Atuagagdliutit - 08.09.1977, Blaðsíða 20

Erhvervsudviklingsrådets møde . Erhvervsudviklingsrådets møde . Erhvervsudviklingsrådets møde . Erhvervsudviklingsrådets mød
Hvem skal kunne
opnå erhvervsstøtte?
inutigssarsiutit ineriartortmeKarnerånut rådip sujuligtaissua, AngmalortoK
Olsen, rådip agdlagtuata Margrethe Sørensenip Gunnar Martensivdlo,
landsrådip agdlagfeKarfianérsup, rådime atautsiméKataussartup akornåne.
Formanden for Erhvervsudviklingsrådet, AngmalortoK Olsen, mellem rå-
dets sekretær Margrethe Sørensen og Gunnar Mårtens, landsrådssekre-
tariatet, der er tilforordnet rådets møder.
Arbejdsgruppe skal kigge
på KGH-betænkningen
Hvem får erhvervsstøtte? Hvor-
dan er de selskaber, som får støt-
te, sammensat? Hvordan skal er-
hvervsstøtten uddeles — til få,
-men store projekter eller til man-
ge og små projekter? Hvilke sel-
skaber bør der ydes erhvervs-
støtte til?
Det er nogle af de spørgsmål
vedrørende erhvervsstøtte, som
formanden for Erhvervsstøtteud-
valget, landshøvding Hans Las-
sen, sammen med udvalget skal
besvare i et oplæg til næste møde
i Erhvervsudviklingsrådet i no-
vember.
Landshøvdingen, som også er
medlem af Erhvervsudviklingsrå-
det, ifik denne opgave på rådets
netop overståede møde i Nuuk.
Baggrunden herfor var en hen-
vendelse til Erhvervsudviklings-
rådet fra det nystiftede folkeak-
tieselskab Nataarnaq i Sisimiut,
som er i færd med at anskaffe
sig en stor rejetrawler.
Nataarnaq præciserer i sin hen-
vendelse til rådet, at man ønsker
en drøftelse af dels prioriteringen
af støttegivning fra Erhvervsstøt-
Tilpasset teknologi contra det
hidtil anvendte „kopi-princip" i
udviklingsarbejde var et spørgs-
mål, der optog Erhvervsudvik-
lingsrådet meget på dets netop
overståede møde i Nuuk.
Det var et arbejdsnotat om den
grønlandske erhvervsudvikling
fra et medlem af Erhvervsudvik-
lingsrådets danske støttegruppe,
Knud Overø, der inspirerede til
en principiel diskussion i rådet.
I dette arbejdsnotat hedder det
bl. a.:
„Der har i de seneste år kunnet
spores en radikal ændring i den
konkrete gennemførelse af udvik-
lingsarbejde i en række lande,
der har gennemgået en forceret
erhvervsudvikling. Langt op i
tresserne kørte man i høj grad
på „kopi-princippet", d.v.s. man
ønskede fra begge sider (udbyder
Samfunds-
planlægning
Det er Erhvervsudviklingsrådets
plan på længere sigt at opstille
retningslinier for forskellige ud-
viklingsprogrammer — altså for
en samfundsplanlægning, som
landsrådet kan tage stilling til.
Det blev vedtaget, at rådets
sekretariat skal udarbejde et
koncentrat af rapporten om Sisi-
miut-projektet. Koncentratet skal
indeholde de erfaringer, man har
gjort sig, de vanskeligheder, der
har været, og de fordele der er
ved et sådant projekt. Baggrun-
den er, at erhvervsudviklingsrå-
det mener, diisse oplysninger kan
være velegnede til at informere
andre kommuner, der er interes-
seret i et lignende projekt. Der
har i øvrigt allerede meldt sig
kommuner, der er interesseret.
Sisimiut projektet går ud på at
prøve at skabe alternative ar-
bejdspladser på lokale forudsæt-
ninger. Erhvervsudvikling og ar-
bejdspladser på lokale forudsæt-
ninger og med lokal styring.
ten til store erhvervsprojekter,
dels nødvendigheden af en sam-
funds-økonomisk vurdering af
projekter før støttegivning.
Nataarnaq mener, at selskaber
med et bredt grundlag i den grøn-
landske befolkning og med en
målsætning, som omhandler er-
hvervsudvikling, bør prioriteres
højest af Erhvervsstøtten.
Selskaber med få parthavere og
med en målsætning, som har en
snæver økonomisk karakter, bør
have anden prioritet, mener Na-
taarnaq og tilføjer: Der bør være
politisk mulighed for at gøre krav
gældende om en bredere baseret
organisationsform. Sådanne krav
bør følges op af konsulenthjælp
i nær tilknytning til støttegivnin-
gen. Endelig mener Nataarnaq, at
selskaber med overvejende dan-
ske parthavere og med en mål-
sætning af snæver økonomisk ka-
rakter ikke er støtteværdige og
derfor bør udelukkes fra støtte-
givning.
Nataarnaq indstiller i sin hen-
vendelse til Erhvervsudviklings-
rådet, at rådet drøfter
såvel som modtager) — og egent-
lig uafhængigt af døt underlig-
gende betalingsforhold — at få
„det nyeste, det fineste, det mest
avancerede". De uheldige virk-
ninger heraf Skal ikke gennemgås
her, men omslaget er mærkbart:
Det er tilpasset teknologi, der ef-
terspørges nu. Det er ikke enkelt-
leverancer af avanceret udstyr,
men „systemløsninger", hvor in-
teressen samler sig om forenklede
systemer, der kan fungere under
de forhold, der er aktuelle i det
pågældende land, ogg hvor det
indgår som en del af leverancen,
at den ikke betragtes som leveret,
før den fungerer i alle led".
Erhvervsudviklingsrådøt har ned-
sat en arbejdsgruppe mod ar-
bejdsløshed.
Arbejdsgruppens formål er at
tage initiativer til
at udforme beskæftigelsesmæs-
sige foranstaltninger
at tage beskæftigelsesfremmen-
de initiativer
at analysere uddannelsestilbud
i tilknytning hertil
at forsøge at afklare den ar-
bejdsløses økonomi og sociale si-
tuation.
Det er en selvstændig arbejds-
gruppe, som har kompetence til
direkte handling. Det vil sige, at
arbejdsgruppen har kompetance
til f. éks. at kontakte en kommu-
ne om et konkret projekt til af-
hjælpning af arbejdsløsheden i
den pågældende kommune.
Arbejdsgruppen skal tage de
1. om rådet vil tage udgangs-
punkt i den nævnte kategorise-
ring af selskabsformer og mål-
sætning, og om rådet vil kon-
centrere sine drøftelser om traw-
lerprojektet.
2. hvorledes der kan foretages
en nødvendig konkretisering af
begreberne „bredt grundlag i den
grønlandske befolkning", „grøn-
landske selskaber" og selskaber
med „overvejende danske part-
havere".
3. hvorledes selskabernes mål-
sætning er i harmoni med plan-
lægning- og udviklingsprogram-
mer for erhvervsudviklingen,
herunder tillige hvorledes en vur-
dering heraf konkretiseres.
Erhvervsudviklingsrådet har ned-
sat en arbejdsgruppe, der skal
beskæftige sig med den meget
omdiskuterede KGH-betænkning
fra Koch-udvalget.
Arbejdsgruppens formål er
Også rapporten „Om Grønland,
grønlændere og danskere" af pro-
fessor Anders Ølgaard, forman-
den for Erhvervsudviklingsrådets
danske støttegruppe, blev disku-
teret på rådets møde. Rapporten
fik hjemmestyrekommissionen
præsenteret på sit seneste møde,
og den vil nu blive trykt samti-
dig på grønlandsk og dansk i
Tidsskriftet Grønland.
Erhvervsudviklingsrådet tog
ikke direkte stilling hverken til
Ølgaards rapport eller til Overøs
notat, men tog en principiel di-
skussion herom og sender nu sine
kommentarer til den danske støt-
tegruppe.
projekter, der allerede ligger i
Erhvervsudviklingsrådet, op, og
den skal selv prøve at finde nye
ideer, som den kan være med til
at få virkeliggjort. Desuden skal
den give inspiration til og tage
initiativ til en samordning af de
råd og udvalg,- der har med ar-
bejdsmarkedet at gøre, med hen-
blik på afhjælpning af arbejds-
løsheden.
Arbejdsgruppen er sammensat
af repræsentanter for Erhvervs-
udviklingsrådet (rådets sekretær
Margrethe Sørensen), Erhvervs-
uddannelsesrådet (uddannelsesin-
spektør E. Aagaard Jørgensen),
Skoledirektionen (fuldmægtig
Hugin Christiansen), Arbejds- og
'Social Direktoratet (afdelingsle-
der John Andersen), DGA og
GAS. De to sidstnævnte organisa-
tioner har endnu ikke udpeget
deres repræsentanter til gruppen.
at indsamle supplerende sam-
råd og holdninger om betænknin-
gen
at vurdere betænkningen ud fra
betydningen for erhvervsudvik-
lingen i Grønland på handels- og
produktionsområdet
at opstille konstruktive alterna-
tiver til betænkningen.
De områder, arbejdsgruppen
primært skal beskæftige sig med,
er eneretsvareordningen, KGH’s
produktionsafdeling samt eks-
portorganisationen.
Erhvervsudviklingsrådet debat-
terede betænkningen på sit sene-
ste møde i Nuuk og havde en
uformel drøftelse med repræsen-
tanter fra FANG og Brugsen
Nuuk herom.
De grønlandske andelsforenin-
gers Landsforening ønsker, at be-
tænkningen bliver gjort til gen-
stand for debat på lokalt plan,
før der tages nogen afgørelse. Det
samme ønsker FANG. Men da det
i pressen har forlydt, at Grøn-
landsministeren har besluttet at
lovgive om betænkningen ret
hurtigt, besluttede Erhvervsud-
viklingsrådet at nedsætte arbejds-
gruppen, som skal arbejde hur-
tigt og helst komme med et op-
Hvorfor arbejdsløs?
Hvad er det, der ligger til grund
for arbejdsløsheden? Er arbejds-
løsheden en følge af den struktur,
samfundet har i dag? Er det folk
i en speciel social gruppe, der
vandrer fra job til job på kort
tid? Hvilke ønsker har folk, når
de henvender sig på arbejdsmar-
kedskontorerne for at få anvist
arbejde?
Disse og mange andre spørgs-
mål om arbejdsløshed vil Er-
hvervsudviklingsrådet gerne have
besvaret. Derfor udtrykte rådet
på sit netop overståede møde i
Nuuk et kraftigt ønske om, at
statistikker vedrørende arbejds-
markedet fremover laves på en
sådan måde, at man ud af dem
kan læse svar på bl. a. ovennævn-
te spørgsmål.
Rådet ønsker at vide mere om
årsagerne til arbejdsløsheden
samt om arbejdsløshedens ind-
hold, fordi det er en nødvendig
baggrundsinformation for det ar-
bejde, rådet udfører.
læg til rådets næste møde i no-
vember.
Betænkningen kommer sand-
synligvis på som punkt på lands-
rådets forårssamling, og inden da
ønsker rådet i hvert fald at ar-
bejdsgruppens oplæg er færdigt
og gennemdrøftet i rådet.
Erhvervsudviklingsrådets be-
mærkninger til betænkningen er,
at rådet umiddelbart kan tilslut-
te dig, at KGHs regnskaber og
budgetter omarbejdes, så de bli-
ver lettere tilgængelige, og at der
bliver større grønlandsk repræ-
sentation i KGHs styrelsesråd.
Til arbejdsgruppen blev af rå-
dets midte udpeget kontorchef for
Erhvervsstøtten John Kronborg,
fisker Ulrik Rosing, handelsin-
spektør Åge Chemnitz, konsulent
Peter Mørch samt kontorchef
Gunnar Mårtens, landsrådssekre-
tariatet.
Turisme
Turisme er i hvert fald på kort
sigt et sekundært erhverv, som
kan udvikles lokalt. Det mener
Erhvervsudviklingsrådet, der på
sit seneste møde havde en debat
om turisme på baggrund af en
rapport fra landsrådets turistkon-
sulent Christian Bruun. „Grøn-
land og turisme — kan de to ting
forenes?" hedder rapporten, der
er udarbejdet som speciale ved
cand. merc.-studiet.
Der er nu udarbejdet et kon-
centrat af rapporten, som går vi-
dere til landsrådet sammen med
Erhvervsudviklingsrådets be-
mærkninger.
Rådets principielle indstilling
er, at den trafikale udvikling med
f. eks. landingsbaner Jor fastvin-
gede fly samt udviklingen i øv-
rigt kan gøre det nødvendigt me-
get snart at tage spørgsmålet om
turisme i Grønland op igen. Men
indtil da mener rådet, at turismen
skal udvikles ved at landsrådet
støtter den lokale udvikling, så
turismen udvikles i takt med de
øvrige erhverv.
Rådet mener, at det grønland-
ske samfund på længere sigt ger-
ne skulle opnå en kraftig styring
af turismen, både indadtil og ud-
adtil, men at man indtil da må
lade de internationale bureauer
sørger for, at der kommer turi-
ster til landet.
„Kopi-principet" eller
den tilpassende teknologi
Arbejdsgruppe
skal modarbejde
arbejdsløsheden
20