Atuagagdliutit - 11.08.1977, Qupperneq 26

Ligeværdige partnere
i et rigsfællesskab
Siumut-Nuuk arrangerede en de-
monstration foran heliport i Nuuk,
da statsminister Anker Jørgensen
kom til byen. Efter sigende var
denne demonstration den største
i forbindets med statsministerens
besøg i vort land. Der var om-
kring 250-300 mennesker til ste-
de. Demonstrationstalen blev
holdt af hovedbestyrelsesmedlem
af det nystiftede parti Siumut,
journalist Kristian Poulsen. De-
monstrationstalen skal bl.a. ses i
lyset af de to omkomne unge
mennesker i Sisimiut, mens stats-
ministeren var på besøg, og den
cliestrømning, der skete i K’imug-
seriarssuaK, ligeledes under stats-
ministerens besøg.
Kristian Poulsen sagde:
Siumut Nuuk byder dig vel-
kommen i vor by som gæst. Vi
garanterer, at du møder gæstfri-
hed, som er vort folks tradition,
når nogen er på besøg i vort land.
Lad mig begynde med at citere
statsministeren: „Kravet om lige-
stilling imellem de forskellige de-
le af riget må slå igennem".
Vi regner med, at statsministe-
ren mener dette alvorligt.
Vi mener, at vi er et folk — et
folk, der er anderledes end det
danske folk. Et folk, der har sit
eget hjemland med dybe rødder i
dets faste klippegrund.
DETTE ER VORT LAND
Videnskabelige undersøgelser og
vor egen tilstedeværelse i vort
land viser, at vi har beboet lan-
det igennem sidste seks årtusin-
der.
På grænsen af det umulige til
menneskelige eksistens har vore
forfædre holdt ud, besejret den
ene vinter efter den anden, i et
land, hvor andre folkeslag måtte
bukke under. Det er et dyrekøbt
land, de har efterladt os. Det har
kostet mange gode mænds liv,
utallige mødres sønner, endnu
flere børns fædre og mødre. I
sandhed blod, sved og tårer.
Det er derfor vi, arvtagere til
dette land, med stolthed og ære-
frygt uden blusel kalder dette
land: NUNARPUT — vort land!
Og lige meget, hvor mange pro-
fessorer og eksperter, ministerier
og kommissioner, der fortæller os
det modsatte, vil vi fortsat sige:
DETTE ER VORT LAND!
Sagen er den, at hvis vi giver
op overfor disse magter, menne-
skeskabte magter, hvis vi giver
op overfor tilfældige love, som vi
ikke har været med til at udfor-
me, så svigter vi vores forfædres
sejr over naturens magter, så
svigter vi alt, hvad vore forfædre
har bragt af ofre for at beholde
dette land, for at vi kan stå her
i dag.
KRAVENE
Derfor er det ikke for meget, at
vi nu siger stop og kræver følgen-
de:
1. Kalåtdlit-nunåt og dets rig-
domme tilhører den fastboende
befolkning. Og den fastboende
befolkning omfatter alle, som
accepterer at leve under dette
samfunds vilkår og betingelser
i dag og i fremtiden.
2. Udnyttelse af alle ressourcer,
levende som mineralske, skal
bestemmes og styres af de po-
litikere, som er valgt af befolk-
ningen i Kalåtdlit-nunåt.
3. At Danmark efterlever EF-
konventionen af 16. dec. 1966,
hvori der bl.a. står, at alle folk
til deres egne formål frit kan
disponere over deres natur-
givne rigdomskilder og res-
sourcer.
VI ER ET FOLK
Og vi er et folk med egen kulturel
baggrund — et kulturelt bag-
grund, der er anderledes end den
danske. Vort kultur har en anden
økonomisk, socialt og politisk or-
den end bondekulturen, som er
en moderkultur for den nuværen-
de danske industrialiserede kul-
tur. Vi har vort eget sprog, der
ikke tales af andre folk. Vi bor i
vort eget land: Kalåtdlit-nunåt. I
dette afgrænsede område har vi
boet i utallige generationer gen-
nem nogle årtusinder I dag er vi
ca. 42.000 fastboende grønlændere.
SKAB FLERTAL
Da vi regner med, at statsmini-
steren mener dette alvorligt: (ci-
tat) „Kravet om ligestilling imel-
lem de forskellige dele af riget
må slå igennem", opfordrer vi re-
geringschefen til at skabe et fler-
tal i det danske folketing for Dan-
marks anerkendelse af det grøn-
landske folk som et selvstændigt
folk. Kun gennem Danmarks
anerkendelse af det grønlandske
fclk som et selvstændigt folk op-
nås den fuldgyldige ligestilling
ministeriunerup Anker Jørgensenip NOngmiut ilagsiorai. (åss.: LIL).
Statsminister Anker Jørgensen hilser på Nuuks befolkning. (Foto: LIL).
mellem de to folk: det danske og
det grønlandske. Kun gennem
anerkendelse af det grønlandske
folk som et selvstændigt folk kan
vi forhandle som ligeværdige
partnere i et rigsfællesskab.
Kun derigennem kan vi efter-
leve De forenede Nationers men-
neskerettighedskommissionens
krav, som fordrer, at mennesker
skal behandles ens med hensyn
til værdighed, retsbeskyttelse og
handlemuligheder, men ikke, at
elimenere forskellene mellem dem
— allerede af den grund, at det
er umuligt.
INGEN BLIVER TRÆT
Her er det passende at citere et
vers fra den sønderjyske frigø-
relseskamp:
„Og de troede, at hjertebånd
kan briste,
og de troede, at glemmes kan
vort ret,
de skal vide, de aldrig ser de
sidste,
de skal vide, at ingen bliver træt".
I hvert fald ser regeringsche-
fen i Danmark aldrig de sidste,
så længe disse krav ikke er op-
fyldt.
Efter denne tale af Kristian
Poulsen sang de tilstedeværende
mennesker „nuna asilasoK" efter
opfordring af arrangørerne.
Assistent til diskoteket
Grønlands Radio søger en dobbeltsproget assistent med mu-
sikgehør og udpræget ordenssans til Diskoteket.
Stillingen aflønnes iflg. overenskomsten mellem Grønlands
Arbejdersammenslutning og Ministeriet for Grønland.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Disko-
teksleder Inger Alaufesen, telefon 2 11 72, lokal 328.
Skriftlig ansøgning indsendes til Grønlands Radio, boks
607, 3900 Godthåb, senest den 14. august 1977.
Ønsker hjemmestyre
så sent som muligt
Nuuks borgmester Peter Th. Høeghs tale til statsmi-
nister Anker Jørgensen ved kommunalbestyrelsens
reception i Nuuk forsamlingshus.
Nuks borgmester Peter Th. Høegh.
i > J, i « i i m
u n » “ Z ™ “ c
K-S K-S K-na
□ □ abonn. + porto, Godthåb .................... kr. 175 87,50
□ □ abonn. + porto, Grønland ................... kr. 225 112,50
□ □ abonn. + porto, Danmark, fly .............• kr. 300 150,00
□ □ abonn. + porto, Danmark, skib ...............kr. 200 100,00
□ Jeg ønsker afregning for hele året.
□ Jeg ønsker afregning halvårligt.
Navn ...........................................................
Stilling .......................................................
Postbox ........................................................
Postnummer, by .................................................
fri-
mærke
Grønlandsposten
Abonnementsafdelingen
Postbox 39
3900 Godthåb
Vi står foran et hjemmestyre —
et hjemmestyre, der ønskes mere
eller mindre stærkt i forskellige
egne og i forskellige kredse i
Grønland.
— I Godthåb kommunalbesty-
relse har vi udtalt vor enstemmi-
ge stilling til dette spørgsmål. Vi
er enige i, at vi skal have et
hjemmestyre, men vi mener det
skal ske senest muligt. Og vi har
foreslået den 1. maj 1981 som en
realistisk dato, sagde Nuuks borg-
mester Peter Th. Høegh bl.a. i
sin tale til statsminister Anker
Jørgensen ved en reception, som
kommunalbestyrelsen holdt i for-
samlingshuset i Nuuk søndag den
7, august.
— Alt for mange nyordninger
og reformer er i Grønland gen-
nemført med for lidt tid til plan-
lægning og forarbejde. Med det
resultat til følge, at tingene kører
skævt, når de skal udføres. Når
vi ser tilbage på indførselen af
det kommunale selvstyre, så har
indførelsen kendetegnet ved et
mangelfuldt politisk retningsgi-
vende grundlag, ligesom instruk-
ser og retningslinier i udførelses-
fasen var mangelfulde. Dertil
kom, at hele kommunaliseringen
blev indført på et uholdbart øko-
nomisk grundlag.
Ovenpå disse og andre vanske-
ligheder vil man nu i huj og hast
indføre et hjemmestyre — uden
hensyn til, om samfundet kan bæ-
er det. Lad os derfor tage os sam-
men til i ro og fred at få udarbej-
det den kommende betænkning
for hjemmestyret, og prøve at
finde eventuelle fejl på forhånd,
sagde borgmesteren videre.
MANGLER ERHVERVSLIV
— Vi føler også i Godthåb kom-
munalbestyrelse, at der før indfø-
relse af et hjemmestyre mangler
det bæredygtige erhvervsliv, der
helst skulle være grundpillen i
en hjemmestyreordning.
Derfor ser vi positivt på alter-
native erhvervsmuligheder, og vi
føler, at olie- og mineraludvin-
dingen er nødvendige alternati-
ver i denne forbindelse. Vi udta-
ler os derfor ikke imod olie og mi-
neralefterforskning, men noterer
os med tilfredshed, at der imel-
lem danske og grønlandske myn-
digheder gøres et stort arbejde
for at skabe de bedste sikkerheds-
og miljømæssige rammer om det-
te arbejde.
BOLIGNØDEN
Borgmesteren kom derpå ind på
Nuuks største problem, nemlig
bolignøden.
— Et statsministerbesøg i Grøn-
land har ofte været anledning til
ændring af en udvikling. Skulle
vi derfor idag fra Nuuk kommu-
nalbestyrelses side ønske en ud-
vikling ændret, da måtte det væ-
re, at statsministeren kunne
igangsætte en udvikling, hvor sta-
ten og Nuuk kommune kunne
indgå i et aktivt samarbejde om
løsningen af boligproblemerne i
Nuuk — og få bolignøden af-
skaffet, sluttede Peter Th Høegh.
Statsministeren fik i aftenens
løb lejlighed til at hilse på et ud-
snit af mennesker fra Nuuks po-
litiske organer, fra forskellige in-
stitutioner og fra forretningslivet.
26