Atuagagdliutit

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Atuagagdliutit - 15.09.1977, Qupperneq 15

Atuagagdliutit - 15.09.1977, Qupperneq 15
Målet er mange små lokale systuer De grønlandske kvindeforenin- gers Sammenslutning arbejder på. at der bliver oprettet systuer under de lokale kvindeforeninger flest mulige steder. Kvindeforeningerne har for ojeblikket kun én systue. Det er den i Nuuk, og det er ikke lokal- foreningens, men Sammenslut- ningens. Imidlertid er der udsigt til, at systue nr. to snart vil duk- ke op. Det er kvindeforeningen i Ausiait. der ønsker at starte en systue og nu har bedt om råd og vejledning fra Sammenslut- ningen. — Men for at kunne oprette systuer, har vi behov for kurser, siger kvindekonsulent Gudrun Chemnitz, tidligere formand for kvindeforeningernes Sammen- slutning. — Vi har skrevet til Erhvervsuddannelsen om et kur- sus med deltagelse af kvinder fra samtlige byer, hvor man er in- teresseret i at starte en lokal sy- stue. Erhvervsuddannelsen svare- de, at vi kunne køre lokale kur- ser under aftenskolen. Det har vi også gjort i år, men det er ikke tilfredsstillende for os. Vi har behov for at mødes og ud- veksle erfaringer, høre om nye metoder o.s.v. Man kunne f. eks. udmærket køre et kursus i Dan- mark, hvor kvinderne fik mulig- hed' for at komme ud og se sy- stuer i funktion. Hvis kvinderne ikke får kur- susmuligheder, får de heller ikke mulighed for højere løn, og så falder kvinderne lønmæssigt bag- ud i forhold til mændene. Gudrun Chemnitz understreger, at det ikke er for at tjene penge, at kvindeforeningerne ønsker at oprette så mange lokale systuer som muligt. — Det er for at skabe beskæftigelse, siger hun, men og- så for at bevare anorakken — det er et godt klædningsstykke, og det er et traditionelt grøn- landsk klædningsstykke, som vi gerne vil bevare. Systuen i Nuuk har til huse i Sammenslutningens lille tilbyg- ning til Kvindernes Hus, som ejes af lokalforeningen. Der er ikke meget plads. To syersker kan der være, men ikke flere, skønt Sam- menslutningen gerne vil have mange flere syersker og også kan afsætte alt, hvad der laves og meget mere til. — Vi syr mest anorakker, siger de to syersker, Hansigne Grøn- vold og Marie Heilmann. — Men vi tager også imod bestillinger på anorakkjoler. Det tager mellem halvanden og to timer at sy en anorak. De to syersker arbejder hele dagen, og to eftermiddage om ugen er der åbent, så folk kan komme og be- stille. Der afgives så mange be- stillinger fra private, at der ikke bliver megen tid til at sy til f. eks. forretningerne. — Når der er pauser i de pri- vate bestillinger, bliver der syet anorakker i forskellige størrelser til Brugsen og KGH-butikken her i Nuuk, siger Gudrun Chemnitz. — Også Brugsen i ManitsoK er interesseret. Jeg tror, vi kunne afsætte mange flere anorakker, end vi gør. Vi har endog haft bestillinger fra andre lande, men det kunne vi slet ikke opfylde, slutter Gudrun Chemnitz. b. Marie Heilmann ved symaskinen. — Marie Heilmann merssorfingmine. Kvindeskolen skal ikke være et politisk midtpunkt Kvindeskolens leder Cecilie Lund om skolens op- gaver. Den 1. november tager det første hold elever den ny kvindeskole „Arnat Iliniarfiat“ i Sisimiut i brug. Om skolens opgave fortæl- ler dens afdelingsleder Cecilie Lund: — Vi skal huske, at kvindernes skole er en afdeling af højskolen. Lovene for Kvindeforeningernes Sammenslutning og højskolens vedtægter ligner hinanden meget. I højskolens vedtægter står bl.a. følgende, som ligger meget tæt op ad kvindeforeningernes love: „Formålet er i samarbejde med grønlandske kvindeforeninger og andre interesserede folkelige be- vægelser i Grønland at meddele grønlændere almen oplysning og undervisning, således at der i sær- lig grad lægges vægt på at be- vare og udvikle det grønlandske folks fælies kultur, traditioner og særpræg, og samtidig dygtiggøre til en gerning i det moderne grønlandske samfund.*1 Selve kvindeskolens opgave er at hjælpe de unge piger, så de kan blive dygtige husmodre. — Mener du, at skolens opgave må være at give et indtryk af den gamle kultur, som mange unge ikke har oplevet, men kun hørt forældre eller bedsteforæl- dre fortælle om? Cecilie Lund: — Ja, jeg tror, dette er meget vigtigt. En af de vigtigste opgaver, kvindernes sko- le har. Før i tiden kunne vi for- tælle de unge: Det har været sådan før i tiden. Det var sådan, da vi var unge. — En velhavende grønlænders hus eller stue så så- dan eller sådan ud. — Men nu kan vi vise dem en grønlandsk stue. Vi kalder den elevernes sy- stue for skindarbejde. Der kan vi vise de unge og fortælle dem, hvorfor det har været sådan, og hvorfor det skal være der, og hvordan det skal bruges. Jeg tror det betyder meget for de unge, at de selv kan se og høre, hvordan det har været. Jeg tror, at de måske får mere re- spekt for vor gamle kultur, når de selv ser og oplever, hvordan det har været. — Du er bange for, at kend- skabet til den gamle grønlandske kultur skal gå tabt, hvis man ikke passer på i disse år? Cecilie Lund: — Ja, det kan jeg godt sige, fordi det hele er gået så hurtigt. Men i de sidste år kan jeg mærke, at der bliver flere, der har mere interesse for det gamle, måske på grund af højskolen, skolen og den under- visning, de har fået. Det har må- ske hjulpet dem til at forstå disse værdier. Jeg tror, det er en for- del, vi har fået kvindehøjskolen nu, hvor det lige er begyndt at gå fremad igen. — Hvordan synes du kvinder- nes skole skal stille sig til det moderne samfund udenfor? Vi har talt om den gamle kultur. Hvad med de nye politiske tan- ker, der er i Grønland nu? Skal skolen ikke beskæftige sig med dem? Cecilie Lund: — Jo, men jeg tror ikke vi skal give politisk un- dervisning på skolen. Jeg tror ikke, man har det i sinde. Men vi kan ikke undgå diskussioner, og efter min mening skal vi også fortælle de unge, hvad politik er, fortælle dem om de forskellige politiske partier. Men vi skal ikke prøve at påvirke dem, at sige, du skal have den eller den politiske overbevisning. Vi skal forklare og oplyse for dem, gennem diskussioner, så de selv kan tage stilling. Jeg tror ikke, skolen skal være et midtpunkt i det politiske liv eller bruges som politisk skole. G.U. Ingen olie Alle efterforskningsboringer efter olie ud for Grønlands vestkyst standsede i sidste uge. Selskaberne Mobil, Arco og Chevron, der har boret i sommer, gik i gang med at lukke bore- hullerne, og boreskibene og den ene boreplatform er nu på vej bort fra boreområdet. Ifølge de oplysninger, der er givet fra selskaberne, er der hver- ken fundet spor af olie eller gas. Konference Den 20. september holdes i Kø- benhavn en konference om dansk industris muligheder for at med- virke i de kommende års aktivi- teter omkring olieeftersøgning og -produktion ved Grønland. Arrangør af konferencen er A/S Dansk Esso, som mener, at selv- om olieeftersøgningen ikke har opnået positive resultater, er for- ventningerne store. To dyrtidsportioner Grønlandsministeriet har med- delt, at reguleringspristallet for juli er fastsat til 125,3. Det vil i praksis sige, at der udløses to dyrtidsportioner i Grønland med virkning fra 1. oktober. Forudløn- nede får altså dyrtidsportionerne den 1. oktober, mens de bagud- lønnede får dem 1. november. ir--------------------------- ! Præmie ( 3000 kr. ■ I samarbejde med Det grøn- landske Forlag udskriver AG ! en konkurrence om den bed- st« farve-illustration til for- siden af AGs julenummer 1977. Den samlede præmie I er 3000 kr., nemlig 2000 kr. | fra AG og 1000 kr. fra Det | grønlandske Forlag. Beløbet er et eengangsbeløb, der dækker offentliggørelsen i AG og trykning af vinder- forslaget i 2000 eksemplarer til salg via Det grønlandske Forlag. Konkur rencebetingelser- I ne: Det skal være et grøn- | landsk motiv, og det skal være i farver. Størrelsen på originalen skal være ca. 30 cmX25 cm. Illustrationen skal sendes anbefalet til J AG, box 39, 3900 Godthåb. Forslag, som modtages efter den 10. oktober 1977 kommer ikke i betragtning Lederen af Grafisk Værk- sted, Emil Rosing, kunstne- ren Hans Lynge, Poul Bay, Det Grønlandske Forlag, og redaktør Jørgen Fleischer, AG. vil udgøre bedømmei- * ses-udvalget. AG og forlaget håber, at | konkurrencen vil stimulere | mange nye kunstneriske ta- lenter til at indsende for- ■ slag. Sisimiune „arnat i I In i arf i at “ narKup atåne åmerissarfiup tungånut åssili- ssaK. narKup atåta silatånlpoK ungalussaK amernut inerfit panertitsiniar- dlune inigssIneKartarfigssåt. Kvindeskolen i Sisimiut — fotograferet fra den side, hvor skindbered- ningskælderen findes. Ud fra kælceren ses en indhegning, hvor skind- rammerne skal stilles op til tørre. BESKYT DEM — Brug kun ABIS kondomer. I hver pakke indlagt vejledning på dansk og grønlandsk Danmarks bedste. Forlang blot 3 stk. grøn eller guld med isbjørnen. ilingnut uvgutigssior- navérsårniarit — ABISip pujutai kisisa atortåkit portat tamarmik Kav- dlunåtut kalåtdlisutdlo ilitsersutitaKarput. Danmarkime pitsauner- påt. pisiniarångavit oKdinar- tåsautit „nanortalingnik pingasunik — Korsungnik imalunit sungårlunik". 15

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.