Atuagagdliutit - 08.09.1977, Blaðsíða 22

suliaKarnerup inuit
ineriartortrtarpai
nunaKarfingme sulivfigssualiortoKarmat Tssartagar-
torneK migdleriarpoK. inuit-ukua sussagssaileKinerup
nåpartitarai, Savalingmiune nunaKarfingme nakorsaK
oKarpoK.
hos
WINSTEDT
Foto - Radio Al S
kun du Ja alt
indenfor
FOTO-TV
OG RADIO
men udvalget er
stort og skifter
så hurtigt, at
vi ikke kan sende
brochurer på alt
til alle kunder.
Ring derfor til
211 33
og spørg efter
det du ønsker.
HI-FI
Vi er særligt
leveringsdygtige i
MARATZ HI-FI
TECN1C HI-FI
B&O HI-FI
RADIO - BÅND
indenfor radio
og båndoptagere
er det særligt
NATIONAL og
B&O
TV
i TV føres alle
mærkevarer men
mest indenfor
PHILIPS
B&O og
TANDBERG
FILM - FOTO
Indenfor foto og
film er vi
specialiseret i
AGFA
KODAK
MINOLTE
Indsend Deres film
til os til
FREMKALDNING
og den returneres
omgående.
spørg hos
WINSTEDT
TELEFON 2 11 33
BOX 613
3900 GODTHÅB
inuiaKatigingne sulivfigssuaKar-
fiussune ulåpunerssuaK sule Sa-
valingmiune nunaKarfingnut å-
ngutingilaK. pivfigssaKarfiginc-
KarpoK nangmineK igdlugissap
Kalipangnigsså, nangminérdlune
nautsianik tkartofler) nautitsinig-
ssaK, umiatsiamik ipuinaK uvdlo-
KeiKasiutigssanik aulisariarnig-
ssaK. nangminérdlune pissarisi-
naussat pingårutilerujugssuput.
inuiaKatigit issåinik issigalugo i-
maita pigssarsinartorssungikalu-
arpoK, inungnutdle pitsaussuvoK
ingminut sulisinigssaK ingminér-
dlunilo ilånériardlune pivfigssap
pårinigsså.
taima c-KarpoK Savalingmiune
aulisarnermut ministere, lands-
styremand Petur Reinert, CKaut-
sitdlo tåukorpiangajait Savaling-
miune nunaKarfingne tusagag-
ssåuput. tamåna inuiait ilerKori-
simåsavåt, tåssame igdlut Kali-
pardlåt Kalipautigigsårtut tamane
tamåne takugssåuput.
Petur Reinert nunaKarfingme
— Ræset fra det moderne indu-
strisamfund er ikke nået ud til
bygderne på Færøerne. Man ta-
ger sig tid til at male sit eget
hus, dyrke sine egne kartofler, ro
Eide-me, Savalingmiune avang-
nardlerpåme 500-nik inulingme,
najugaKarpoK. nakorsauvoK, Eide-
milo aulisagkat nerpinik sulivfig-
ssualiornerme suliniarnerpausi-
mavdlune. påsisimavå, inuit nå-
parsimajuartut issartagkanigdlo
pissariaKartitsiuardlutik. sulivfig-
ssuaKalermat, issartagartcrtariae-
rusimåput. suvfigssaileKinermit
nåparsimaleraluarsimavdlutik.
— inugtut angatdlarissuseK su-
liagssaKarnermut atavcK. tamåna
nunaKarfingne mikinerpåne 100—
150-inik inulingne ajornartcrsiu-
tausinauvoK, tåssame tamåkunane
sulissugssat amigarput sulivfig-
ssuaKarnigssamut, landsstyrivdle
misilingniarpå sulivfigssaKartitsi-
nigssaK åma nunaKarférånguane.
nunaKarfit ingmfkut
atuarfigdlit
landsstyrip pclitikerå inuit nuna-
Karfingne najugkamingniginarsi-
nångornigssåt. taima ipoK åma
ud med en båd og fiske sin egen
middagsmad. Naturalforbruget
spiller en stor rolle. Set med sam-
fundets øjne er det måske ikke
nogen stor gevinst, men det er
mérKanut utci'Karnutdlo. uvdlu-
mikut nunaKarfit tamarmik nang-
minerissamingnik atuarfeKarput,
mérKat 14-inik ukioKalernigssa-
mik tungånut atuarfigisinaussåi-
nik. atuartunut angnernut ataut-
simut atuarfiliortitertcKarpoK, i-
mailivdlugit inigssineKartunik,
mérKat nunaKarfingnit ardlaKar-
tunit atuarfiup busianik atuariar-
tuneKarsinångordlugit, taimalo s-
ngerdlarsimavfitik najuinardlugit
atuarnertik nåkutigisinauvdlugo
ilaKUtatik nunaKarfingmioKati-
migdlc uvdluinarne inunerat su-
lineratdlo maligtaralugc. mérKat
inusugtutdlo iluaKutigineruvåt
nunaKarfingmingnut sapingisa-
mik sivisumik åtaveKarneK, Pe-
tur Reinert OKarpoK.
utorKanut angerdlarsimavfing-
me ikiorteKartarneK atortineKar-
poK, sapingisartik tamåt nunaKar-
fitik igdlutigdlo najuinarsinauniå-
sangmatigit. amerdlångitsut utor-
Kait igdluinut inigssineKartaria-
Kartarput imalunit pacrKingnig-
tarfingnut, taimaisiornerdlo aki-
kineruvoK.
nunaKarfingne mikinerne ani-
ngaussatigut ajornartorsiutausi-
naussarpoK atuarfit utcrKait ig-
dluisa sulivfeKarfitdlo avdlat i-
godt for mennesket at være sin
egen arbejdsgiver og passe sin
egen tid ind imellem.
Sådan siger Færøernes fiskeri-
minister, landsstyremand Petur
Reinert, og næsten de samme ord
hører man overalt i bygderne på
Færøerne. Det må være en hel
folkebevægelse, for overalt ser
man nymalede huse i festlige far-
ver.
Petur Reinert bor i bygden
Eide, der ligger nordligst på Fær-
øerne og har ca. 500 indbyggere.
Han er læge, og var drivkraften
bag oprettelsen af en filetfabrik
i Eide. Han havde konstateret,
at folk hele tiden var syge og
skulle have piller. Da fabrikken
kom, behøvede de ikke flere pil-
ler. De havde været syge af ked-
somhed.
— Menneskelig trivsel hænger
sammen med beskæftigelse. Det
kan være et problem for de mind-
ste bygder, med kun 100—150
mennesker, for der er ikke ar-
bejdskraft nok til en fabrik, men
landsstyret vil prøve at skaffe
beskæftigelse også til de mindste
bygder.
Hver bygd sin skole
Det er landsstyrets politik at gøre
det muligt for folk at blive i deres
iluliarmiunut
asassavta atåtap toKunerane
ilissauneranilo misigingneKa-
taussorpagssuarnut ikiutorpag-
Esuarnutdlo, åmalo naussor-
pagssuarnut, KujanarssuaK.
Mina Kristiansen,
mérKat ilaxutailo
ngcrdlånerat. tamånalo kommu-
nit ardlaKartut suleKatigingneri-
sigut anigorniarneKarpoK.
sujornatigut mérKat Thors-
havnimukartariaKartarput atua-
riartcrdlutik, 12—13-inik ukioKa-
lerångamik. ukiumut mardluk pi-
ngasoriåinardlutik angerdlarsi-
naussardlutik. tamåna perKutau-
ssut ilagåt ilaKutarit taima amer-
dlatigissut Thcrshavnimut nug-
ternerånut. ilaKutarigtut misigi-
ssuseK såkortoKacK, angajorKår-
pagssuitdlo isumaKarsimåput,
Per-imut imalunit Nikoline-mut
nagdlingnautåusassoK, kisimivig-
dlutik igdloKarfingme takornarta-
mtsagpata.
nugterneK unigtoK
landsstyrip nunaKarfit pivdlugit
politikiata nunaKarfingnit igdlo-
Karfingnut nugterneK unigtisima-
vå. sule nunaKarfit atausiåkåt i-
nueruteratarsinåuput. tåssåuput-
dlo avingarusimavdluinartumTtut
imalunit sule sulivfigssaisuavfiu-
ssut. KeKertanile angnerne, angat-
dlånikut atåssutigigsårfiulersune,
nugterneK unigpoK.
— ingminut akilersinauneruså-
nginame inuit igdlcKarfingnut
angrierussunut nugtertisavdlugit,
angisunik sulivfigssualiorsinauju-
mavdlune?
— inugtut inuneK aningaussåi-
narnik nalilerneKarsinåungilaK. i-
maKa akilersinåusagaluarpcK, tai-
maisiusagåinile tauva avdlanik
pigdliuteKartariaKarpoK, uvdlui-
narne Savalingmiune inunerme
atugkanik.
hjembygder. Det gælder også
skolebørn og gamle. Idag har
hver bygd sin egen skole, hvor
børnene kan gå, til de er 14 år.
For de større børn bygger man
centralskoler, der placeres sådan,
at børn fra flere bygder kan brin-
ges frem og tilbage med skole-
bus, så de stadig kan bo hjemme
og være med i familielivet og
bygdens liv og arbejde. Børn og
unge har bedst af at være knyt-
tet til deres hjembygd så længe
som muligt, siger Petur Reinert.
For de gamle er der skabt en
hjemmehjælp-ordning, så de
længst muligt kan blive boende
i deres egen bygd og deres eget
hus. Det har givet mindre behov
for anbringelse på alderdomshjem
og plejehjem, og det er i virke-
ligheden billigere.
Det kan være et økonomisk
problem for de mindste bygder
at drive skoler og alderdomshjem
og andre offentlige institutioner.
Det prøver man at løse ved sam-
arbejde mellem flere kommuner.
Tidligere måtte børnene til
Torshavn og gå i skole, når de
blev 12—13 år. De kom kun hjem
2—3 gange om året. Det var en
af grundene til, at så mange fa-
milier flyttede til Torshavn. Fa-
miliefølelsen er stærk, og mange
forældre syntes, det var synd for
Per eller Nikoline, at de skulle
bo i den fremmede by helt alene.
Flytningen standset
Landsstyrets bygdepolitik har
standset flytningen fra bygderne
til byerne. Enkelte bygder er sta-
dig i fare for at forsvinde. Det
er de, der er fuldstændig isole-
rede eller stadig har dårlige be-
skæftigelsesmuligheder. Men på
de største øer, hvor der er kom-
met gode trafikforbindelser, er
fraflytningen standset.
— Ville det ikke være mere
rentabelt at koncentrere befolk-
ningen i de store byer, så man
kunne få store virksomheder?
— Menneskelig trivsel kan ikke
udelukkende måles i penge. Det
kunne måske nok betale sig. men
så blev man nødt til at ofre visse
goder, som hører med til den dag-
lige trivsel på Færoerne.
KN.
„A^-S
Svendborg
A. E. SØRENSEN
REDERI
KN.
Beskæftigelse giver
menneskelig trivsel
Da man byggede en fabrik i bygden, faldt pillefor-
bruget. Folk blev simpelt hen syge af kedsomhed,
siger en læge i en færøsk bygd.
22