Atuagagdliutit - 11.08.1977, Síða 14

Systuen i Nanortalik
er kommet igang igen
Systuen i Nanortalik blev erklæret konkurs inden
den nåede at komme rigtig igang. Nu er den startet
igen på privat initiativ af Anni Hansen, og otte kvin-
der har fået beskæftigelse.
Så kom systuen i Nanortalik igang
igen.
Allerede den 6. juni begyndte
symaskinerne at snurre, og otte
heltidsbeskæftigede, grønlandske
kvinder sørger nu for, at der bli-
ver produceret anorakker, sorte
herrebukser, børnetøj og grøn-
landske uldtæpper.
Systuen fik en meget dårlig
start, da den skulle begynde i maj
måned. Halvanden dag efter, at
systuen var startet, måtte den
lukke igen på grund af økono-
miske problemer. Den blev er-
klæret konkurs.
Det var fabrikant Anders An-
dersen, der med assistance fra
erhvervsstøtten havde lejet en
bygning og indkøbt symaskiner
for at starte en systue. Instruktør
Anni Hansen havde i februar-
marts ledet et grundkursus i sy-
ning for 24 elever. Hensigten var
at få en virksomhed igang med
denne arbejdskraft. I Nanortalik
Overassistent
Leder af boligkontoret i Sukkertoppen
En stilling som overassistent/leder af kommunekontorets bo-
ligkontor er ledig til besættelse straks, eller efter aftale.
Kun fuldt dcbbeltsprogede ansøgere kan komme i betragt-
ning.
Boligkcntoret er en af vore største og vigtigste afdelinger,
hvorfor ansøgere med gode lederevner, regnskabskundskab
samt helst forudgående kendskab til dette arbejdsområde vil
blive foretrukket.
Ansættelse cg aflønning sker i henhold til gældende over-
enskomster, og efter sædvanlige regler.
Der kan stilles bolig, afhængig af familiestørrelse, til rådig-
hed mod betaling af husleje/bcligbidrag i henhold til gæl-
dende regler.
Ansøgning indeholdende oplysninger om tidligere uddan-
nelse cg beskæftigelse bilagt kopi af eksamensbeviser og an-
befalinger bedes fremsendt senest den 1/9-1977 til:
SUKKERTOPPEN KOMMUNALBESTYRELSE
3912 Sukkertoppen . Tlf. 1 32 77.
er der, som i de fleste andre
grønlandske byer, ikke de store
erhvervsmuligheder for kvinder,
og Anni Hansen mente derfor,
at det var for dårligt, at systuen
ikke kunne gå efter alle de for-
beredelser.
Så hun besluttede at starte den
selv.
INGEN HJÆLP
— Da det ikke var muligt at få
nogen økonomisk hjælp fra er-
hvervsstøtten før konkursen var
behandlet, måtte jeg jo prøve
selv at finde den økonomiske
baggrund, siger Anni Hansen til
AG. Det er sket nu, jeg har fået
næringsbrev og har lejet syma-
skiner og lokaler af konkursboet.
Jeg har også kunnet købe de ma-
terialer, vil skulle bruge, af kon-
kursboet.
— Her på systuen er otte kvin-
der i arbejde hele dagen. Vi syr
anorakker, sorte herrebenklæder
og børnetøj. Vi er også begyndt
på noget helt nyt. Vi laver tæp-
per af grønlandsk uld. Ulden får
vi fra fåreholderne her, og piger-
ne laver deres egne og helt per-
sonlige mønstre. Farverne er ude-
lukkende naturfarver — brunt,
sort og hvidt.
Der er sørget for afsætning. Til
tæpperne er der kommet ordrer
fra Danmark, og de øvrige artik-
ler bliver afsat i KGH-forretnin-
gerne langs kysten og i Brugsen.
Dorthe Johansen, Nanortalik, merssornerme iliniarKågagssat kursuseKau-
tigineKarmata februarime martsimilo peKatausimavoK.
Dorthe Johansen, Nanortalik, var en af kursisterne på grundkursus i sy-
ning, som blev holdt i februar-marts.
KONSULENT-BISTAND
Erhvervsstøtten havde givet til-
sagn cm, at Anni Hansen skulle
på konsulentbistand fra Dan-
mark.
— Jeg har fået en del materiale
med arbejdsplaner og kalkulatio-
ner, men det er ikke mit indtryk,
at konsulenten har den store vi-
den om grønlandske forhold. Det
materiale, jeg har fået, egner sig
vist mere til en stor tekstilfabrik
i Herning, siger Anni Hansen, som
også går med planer om at starte
en vævestue Der skulle nok være
både arbejdskraft og afsætnings-
muligheder for en sådan virksom-
hed egså, siger hun.
ERHVERVSSTØTTEN
AG spurgte erhvervsstøttens se-
skretariat, om det kunne være
rigtigt, at der ikke kunne gives
støtte, før konkursen var afslut-
tet. Hertil blev der svaret, at det
ikke var helt korrekt. Selvfølge-
lig var man interesseret i, at der
blev oprettet nye arbejdspladser,
men man skulle også have en vis
sikkerhed for, at de virksomheder,
man støttede, ville blive rentable.
Det er det, man har bedt konsu-
lenten undersøge, og når der fo-
religger en sådan udtalelse, vil
det blive taget op på det kom-
mende møde i erhvervsstøtteud-
valget. Og der kan for så vidt
godt gives støtte inden konkursen
er overstået, siger man på er-
hvervsstøtten. ,
mh
90 første elever på bygge-
og anlægs-skolen i Sisimiut
I begyndelsen af august begynder
de første 90 elever på Bygge- og
anlægsskolen i Holsteinsborg, hvis
første etape nu står færdig.
Dermed kan grønlandske hånd-
værkere få en erhvervsfaglig
grunduddannelse efter dansk mo-
del, , tillempet grønlandske for-
hold. På skolen kan man uddanne
håndværkere indenfor brancher-
ne: Tømrer, snedker, el, glarme-
ster, maler, murer og blikkensla-
ger (VVS).
Skolens totale etageareal bliver
Salg, Service og
Reservedele
^ SUKKERTOPPEN MARINE
MERC 200 Postboks 70 . 3912 Sukkertoppen . Tlf. 1 32 12
Vela Ingeniør-, Handels- og Industrivirksomhed Ys
Ballerup Byve] 222, 2750 Ballerup, (02) 97 33 33
FærøveJ 2, 8700 Horsens, (05) 62 63 00
Produkthandel
VI OPKØBER SKROT FRA HELE GRØNLAND
Aluminium, kobber, messing, rødgods, bly, zink, rustfrit stål,
akkumulatorer, kabler m. v.
Send skrottet til vor adresse i Godthåb. Afregning straks
ved modtagelsen.
GRØlHflllDS
mFTDIKflR
GREENLAND METAL SCRAP IIIE I HHHillPvIv
Postbox 266 . 3900 Godthåb . Tlf. 218 33
ca. 5000 kvadratmeter, hvoraf de
3000 er værkstedslokaler, mens
resten rummer klasseværelser,
administration og fælles faciliteter
for elever og funktionærer. Ele-
verne skal bo i GTO’s tidligere
indkvarteringslejr, der er udbyg-
get og morderniseret.
Bygge- og anlægsskolen er di-
mensioneret efter de beregnede
behov for håndværkere i Grøn-
land i 80’erne. Den kan optage 90
elever på første år (basisåret),
samt 80 elever på andet år og 80
elever på tredie år. Derudover er
der plads til en specialarbejder-
uddannelse og til efteruddannelse
af håndværkere.
I direkte tilslutning til skolen
er etableret et øvelsesområde på
ca. 10.000 kvadratmeter, hvor ele-
verne først og fremmest skal læ-
re at betjene det i Grønland nor-
malt anvendte entreprenørmate-
riel.
Udgifterne til første etape, hvor
der bl.a. er etableret værksteder
for de forskellige fag, er ca. 18
mili. kroner. Fuldt udbygget ven-
tes skolen at have kostet ca. 24
mili. kr. Den ventes færdigbyg-
get næste efterår, og de første
færdiguddannede håndværkere
vil være klare i 1980.
GRØNLANDSPOSTEN
er bladet, som læses' i
næsten alle grønlandske
hjem
GRØNLANDSPOSTEN
landsdækkende
to-sproget
er bladet, hvori Deres an-
nonce virker bedst og
hurtigst
14