Atuagagdliutit - 15.09.1977, Page 29

kalåtdlit inusugtut av-
dlanit imernerungitdlat
kalåtdlit inusugtut imigagssartor-
tarnerat nunane avdlane inusug-
tut imigagssartortarnerånit niki-
ngavatdlangilaK. tamåna takuti-
neKarpoK rr.isigssuinikut, Kalåt-
dlit-nunåne K’åumarsainermik
Kåtuvfiup ingerdlåsimassåne i-
nusuglut 600 migss. igdlcKarfing-
ne tatdlimanitut nunaaarfitdlo a-
ngisut mardluk misigssuivfigalu-
git. misigssuineK ingerdlåneKarsi-
mavoK 1976-ip nålernerane inu-
suglutdlc 11-nit 18-inut ukiugdlit
misigssuivfigineKarsimåput. iner-
nera månåkut atuagårångcrdlune
sarKumerpoK.
nauk Kalåtdlit-nunåne inusug-
tut imigagssartortarnerat avdlanit
avdlauneruvatdlångikaluartoK,
taimåitoK misigssuinerup takuti-
pai nikingåssutimininguit Dan-
markimut sanigdliussinerme:
— Kalåtdlit-nunåne nukagpiar-
Kat niviarsiarKatdlo imigagssamik
atuissarnerat nikingångingajavig-
pcK, Danmarkime niviarsiarKat
nukagpiarKanit amerdlanerujug-
ssuit imigagssartortångitdlat. Ka-
låtdlit-nunåne nauk angajorKåt
imertångikaluartut, Kitornait i-
mertarput., Danmarkimile imåi-
pcK, angajorKåt ilerKue Kitornat
ilerKuinut aulajangissussartoru-
jugssuvdlutik. kisalo åma ma-
lungnarpoK, Kalåtdlit-nunåne i-
nusugtut Danmarkimingarnit pi-
årnerulårtumik imertalersartut,
taima CKarpoK GOF-ime konsu-
lente Jens Erik Andersen, misig-
ssuinermik ingerdlatsissusima-
SSOK.
CKarpoK, misigssuisimanermi-
gut ilisimatutut suliniarssarisi-
manane, misigssuiniarsimavdlu-
nile, GOF-ip påsissutigssånik su-
kut imigagssamik påsisitsiniaine-
rup autdlartinigssånut.
misigssuineK ingerdlåneKarsi-
mavoK inusugtuarKat aperKutinik
36-nik akiuisitdlugit imersugag-
ssamltunik, pingårtumik atuarfit
ungdomsklubitdlo avirutigalugit
a vguarneKarsimassunik.
påsinarsivoK, inusugtuarKat 80
prccentisa migss. imiårartcrtartut
imigagssartordlutigdlo, 30 procen-
titdlo kisimik angnertumik atui-
put.
amerdlanerit autdlartitarsimå-
put imertalerdlutik 14-inik ukic-
Kalernermingne — ilaitdle sule
Kulinik ukioKaleratik. inusugtut,
imertånginerartut, ilamingnit su-
jugdliuvdlutik OKåtårsimassugu-
narput. 17-inik ukioKalerdlutik
tamangajangmik oKåtårsimavåt
imerneK.
niviarsiarKat nukagpiarKatdlo
imigagssartortarnerat nikingångi-
ngajavigpoK. malungnalårpoK nu-
kagpiarKat niviarsiarKanit sujug-
dliulårdlutik OKåtårissarsimassut,
kisiånile 15—16-inik ukicKalerå-
ngamik åssigilersarput, 17-inigdIo
ukioKalerneråne niviarsiarKat nu-
kagpiarKanit amerdlanerulårtut i-
migagssartortarput.
inusugtuarKat imernerussarta-
gåt tåssa imiårKat. ikigtuinait 5-
malo angajugdlinangajåt imigag-
ssanik kimigtunik pissarsimåput.
inusugtuarKat amerdlanerssait
ikingutimingne imigagssartortar-
simåput. angerdlarsimavfit atau-
siåkåt inusugtuarKat imigagssar-
tcrfigissarsimavait — inusugtuar-
Kat 14—15-inik ukiugdlit 10 pro-
centisa migssinge angerdlarsi-
mavfingme imertarsimåput.
misigssuinerup påsitipå, pisi-
niarfit inatsisit piumassarissåt
maligtarsimagaif imiårKanik imi-
gagssanigdlc 18 inordlugit ukiu-
lngnut tunissaKåsanatik. nukag-
piaiKat 7 procenté niviarsiarKat-
dlc 2 procentinait OKarput pisi-
niart'ingne pisisinaussarsimavdlu-
tik.
kisitsisit angnerulårput, sutor-
niartarfingne pisitineKarsinau-
ssarneK pineKarångat, nauk tåu-
kua pisiniarfigtutdle pissugssauv-
feKaraluartut 18 inordlugit ukiu-
lingnut lunissisanatik. 14—15-inik
ukiugdlit 5 procentisa migssinge
sutorniartarfingne sutortineKar-
tarsimåput, kisitsisitdle 16—17-
inut ukiulingne 30 procentiuput.
14—15-inik ukiugdlit ilait OKar-
put sutorniartarfingne åssigissåi-
nilo sutortarsimavdlutik, tåukua-
le 5 procent inorpåt.
igdloKarfit misigssuivfiussut i-
låt „igdloKarfigssuvoK11 ■— tåssa-
nilo inusugtuarKat 16—17-inik u-
kiugdlit 50 procenté, igdloKarfiup
tåussuma sutorniartarfine sutor-
tineKartarsimåput.
misigssuinermut ilauvcK åma
aperKut, inusugtuarKat avdlanik
ikiarorn artunik sutcrtarsimaner-
sut imigagssåungitsunik (sordlc
hash, naimårniartagkatdlo av-
dlat). 12—13-inut ukiugdlit 5 pro-
centé, 14—15-inik ukiugdlit 10
procenté 16—17-inigdlc ukiugdlit
15 procenté avdlatut ikiarorniar-
tarsimåput.
Jens Erik Andersen misigssui-
nerminut atatitdlugo agdlagpoK
sordlur.a inusugtut imigagssar-
lortartut amerdlanerussut avdla-
nik ikiarorniuteKartartut, imigag-
ssartugagssatik ardlånik perKute-
Kartumik migdligångata. tungavi-
gå ilåtigut tamåkua ikiarornarsi-
naussut, pigssarsiariuminarne-
rungmata (amerdlasorpagssuarti-
gut pisiniarfingne akikitsumik pi-
siagssaussarput), imalunit inusug-
tuarKat isumaKarsimåput, tamå-
kua tCKunartut angajorKåming-
nut tcrKorternerusinaugitik.
misigssuinermit påsitineKångi-
laK, toKunartut sut inusugtuarKat
atortarsimaneråt. Jens Erik
Andersen oKarpoK, nautsorssuti-
gissariaKarunartoK, Kalåtdlit-nu-
nåne haship nalinginaulernera,
pingårtumik igdloKarfingne angi-
nerne. isumaKarpugutdle nangi-
poK, inusugtuarKat anginerussut
pujoi tarniarnerussartut — amer-
dlanertigut imaKa 18 sivnerdlu-
git ukiugdlit.
inusugtuarKat amerdlangåtsiar-
tut imingernavérsåKatigingne i-
malunit inusugtut peKatigigfine
sutcrnavérsåKatigingnut agtuma-
ssune ilaussortaussarput. misig-
ssuinertigut påsineKarpoK, inu-
sugtuarKat 12-init 15-inut ukiug-
dlit 35 procenté taimåitune peKa-
tigigfingne ilausscrlaussut., 16-17-
Jens Erik Andersen, GOF, misig-
ssuissusimassoK inQsugtut imer-
tarnerånik.
Jens Erik Andersen, GOF, der har
foretaget undersøgelsen om de
unge og spiritus.
inutdlo ukiulingne 15 procent
migssiliordlugo. tåssa malungnar-
Pck, imingernavérsåKatigit ilau-
ssortatik inusugtut uningatikumi-
nåitikåt. igdloKarfit misigssuivfi-
gineKartut ilåne inusugtut 70 pro-
centé nalur.aerput, imingernavér-
såKatigigfingnut ilaussortauvdlu-
tik, imertartunut.
angajorKåt pinginavérsårnerå-
nut tungatitdlugo påsinarsivoK,
igdloKarfingne anginerne pina-
vérsårtut ikingnerussut. misig-
ssuineK maligdlugo Kalåtdlit-nu-
nåne angerdlarsimavfit tamar-
miussut 50 procentine angajorKåt
igdlugigdlutik igdluatungålunit i-
mernavérsårtussartcK. angerdlar-
simavfit 25 procenté sivnerdlugit
angajorKåt tamarmik imemavér-
sårtuput. påsinarsisimavoK, tai-
neKarsinaussumik ■ åssigingissute-
Kångitsut, inusugtuarKat anger-
dlarsimavfisa imertartunere i-
mertartunginerilunit, inusugtuar-
Kat imigagssartortarnerånut.
b.
Grønlands ungdom drikker
ikke mere end andre unge
Den grønlandske ungdoms spiri-
tusforbrug svarer nogenlunde til
forbruget hos unge i andre lande.
Det viser en undersøgelse, som
Grønlands Oplysnings Forbund
har foretaget blandt cirka 600
unge i fem byer og to større byg-
der. Undersøgelsen blev foretaget
i slutningen af 1976 og omfattede
unge i alderen fra 11 til 18 år.
Resultatet foreligger nu i form
af en lille bog.
Selvom spiritusforbruget blandt
de unge i Grønland ikke er væ-
sentligt anderledes end alle an-
dre steder, viste undersøgelsen
dog nogle få forskelle f.eks. sam-
menlignet med Danmark:
— I Grønland er der næsten
ingen forskel på drenges og pi-
gers spiritusforbrug, mens der i
Danmark er mange flere piger
end drenge, der ikke drikker.
Selv om forældrene i Grønland
er afholdende, drikker børnene
alligevel, hvorimod det i Dan-
mark er sådan, at forældrenes
vaner har stor indflydelse på bør-
nene. Endelig er der en tendens
til, at de unge i Grønland begyn-
der at drikke en lille smule tid-
ligere end i Danmark, oplyser
GOF-konsulent Jens Erik Ander-
sen, der har foretaget undersø-
gelsen.
Han siger, at den ikke er et
forsøg på at lave et videnskabe-
ligt stykke arbejde, men derimod
et forsøg på at lave en under-
søgelse, GOF kan bruge til at
finde ud af, hvor der skal sættes
ind med spiritusoplysning.
Undersøgelsen er foretaget ved,
at de unge besvarede 36 spørgs-
mål på et spørgeskema, som for-
trinsvis er uddelt gennem skoler
og ungdomsklubber.
Det viser sig, at godt 80 pro-
cent af de unge drikker øl og
spiritus, mens kun 30 procent af
de unge har et stort forbrug.
De fleste er startet med at
drikke i 14 års alderen — nogen
dog før de fyldte 10 år. De unge,
som opgiver, at de ikke drikker,
har tilsyneladende prøvet at drik-
ke tidligere end de øvrige. Som
17-årige har praktisk talt alle
prøvet at drikke.
Der er næsten ingen forskel på
drenges og pigers spiritusforbrug.
Der er en svag tendens til, at
drengene begynder at drikke lidt
før pigerne, men ved 15-16 års
alderen er der lidt flere piger end
drenge, som drikker.
Det, de unge drikker mest af,
er øl. Det er kun få og for det
meste kun de ældste, som drikker
stærk spiritus.
Langt størstedelen af de unge
drikker hos kammerater. Der er
enkelte hjem, hvor de unge drik-
ker — cirka 10 procent af de 14—
15-årige drikker i hjemmet.
Undersøgelsen . viser, at butik-
kerne stort set opfylder loven om
ikke at sælge øl og spiritus til
unge under 18 år. 7 procent af
drengene og kun 2 procent af
pigerne opgiver, at de selv køber
spiritus i butikkerne.
Tallene er lidt højere, når det
drejer sig om at få serveret på
restauranter, som har samme
forpligtelser som butikkerne med
hensyn til unge under 18 år. Der
er cirka 5 procent af de 14—15-
årige, der har fået serveret på re-
stauranter, mens tallet for de 16—
17-årige er 30 procent. Der er
nogle 14—15-årige, som opgiver
at de drikker på restauranter og
lignende, men det er under 5 pro-
cent.
En af de undersøgte byer er en
„storby" — og her er der ialt 50
procent af de unge på 16—17 år,
som har fået serveret i denne bys
restaurationer.
Undersøgelsen omfatter også et
spørgsmål om, hvorvidt de unge
har prøvet andre berusende stof-
fer end spiritus, (hash, forskellige
lugtestoffer m.v.). Der er under
5 procent af de 12—13-årige, 10
procent af de 14—15-årige og 15
procent af de 16—17-årige, som
har prøvet alternative rusgifte.
Jens Erik Andersen skriver i
undersøgelsen, at noget kunne
tyde på, at de unge, som drikker
spiritus, i flere tilfælde benytter
andre rusgifte, hvis deres spiri-
tusforbrug bremses på en eller
anden måde. Baggrunden er en-
ten at disse rusgifte er lettere at
få fat på (de kan i mange tilfælde
købes i butikker for en meget bil-
lig pris), eller at de unge mener,
at de lettere kan skjule disse
giftstoffer for deres forældre.
Det fremgår ikke af undersø-
gelsen, hvilke giftstoffer de unge
bruger. Jens Erik Andersen oply-
ser, at man nok må regne med,
at hash er ved at vinde indpas i
Grønland, først og fremmest i de
store byer. Det er dog vores ind-
tryk, fortsætter han, at det især
ryges af de lidt ældre blandt ung-
dommen — i de fleste tilfælde
formentlig af unge over 18 år.
Ret mange unge er medlem af
en afholdsforening eller en ung-
domsforening tilknyttet en af-
holdsforening. Af undersøgelsen
fremgår det, at cirka 35 procent
af de unge fra 12 til 15 år er med-
lemmer af sådanne foreninger,
mens tallet for de 16—17-årige
kun er cirka 15 procent. Der er
altså en tendens til, at afholds-
foreningerne ikke kan holde på
de unge. For en af de undersøgte
byer var der i øvrigt 70 procent
af de unge, som oplyste, at de er
medlemmer af en afholdsfore-
ning, der drikker.
Med hensyn til forældrenes af-
holdenhed viste det sig, at der er
færrest afholdende i de store by-
er. Ifølge undersøgelsen er i me-
re end 50 procent af alle hjem i
Grønland enten begge forældre
eller den ene af forældrene af-
holdende. I mere end 25 procent
af alle hjem er begge forældrene
afholdende. Det viste sig, at der
ikke er nogen nævneværdig for-
skel på de unges spiritusforbrug,
uanset om de kommer fra hjem,
hvor forældrene er afholdende
eller ikke.
To omkom
ved brand
I Agto omkom fornylig to men-
nesker, da et beboelseshus ned-
brændte.
De to omkomne er den 36-årige
fisker Adolf Karlsen — kaldet
Ado — og den 35-årige brand-
assistent Benjamin Joelsen.
Branden opstod om natten, og
årsagen er endnu ikke klarlagt.
Men meget tyder på, at branden
skyldes cigaretrygning i husets
stueetage, oplyses det.
29