Atuagagdliutit - 18.08.1977, Blaðsíða 7

Det drejer sig om både
penge og principperne
— siger telegrafisternes tillidsmand om baggrunden
for Grønlands første telestrejke.
— Det er både en strejke på kro-
ner og øre, men det er også en
strejke på principper, siger til-
lidsmanden for de strejkende te-
legrafister Søren Holmgaard, Nuk
til AG.
Telegrafiststrejken blev en rea-
litet natten mellem den 6. og 7.
august, da ca. 200 radiotelegra-
fister, teleteknikere, lorantekni-
kere og radiosondepersonale un-
der GTO, Farvandsdirektoratet og
Statens Luftfartsvæsen i Grøn-
land nedlagde arbejdet. Det har
indtil nu (redaktionens slutning)
berørt HF-forbindelserne til Kø-
benhavn, Dundas, Upernavik,
Umanak og hele østkysten.
FORSKELLEN SKAL UDLIGNES
Men hvorfor strejker man, og
hvad er det, der skiller parterne?
Søren Holmgaard:
— Det er både et lønspørgsmål
og et principspørgsmål. Løn-
spørgsmålet drejer sig om, at vi
vil have forskellen mellem grøn-
landske og danske lønninger ud-
lignet, samt at vi ønsker et ud-
stationeringstillæg. Jeg kan give
et eksempel. En telegrafist her i
Grønland på første løntrin får
5.592,- kr. om måneden. I Dan-
mark er lønnen 6.198 kr. Altså en
forskel på omkring 600 kr. Det
mener vi ikke er rimeligt af flere
forskellige grunde. For det første
har vi lavet en undersøgelse, der
viser, at leveomkostningerne her
er 30—50 pct. højere end i Dan-
mark. Vi har nu også fået ind-
kostskat her, og snart kommer
landsskatten. Der er den dyre
varme og el — og så de afsavn,
man må lide, når man bor her-
oppe, langt fra familie, venner
osv.
OVERARBEJDE
— Rent uddannelsesmæssigt kom-
GRØNLANDSPOSTEN
• landsdækkende
• to-sproget
• er bladet, som læses1 i
næsten alle grønlandske
hjem
Philips
silatusårneruvoKl
RR 454 kassetterad.io FM-ilik,
MB-lik, KB-ligdlo. nangminex
FM-ime nagsitsissumik erKor-
dluaissartoK. nangmineK unlg-
tautilik Smålo Hi-Fi chrombåndi-
nut KåumarKutilik.
Kr. 980,-
oo
O
oc
CD
O
o
<£
r 'i
u
9270 KLAR UP
En gros for Grønland
mer vi også bagud ved at være
her, og vi bliver nødt til at få
efteruddannelse, når vi kommer
tilbage til Danmark. Vi kan også
nemt komme hjem til arbejds-
løshed — og den slags må der
betales for. Vi har meget over-
arbejde — alt for meget, og det
kan bevirke, at man kommer op
på en årsindtægt, som måske sy-
nes høj. At vi har så stor en ar-
bejdsbyrde betyder også, at vi
ikke får tid til at tage os af ud-
dannelsen af de unge grønlæn-
dere — og det var jo det, der
var hensigten. At vi skulle oplære
dem til at overtage de ansvars-
fulde jobs.
— Er det kun de udsendte, der
strejker?
— Vi har to grønlandske med-
lemmer i vort forbund, og de er
med i strejken. Men de grøn-
landske teknikere er medlemmer
af GAS og andre forbund. Det
bevirker, at de ikke kan få den
samme løn. Derfor rejser de dyg-
tigste selvfølgelig til private fir-
maer, hvor de får en bedre løn,
eller til Danmark, hvor de endda
kan tjene mere, end vi kan her.
Vi arbejder derfor også på, at
danske og grønlandske medarbej-
dere skal have samme løn for
samme arbejde. Det er i Grøn-
lands interesse, at vi strejker —
også fordi et højere lønniveau vil
tiltrække de velkvalificerede folk,
vi har brug for i Grønland.
VENTER PÅ UDSPIL
— Hvor langt er man nået i for-
handlingerne?
— Ikke videre. Vi venter et ud-
spil fra ministeriet.
— Hvor længe kan en sådan
strejke vare?
— Den kan vare lige så længe
det skal være. Da vi forhandlede
inden strejken tilbød vi ministe-
riet, at vi opretholdt nødtjene-
sten, men ministeriet foretrak at
klare det med tjenestemænd. Hvor
længe de kan holde hjulene i gang
ved vi ikke. Tjenestemændene må
ifølge deres sammenslutning ikke
påtage sig strejkeramt arbejde, og
det mener vi faktisk, at de har
gjort. Men sker der fejl på kom-
munikationsnettet, bliver det ikke
repareret, da knap halvdelen af
de strejkende normalt er beskæf-
tiget med reparationsarbejder.
Det kan tjenestemændene ikke
klare.
— Vi har én gang under strej-
ken været i arbejde. Det var da
en patient skulle flyves fra øst-
kysten til sygehuset i Reykjavik.
Vi har forpligtet os til at træde
til, når der er fare for menneske-
liv — og det gør vi selvfølgelig.
mh
DEN KONGELIGE GRØNLANDSKE HANDEL
Handelsinspektoratet
Godthåb, den 1. august 1977
M. S. »Nordbrise«
Fartplan II 1977, gyldig fra 25. .8. — 17.9. 1977
By Ugedag Ank. Afg. Bemærkn.
Godthåb torsdag 11.30 25.8,
Sdr. Strømfjord fredag 09.00 16.00 26.8.
Sukkertoppen lørdag 07.00 08.00 27.8.
Godthåb lørdag 17.30 27.8.
Godthåb søndag 08.30 28.8.
Sukkertoppen søndag 18.00 19.00 28.8.
Sdr. Strømfjord mandag 08.00 14.00 29.8.
Godthåb tirsdag 11.00 13.00 30.8.
Sdr. Strømfjord onsdag 10.00 16.00 31.8.
Sukkertoppen Torsdag 07.00 08.00 1.9.
Godthåb torsdag 10.30 08.00 1.9.
Godthåb søndag 11.30 4.9.
Sdr. Strømfjord mandag 09.00 16.00 5.9.
Sukkertoppen tirsdag 07.00 08.00 6.9.
Godthåb tirsdag 17.30 6.9.
Godthåb torsdag 08.30 8.9.
Sukkertoppen torsdag 18.00 19.00 8.9.
Sdr. Strømfjord fredag 08.00 16.00 9.9.
Sukkertoppen lørdag 07.00 08.00 10.9.
Godthåb lørdag 17.30 10.9.
Godthåb tirsdag 08.30 13.9.
Sukkertoppen tirsdag 18.00 19.00 13.9.
Sdr. Strømfjord onsdag 08.00 14.00 14.9.
Godthåb torsdag 11.00 13.00 15.9.
Sdr. Strømfjord fredag 10.00 16.00 16.9.
Sukkertoppen lørdag 07.00 08.00 17.9.
Godthåb lørdag 17.30 17.9.
Godthåb søndag 08.30 18.9.
Sukkeroppen søndag 18.00 19.00 18.9.
Sdr. Strømfjord mandag 08.00 14.00 19.9.
Godthåb tirsdag 11.00 13.00 20.9.
Sdr. Strømfjord onsdag 10.00 16.00 21.9.
Sukkertoppen torsdag 07.00 08.00 22.9.
Godthåb torsdag 10.30 22.9.
Handelen forbeholder sig ret til ændringer i fartplanen uden forudgående varsel.
Søren Holmgaard
O
4500
Vi er specialister
gennem 7år i biler
på grcenseplader
Omgående levering og indregistrering overalt
i Danmark af de lækre Alfa Romeo vogne.
Ønsker De vognen eftersendt eller sendt di-
rekte til udlandet, klarer vi også det. De kan
leje eller købe, og vi køber gerne Deres brug-
te Alfa Romeo.
□ Send mig venligst oplysninger om Alfa Romeo på grænse-
plader.
navn
adresse
by__
land
Send kuponen til:
^CENTER AUTO, Muslingevej 30, DK-8250 Egå, Danmark J
CENTER AUTO ■ DANMARK
GRENAAVEJ AARHUS ILF.(06)224400

7