Atuagagdliutit - 15.09.1977, Qupperneq 15

Målet er mange
små lokale systuer
De grønlandske kvindeforenin-
gers Sammenslutning arbejder
på. at der bliver oprettet systuer
under de lokale kvindeforeninger
flest mulige steder.
Kvindeforeningerne har for
ojeblikket kun én systue. Det er
den i Nuuk, og det er ikke lokal-
foreningens, men Sammenslut-
ningens. Imidlertid er der udsigt
til, at systue nr. to snart vil duk-
ke op. Det er kvindeforeningen
i Ausiait. der ønsker at starte en
systue og nu har bedt om råd
og vejledning fra Sammenslut-
ningen.
— Men for at kunne oprette
systuer, har vi behov for kurser,
siger kvindekonsulent Gudrun
Chemnitz, tidligere formand for
kvindeforeningernes Sammen-
slutning. — Vi har skrevet til
Erhvervsuddannelsen om et kur-
sus med deltagelse af kvinder fra
samtlige byer, hvor man er in-
teresseret i at starte en lokal sy-
stue. Erhvervsuddannelsen svare-
de, at vi kunne køre lokale kur-
ser under aftenskolen. Det har
vi også gjort i år, men det er
ikke tilfredsstillende for os. Vi
har behov for at mødes og ud-
veksle erfaringer, høre om nye
metoder o.s.v. Man kunne f. eks.
udmærket køre et kursus i Dan-
mark, hvor kvinderne fik mulig-
hed' for at komme ud og se sy-
stuer i funktion.
Hvis kvinderne ikke får kur-
susmuligheder, får de heller ikke
mulighed for højere løn, og så
falder kvinderne lønmæssigt bag-
ud i forhold til mændene.
Gudrun Chemnitz understreger,
at det ikke er for at tjene penge,
at kvindeforeningerne ønsker at
oprette så mange lokale systuer
som muligt. — Det er for at skabe
beskæftigelse, siger hun, men og-
så for at bevare anorakken —
det er et godt klædningsstykke,
og det er et traditionelt grøn-
landsk klædningsstykke, som vi
gerne vil bevare.
Systuen i Nuuk har til huse i
Sammenslutningens lille tilbyg-
ning til Kvindernes Hus, som ejes
af lokalforeningen. Der er ikke
meget plads. To syersker kan der
være, men ikke flere, skønt Sam-
menslutningen gerne vil have
mange flere syersker og også kan
afsætte alt, hvad der laves og
meget mere til.
— Vi syr mest anorakker, siger
de to syersker, Hansigne Grøn-
vold og Marie Heilmann. — Men
vi tager også imod bestillinger
på anorakkjoler.
Det tager mellem halvanden og
to timer at sy en anorak. De to
syersker arbejder hele dagen, og
to eftermiddage om ugen er der
åbent, så folk kan komme og be-
stille. Der afgives så mange be-
stillinger fra private, at der ikke
bliver megen tid til at sy til f.
eks. forretningerne.
— Når der er pauser i de pri-
vate bestillinger, bliver der syet
anorakker i forskellige størrelser
til Brugsen og KGH-butikken her
i Nuuk, siger Gudrun Chemnitz.
— Også Brugsen i ManitsoK er
interesseret. Jeg tror, vi kunne
afsætte mange flere anorakker,
end vi gør. Vi har endog haft
bestillinger fra andre lande, men
det kunne vi slet ikke opfylde,
slutter Gudrun Chemnitz. b.
Marie Heilmann ved symaskinen. — Marie Heilmann merssorfingmine.
Kvindeskolen skal ikke
være et politisk midtpunkt
Kvindeskolens leder Cecilie Lund om skolens op-
gaver.
Den 1. november tager det første
hold elever den ny kvindeskole
„Arnat Iliniarfiat“ i Sisimiut i
brug. Om skolens opgave fortæl-
ler dens afdelingsleder Cecilie
Lund:
— Vi skal huske, at kvindernes
skole er en afdeling af højskolen.
Lovene for Kvindeforeningernes
Sammenslutning og højskolens
vedtægter ligner hinanden meget.
I højskolens vedtægter står
bl.a. følgende, som ligger meget
tæt op ad kvindeforeningernes
love:
„Formålet er i samarbejde med
grønlandske kvindeforeninger og
andre interesserede folkelige be-
vægelser i Grønland at meddele
grønlændere almen oplysning og
undervisning, således at der i sær-
lig grad lægges vægt på at be-
vare og udvikle det grønlandske
folks fælies kultur, traditioner og
særpræg, og samtidig dygtiggøre
til en gerning i det moderne
grønlandske samfund.*1
Selve kvindeskolens opgave er
at hjælpe de unge piger, så de
kan blive dygtige husmodre.
— Mener du, at skolens opgave
må være at give et indtryk af
den gamle kultur, som mange
unge ikke har oplevet, men kun
hørt forældre eller bedsteforæl-
dre fortælle om?
Cecilie Lund: — Ja, jeg tror,
dette er meget vigtigt. En af de
vigtigste opgaver, kvindernes sko-
le har. Før i tiden kunne vi for-
tælle de unge: Det har været
sådan før i tiden. Det var sådan,
da vi var unge. — En velhavende
grønlænders hus eller stue så så-
dan eller sådan ud. — Men nu
kan vi vise dem en grønlandsk
stue. Vi kalder den elevernes sy-
stue for skindarbejde. Der kan
vi vise de unge og fortælle dem,
hvorfor det har været sådan, og
hvorfor det skal være der, og
hvordan det skal bruges.
Jeg tror det betyder meget for
de unge, at de selv kan se og
høre, hvordan det har været. Jeg
tror, at de måske får mere re-
spekt for vor gamle kultur, når
de selv ser og oplever, hvordan
det har været.
— Du er bange for, at kend-
skabet til den gamle grønlandske
kultur skal gå tabt, hvis man
ikke passer på i disse år?
Cecilie Lund: — Ja, det kan
jeg godt sige, fordi det hele er
gået så hurtigt. Men i de sidste
år kan jeg mærke, at der bliver
flere, der har mere interesse for
det gamle, måske på grund af
højskolen, skolen og den under-
visning, de har fået. Det har må-
ske hjulpet dem til at forstå disse
værdier. Jeg tror, det er en for-
del, vi har fået kvindehøjskolen
nu, hvor det lige er begyndt at
gå fremad igen.
— Hvordan synes du kvinder-
nes skole skal stille sig til det
moderne samfund udenfor? Vi
har talt om den gamle kultur.
Hvad med de nye politiske tan-
ker, der er i Grønland nu? Skal
skolen ikke beskæftige sig med
dem?
Cecilie Lund: — Jo, men jeg
tror ikke vi skal give politisk un-
dervisning på skolen. Jeg tror
ikke, man har det i sinde. Men
vi kan ikke undgå diskussioner,
og efter min mening skal vi også
fortælle de unge, hvad politik er,
fortælle dem om de forskellige
politiske partier. Men vi skal ikke
prøve at påvirke dem, at sige, du
skal have den eller den politiske
overbevisning.
Vi skal forklare og oplyse for
dem, gennem diskussioner, så de
selv kan tage stilling.
Jeg tror ikke, skolen skal være
et midtpunkt i det politiske liv
eller bruges som politisk skole.
G.U.
Ingen olie
Alle efterforskningsboringer efter
olie ud for Grønlands vestkyst
standsede i sidste uge.
Selskaberne Mobil, Arco og
Chevron, der har boret i sommer,
gik i gang med at lukke bore-
hullerne, og boreskibene og den
ene boreplatform er nu på vej
bort fra boreområdet.
Ifølge de oplysninger, der er
givet fra selskaberne, er der hver-
ken fundet spor af olie eller gas.
Konference
Den 20. september holdes i Kø-
benhavn en konference om dansk
industris muligheder for at med-
virke i de kommende års aktivi-
teter omkring olieeftersøgning og
-produktion ved Grønland.
Arrangør af konferencen er A/S
Dansk Esso, som mener, at selv-
om olieeftersøgningen ikke har
opnået positive resultater, er for-
ventningerne store.
To dyrtidsportioner
Grønlandsministeriet har med-
delt, at reguleringspristallet for
juli er fastsat til 125,3. Det vil i
praksis sige, at der udløses to
dyrtidsportioner i Grønland med
virkning fra 1. oktober. Forudløn-
nede får altså dyrtidsportionerne
den 1. oktober, mens de bagud-
lønnede får dem 1. november.
ir---------------------------
! Præmie
( 3000 kr.
■ I samarbejde med Det grøn-
landske Forlag udskriver AG
! en konkurrence om den bed-
st« farve-illustration til for-
siden af AGs julenummer
1977. Den samlede præmie
I er 3000 kr., nemlig 2000 kr.
| fra AG og 1000 kr. fra Det
| grønlandske Forlag. Beløbet
er et eengangsbeløb, der
dækker offentliggørelsen i
AG og trykning af vinder-
forslaget i 2000 eksemplarer
til salg via Det grønlandske
Forlag.
Konkur rencebetingelser-
I ne:
Det skal være et grøn-
| landsk motiv, og det skal
være i farver. Størrelsen på
originalen skal være ca. 30
cmX25 cm. Illustrationen
skal sendes anbefalet til
J AG, box 39, 3900 Godthåb.
Forslag, som modtages
efter den 10. oktober 1977
kommer ikke i betragtning
Lederen af Grafisk Værk-
sted, Emil Rosing, kunstne-
ren Hans Lynge, Poul Bay,
Det Grønlandske Forlag, og
redaktør Jørgen Fleischer,
AG. vil udgøre bedømmei-
* ses-udvalget.
AG og forlaget håber, at
| konkurrencen vil stimulere
| mange nye kunstneriske ta-
lenter til at indsende for-
■ slag.
Sisimiune „arnat i I In i arf i at “ narKup atåne åmerissarfiup tungånut åssili-
ssaK. narKup atåta silatånlpoK ungalussaK amernut inerfit panertitsiniar-
dlune inigssIneKartarfigssåt.
Kvindeskolen i Sisimiut — fotograferet fra den side, hvor skindbered-
ningskælderen findes. Ud fra kælceren ses en indhegning, hvor skind-
rammerne skal stilles op til tørre.
BESKYT DEM —
Brug kun
ABIS kondomer.
I hver pakke indlagt
vejledning på dansk og
grønlandsk
Danmarks bedste.
Forlang blot 3 stk.
grøn eller guld
med isbjørnen.
ilingnut uvgutigssior-
navérsårniarit —
ABISip pujutai kisisa
atortåkit
portat tamarmik Kav-
dlunåtut kalåtdlisutdlo
ilitsersutitaKarput.
Danmarkime pitsauner-
påt.
pisiniarångavit oKdinar-
tåsautit „nanortalingnik
pingasunik —
Korsungnik imalunit
sungårlunik".
15