Atuagagdliutit - 11.08.1977, Blaðsíða 25

atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartar
nalencutunik oKåtaussarfigssaute-
Karnera.
Poul Kristian Frederiksen,
Nuk.
mik angajcrKåssunut tusartitsi-
savdlune?
åma angajorKåt sumut påsiniåi-
sépat? atuarfingmut? ministere-
Karfingmut? avdlanutdlunit?
nalungilarput mérKat angajor-
Kåmik perKungisainik iliorånga-
mik tamaligut sukumissumik ag-
dlagkatigutdlunit OKalugtuarisså-
ngikåt, taimåitumik Kitornavta
atuarfingme KanoK ingerdlasima-
nerat ukiumut ardlaleriardluta
tusarusugparput, ajorpata aju-
ngigpatalo åssigingmik.
naggatågut angajorKåt kikuga-
luartut sumikaluartutdlo kaju-
migsårpåka agdlagkatigut atå-
ssuteKarniartarKuvdlugit akissu-
tisisångikaluarångatalunit, tåu-
kungmata uvdlut tamaisa utarKi-
neKartut pingårnerssait.
Lene Svenningsen,
Pr. Benediktesvej 224,
3920 Julianehåb.
autdlainiarnigssaK sujor-
Kutdlugo Korortut uguk
sok ukiut tamaisa tugtuniarneK
autdlartinginerane KårortoK na-
kersarneKåsava ungneKartaria-
Kardlunilunit åjuna siorna „inåli-
neKarame" tikuagkaminik erKuiv-
dluartaraluartoK?
aperKutauvoK akugtungitsumik
aperKutigineKartartoK, imaKalu-
me isumaitsumik enrarsauteKarfi-
gineKarsinaussoK. kisiåne taimåi-
ngitdluinarpoK.
ingminermine påsinarpoK aut-
dlainiarneK inertitdlugo imailior-
neKarsinåungitsoK: KorortoK inå-
linarneKarsinaussoK autdlainiar-
fik tugdleK nagdliugpat tiguina-
riardlugo autdlainiutigigåine tai-
matut erKuivdluartigisavdlune.
erKarsåinardlune taimåisinauvoK,
pinialeråinile erKarsautigissaK u-
niutarpoK — tamåssarpiauvordlo
måne pineKarniartoK.
KorortoK misigssordluarneKå-
saoK, autdlarnavikutå, unigtautå
serKorsinauneralo misilingneKå-
savdlutik — åmalo ungneKåsav-
dlune.
pissutaussut ardlaKarput:
KorortoK salingneKarnermine
ardlånut kagdluneKarsinauvoK
kiggå nalunaeKutålunit igdluarti-
neKarsimasinauvdlutik.
Kissugtå kiagtuminermit inar-
dlersimasinauvoK. taimailinermi-
ne savigså Kissugtånut ikusimav-
fingmigut iluserdlugsisimasinauv-
dlune, tamånalo kinguneKarsi-
nauvdlune autdlaeriarnerme sor-
dlo „anautinardlune" taimalo a-
Kerdlup sangmivia avdlångusav-
dlune.
Kingutitalingmik KorortoKaråi-
ne — uvdlumikutdlo amerdlane-
rit taimåitokarunarput — OKåtéi-
ngitsornigssamut utorKatsissutig-
ssaKångilaK. Kingutitå „atorneKå-
nginermine" kagdluarneKarsima-
sinauvoK, tamånalo kinguneKarsi-
nauvdlune nalerKiutugssat igdlu-
arnerånik taimalo nakerungnaer-
nermik.
tauva autdlainiarneK åma tai-
matut kinguneKåsaoK téssa uniu-
gagssåungitdluinaraluartumik u-
niornermik. imalunit sule ajorne-
russumik autdlaigaluåinauner-
mik, tamatumalo kinguneranik
malerssuerussårtuarnermik. Nup
kangerdluane tugtuniarnerme tai-
matut pissoKartarpoK ajoraluar-
tumik. pikaluagardlo naningikåi-
ne tauva uvdloK tåuna misigi-
ssagssanut nuånersorpagssuarnut
autdlarKautigssatut imaKa isuma-
KarfigissaraluaK sujunigssame er-
KaissartagångusaoK avångunar-
tOK.
taimatut pissoKartitsissariaKå-
ngilaK. tamarmik påsigaluaruniko
Korortumik OKåtaissarérsimanatik
KancK-itunik nåpitaKarsinauvdlu-
tik, tauva Kularutigsséungitdlui-
narpoK Korortumik autdlainiute-
Kartartut ilarparujugssuisa aut-
dlainiarneK autdlartinginerane
Korortutik OKåtaussåussutigerér-
tåsagait — pingårtumigdlume er-
Karsautigigåine nerssutit pivsatat
pissariaKångitdluinartumik åniar-
tineKartarnerat.
erKordluartumigdle nakersaineK
unåinéungilaK „sunigdlunit“ OKå-
taussagaKardlune serKcrtårneK.
eKordluartumigdle nakersaineK
tåssarpiauvoK ungasissutsit nike-
rartitdlugit imaKalo åma OKåtau-
ssagkat avdlångorartitdlugit ser-
KOKåtårneK, taimailiornikut ait-
såt isumangnaitdlisardlune aut-
dlainiartitdlune umigkamik er-
KuivdluarnigssaK inugtaminutdlo
erKuivdluarsinaunermik misigi-
titsisavdlune.
autdlainiartartut taima amer-
dlatigissut autdlainiarnigssaK su-
jorKutdlugo ukiumortumik naker-
saissånginerånut pingårtumik pi-
ssutaugunarpoK nalerKutdluartu-
mik oKétaussarfigssaKånginermik
isumaKartarneK, tåssa ungasissut-
sit navialisitsinginigssardlo er-
Karsautigalugit.
erKaimajuartariaKarporme Ko-
rortut ilait kilometerit 5 anguv-
dlugit (!) autdlarsinaungmata,
periarfigssausinaussordle åjuna
autdlainiartartut peKatigigfiata
Danmarkirmtutise
Atassumiunut agdlagfigissardlugit
Siumukormiunut-
dlo tungatitat
KuleKutsiussavnut oKauseriuma-
ssåka imåipoK:
sujugdlermik Atåssut isumasiu-
lårdlugo oKauseKardlanga ima: i-
nunerme sumutdlunit atåssutae-
rukåine suna tamarme pissusig-
ssamisorungnaertarpoK.
ésSersut: radiukut nålaorniara-
luardlune atåssutaerutorneK ajor-
taKaoK. avdlanigdlume taissag-
ssarpagssuaKaraluartoK) atuar-
tartutdle avdlarpagssuit atåssu-
taerunermut tungassut erKaigi-
narsinauvait.
åssersut: igdlOKatigit, nunarKa-
tigit ingmingnut atåssutaerukå-
ngamik, kingunere taigornagit er-
KarsautigerKuinarpåka, nangmi-
neK isumasiorsinaugavsigik.
åssersut avdla: uvdluvtine ator-
torigsårutivut atåssumingnik a-
jcrtorångata, ila iluarsiårKunarta-
Kaut, atåssuteKalerKigkångamig-
dlo ila ilorråtdlak!
Brug loven
Gennem AGs’ opinionsundersøgel-
se har vi fået konkret at vide
om folks mening om spirituspro-
blematikken. Alle er vist ikke klar
over, at hele problemet skyldes
betændelse i statens egen spiri-
tuslovgivning.
Enhver, der er statsborger her,
bør kende grundloven, da disse
love gælder for enhver. Ligeledes
bør enhver gennem disse love vi-
de, hvad man må og ikke må.
Derfor bør mange flere lands-
mænd kende disse bestemmelser,
da generel ligegyldighed med så-
danne bestemmelser gør folk slø-
ve overfor lovlydigheden. Det er
lige så vigtigt, at man får fjernet
ikke fagkyndige folk fra butik-
kerne, da ondet opstår der. Det er
netop der, hvor ulovlighederne
opstår, så man ikke kan tolerere
dem længere.
Thale Eriksen
Siumukulerissuhutdlo OKauseriu-
massåka imåiput:
erinarssutivtine taigdlat ilåt i-
måipoK: „sujumut, sujumut piu-
maKaugut", ajungikaluåssusia, å-
tsveKartingikåinile sumut iluaKu-
tåusava?
åma erinarssutivta ilåt ima o-
KausertaKarpoK: „sujumut aut-
dlarKingniarta, isumaKatigigdlu-
ta“. Siumukormiut atcrdluaruna-
Kåt, taimaerKunaraluaKåume.
åssersut: uvnia nunavta tunua-
ne nerssutérånguaKartoK suju-
muinaK ingerdlajumassunik, tå-
ssa nardlumukånik. uvnia téuku-
arKat piumåssuserKortut. sikukut
ingerdlaniardlutik imaK aking-
naruniko uningnatik avalåinåså-
put — toKuvdlutigdlo. — suju-
mcrssorniardlutik napassoK suna-
lunit aporuniko sanerKuniarsi-
K.åungilåt, aportardlugo, aportar-
dlugo inunertik akiginåsavåt, —
tåssale sujumorssorumanermit. —
Siumukulerissut taimaerKunå-
ngikaluaKaut.
Jørgen Thorin
Tipitup Kåva 39,
3950 Ausiait.
Svar til LoKe
Ostermann
Jeg vil gerne stille LoKe Oster-
mann følgende spørgsmål:
— Tror du virkeligt, at det ikke
er demokratisk, at regeringen til-
lader olieefterforskningsboringer?
Den påstand er netop tegn på
uforstand i politik, eftersom LoKe
tror, at det kun kan være demo-
kratisk, når beslutninger er over-
ens med hans mening.
Vor nation vil nok ikke ander-
kende anderledes rettet politik.
LoKe vil uden tvivl, lige som jeg,
være klar over, at det kun er
fjenden, der er imod vor politik.
Jer er alvorlig bange for, at LoKe
har glemt det. l.E.
malingnausinaujungnaertarsi-
måput.
Danmarke nunarssuaK nuåne-
raluaKisscK tikisimalerdlugo ima-
lunit najulerdlugo pissutsit av-
dlaoKaut séngitdlissutausinau-
ssutdlo amerdlaKaut, tupingnå-
ngitsumik. uvagutdlo angajorKåt
taima iliniagaKarnigssaK pingår-
tikavtigo eritaimassagssavta suli-
agssavtalo pingårnerssaråt ag-
dlagkatigut mérKavtinut atåssu-
teKartuarnigssaK.
aperilangale, kina pissugssauva
inusugtunguaK taima ajornartor-
siulersoK påsiguniuk piårnerpå-
Trykkerileder Anda Holms 50-års jubilæum blev fejret med en reception på bogtrykkeriet mandag den
1. august. Blandt gratulanterne var landshøvding Hans Lassen, som her på billedet ses under en snak
med jubilaren. I baggrunden trykkeriets personale. (Foto: Ib Michaelsen).
naKiteriviup nålagåta Anda Holmip ukiunik 50-lngortorsiuinera naKiterivingme atausingornerme 1. august
ilagseKatigingnikut nagdliussineKarpoK. pivdluarKussiartortut ilagåt nunap nålagå Hans Lassen, uvane
åssime uvdlorsiortumik oKaloKateKartoK. ungatåniput naKiterivingme sulissut. (åss.: Ib Michaelsen).
Atuagagdliutine nr. 15-ime Fer-
dinand Sandgreenip Danmarkime
inusugtut pivdlugit aperssorne-
Kardlune OKauserissai angajcrKå-
juvdlune atuardlugit ånilårnå-
ngitsungilaK, imåitut atuardlugit:
angerdlarsimavfeKångitsut, neri-
nialugtut, akigssaKångitsut il. il.
atuagara aliasutigåra. taima itu-
ningme kigsauteKartångikaluaKi-
gavta! ! ! inusugtunguime taper-
serscrneKarnermik pissariaKale-
rugtorfiåne, anånamit, atåtamit
ilaKutanitdlc ungaseKissumut aut-
dlartineKartarput iliniagaKarnig-
ssaK tamavta pingårteaissarput
pivdlugo ajoraluartumik ilångue
Atuagagdliutit kigsautigåt atu-
artartut agdlagarissait amerdla-
sut sapåtit akunere tamaisa
sarKumiutarumavdlugit. tai-
måitumik Kinutigårput naitsu-
kutdlangnik agdlagtarnuvdlu-
git. ilångutagssiat onautsit 200
sivnersimagpatigit amerdla-
nertigut årKigssuissoKarfiup
nailisartarianartarpai. atsiorsi-
mångitsut ilångune« ajorpavut,
kisiånile ingmikut pissutigssa-
Karsimagpat atermut taorsiut-
dlugo ingmikut ilisarnausinar-
sinaussarput. ilångutagssiat
nagsiuguk unga: Atuagagdliu-
tit, postbox 39, 3900 Godthåb.
25