Atuagagdliutit

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Atuagagdliutit - 11.08.1977, Qupperneq 26

Atuagagdliutit - 11.08.1977, Qupperneq 26
Ligeværdige partnere i et rigsfællesskab Siumut-Nuuk arrangerede en de- monstration foran heliport i Nuuk, da statsminister Anker Jørgensen kom til byen. Efter sigende var denne demonstration den største i forbindets med statsministerens besøg i vort land. Der var om- kring 250-300 mennesker til ste- de. Demonstrationstalen blev holdt af hovedbestyrelsesmedlem af det nystiftede parti Siumut, journalist Kristian Poulsen. De- monstrationstalen skal bl.a. ses i lyset af de to omkomne unge mennesker i Sisimiut, mens stats- ministeren var på besøg, og den cliestrømning, der skete i K’imug- seriarssuaK, ligeledes under stats- ministerens besøg. Kristian Poulsen sagde: Siumut Nuuk byder dig vel- kommen i vor by som gæst. Vi garanterer, at du møder gæstfri- hed, som er vort folks tradition, når nogen er på besøg i vort land. Lad mig begynde med at citere statsministeren: „Kravet om lige- stilling imellem de forskellige de- le af riget må slå igennem". Vi regner med, at statsministe- ren mener dette alvorligt. Vi mener, at vi er et folk — et folk, der er anderledes end det danske folk. Et folk, der har sit eget hjemland med dybe rødder i dets faste klippegrund. DETTE ER VORT LAND Videnskabelige undersøgelser og vor egen tilstedeværelse i vort land viser, at vi har beboet lan- det igennem sidste seks årtusin- der. På grænsen af det umulige til menneskelige eksistens har vore forfædre holdt ud, besejret den ene vinter efter den anden, i et land, hvor andre folkeslag måtte bukke under. Det er et dyrekøbt land, de har efterladt os. Det har kostet mange gode mænds liv, utallige mødres sønner, endnu flere børns fædre og mødre. I sandhed blod, sved og tårer. Det er derfor vi, arvtagere til dette land, med stolthed og ære- frygt uden blusel kalder dette land: NUNARPUT — vort land! Og lige meget, hvor mange pro- fessorer og eksperter, ministerier og kommissioner, der fortæller os det modsatte, vil vi fortsat sige: DETTE ER VORT LAND! Sagen er den, at hvis vi giver op overfor disse magter, menne- skeskabte magter, hvis vi giver op overfor tilfældige love, som vi ikke har været med til at udfor- me, så svigter vi vores forfædres sejr over naturens magter, så svigter vi alt, hvad vore forfædre har bragt af ofre for at beholde dette land, for at vi kan stå her i dag. KRAVENE Derfor er det ikke for meget, at vi nu siger stop og kræver følgen- de: 1. Kalåtdlit-nunåt og dets rig- domme tilhører den fastboende befolkning. Og den fastboende befolkning omfatter alle, som accepterer at leve under dette samfunds vilkår og betingelser i dag og i fremtiden. 2. Udnyttelse af alle ressourcer, levende som mineralske, skal bestemmes og styres af de po- litikere, som er valgt af befolk- ningen i Kalåtdlit-nunåt. 3. At Danmark efterlever EF- konventionen af 16. dec. 1966, hvori der bl.a. står, at alle folk til deres egne formål frit kan disponere over deres natur- givne rigdomskilder og res- sourcer. VI ER ET FOLK Og vi er et folk med egen kulturel baggrund — et kulturelt bag- grund, der er anderledes end den danske. Vort kultur har en anden økonomisk, socialt og politisk or- den end bondekulturen, som er en moderkultur for den nuværen- de danske industrialiserede kul- tur. Vi har vort eget sprog, der ikke tales af andre folk. Vi bor i vort eget land: Kalåtdlit-nunåt. I dette afgrænsede område har vi boet i utallige generationer gen- nem nogle årtusinder I dag er vi ca. 42.000 fastboende grønlændere. SKAB FLERTAL Da vi regner med, at statsmini- steren mener dette alvorligt: (ci- tat) „Kravet om ligestilling imel- lem de forskellige dele af riget må slå igennem", opfordrer vi re- geringschefen til at skabe et fler- tal i det danske folketing for Dan- marks anerkendelse af det grøn- landske folk som et selvstændigt folk. Kun gennem Danmarks anerkendelse af det grønlandske fclk som et selvstændigt folk op- nås den fuldgyldige ligestilling ministeriunerup Anker Jørgensenip NOngmiut ilagsiorai. (åss.: LIL). Statsminister Anker Jørgensen hilser på Nuuks befolkning. (Foto: LIL). mellem de to folk: det danske og det grønlandske. Kun gennem anerkendelse af det grønlandske folk som et selvstændigt folk kan vi forhandle som ligeværdige partnere i et rigsfællesskab. Kun derigennem kan vi efter- leve De forenede Nationers men- neskerettighedskommissionens krav, som fordrer, at mennesker skal behandles ens med hensyn til værdighed, retsbeskyttelse og handlemuligheder, men ikke, at elimenere forskellene mellem dem — allerede af den grund, at det er umuligt. INGEN BLIVER TRÆT Her er det passende at citere et vers fra den sønderjyske frigø- relseskamp: „Og de troede, at hjertebånd kan briste, og de troede, at glemmes kan vort ret, de skal vide, de aldrig ser de sidste, de skal vide, at ingen bliver træt". I hvert fald ser regeringsche- fen i Danmark aldrig de sidste, så længe disse krav ikke er op- fyldt. Efter denne tale af Kristian Poulsen sang de tilstedeværende mennesker „nuna asilasoK" efter opfordring af arrangørerne. Assistent til diskoteket Grønlands Radio søger en dobbeltsproget assistent med mu- sikgehør og udpræget ordenssans til Diskoteket. Stillingen aflønnes iflg. overenskomsten mellem Grønlands Arbejdersammenslutning og Ministeriet for Grønland. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Disko- teksleder Inger Alaufesen, telefon 2 11 72, lokal 328. Skriftlig ansøgning indsendes til Grønlands Radio, boks 607, 3900 Godthåb, senest den 14. august 1977. Ønsker hjemmestyre så sent som muligt Nuuks borgmester Peter Th. Høeghs tale til statsmi- nister Anker Jørgensen ved kommunalbestyrelsens reception i Nuuk forsamlingshus. Nuks borgmester Peter Th. Høegh. i > J, i « i i m u n » “ Z ™ “ c K-S K-S K-na □ □ abonn. + porto, Godthåb .................... kr. 175 87,50 □ □ abonn. + porto, Grønland ................... kr. 225 112,50 □ □ abonn. + porto, Danmark, fly .............• kr. 300 150,00 □ □ abonn. + porto, Danmark, skib ...............kr. 200 100,00 □ Jeg ønsker afregning for hele året. □ Jeg ønsker afregning halvårligt. Navn ........................................................... Stilling ....................................................... Postbox ........................................................ Postnummer, by ................................................. fri- mærke Grønlandsposten Abonnementsafdelingen Postbox 39 3900 Godthåb Vi står foran et hjemmestyre — et hjemmestyre, der ønskes mere eller mindre stærkt i forskellige egne og i forskellige kredse i Grønland. — I Godthåb kommunalbesty- relse har vi udtalt vor enstemmi- ge stilling til dette spørgsmål. Vi er enige i, at vi skal have et hjemmestyre, men vi mener det skal ske senest muligt. Og vi har foreslået den 1. maj 1981 som en realistisk dato, sagde Nuuks borg- mester Peter Th. Høegh bl.a. i sin tale til statsminister Anker Jørgensen ved en reception, som kommunalbestyrelsen holdt i for- samlingshuset i Nuuk søndag den 7, august. — Alt for mange nyordninger og reformer er i Grønland gen- nemført med for lidt tid til plan- lægning og forarbejde. Med det resultat til følge, at tingene kører skævt, når de skal udføres. Når vi ser tilbage på indførselen af det kommunale selvstyre, så har indførelsen kendetegnet ved et mangelfuldt politisk retningsgi- vende grundlag, ligesom instruk- ser og retningslinier i udførelses- fasen var mangelfulde. Dertil kom, at hele kommunaliseringen blev indført på et uholdbart øko- nomisk grundlag. Ovenpå disse og andre vanske- ligheder vil man nu i huj og hast indføre et hjemmestyre — uden hensyn til, om samfundet kan bæ- er det. Lad os derfor tage os sam- men til i ro og fred at få udarbej- det den kommende betænkning for hjemmestyret, og prøve at finde eventuelle fejl på forhånd, sagde borgmesteren videre. MANGLER ERHVERVSLIV — Vi føler også i Godthåb kom- munalbestyrelse, at der før indfø- relse af et hjemmestyre mangler det bæredygtige erhvervsliv, der helst skulle være grundpillen i en hjemmestyreordning. Derfor ser vi positivt på alter- native erhvervsmuligheder, og vi føler, at olie- og mineraludvin- dingen er nødvendige alternati- ver i denne forbindelse. Vi udta- ler os derfor ikke imod olie og mi- neralefterforskning, men noterer os med tilfredshed, at der imel- lem danske og grønlandske myn- digheder gøres et stort arbejde for at skabe de bedste sikkerheds- og miljømæssige rammer om det- te arbejde. BOLIGNØDEN Borgmesteren kom derpå ind på Nuuks største problem, nemlig bolignøden. — Et statsministerbesøg i Grøn- land har ofte været anledning til ændring af en udvikling. Skulle vi derfor idag fra Nuuk kommu- nalbestyrelses side ønske en ud- vikling ændret, da måtte det væ- re, at statsministeren kunne igangsætte en udvikling, hvor sta- ten og Nuuk kommune kunne indgå i et aktivt samarbejde om løsningen af boligproblemerne i Nuuk — og få bolignøden af- skaffet, sluttede Peter Th Høegh. Statsministeren fik i aftenens løb lejlighed til at hilse på et ud- snit af mennesker fra Nuuks po- litiske organer, fra forskellige in- stitutioner og fra forretningslivet. 26

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.