Atuagagdliutit - 11.08.1977, Síða 22

atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartar
Der er ikke andet at gøre
I dag er det 24 år siden man op-
hævede spiritusrestriktioner her-
oppe. 24 år er mange år, som vi
har brugt til at lære at omgås
spiritus. Men, hvad har vi lært
i de år? Vi har ikke lært noget
som helst. Tværtimod har den
tid, vi har brugt til at lære i,
kostet, hvor mange menneskeliv?
Hvor mange gik i hundene? Hvor
mange mødre har ikke begrædt
deres børns skæbne i spiritussens
kløer? Hvor mange ægteskaber
er ikke gået i stykker på grund
af spiritus? Husspektakler, hær-
værk, tyverier og vold mod sa-
gesløse personer, som skyldes
spiritus, har vi hørt om et utal
af Der er uhyggeligt mange af
den slags tilfælde.
Modsat kan man spørge: Hvor
mange har spiritussen hjulpet?
Ikke et eneste individ!
Ovennævnte problemer er
langtfra de eneste. Der er langt
flere, så mange, at det er fare-
truende for livet. Skal vi fort-
sætte på den måde? Skal foran-
nævnte problemer blive værre,
blot for at beholde spiritussen
iblandt os? Kære landsmænd, det
er dejligt at have frihed, og vi
burde ikke ødelægge den for os
selv. Vi kan dog i dag ikke gøre
andet. Vi er nødt til at miste no-
get af den frihed vi har. Der er
jo efterhånden mange mennesker,
som gode ord og god indsats ikke
længere kan hjælpe. De kan kun
reddes ved at vi forbyder al spi-
ritus i vort land.
Hvem har da ansvaret for det?
Regeringen! Regering: hvorfor
lader I ulven æde iblandt os
uden at gøre noget? I er de ene-
ste, som har det sværd i hånden,
som kan slå den ihjel. Hvis I ikke
vil bruge det, har I det blot for
pynt.
Vi venter med spænding på den
meget omtalte hjemmestyreord-
ning, som vi støtter, men den bør
ikke indføres, før man har gen-
net spiritussen ud af landet.
Til slut vil jeg tage hatten af
for Fiskenæsset beboerne, da de
er de første, som har gennet spi-
ritus ud af deres bygd. Rosvær-
dig og hæderlig gerning.
Nikolai Heinrich.
Kræver flere affaldskurve
Skal vi bekæmpe byforureningen,
må kommunerne også give bor-
gerne rimelige muligheder for at
komme af med affaldet. Næsten
lige meget hvad man i dag som
forbruger køber, er varen omgi-
vet af en emballage, som ved
bortsmidning er med til at for-
urene vort miljø. Endvidere er
muligheden for at komme af med
denne emballage på en miljørig-
tig måde al for vanskelig.
For at undgå, at affaldet blot
henkastes rundt omkring i byer-
ne og i naturen, foreslår Miljø-
gruppen-Nuuk, at kommunerne
opstiller en passende mængde af-
faldskurve og affaldscontainere.
Disse affaldbeholdere bør opstil-
les på gadehjørner, ved forret-
ningskvarterer og ved byernes
grønne områder, såsom strand-
arealer, skibakker, fodboldbaner
m. v., ligesom velbesøgte som-
merbopladser for teltende fami-
lier og andre grupper også bør
forsynes med affaldsbeholdere.
Det skal klart fremgå, at disse
beholdere benyttes til affald, bå-
de gennem Klar skiltning og an-
noncering fra kommunernes side.
Vi ser med forventning frem til
hvilken kommune, der kommer
først med affaldskurvene, og tror
de vil blive benyttet af kommu-
nens borgere.
Med
„Hold Grønland-ren“-hilsen
MILJØGRUPPEN-NUUK.
FLYTNING
BENYT DEM AF DERES FRIE VADG AF FLYTTEFIRMA
— VÆLG VOR SERVICE OG DRAG FORDEL AF VOR
MANGEÅRIGE ERFARING.
STATSFLYTNINGER udføres i overensstemmelse med gæl-
dende regler og refusionsordninger.
FRA GRØNLAND: Destiner Deres forsendelse via KGH til
vort selskab. Ved ank. forestår vi toldbehandling og punktlig,
fagmæssig korrekt indflytning på Deres adr. landet over.
TIL GRØNLAND: Bohave afhentes uanset fraflytningssted
for oceanpakning, stuvning i container og levering til KGH.
OPBEVARING: Vore møbelvenlige magasiner er til Deres
disposition til kundevenlige priser i København og Aalborg.
FORSIKRING: De er naturligvis gratis dækket mod skader
under transport i vor varetægt i henh. t. bedst opnåelige be-
tingelser.
Lygten 2-4
Telex 19228
flyttefirmaet • £ » aalborg ApS
2400 Kbhvn. NV.
Tlf. (01)81 63 00
inumarigsarKigit
-------------------►
frisk
op igen
med
niorKutigssiarKik Carlsberg-imérsoK
et kvalitetsprodukt fra Carlsberg
Skriv til jeres
børn i Danmark
I AG nr. 15 har Ferdinand Sand-
green i et interview udtalt sig
forholdene for de unge i Dan-
mark. Denne læsning gør os for-
ældre ængstelige. Jeg blev meget
ked af at læse, at nogle er hjem-
løse, at de tigger mad, ikke har
nogen penge m.m. Det er jo no-
get af det, vi mindst ønsker. De
ganske unge mennesker er jo i
den alder, hvor de mest af alt
trænger til mor, far og slægtnin-
gen, men de befinder sig langt
borte fra dem. Det er disse slægt-
ninge, der har sendt dem så langt
bort, fordi vi sætter pris på, at
de unge får den bedst mulige ud-
dannelse.
Desværre kan nogle af de unge
ikke følge med.
Danmark er et dejligt land at
komme til. Men når man bor der,
opdager man, at forholdene er
meget anderledes end her og at
der er mange fristelser. Det er
der ikke noget mærkeligt i. Men
vi forældre, som sætter uddan-
Annoncér i
GRØNLANDSPOSTEN
Deres ur
er i gode hænder hos os ...
Vort moderne reparations-
værksted modtager gerne De-
res ur eller brille til repara-
tion.
nalunaerKutårKat
uvavtinut suliarititarniaruk
årdlerKutiginago ...
sutdlivivtine moderniussume
nalunaerKutårKat issarussatit-
dlunit suliariumaKåvut.
URMAGER JOHN GRAUTING
Torvet 1 - 7620 Lemvig
nelsen så højt, burde have den
pligt at vedligeholde forbindelsen
med børnene gennem brevveks-
ling.
Jeg spørger. Hvis opgave er det
at fortælle forældrene, at et ungt
menneske har problemer? Hvor
kan forældrene henvende sig for
at få noget at vide? Er det sko-
len? Er det ministeriet? Er der
andre, man kan henvende sig til?
Vi ved godt, at børnene ikke
fortæller alt, når de har gjort no-
get, som de ikke må for foræl-
drene. Derfor må flere gange år-
ligt forhøre os på skolen om,
hvordan vore børn klarer sig. Vi
må vide, om de klarer sig eller
de ikke gør det.
Til slut vil jeg anmode alle for-
ældre som har børn i Danmark
om at blive ved at skrive til bør-
nene, uanset de får svar eller
ikke. Det er nemlig brev hjemme-
fra man altid venter på.
Lene Svenningsen
Pr. Benediktesvej 225,
3920 K’aKortoK.
Ønsker at få
et mildt svar
Jeg er ganske ung dreng på 17
år, som sympatiserer med Siu-
muts politik. Stephen, hvorfor
tænker du ikke på andre men-
nesker end dig selv? (Dit indlæg
i AG nr. 16). Når vi hører om,
at andre vil gøre et positivt ar-
bejde, støtter vi det stærkt i tan-
kerne, men hvorfor bliver du ved
med at skælde ud? Jeg ved, hvor
stor modstander du er af den nye
retskrivning uden at tænke det
mindste på vi unges og børnenes
fremtid.
Lad mig spørge dig, Stephen:
Er Lars Emil modstander af den
ældre generation? Du sagde til
Siumut-tilhængerne, at de skulle
holde op med at negligere de æl-
Atuagagdliutit kigsautigåt atu-
artartut agdlagarissait amerdla-
søt sapåtit akunere tamaisa
sarKumiutarumavdlugit. tai-
måitumik Kinutigårput naitsu-
kutdlangnik agdlagtarnuvdlu-
git. ilångutagssiat OKautsit 200
sivnersimagpatigit amerdla-
nertigut årnigssuissoKarflup
nailisartariaKartarpai. atsiorsi-
mångitsut ilånguneK ajorpavut,
kisiånile ingmikut pissutigssa-
Karsimagpat atermut taorsiut-
dlugo ingmikut ilisarnauslnar-
sinaussarput. ilångutagssiat
nagsiuguk finga: Atuagagdliu-
tit, postbox 39, 3900 Godthåb.
Menneskevenlige
priser ønskes
I AG nr. 22 meddelte SAS i en
annonce, at billetprisen for At-
lant-flyvningen var blevet nedsat
og kaldte det: „Priser fra Inuit-
land er inuk-venlige“.
Der synes dog at være mulig-
hed for at gøre disse priser endnu
mere menneske-venlige. I vore
dage findes der også ældre men-
nesker, der gerne vil rejse, men
det er en kendt sag, at nogen af
dem kun har deres aldersrente at
holde sig til. Dog er de ligesom
andre, der har bedre råd: De har
slægtninge, de gerne vil se og
besøge. Disse ældre mennesker
er vist ikke omfattet af „de men-
neske-venlige takster", da de ikke
er nævnt.
Den nuværende ordning for de
ældre med at de betaler halv pris
for kysttrafikken, bør vist også
omfatte trafikken til Danmark.
Men man skal ikke medtage den
uheldige del af denne ordning —
nemlig følgende: At de, der har
betalt halv pris skal vige for de,
der betaler fuld pris. Sidste som-
mer mødte jet et ældre par, som
jeg kendte. De var undervejs fra
Nordgrønland til NarssarssuaK
for at besøge deres datter, som ar-
bejder i lufthavnen der. De ven-
tede på plads på skibet, idet de,
der havde betalt fuld pris, gik
forud. Sidste gang jeg mødte dem
i Nuuk sagde de: „Vi bliver nødt
til at tage hjem igen, da vi ikke
kan blive ved med at vente". Det
var virkelig synd for dem!!!
Det bør være sådan, at datoen
for billetudstedelsen afgør priori-
tering af passagererne uden ske-
len til „halv pris" eller „fuld
takst". Når først dette er gennem-
ført, kan man begynde at snakke
om „menneskevenlige priser".
Lars Motzfeldt.
dre. Hvem er det, der gør det?
Du ved nu, at grønlænderne i
1950-erne var bange for dansker-
ne og at de bare sagde ja, når
danskerne sagde noget. Men så-
dan er Siumut-tilhængerne ikke
i dag. De siger nej ind imellem,
fordi de målbevidst arbejder for
landet og folket, mens I fortsat
generer dem. Hvad er så det, du
forsvarer så helhjertet? Måske
spiritus??? Hvis du bare kunne
svare på mit gætteri!
Jeg vil dog venligst sige til dig,
at såfremt du måske kan blive
tilhænger af Siumuts politik, vil
Siumut blive stærkere og arbejde
bedre. Ønsker at få et mildt svar.
Med venlig hilsen
Aqqaluk Kristiansen
Tiniteqilaaq
Ammassalik.
22