Atuagagdliutit

Årgang
Eksemplar

Atuagagdliutit - 11.08.1977, Side 5

Atuagagdliutit - 11.08.1977, Side 5
AUSSMK 77 . AUSSIVIK 77 . AUSSIVIK 77 . AUSSIVIK 77 . AUSSIVIK 77 . AUSSIVSK 77 . AUSSIVIK 77 . AUSSIVIK 77 . Der er kun én vej frem: Revolution Dét gav lederne af Aussivik 77 bl. a. udtryk for. Og ordet revolution forklarer de således: Total ændring af nugældende forhold, begyndende håb, mulighed for forbedring af livsvilkår og etablering af et nyt grundlag for det økonomiske system og ejendoms- forholdene. Her er den fulde ordlyd af åbnings-ud- talelsen. Aussivik 77-ime Kåinamik kingussårnermik takutitsissoKarpoK. Aussivik 77 bød også på kunst-opvisning i kajak. „Der er forskellige årsager til, at vi er her. En del af deltagerne har tidli- gere boet længe i K’utdligssat, og de kommer for at mindes de svundne glæder. Andre er kommet hertil for første gang for at se den forladte by. En del kommer for at nyde midsommeren med deres venner. Nogle er kommet her for at gøre nye bekendtska- ber med andre mennesker. Og endelig er der flere, der målbe- vidst vil deltage i samråd i håb om en konsekvent Aussivik. Vores formål med Aussivik må ikke være resultatløse. Lige me- get hvilke årsager, vi har til for at deltage i en Aussivik i K’ut- dligssat, er det vigtigt at erindre, at dette sted har været beboet af den første grønlandske arbejder- stand. Senere blev byen ubarm- hjertigt affolket i overensstem- melse med fremmede økonomiske forhold, som beboerne ikke har indflydelse på. Det grønlandske samfund bør være helt klar over, at K’utdlig- ssat er et vidnesbyrd på den po- litiske historie i Grønland. Vi må i denne Aussivik prøve at bruge tiden så godt som mu- ligt til at finde muligheder, hvor vores forskellige formål og me- ninger kan mødes. Afgørelsen af K’utdligssats fremtid i relation til andre politiske handlinger i ti- dens løb er een af mulighederne ■til udgangspunkt i debatten". Klasseskel bliver større „Minevirksomheden i K’utdligssat blev lukket, selvom befolkningen ikke ønskede det, og de blev tvangsforflyttet. Det hele var be- gyndelsen til en række handlin- ger, som det danske rige siden 1968 øvede mod grønlænderne. Et udpluk af politiske handlinger si- den 1968: Tvangs-indlemmelse i EF. Begrænsning af fiskernes er- hvervsmuligheder ved kvote- ring af laksefisken. Igangsættelse af olie-efter- søgningen — og andet lig- nende. Det hele har resulteret i, at problemerne i den grønlandske hverdag er blevet forøget. Arbejder-lønningerne er ikke steget ret meget i løbet af årene — faktisk er de gået nedad i for- hold til priserne. Betegnelsen 'ar- bejdere’ omfatter alle mennesker, som arbejder i en virksomhed, de ikke selv ejer. De daglige udgifter til bolig, elektricitet, vandforsyning og lig- nende gør det klart, at folks løn- ninger ikke er af samme værdi som de rigdomme, de skaber. Hvis de politiske forhold vi le- ver under i dag, får lov til at fortsætte, ja, så vil de velhavende blive mere og mere velhavende, og de mindre etablerede og de fattige vil blive flere og flere. De får det mere vanskeligt med at klare sig, og arbejdsløshed og bo- ligmangel vil blive værre. Således føler vi, det grønland- ske samfund, at vi er på randen af en fuldstændig splittelse. Klas- seskellene i samfundet gør det mere og mere klart, hvordan det politiske system i virkeligheden er“. Samarbejde er styrke „Nu er der kommet to politiske organisationer, men de har ikke dagligdagens tilstand som grund- lag, og som årene går, vil det blive mere og mere tydeligt, hvorfor samfundet har gennem- gået en splittelse. Og vi har nu sandelig følt, at splittelsen bliver kraftigere og kraftigere. Og for netop at undgå dette, er vi blevet nødt til at søge muligheder til at vi kunne mødes og have lidt tid til at tømme væk fra hverdagens ræs. Tanken bag Aussivik 76 vil igen være tanken bag Aussivik 77: At man ved samordninger, samarbejde og samråd skal prøve at kortlægge og klarlæge vort grundlag som et folk, at forstå vore forfædres væremåde, og at analysere grundlaget for de nu- værende økonomiske og politiske forhold. Vi, som er samlet i Aussivik, skal i de følgende ellers så få da- ge prøve at klare os selv som et samfund. Men vi bliver nødt til at kom- me af med vores væremåder, som vi har tilvænnet os i dagens by- samfund, thi vores vigtigste mål er at blive klar over, at vi kan gøre noget andet. Dette kan ske, hvig vi har et fælles formål. For at realisere et formål er det afgørende nødven- digt, at man er helt klar over, hvad formålet indebærer. Og når vi kommer til enighed om det, skal vi være fælles om bestræ- belserne for at realisere formålet, idet man er ilde stedt, når man er alene, hvorimod samarbejde er styrke. Til alle tider består vores styr- ke af samhørighed, sameksistens i trofasthed og oprigtighed i alle måder". Modstand er nyttig „Vi må vide, at hvis vi skal æn- dre tingenes tilstand, er der kun een vej frem, nemlig revolution. Revolution kan, ifølge vor pro- tektors ord, forstås på flere må- der. Men vi har en klar fortolk- ning af ordet, nemlig: Total æn- dring af nugældende forhold, be- gyndende håb, mulighed for for- bedring af livsvilkår og etable- ring af et nyt grundlag for det økonomiske system og ejendoms- forholdene. Vort samfund er i årenes løb gang på gang blevet pålagt byr- der, som hver dag tynger os me- re og mere. Og det er ikke sjæl- dent, at vi er i den pinlige situa- tion, hvor vi ikke ved, hvordan vi skal forholde os dertil. Vi er på vej til at miste vort land — vores levemåde bliver hver dag udsat for vold. Alt dette skal stoppes inden vores generation dør. Vi skal på enhver måde for- svare vort daglige liv for ikke at blive tilintetgjort. Det er ikke nok at give enkelte valgte personer disse opgaver, men det er ganske nødvendigt, at vi allesammen aktivt tager opga- verne op. I 1968 blev der besluttet, at K’utdligssat skulle lukkes. Den danske regering erkendte der- med, at grønlænderne ikke mere skulle respekteres. K’utdligssat- befolkningen fik dengang ingen særlig stor opbakning af det øv- rige grønlandske samfund. Men senere tiders forskellige politiske aktioner viser, at det kan nytte, hvis folk ikke bare lader tingene passere, men tager kampen op. Aussivik er det sted, hvor vi samler kræfter, idéer og fælles til at forsvare os selv". Coronet koncentrerer sig om kvalitet... det ses på indretningen, materialerne, udseendet, det hånd- værksmæssige - og på steder, man normalt ikke ser efter. Men måske ses det tydeligst på gensalgsværdien. Coronet 21 Daycruiser er et typisk eksempel. Motorinstallation: MerCruiser eller Volvo Penta Aquamatic. Coronet 21 Daycruiser Coronet-ip pitsåussuseK tamaviårupå .. tamåna åndgssugaunera, atortugssat atorneKarsimassut, isslkua sananeKarsimaneralo avKutigalugit takuneKarsinau- vok, — ilainisaoK taimåitunik takussagssaKarfiginångitsune. ersserKingnerpå- migdle takuneKarsinauvoK tunerKingneKarnerane akiutineKartartukut. Coronet Daycruiser 21 tamatumunga ugpernarsautauvdluarpoK. motorigssautitaussut: Mer- cruiser imalunit Volvo Penta Aquamatic. AARHUS MARINE ±Æ COMPAGNI K/S ^ Gaseagervej 12, 8250 Egå tlf. (06) 22 08 33 3952 Jakobshavn Købmand Birger Hansen 3951 Christianshåb Varehuset Uilok v/K. G. Lauridsen 3950 Egedesminde Landskassens Bådebyggeri v/Jeppe Mørk 3940 Frederikshåb Frederiksh. Olie- og Autoservice v/Jens Nielsen, Box 91 3900 Godthåb Godthåb Motor Company v/Knud Jensen, Box 33 3911 Holsteinsborg Trans-artic Marine i/s 3912 Sukkertoppen Sukkertoppen Auto Service I/S Box 60 5

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.