Atuagagdliutit - 11.08.1977, Side 5

AUSSMK 77 . AUSSIVIK 77 . AUSSIVIK 77 . AUSSIVIK 77 . AUSSIVIK 77 . AUSSIVSK 77 . AUSSIVIK 77 . AUSSIVIK 77 .
Der er kun én
vej frem: Revolution
Dét gav lederne af Aussivik 77 bl. a. udtryk for. Og
ordet revolution forklarer de således: Total ændring
af nugældende forhold, begyndende håb, mulighed
for forbedring af livsvilkår og etablering af et nyt
grundlag for det økonomiske system og ejendoms-
forholdene. Her er den fulde ordlyd af åbnings-ud-
talelsen.
Aussivik 77-ime Kåinamik kingussårnermik takutitsissoKarpoK.
Aussivik 77 bød også på kunst-opvisning i kajak.
„Der er forskellige årsager til, at
vi er her.
En del af deltagerne har tidli-
gere boet længe i K’utdligssat, og
de kommer for at mindes de
svundne glæder. Andre er kommet
hertil for første gang for at se
den forladte by. En del kommer
for at nyde midsommeren med
deres venner. Nogle er kommet
her for at gøre nye bekendtska-
ber med andre mennesker. Og
endelig er der flere, der målbe-
vidst vil deltage i samråd i håb
om en konsekvent Aussivik.
Vores formål med Aussivik må
ikke være resultatløse. Lige me-
get hvilke årsager, vi har til for
at deltage i en Aussivik i K’ut-
dligssat, er det vigtigt at erindre,
at dette sted har været beboet af
den første grønlandske arbejder-
stand. Senere blev byen ubarm-
hjertigt affolket i overensstem-
melse med fremmede økonomiske
forhold, som beboerne ikke har
indflydelse på.
Det grønlandske samfund bør
være helt klar over, at K’utdlig-
ssat er et vidnesbyrd på den po-
litiske historie i Grønland.
Vi må i denne Aussivik prøve
at bruge tiden så godt som mu-
ligt til at finde muligheder, hvor
vores forskellige formål og me-
ninger kan mødes. Afgørelsen af
K’utdligssats fremtid i relation til
andre politiske handlinger i ti-
dens løb er een af mulighederne
■til udgangspunkt i debatten".
Klasseskel bliver større
„Minevirksomheden i K’utdligssat
blev lukket, selvom befolkningen
ikke ønskede det, og de blev
tvangsforflyttet. Det hele var be-
gyndelsen til en række handlin-
ger, som det danske rige siden
1968 øvede mod grønlænderne. Et
udpluk af politiske handlinger si-
den 1968:
Tvangs-indlemmelse i EF.
Begrænsning af fiskernes er-
hvervsmuligheder ved kvote-
ring af laksefisken.
Igangsættelse af olie-efter-
søgningen — og andet lig-
nende.
Det hele har resulteret i, at
problemerne i den grønlandske
hverdag er blevet forøget.
Arbejder-lønningerne er ikke
steget ret meget i løbet af årene
— faktisk er de gået nedad i for-
hold til priserne. Betegnelsen 'ar-
bejdere’ omfatter alle mennesker,
som arbejder i en virksomhed, de
ikke selv ejer.
De daglige udgifter til bolig,
elektricitet, vandforsyning og lig-
nende gør det klart, at folks løn-
ninger ikke er af samme værdi
som de rigdomme, de skaber.
Hvis de politiske forhold vi le-
ver under i dag, får lov til at
fortsætte, ja, så vil de velhavende
blive mere og mere velhavende,
og de mindre etablerede og de
fattige vil blive flere og flere. De
får det mere vanskeligt med at
klare sig, og arbejdsløshed og bo-
ligmangel vil blive værre.
Således føler vi, det grønland-
ske samfund, at vi er på randen
af en fuldstændig splittelse. Klas-
seskellene i samfundet gør det
mere og mere klart, hvordan det
politiske system i virkeligheden
er“.
Samarbejde er styrke
„Nu er der kommet to politiske
organisationer, men de har ikke
dagligdagens tilstand som grund-
lag, og som årene går, vil det
blive mere og mere tydeligt,
hvorfor samfundet har gennem-
gået en splittelse. Og vi har nu
sandelig følt, at splittelsen bliver
kraftigere og kraftigere. Og for
netop at undgå dette, er vi blevet
nødt til at søge muligheder til at
vi kunne mødes og have lidt tid
til at tømme væk fra hverdagens
ræs.
Tanken bag Aussivik 76 vil
igen være tanken bag Aussivik
77: At man ved samordninger,
samarbejde og samråd skal prøve
at kortlægge og klarlæge vort
grundlag som et folk, at forstå
vore forfædres væremåde, og at
analysere grundlaget for de nu-
værende økonomiske og politiske
forhold.
Vi, som er samlet i Aussivik,
skal i de følgende ellers så få da-
ge prøve at klare os selv som et
samfund.
Men vi bliver nødt til at kom-
me af med vores væremåder, som
vi har tilvænnet os i dagens by-
samfund, thi vores vigtigste mål
er at blive klar over, at vi kan
gøre noget andet.
Dette kan ske, hvig vi har et
fælles formål. For at realisere et
formål er det afgørende nødven-
digt, at man er helt klar over,
hvad formålet indebærer. Og når
vi kommer til enighed om det,
skal vi være fælles om bestræ-
belserne for at realisere formålet,
idet man er ilde stedt, når man
er alene, hvorimod samarbejde er
styrke.
Til alle tider består vores styr-
ke af samhørighed, sameksistens
i trofasthed og oprigtighed i alle
måder".
Modstand er nyttig
„Vi må vide, at hvis vi skal æn-
dre tingenes tilstand, er der kun
een vej frem, nemlig revolution.
Revolution kan, ifølge vor pro-
tektors ord, forstås på flere må-
der. Men vi har en klar fortolk-
ning af ordet, nemlig: Total æn-
dring af nugældende forhold, be-
gyndende håb, mulighed for for-
bedring af livsvilkår og etable-
ring af et nyt grundlag for det
økonomiske system og ejendoms-
forholdene.
Vort samfund er i årenes løb
gang på gang blevet pålagt byr-
der, som hver dag tynger os me-
re og mere. Og det er ikke sjæl-
dent, at vi er i den pinlige situa-
tion, hvor vi ikke ved, hvordan
vi skal forholde os dertil. Vi er
på vej til at miste vort land —
vores levemåde bliver hver dag
udsat for vold. Alt dette skal
stoppes inden vores generation
dør. Vi skal på enhver måde for-
svare vort daglige liv for ikke at
blive tilintetgjort.
Det er ikke nok at give enkelte
valgte personer disse opgaver,
men det er ganske nødvendigt, at
vi allesammen aktivt tager opga-
verne op.
I 1968 blev der besluttet, at
K’utdligssat skulle lukkes. Den
danske regering erkendte der-
med, at grønlænderne ikke mere
skulle respekteres. K’utdligssat-
befolkningen fik dengang ingen
særlig stor opbakning af det øv-
rige grønlandske samfund. Men
senere tiders forskellige politiske
aktioner viser, at det kan nytte,
hvis folk ikke bare lader tingene
passere, men tager kampen op.
Aussivik er det sted, hvor vi
samler kræfter, idéer og fælles
til at forsvare os selv".
Coronet koncentrerer sig om kvalitet... det ses
på indretningen, materialerne, udseendet, det hånd-
værksmæssige - og på steder, man normalt ikke ser efter. Men måske ses
det tydeligst på gensalgsværdien. Coronet 21 Daycruiser er et typisk
eksempel. Motorinstallation: MerCruiser eller Volvo Penta Aquamatic.
Coronet 21 Daycruiser
Coronet-ip pitsåussuseK tamaviårupå .. tamåna åndgssugaunera, atortugssat
atorneKarsimassut, isslkua sananeKarsimaneralo avKutigalugit takuneKarsinau-
vok, — ilainisaoK taimåitunik takussagssaKarfiginångitsune. ersserKingnerpå-
migdle takuneKarsinauvoK tunerKingneKarnerane akiutineKartartukut. Coronet
Daycruiser 21 tamatumunga ugpernarsautauvdluarpoK. motorigssautitaussut: Mer-
cruiser imalunit Volvo Penta Aquamatic.
AARHUS MARINE ±Æ
COMPAGNI K/S ^
Gaseagervej 12, 8250 Egå
tlf. (06) 22 08 33
3952 Jakobshavn
Købmand Birger Hansen
3951 Christianshåb
Varehuset Uilok
v/K. G. Lauridsen
3950 Egedesminde
Landskassens Bådebyggeri
v/Jeppe Mørk
3940 Frederikshåb
Frederiksh. Olie- og Autoservice
v/Jens Nielsen, Box 91
3900 Godthåb
Godthåb Motor Company
v/Knud Jensen, Box 33
3911 Holsteinsborg
Trans-artic Marine i/s
3912 Sukkertoppen
Sukkertoppen Auto Service I/S
Box 60
5