Atuagagdliutit - 18.08.1977, Qupperneq 22

En klar, realistisk politik
Den politiske bevægelse Siumut
blev omdannet til et regulært po-
litisk parti med partivedtægter,
partiprogram og en stærkere or-
ganisering den 29. juli 1977. For-
beredelsen til dannelsen af partiet
har taget 6 år.
Det begyndte med, at de tre po-
litikere — Moses Olsen, Jonathan
Motzfeldt og Lars Emil Johansen
indledte et samarbejde på initia-
tiv af Moses Olsen i forbindelse
med hans opstilling til folketings-
valget i 1971.
27. januar 1975 udkom bladet
„Sujumut" — den nuværende „Si-
umut“ for første gang. Formålet
med bladet er at skabe politisk
debat i den grønlandske hverdag
blandt så mange som muligt og
for at få folk til at debattere og
tilkendegive deres mening om de
grundlæggende ideer og formål.
DE FØRSTE OPGAVER
Dette arbejde har nu resulteret
i, at der i dag er dannet otte Siu-
mut-afdelinger på kysten, og der
vil blive flere i de kommende
dage. De vigtigste emner, der blev
taget op til drøftelse af de 14 de-
legater i dagene fra den 28. juli
til og med den 30. juli, i K’aKor-
toK og Upernaviarssuk, var er-
hvervspolitik og handel — her-
under fiskeri og fangst, fåreavl,
partip Siumup sujulerssuissQneri-
ne ilaussortaK Kristian Poulsen. —
Medlem af Siumuts hovedbesty-
relse Kristian Poulsen.
arbejdsmarkedet, uddannelses- og
kulturpolitik, andelsbevægelse,
turisme og mineral- og olieefter-
forskning og udvinding.
Derudover diskuteredes hjem-
mestyret indgående. Her er der
enighed om de skitserede forslag
om de opgaver, hjemmestyret skal
overtage.
At de første opgaver, hjemme-
styret skal have, er skolevæsenet,
kulturområdet, erhvervsuddan-
nelse, kirken, administration af
skatter og afgifter og endelig
landstingets og kommunernes an-
svarsområder under hjemmesty-
ret.
Udover disse kræver partiet Si-
umut, at man med overtagelsen af
erhvervsområdet samtidig over-
tager administrationen af er-
hvervsstøtten, således at dennes
administration styres af grønlæn-
dere under landsstyret.
FORMANDEN OG
RIGSFÆLLESSKABET
Siumut mener, at landsstyrefor-
manden selv skal udpege de an-
dre medlemmer af landsstyret,
hvor disse enten skal være med-
lemmer i landstinget eller stå
udenfor, og at landstingets møder
ledes af en af landstinget udpeget
dirigent som er medlem af lands-
tinget, men som ikke er formand
for landsstyret.
Siumut vil overvåge, at kom-
munernes selvbestemmelsesret
ikke ændres under hjemmestyret.
Siumut forstår rigsfællesskabet
på denne måde: Eftersom Kalåt-
dlit-nunåt er en del af det danske
rige, beboet af det grønlandske
folk, og Eftersom forholdene og
vilkårene i landet er helt ander-
ledes end i nogen i anden del af
det danske rige, er landet at be-
tragte som et område med helt
andre og med andre dele af riget
helt usammenlignelige forhold og
derfor skal styres helt anderledes
end resten af det danske rige.
UDLANDET
Med hensyn til andre lande me-
ner Siumut:
1. Vi fastholder vort nej til EF.
2. Danmarks udenlandske for-
pligtelser, der er gældende
ved hjemmestyrets indførel-
se skal ikke automatisk være
gældende for vort land, men
skal først forhandles om mel-
lem regeringen og landssty-
ret, for at opnå enighed om
hvordan og på hvilken måde
disse skal være gældende for
vort land.
3. Siumut støtter den for nylig
oprettede Inuit-fællesorgani-
sation, ICC (Inuit Circumpo-
lar Conference), på alle dens
bestræbelser og formål.
RESSOURCEPOLITIK
Siumuts ressourcepolitik går ud
på: Vort land og dets rigdomme
tilhører landets fastboende be-
folkning. De ikke-levende res-
sourcer skal først udnyttes efter
forhandling mellem den danske
regering og landstinget.
UDDANNELSE OG KULTUR
Siumut har til formål og anser
det for vigtigt, at uddannelse og
undervisning udformes og ledes
af grønlændere — herunder de
højere uddannelser.
De i Danmark placerede uddan-
nelser skal ved først kommende
lejligheder flyttes til vort land.
Siumut anser vort sprog og kul-
tur som rygraden i uddannelse og
undervisning.
Kultur og kulturpolitik er ikke
nogen luksus, men en folkelig po-
litik, der medvirker til en demo-
kratisering og homogenisering af
samfundet, således at det grøn-
landske folk aktivt kan medvirke
til udviklingen af det grønlandske
samfund.
Siumut vil medvirke til vort
grønlandske kulturs beståen, for-
stærkning og videre udvikling
gennem ophjælpning og forstærk-
ning af de allerede eksisterende
kulturelle arbejder.
ERHVERVSPOLITIK
Siumuts erhvervspolitik går i kor-
te træk ud på, at udnyttelse af
vort lands rigdomme sker efter
denne prioritering:
a. Udnyttelse af levende res-
sourcer.
b. Udnyttelse af mineralske
rigdomme på land, hvis ud-
nyttelse ikke er skadelig for
dyrelivet på landjorden.
c. Udnyttelse af olie og gas kan
tillades, hvis de kan udnyttes
på en sådan måde, at udnyt-
telsen ikke får uheldige føl-
ger for befolkningen, kultu-
ren, økonomien og i forsvars-
mæssig henseende.
Siumut har følgende formål
med hensyn tillan dets egen selv-
forsyning:
a. Siumut vil arbejde for den
størst mulige ophjælpning og
anvendelse af de levnedsmid-
ler, vort land kan give be-
folkningen i vort land.
b. Produktion af vort lands le-
vende ressourcer øges ved ef-
ter bedste evne retfærdig og
ansvarlig forbrug.
HANDEL OG
ARBEDSMARKED
I forbindelse med erhvervspoli-
tikken diskuteredes også lands-
handelen:
Siumut har til formål, at alle
statens handelsaktiviteter, der
vedrører erhvervslivet, overtages
af andelsforeninger.
I forbindelse med erhvervsde-
batten diskuteredes også arbejds-
markedet. Denne debat resultere-
de i følgende formulering:
Erhvervslivet skal organiseres
på en sådan måde, at den fastbo-
ende befolknings økonomiske og
arbejdsmarkedsmæssige udbytte
sikres i allerførste række. Siumut
støtter alle aktiviteter, der er i
harmoni med den nævnte målsæt-
ning.
SOCIALPOLITIK
Med hensyn til boligpolitikken
har Siumut til formål, at folk skal
bo i rimeligt forhold til deres be-
hov (under hensyntagen til fami-
liernes størrelse og økonomi).
Socialpolitisk har Siumut føl-
gende formål:
a. Siumut vil videreføre den
hidtidige socialpolitiske ord-
ning, der tager hensyn til
vort lands samfundsmæssige
forhold.
Mennesker, der uforskyldt er
kommet til at have hjælp be-
hov, skal hjælpes under hen-
syntagen til deres behov for
hjælp.
Uden kun at stoppe ved den
egentlige socialhjælp vil Siu-
mut arbejde for, at de, der
har fået hjælp behov og de
fysisk handicappede samtidig
med deres socialhjælp får
mulighed for at få et fast ar-
bejde, idet Siumut anser den-
ne ordning for at være af
størst mulig vigtighed for dis-
se mennesker i deres opfat-
telse af dem selv som aktive
medlemmer i samfundet og
derved større tilfredshed med
sig selv som mennesker.
b. Samfundets hjælp til alders-
rentenydere skal være sik-
ker. Herunder må hjemme-
sygeplejen og hjemmehjæl-
pen for syge og gamle, der
er blevet nødt til at tilbringe
deres liv i hjemmet, forbed-
res.
c. Spiritus: Siumut kræver
mærkbare restriktioner sna-
rest muligt, og Siumut mener
det kan gøres på følgende
måde:
1. I hver kommune skal der kun
være et udhandlingssted af
spiritus, som ejes og kontrol-
leres af landstinget og kom-
munen.
2. For hele landet ensartede re-
striktioner, der rammer alle
ens, og som kan udelukke
spiritusmisbrug, der forårsa-
ger tab af menneskeværdig
tilværelse, familiemæssige
problemer og arbejdsforsøm-
melser.
3. For at brolægge vejen for op-
nåelse af disse mål på bedste
måde, kan man bl. a. lukke
for spiritus totalt i en kortere
periode — bl. a. fordi et så-
dant totalforbud kan lette de
alvorlige problemer indenfor
sundhedsvæsenet.
d. Lønpolitik: Folk skal have en
løn, der er rimelig i forhold
til leveomkostningerne. Løn-
udjævningspolitikken må vi-
dereføres ved i første række
at tildele rimelige forhøjelser
til de lavestlønnede.
e. Skattepolitik: Skattelovgiv-
ningen skal være med til at
fremme og udvikle et aktivt
og homogent samfund, der
bærer samfundsbyrderne li-
geligt. Det må sikres, at skat-
+'—ikke animerer til
uhensigtsmæssige folkeflyt-
ninger. Skattelovgivningen
betragtes som et redskab til
udligning af de økonomiske
skel i befolkningen.
BYGDEPOLITIK
Siumut fastholder sin hidtidige
bygdepolitik. Dog vil Siumut gøre
det klart på følgende områder:
1. På baggrund af bygdernes
erhvervsmuligheder og byg-
debefolkningens vilje skal
bygderne støttes tilstrække-
ligt gennem tilskud og andre
forordninger af myndighe-
derne uden skelen til bygde-
befolkningens størrelse.
2. Siumuts formål er, at byg-
partip Siumup sujulerssuissuneri-
ne ilaussortaK Henrik Lund. —
Medlem af Siumuts hovedbesty-
relse Henrik Lund.
dernes produktion af grøn-
landske levnedsmidler, som
er meget vigtige i den grøn-
landske husholdning udbyg-
ges snarest muligt.
3. Siumut respekterer fanger-
erhvervets grundlag, nemlig
det at bo spredt i et stort om-
råde. Derfor vil Siumut al-
tid forsvare, at fangerdistrik-
ternes beboere bor spredt.
HOVEDMÅLSÆTNING
Gennem ovenstående delmåls op-
nåelse har Siumut følgende ho-
vedformål :
At skabe et homogent, aktivt og
livskraftigt samfund, hvis befolk-
ning er deres ansvarlighed som et
folk bevidst.
At skabe et samfund, der gen-
nem ansvarsfuld udnyttelse af
landets egne ressourcer samt gen-
nem nødvendige tilførsler udefra,
formår at tage egen skæbne i egen
hånd. Disse mål nås gennem be-
folkningens deltagelse i den poli-
tiske styring gennem valgte re-
præsentanter — et demokrati.
Positive berøringsflader til alle
sider udenfor Kalåtdlit-nunåt, og
som harmonerer med de nævnte
formål, skal videreføres.
Målet skal nås gennem hen-
sigtsmæssige løsninger, som er i
harmoni med de grønlandske rea-
liteter.
Siumut vil nu og i fremtiden
samarbejde med og forsvare stør-
stedelen af den grønlandske be-
folknings — fiskernes, fangernes,
fåreavlernes, arbejdernes og an-
delsforeningernes — interesser og
det, de finder for vigtigt, gennem
samarbejde med deres sammen-
slutninger og fællesorganer.
partip Siumup sujulerssuissOneri-
ne ilaussortaK Storch Lange. —
Medlem af Siumuts hovedbesty-
relse Storch Lange.

_ _ _ 0
w sukonangitsoK
anemerigsant
Hl-
<aH
sukkerfri
halspastiller
22