ministeriunermik nunavtinut
tikerårtoKarnerata kinguneriga-
jugpå ingerdlautsimik avdlångor-
titsineK. taimåitumik uvagut uv-
dlume Nup kommunalbestyrelsia-
ta tungånit ingerdlautsime avdlå-
ngortitsinigssamik kigsauteKåsa-
guvta, tauva kigsautigissagssar-
put tåssåusaoK, ministeriuneK nå-
lagauvfingmik Nuvdlo kommuni-
anit suleKatigilersitsisassoK
Nungme inigssaileKisitsinikut a-
jornartorsiutit Kångerniardlugit
— inigssaileKisitsissoKarKigtug-
ssaujungnaerdlugo, Peter Th.
Høegh naggasivoK.
unup ingerdlanerane ministe-
riuneK periarfigssaKarpoK Nung-
me politikikut ingerdlatsissut i-
låinik, sulivfeKarfit åssigingitsut
sulissuinik inutigssarsiornermig-
dlo ingerdlatsissunik nåpitsinig-
ssaminut.
A/S
Dansk Ilt- og Brint-
fabrik
København
ilt- åma brintiliorfigssuaK
danskit peKatigit piat
København
Ryser De ombord?
Fa et tilbud på montering
af en iSSSSS bådvarmer.
bS3 B0SCH.GODTHÅB
BOX 38 . TELEFON 210 62 . 3900 GODTHÅB
SERVICE
pujortutérkap
akigssot ?
aperiuk Bikuben
Hvordan får
man råd t/f
egen båd?
•få svar i
(S) Bikuben
3