Atuagagdliutit - 15.09.1977, Qupperneq 4

Overenskomstforhandlingerne — Overenskomstforhandlingerne — Overenskomstforhandlingerne — Overenskomstforhandlingerne -
Grundlønnen
skilte parterne
&&&&&&&&&&&&&
G. A. S.-ip isumaKatigtngniartitaisa ilait isumaKatigtngniariartortut, NQngme landsrådip agdlagfeKarfiane ataut-
simltarférKame pissumut. sujugdliuvoK sujuligtaissuat OdåK Olsen.
En del af G. A. S.-forhandlingsgruppen på vej til overenskomstforhandlingerne, der fandt sted i landsråds-
sekretariatets lille mødesal i Nuk. Forrest forbundsformand OdåK Olsen.
Vi vil have 25 pct.
— siger GAS-formand OdåK Olsen. Får vi ikke det,
kan der blive tale om strejker.
— Vi kan absolut ikke gå længere
ned end til de 25 procent. Og vi
vil ikke gå længere ned, siger
GAS’ forbundsformand OdåK Ol-
sen i en kommentar til overens-
komstsammenbruddet.
Han og GAS’ overenskomst-
konsulent Jens Lyberth rejste i
mandags til København for at
meddele dette til Grønlandsmini-
steren, statsministeren og finans-
ministeren.
— Hvis vi ikke kan få de 25
procent, så må vi foretage os no-
get, sagde OdåK Olsen inden rej-
sen Han oplyste, at strejker har
været på tale i GAS’ forhand-
lingsudvalg, men han ønskede ik-
ke at komme nærmere ind på,
hvilke områder der kan blive tale
Han oplyste i øvrigt, at GAS
også vil understrege, at omkost-
ningsniveauet i Grønland er 20
procent højere end i Danmark,
og at man ikke længere kan blive
ved med at acceptere dette høje
omkostningsniveau og de lave
lønninger.
Grønlandsministeriets cheffor-
handler, kontorchef Torben Hede
Petersen, siger, at ministeriets
forhandlingsdelegation har strakt
sig så langt, som den havde kom-
petance til.
— De tilbud, vi har givet, er ud-
tryk for, hvad vi realistisk har
ment, det er muligt at komme
igennem med i Danmark, siger
han Det, vi har tilbudt, betyder
lønmæssigt forbedringer på 36—
37 millioner kr., tilføjer han.
Torben Hede Petersen oplyser,
at man fra ministeriets side har
prøvet at tilgodese to områder:
1. De grupper, der har en uddan-
nelse bag sig samt de grupper,
der har supplerende uddannelse
og kurser. 2. Hele lavtlønsgrup-
pen.
Hvornår overenskomstforhand-
lingerne vil blive genoptaget, tør
Torben Hede Petersen ikke sige
noget om. — Vi skal nu til Dan-
mark og give ministeren en rede-
gørelse for forhandlingerne; men
jeg tror, at begge parter er inter-
esseret i at få en afklaring så hur-
tigt som muligt, slutter han.
Enighed om tillæggene
Overenskomstforhandlingerne
mellem Grønlands Arbejder Sam-
menslutning og Ministeriet for
Grønland brød sammen i sidste
uge i Nuuk.
Sammenbruddet skete efter at
begge parter havde strakt sig så
langt, som de overhovedet mente
de kunne, i spørgsmålet om for-
højelse af grundlønningerne.
G.A.S. havde forladt sit op-
rindelige krav på en gennemsnit-
lig forhøjelse af grundlønningerne
på 47 procent og gået ned på et
krav på 25 procent. Grønlands-
ministeriets forhandlingsdelega-
tion havde på sin side forhøjet
sine tilbud til en forhøjelse på 14
procent for de ikke faglærte, 13,2
procent for faglærte og 18 pro-
cent for de øvrige grupper, det
såkaldte funktionærområde (HK,
fødselshjælpere o.s.v.).
En ikke faglært arbejder får
i dag inclusive dyrtid 15,30 kr.
i timen. G.A.S. oprindelige krav
på 47 procent pr. 1. september
i år, hvor overenskomsten udløb,
ville give en timeløn på 22,40 kr.
Den 25 procents forhøjelse, som
G.A.S. nu er gået ned på, vil give
en timeløn på 18,50 kr. Men mini-
steriets tilbud lyder kun på en
forhøjelse til 16,50 kr. i timen pr.
1. september i år og en yderligere
forøjelse til 17,10 kr. pr. 1. oktober
næste år.
En faglært arbejder får i dag
16 kr. i timen inclusice dyrtids-
tillæg. Dertil kommer et svende-
brevstillæg på 1,60 kr. i timen,
cg det giver ialt en timeløn på
17,60 kr.
Uenighed
om sygelønnen
En af de ting, GAS og grønlands-
ministeriet ikke kunne blive enige
om under overenskomstforhand-
lingerne, der brød sammen i
Nuuk i sidste uge, var løn under
sygdom, altså sygedagpenge.
GAS krævede, at karensdagene
(de dage, der går, før man kan
få udbetalt sygedagpenge), skal
bortfalde, sådan at man kan få
udbetalt sygedagpenge fra og med
første sygedag. I dag kan man
først få udbetalt sygedagpenge
fra og med 7. sygedag.
Ministeriet ville kun gå med
til en nedsættelse af karensdage-
ne, sådan at man kunne få ud-
betalt sygedagpenge fra og med
3. sygedag. Men GAS stod fast
på sit krav, som altså også skal
op til forhandling igen, når over-
enskomstforhandlingerne bliver
genoptaget.
Folketingsmedlem Steen Folke
fra Venstresocialisterne har i fol-
ketinget spurgt Grønlandsmini-
ster Jørgen Peder Hansen, cm han
finder det uanstændigt, at Grøn-
landsministeriet ikke vil gå med
til en lønstigning på mere end
negle få procent flere end de 6
procent, augustferliget afstikker,
når det grønlandske lønniveau er
så lavt, at mindstelønnen er 15,30
kr
I begrundelsen for spørgsmålet
siger Steen Folke, at ministeriets
tilbud til G.A.S. er en fornær-
melse af den grønlandske arbej-
der. Han fortsætter:
Det erkendes af ministeriet, at
G.A.S.’ oprindelige krav på 47
procent ville betyde en timeløn
på ialt 23,50 kr., mens det redu-
cerede krav på 25 procent vil
betyde en timeløn på ialt 21,90
kr. Ministeriets tilbud lyder på
en forhøjelse af timelønnen på
1,20 kr. pr. 1. september i år samt
en forhøjelse af svendebrevstil-
lægget med 0,90 kr. — altså ialt
en timeløn på 19,70 kr. samt en
yderligere stigning på 0,60 kr. 1.
oktober næste år.
For funktionærområdet vil
G.A.S.-kravet på 25 procent be-
tyde en stigning i månedslønnen
på 800 kr., mens ministeriets til-
bud på 18 procent (12 procent pr.
1. september i år cg de resterende
6 procent 1. oktober næste år) vil
betyde en forhøjelse af måneds-
lønnen på cirka 400 kr.
Oprindeligt krævede G.A.S.
samtlige forhøjelser af grundløn-
nen pr. 1. september i år — den
dato, hvor den to-årige overens-
komst med ministeriet udløb.
Ministeriet har under forhand-
lingerne hele tiden opereret med,
at de tilbud, man giver, skal gives
over to år — en del pr. 1. sep-
tember i år og resten pr. 1. okto-
ber næste år.
— Vi er nu indstillet på at få
den 25 procents forhøjelse af
grundlønnen i to omgange, siger
Jens Lyberth, — Men så skal vi
også have den største part i første
emgang og resten 1. oktober
næste år. At vi har ændret hold-
ning her skyldes, at vi erkender,
der er en vanskelig økonomisk
situation for øjeblikket. Men det
er jo os, der bærer hele læsset
i dag, og det kan vi ikke blive ved
med at gøre, understreger han.
b.
Behøver ikke
mere bistand
Det er i år første gang, Grøn-
lands Arbejder Sammenslutning
helt alene fører overenskomstfor-
handlingerne med grønlandsmini-
steriet.
Til og med 1973 var det LO-
folk fra Danmark, der som med-
lemmer i GAS-forhandlingsdele-
gationen førte forhandlingerne for
GAS.
Ved overenskomstforhandlingen
i 1975 havde GAS ønsket i videst
muligt omfang at føre forhand-
lingerne selv. GAS havde den-
gang kun en økonomisk rådgiver
fra LO med i sin forhandlings-
delegation. Og i år er der altså
overhovedet ingen bistand fra LO
— alt klares af GAS-folkene selv.
leveomkostningerne i Grønland
er væsentligt højere end i Dan-
mark. Alligevel er den nuværende
mindsteløn så lav som 15,30 kr.,
cg lønningsniveauet som helhed
er langt under det danske, i hvert
fald for de grønlandske arbejdere.
Side om side med de grønlandske
arbejdere er der danske, som af-
lønnes efter LO-overenskomster.
Det er på denne baggrund, G.A.S.
har krævet en generel lønfor-
bedring på 47 procent. Skal der
sammenlignes til det danske au-
gustforlig, er det mest relevante
sammenligningsgrundlag minds-
telønnen i Danmark på 29 kr. i
timen, slutter Steen Folke.
om. Dog sagde han, at det er klart,
at man vil tage de ømmeste om-
råder først.
— Kan GAS klare en strejke?
OdåK Olsen: — Ja, det kan vi.
— også en længerevarende
strejke?
OdåK Olsen: — Det skal vi væ-
re forberedt på, ellers vil det ikke
være noget værd.
— Hvordan vil I skaffe midler
til en strejke?
OdåK Olsen: — Det må hoved-
bestyrelsen og lokalforeningerne
i givet fald prøve at skaffe. Det
vil muligvis blive nødvendigt med
hjælp udefra, og mulighederne
herfor vil vi nu formentlig prøve
at undersøge under vores ophold
i Danmark.
Overenskomstkonsulent Jens
Lyberth siger, at det især er nød-
vendigheden af en forhøjelse af
grundlønnen til de ikke faglærte,
man vil slå på overfor statsmini-
steren, Grønlandsministeren og
finansministeren.
— Over halvdelen af de fag-
lærte får kun den nøgne grund-
løn, og det kan de ikke klare sig
for — heller ikke med den for-
højelse, ministeriet har tilbudt,
siger Jens Lyberth.
Før overenskomstforhandlingerne
mellem Grønlands Arbejder Sam-
menslutning og Grønlandsmini-
steriet brød sammen på spørgs-
målet om grundlønsforhøjelser,
havde parterne forhandlet spørgs-
målet om forhøjelse af samtlige
tillæg færdig.
— Der var fuld enighed på alle
områder vedrørende tillæggene,
oplyser G.A.S.’ overenskomstkon-
sulent Jens Lyberth. — Men der
er ikke underskrevet noget endnu,
for det er jo grundlønnen, man
lever af, og før det spørgsmål er
afklaret, bliver intet underskre-
vet, siger han.
Der var fuld enighed om en
betragtelig forhøjelse af uddan-
nelsestillæggene — de tillæg, der
gives for ekstra uddannelser og
kurser.
— Det skyldes, at vi var enige
om på denne måde at prøve at få
folk til at interessere sig for at
tage forskellige uddannelser og
kurser, siger Jens Lyberth. Ud-
dannelsestillæggene for faglærte
blev forhøjet op til 40 procent, og
for ikke faglærte skete der en for-
højelse på cirka 20 procent i gen-
nemsnit.
Det tillæg, der steg mest, var
fødselshjælpernes udstatione-
ringstillæg i bygder. Det blev
forhøjet med 100 procent i er-
kendelse af, at det hidtidige til-
læg har været for lille og betydet,
at det har været svært at få fød-
selshjælpere til bygderne.
Grønlands Arbejder Sammenslut-
ning og grønlandsministeriet er
under overenskomstforhandlin-
gerne blevet enige om at oprette
en feriefond.
Feriefondens midler skal være
de feriepenge, som ikke bliver
afhentet. Det drejer sig på års-
basis om temmelig mange penge.
Formålet med feriefonden er, at
GAS-medlemmer skal kunne søge
tilskud til udgifterne til deres
ferierejse på kysten. Et udvalg
skal så sidde og behandle ansøg-
ningerne og uddele støtten.
Man regner med, at feriefon-
den vil begynde at virke om tre
eller fire år. Loven siger, at ferie-
penge skal stå til afhentning i
fem år, og det betyder, at de før-
ste midler til feriefonden sand-
synligvis vil indgå i 1979.
En fornærmelse
Feriefond
4