Atuagagdliutit - 15.09.1977, Page 26

atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartar
Har ingen mildere svar
Jeg har tidligere skrevet et læ-
serbrev, „Lad være at opføre jer
som uartige drenge", som Siu-
mutterne åbenbart har taget me-
get alvorligt. Hermed vil jeg ger-
ne besvare de indlæg, der har
været siden.
ArKaluk Kristiansen, Tiniteid-
låK, skrev, at han gerne vil have
et mildt svar. Han skrev, at han
er en dreng på 17 år, som sym-
patiserer med Siumuts politik.
Han spurgte, hvorfor jeg skrev
så egoistisk. Tværtimod. Jeg er
ikke den eneste, der er modstan-
der af Siumut. Vi har mange
grønlandske landsmænd, som er
imod deres politik, idet vi mod-
standere kritiseres, fordi vi går
ind for rigsfællesskab med Dan-
mark.
Så var du inde på den nye ret-
SPAR PENGE
HOS DERES BILLEDBUTIK
PÅ FREMKALDELSE AF
DERES FILM
NB! Hurtig levering!
(2-3 dage plus forsendelse)
RETURPOSE FØLGER
HVER LEVERING
NV-Foto
FREDERIKSBORGVEJ 84
2400 KBH NV.
Winga 25
7,50 X 2,80 m, med Volvo
Penta 23 eller 35 HK diesel.
Med eller uden sejlrig.
Winga 30
9,00 3,00 m, med Volvo
TMD 40 — 124 HK diesel —
Fart indtil 16 knob. Skrue og
ror. Beskyttet af meget solid,
køl.
Skriv efter brochurer.
Forhandler på Grønland sø-
ges.
sna MARINE AS
MARKVÆNGET ■* 2791 DRAGØR
Telelon (01 - 53 05 73
skrivning, som jeg havde angre-
bet stærkt. Den har godt nok
ingen forbindelse med Siumut,
men lad mig besvare også det.
Ja, sålænge jeg lever, og så-
længe det grønlandske sprog ek-
sisterer, vil jeg forsvare den ret-
skrivning, som jeg har lært fra
min barndom. Der er stadig væk
mange bosteder, hvor den gamle
retskrivning anvendes og forsva-
res. Hvis vi skal skrive vort
sprog, kan vi ikke benytte så
barnedialektagtig skriftsform som
den nye. Den nye retskrivning
kan sammenlignes med kunstige
blomster, der er fremstillet til
pynt. Jeg kan oplyse, at der ikke
findes et folk i verden, som no-
gensinde har haft så håbløs en
retskrivning som den. Skal vi
frem, bør vi ikke benytte os af
moderne ting, som er lavet i hast-
værk. Vor retskrivning, der er
lavet af Samuel Kleinschmidt og
siden korrigeret af andre, vil man
ødelægge, fordi lærerne ikke gi-
der undervise deres elever i bru-
gen af den, da de ikke vil have
besvær med undervisningen.
Havde man ikke skældt ud på
ældre mennesker, havde jeg ikke
skrevet, „at man skal holde op
med drengestreger". Vi er klar
over, hvor lidt ungdommen har
til overs for den ældre genera-
tion. Tanker, som fremføres, ta-
ges for noget gammelt. Noget,
som kan have været til gavn for
de unge at lære af. Da vi var
unge, havde vi stor respekt for
de ældre, da vi var vel vidende
om, at vi også engang ville blive
ældre, og at det ville være til
gavn for os, hvis vi følger de æl-
dres råd. Vi har heller ikke op-
levet skuffelse herover.
Du prøvede at omtale forhol-
dene i 1950-erne og årene før,
uden anelse om, hvordan forhol-
dene var dengang. I dag får ung-
dommen så gode lønninger, at de
får alt det, de kommer i tanker
om, uden selv at skulle pukle
for det. Bland dig uden om ting,
du ikke har forstand på, dreng.
Du spurgte hvad jeg helhjertet
går ind for, og du skrev måske
spiritus?
Da vi var unge, vidste vi ikke
engang, hvad spiritus er for no-
get. Men ungdommen i dag er
spiritussens slaver. Kan disse
unge, vi sætter vor lid til i frem-
tiden, fortsætte på den måde?
Spiritussen nedbryder den grøn-
landske samfund, både med køns-
sygdomme o. a., meget hurtigere
end alle andre samfund. Mange
gamle er gjort ulykkelige, så
ingen oppe i årene ikke kan be-
nægte det. Jeg drikker spiritus
som ethvert andet menneske. Da
jeg har konstateret, hvilken ska-
de spiritussen forvolder, ville jeg
have forbudt den, hvis jeg havde
haft politisk myndighed.
Du håbede, at få et mildt svar.
Men dit brev er i den grad præ-
get af ungdommelig uartighed, at
jeg skriver det som irettesættelse.
Vi vil allesammen have en bed-
re fremtid til ære for vort kære
land og rigsfælle Danmark. Hil-
sen.
Stephen Petersen.
Afslutning: Jeg vil spørge AG,
hvorfor man har medtaget så
uartigt et brev, som det, jeg nu
har besvaret. Er det sådan, at AG
er for Siumut? Og så havde man
endda oversat indlæggene til
dansk, for at nedværdige mig.
(Forkortet, red.).
AG holder hverken med Siu-
mut eller Atåssut. Derfor har folk
fra begge lejre mulighed for gen-
nem AG at komme med deres
synspunkter. Debatindlæg fra læ-
serne — også fra „skarnsknægte"
— bringer vi, bare det ikke er
injurier.
Red.
Flyt NarssarssuaK
Vi ved nu alle, hvordan landings-
banen ved Nuuk skal anlægges
— nemlig på den kortest mulige
tid, selvom man har talt om at
anlægge en lufthavn ved Nuuk
i efterhånden mange år. Nu skal
den være færdig til en bestemt
tid. Er det sådan, man planlæg-
ger på længere sigt?
Anlæggelsen af lufthavnen be-
tyder også nedskæringer på an-
dre anlægsopgaver for at skaffe
de fornødne penge til udgifterne
til lufthavnen. En sådan admini-
stration er en skændsel for ar-
bejdsløsheden i Grønland.
Hvorfor skal man hele tiden
fortsat holde fremtidige arbejds-
pladser udenfor samfundet? For
at skaffe arbejde til europæerne?
I den sydligste del af landet
skaber en stadig større arbejds-
løshed voksende problemer. Ung-
dommen vokser op til arbejds-
løshed og er tvunget til revolu-
tionære håndgribeligheder for at
blive hørt af hyndighederne.
Lufthavnen i NarssarssuaK bør
flyttes til en af de tre sydgrøn-
landske byer. Det kan ske på
følgende måde: Man bevilger
hvert år penge til et antal arbej-
dere fra de tre sydlige kommu-
ner, så de kan beskæftiges med
planering og byggemodning — f.
eks. i fem år eller mere. I løbet
af dette tidsrum uddanner man
det nødvendige antal specialister
indenfor lufthavnsfagene, så de
lige kan flytte ind, når lufthav-
nen er færdig. Således kan ar-
bejdsløse selv skabe en blivende
beskæftigelse.
Der er ingen tvivl om, at myn-
dighederne, når lufthavnen i
Nuuk bliver færdig, vil sige: Her
kan I arbejde, og de, der gerne
vil arbejde her, vil få at vide, at
de skal kunne engelsk og have
mange andre kundskaber for at
kunne få arbejde. Eftersom man
ikke har uddannet nogen, er der
ingen, der kan melde sig, fordi
de mangler de fornødne kund-
skaber. Så vil man sige, at grøn-
lænderne ikke vil arbejde.
Man må enten i Kangerdlug-
ssuaK eller i NarssarssuaK uddan-
ne nogen, som kan beskæftiges i
Nuuk.
Hvem er det, der har de største
og mest økonomisk givende stil-
linger i de eksisterende lufthavne
og baser? Hvem er det, der va-
sker gulvene, og hvem er det,
der vasker op i kokkenerne?
Man må planlægge på længere
sigt, så man afskaffer disse for-
hold.
Peter Ostermann.
PERSISKE TÆPPER
EN FRYD FOR ØJET — EN GOD INVESTERING
Vort store lager af finere, håndknyttede, orientalske tæpper
giver Dem mulighed for at erhverve et værdifuldt tæppe til en
rimelig pris. Varerne er fri for told og moms — vi sender
gerne udvalg.
Skriv blot til os i hvilken retning
Deres ønsker går med hensyn til pris-
lag, størrelse og farver.
GOTHA TÆPPER As
\
FINERE PERSISKE TÆPPER EN GROS OG DETAIL
GOTHERS
GADE 43
1123
Københ. K.
(01) 13 50 61
Lastvogne
Volvo - Skive
Vi har altid 30—50 klargjorte vogne på lager til omgående
levering gennem KGH.
Vognene er efterset og repareret på eget værksted.
Skriv efter vores brugtvognsliste, der informerer om lager-
værende mærker, årgang og pris.
Har De et ønske om et bestemt mærke, så løser vi opgaven
og garanterer Dem en kvalitetsmæssig og reel behandling.
Autorieret Volvo-forhandler: Salgskonsulent:
A/S K. DAHL PEDERSEN Chr. Vester
Viborgvej 2 Tlf. 07-72 23 45
78.00 Skive Karl J. Thomsen
Tlf. 07-52 25 55 Tlf. 07-53 59 27
Gronlandsposten ønsker at
bringe et stort antal læserbre-
ve liver uge. Derfor beder vi
om, at indsenderne skriver
meget kort. Hvis læserbrevene
er mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nodt til at for-
korle dem. Vi offentliggør ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedet for navn.
Send dit indlæg til: Grøn-
landsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
Spørgsmål
gennem AG
Jeg vil her gennem AG rette et
spørgsmål til Kommunernes
Landsforening, til tilsynsrådet for
landsrådet og til alle bygderåd:
Jeg har flere gange taget ini-
tiativ til at komme til klarhed
over, om bygderådsmedlemmer
kan få godtgjort tabt arbejdsfor-
tjeneste for den tid, de deltager
i bygderådsmøder. Men indtil nu
har jeg ikke fået nogen klar be-
sked, til trods for det gode svar,
Ado Lynge kom med i fjor i en
udtalelse i radioen. NarssaKS
landsrådsmedlem har nu oplyst
overfor mig, at hvis vi mister
-indtjening på grund af vores
bygderådsarbejde, skal vi have
det mistede refunderet. Derfor vil
jeg anmode de ovennævnte in-
stanser om at undersøge denne
sag.
Bygderådsmedlem
Jens Skifte
Agdluitsup-på.
Hvad er der
i vejen
med de store
danskere
Vi ved alle, at vort land er et ud-
viklingsland og derfor bliver be-
handlet som sådan — f. eks. in-
vesterer staten store beløb i ud-
viklingen. Et af udviklingens
kendetegn er de mange arbejde-
re, der importeres til landet fra
Danmark for at hjælpe med i ud-
viklingen.
Lønningerne i vort land er ikke
høje. Der er arbejdsløshed og bo-
ligmangel. Alle disse problemer
skal klares med statens investe-
rede penge. De udsendtes lønnin-
ger, bolig, ferier og andet bliver
også taget fra denne investering.
Det er i de sidste år blevet me-
re og mere almindeligt, at de ud-
sendte strejker for at få mere i
løn. Så længe udgifterne til de
udsendte bliver højere og højere,
er det klart, at investeringsbelø-
bene til arbejdspladser, boliger og
andre helt nødvendige ting bliver
færre og mindre.
Mon det er den danske måde
at tjene penge på? — Hele tiden
at nævne vort land som et ud-
viklingsland og bare tjene penge
på det? Vi er måske uvidende
om, at udsendte danskere i andre
udviklingslande også strejker.
Peter Ostermann.
26