Atuagagdliutit - 06.04.1978, Page 3

&TOMMBMOTH ©
GRØN LANDSPOSTEN
årKigssuissoKarfik annonceltssarfigdlo (Kalåtdlit-nunåne): Postbox 39, 3900 NQk. Tlf.
2 10 83. Postgiro 0 85 70. agdiagfiup angmassarfé atausingornermit tatdlimångorner-
mut nal. 9—12 åma 13—17. igdloKarfingmit annoncelinermut tuniussivigssaK kingug-
dleK: kingusingnerpåmik mardlungorneK sarKumerfigssaK sapåtip akunera sujorKut-
dlugo. akissugssauvdlune årKigssuissoK: Jørgen Fleischer. naKltarfia: Kujatåta na-
Kiterivia.
Annonceafdeling i Danmark: Harlang &. Toksvig Bladforlag A/S, Dr. Tværgade 30,
1302, København K, tlf. (01) 13 86 66. Telgr.adr.: HARFENCO. Annoncechef Børge
Bruel. Redaktion i Danmark: Jørgen Holst Jørgensen, Dr. Tværgade 30, 2. sal. 1302,
København K, telefon (01) 15 95 91, telex 1 58 05 agpres dk. Redaktion og annonce-
afdeling i Grønland: Postbox 39, 3900 NOk. Tlf. 2 10.83. Telex 9 06 31. Postgiro
6 85 70. Åbningstider for kontoret på Sdr. Herrnhutvej: Mandag-fredag kl. 9—12 og
13—17. Indleveringsfrist for lokalannoncer: Senest tirsdag ugen før udgivelse. —
Ansvarshavende redaktør: Jørgen Fleischer. Tryk: Sydgrønlands Bogtrykkeri.
sunauna
taissfssutigfsagigput?
Vi skal ikke gøre som
overstadige slædehunde
Hjemmestyrekommissionens model er alt for om-
fattende og er en fare for hjemmestyrets heldige
start. Af Jørgen Fleischer
— soruna hjemmestyrimut tunga-
ssut nunavtine taima nipaersåru-
nexarsimatigissutdlusox? anersau-
na påsineKavigsimångila suniarto-
KarnersoK? ilumorpox hjemmesty-
reKalernigssaK oxatdlisaulersi-
mangmat 1972-imitdle, kisiånile
aitsåt Kåumatit Kavsikagtåinånguit
matuma sujornagut tusarparput
hjemmestyrip ilusigsså, sulilume
hjemmestyrimik isumaliutigssissut
nunavtinut ångusimångilax.
xinersissartut inuinaussugut må-
nåkut paitsunganartiparput suna
taississutigisanerdlutigo. hjemme-
styrimuna erxunexarnigssånik au-
lajangernigssaK tamatumane pine-
KartoK? imalunit taississutiginiar-
nerparput nunavtine hjemmestyre-
Kalernigssamik atautsimttitaussut
sujunersutåt?
kalåtdlit KanoK amerdlatigissut
uvdlumikut ilisimarxigsårpåt hjem-
mestyrimik inatsisigssamut suju-
nersut, tåunaugunartoK taississuti-
gissagssarput?
J. F. Hvorfor har der været så stille
omkring hjemmestyreproblematik-
ken i Grønland? Der er noget, der
tyder på, at folk ikke har fattet
rigtigt, hvad det hele går ud på.
Det er rigtigt, at diskussionen om
hjemmestyre har Stået på siden
1972, men det er ikke mere end
ganske få måneder siden, vi fik
kendskab til hjemmestyremodellen.
Og hjemmestyrebetænkningen er
endnu ikke nået frem til Grønland.
I øjeblikket er den jævne vælger
i vildrede med, hvad man skal
stemme om. Er det principbeslut-
ningen om indførelse af hjemme-
styre, det gælder? Eller skal man
stemme om kommissionens' forslag
til en hjemmestyreordning i Grøn-
land?
Hvor mange grønlændere har i
dag fuldt kendskab til det hjemme-
styrelovforslag, som afstemningen
formentlig vil dreje sig om?
Det er på tide, at der kommer
letfattelige informationer, så vi
alle kan blive klar over, hvad det
drejer sig om.
Forsøg på at skabe debat har
ikke fænget. Men det er nødven-
digt, at der nu kommer skred i den
længe efterlyste hjemmestyredi-
skussion. Her er der ikke råd til
at praktisere den vanlige grønland-
ske filosofi, nemlig at man ryster
på hovedet og siger: Men de an-
dre er jo klogere end mig. Der er
ingen brug for min mening!
Jo, der er i høj grad brug for
den jævne vælgers mening. Og
den skal komme frem nu! Og man
skal ikke være bange for at komme
frem med misforståelser. Det er jo
dem, som først og fremmest skal
feje usikkerheden omkring hjem-
mestyreforslaget af vejen. Misfor-
ståelser er jo som bekendt til for
at de skal blive rettet.
pivfigssångorpoK naitsunik påsi-
narsagkanik tusardlernexarnigssa-
mut, suniartoKarnersoK tamavta
påsivdluarniåsagavtigo.
OKatdlititseriartaraluarnerit tuni-
lutarsimångitdlat. pissariaxalerpor-
dle pinialussåginarane pimorut-
dlugule måna oxatdlltoxalernig-
sså. kalåtdlit pissarnivtitut iliuså-
ngilagut, tåssa ileximisåriardluta
oxardluta: avdlat uvavnit silatune-
ruput, uvanga isumaga tusartitaria-
xångilax.
någgalunit, xinersissartut inui-
nait isumåt atorfigssaxartinexa-
xaox. sarxumertariaxarpordlo må-
nåkut! ånilångatigissariaxångilar-
dlo påsinerdluinernik sarxumiiissi-
nigssax. tamåkume årxingnexar-
tugssåuput tamanitdlo angnermik
perxutaussugssauvdlutik hjemme-
styrexalernigssamik nalornissdrne-
rit ptagaunigssånut.
ukiup agfå tugdligssax atorniar-
tigo suna taississutigisanerigput
påsingnigdluinarnigssamut.
Lad os bruge det kommende
halve år til at blive fuldt klar over,
hvad vi skal stemme om.
Nu enighed om ny
overenskomst for
sygeplejerskerne
Nøjagtig et år efter, at den gamle
overenskomst udløb, nåede grøn-
landsministeriet og Dansk Syge-
plejeråd til enighed om en ny
overenskomst for 80-85 sygepleje-
assistenter ved det grønlandske
sundhedsvæsen. Udsendte assi-
stenter får en generel lønfrem-
gang på ca. 12 pct. på alle løn-
trin. Hjemmehørende assistenter
får en generel lønfremgang på
kun 2 pct., til gengæld reguleres
de såkaldte ulempeydelser såle-
des, at de hjemmehørende på det-
te område får en større lønfrem-
gang end de udsendte.
I den ny overenskomst foren-
kles ulempeydelserne, samtidig
med, at taksterne stiger væsent-
ligt. I den gamle overenskomst
var der forskel på taksternes
størrelse mellem udsendte og
hjemmehørende. Denne forskel
ophæves, og det er denne om-
stændighed, som efter ministeri-
ets oplysninger giver en særlig
lønfremgang for de hjemmehø-
rende, fordi ulempeydelserne nor-
malt udgør en betydelig del af de
samlede månedsløn.
I grønlandsministeriet regner
man med at have den ny overens-
komst klar til underskrift om kort
tid, således at overenskomstens
bestemmelser kan træde i kraft
senest 1. juni. Samtidig skal der
ske en lønregulering tilbage til 1.
april i fjor.
I løbet af efteråret skal vi stem-
me om hjemmestyrekommissio-
nens model til en hjemmestyre-
ordning i Grønland. Vi skal stem-
me om vi i starten ønsker at
overtage 11 anliggender, og om
17 forskellige opgaver — nogle
meget store — skal lægges under
hjemmestyrets regi inden der er
gået fem år.
Det er en alvorlig sag at skulle
tage stilling til en så vidtræk-
kende beslutning. Det vil være
noget andet, hvis vi bliver spurgt:
Ønsker I hjemmestyre? Hen så-
dan vil spørgsmålet ikke lyde.
Nej, vi skal som sagt stemme om
hjemmestyrekommissionens be-
tænkning. Og det er noget helt
andet.
Jeg mener, at vor rolle, hvad
pligter og ofre angår, bliver for
ubetydelig til, at vi kan acceptere
hjemmestyre på de betingelser. Vi
kan ikke udfylde hjemmestyrets
rammer, og det bliver aldrig vort
eget.
Det ser ud til, at Danmark vil
anbefale hjemmestyrebetænknin-
gen. Det er sikkert også fristende
for Danmark. Vi har i snart man-
ge år beskyldt Danmark og dan-
skerne for at være ophavsmænd
for de mange skæve forhold i
Grønland. Det vil ikke undre mig,
om Danmark vasker sine hænder
og siger: — Her er pengene, klar
jer selv. Går det skidt, er det ik-
ke os, men jer!
Men sådan bør man ikke tale,
og jeg har ingen ret til at tage
modet fra os, nu da danskerne
endelig har fattet tillid til os. Vi
kan ikke blive ved med at tro,
at vi ikke kan. Tænk på vore
forfædre, de havde selvstyre! —
Der er sikkert mange, som tæn-
ker det.
Det er rigtigt, at vore forfædre
havde selvstyre uden indblanding
udefra. Men de havde det som
pladsfæller og ikke som en hel
nation. I dag kunne vi også sag-
tens klare os på de gamle betin-
gelser.
Men vi må ikke glemme, at
grundlaget for vor eksistens og
hele samfundsstrukturen er helt
anderledes i dag end dengang. Vi
er ikke længere sælfangere op-
delt i hundreder af små selvsty-
rende samfund. Vort samfund er
i dag en del af den vestlige civi-
lisation med dens forskelligartede
funktioner.
Vi skal indføre hjemmestyre
som ét samfund, og vi må huske
på: Intet land kan i dag eksistere
uden kontakt udadtil.
Vore forfædres selvstyre og det
kommende hjemmestyre er to
ting, som ikke har noget med hin-
anden at gøre.
Vi skal indføre hjemmestyre
med dansk kapital og dansk ar-
bejdskraft. Og det kan man som
grønlænder ikke være særlig stolt
af. Vi ved alle, at nok så lille en
ting, man har kæmpet for, er me-
re kær og tilfredsstillende end
selv noget stort, man er kommet
sovende til. Man er stolt af fore-
tagender, man selv bekoster og
driver. Men man er flov over alt
for store gaver. De bliver aldrig
ens eget.
Vi ved, at Danmark aldrig har
nægtet os noget. Men det er ikke
betryggende med et hjemmestyre,
som helt er prisgivet Danmarks
godgørenhed. Hvis der sker noget
uforudset — hvad så?
Hvor skønt vil det ikke være,
om vi kunne fremskaffe tilstræk-
keligt mange kvalificerede grøn-
lændere til at få hjemmestyret op
at stå? Og hvor stolt ville det ik-
ke være, om vi kunne hjælpe
godt med til hjemmestyrets øko-
nomi?
Og det har vi mulighed for, hvis
hjemmestyret kan starte i det
små.
Grønlands puls har varieret
meget i de 21 år, jeg har arbejdet
her som journalist. Snart er den
voldsom som tegn på fortvivlelse,
snart er den svag som tegn på
skuffelse og nederlag og snart er
den regelmæssig og stærk.
Vort lands puls er regelmæssig
i dag. Det er tegn på begyndende
helbredelse, og det kan vi alle
glædes over. Vor selvtillid vokser
cg fremtiden tegner sig lys.
Den opmuntrende situation må
ikke blive ødelagt af en stor skuf-
felse, som endnu engang vil føre
os ud i apati. I dag er vi nemlig
ikke modne nok til at overtage
et hjemmestyre som det, der er
foreslået af hjemmestyrekommis-
sionen. Vi ønsker alle hjemme-
styre, men vi ønsker at starte med
det, vi kan magte.
Vi skal ikke gøre som utålmo-
dige og forivrede slædehunde, der
starter hylende og i strakt galop.
Sådanne slædehunde er ikke ret
meget værd. Inden længe taber
de pusten og så er de færdige.
Nej, vi skal gøre som virkelig
gode slædehunde, der starter
modstræbende og klynkende med
halen mellem benene. Sådanne
hunde bliver stærkere, jo længe-
re man kommer ud. De viser de-
res glæde over at være i stand til
at klare opgaven. De leger og op-
muntrer hinanden ved at bide
hinanden på skrømt og så stræk-
ker de ud i hurtigt løb.
Jeg tror fuldt og fast på, at vi
ikke alene får hjemmestyre men
også selvstyre, hvornår det så
end sker. Det er derfor bydende
nødvendigt, at vi starter rigtigt.
Og jeg har mange gange set, hvor
lidet tillidvækkende de alt for iv-
rige hunde er!
Må jeg slutte med en omskriv-
ning af en uopslidelig strofe: Men
lad os først og fremmest hige ef-
ter dygtiggørelse og gøre os vær-
dige til opgaven, så får vi alt det
andet i tilgift!
åipartt
ikuatdlangmkut
ajunårsimassut
åiparit nunaxarfingme Satune
Ømånap pigissåne ikuatdlangm-
kut ajunårsimassut politit radio-
avisimut nalunaerusimåput. åipa-
rit Kitornait arfineK mardluk ar-
finilingnit 20-nut ukiugdlit, ta-
marmik igdlumit ikuatdlagtumik
ajoratik ånåuneKarsimåput.
ajunårtut tåssa 55-inik ukiulik
Johannes Quist nulialo Jonna, 49-
nik ukiulik.
ikuatdlangnen unukut kingu-
sigsukut autdlartisimavoK, paniat
angajugdlex itersimangmat, xut-
dleK petroliutortcK ikuatdlagtoK,
kinguningualo xaerdlune. igdlo
imaisiatdlangnerinarmik ingneri-
nångorsimavoK. igdlo KissuvoK
KanganisaK. mérKat tamarmik ig-
dlumit ånisinausimåput, angajor-
xåt sinigtut kisimik pinatik. pa-
niat angajugdlex politit nalunae-
rutåt maligdlugo sapitsuliorsima-
vok igdlumut ikuatdlagtumut u-
terdlune isersimagame nukardler-
sartigdlo arfinilingnik ukiulik å-
nautdlugo.
pujortu/erkap
akigssui?
uperiuk Bikuben
Hvordan fur
mon råd tit
egen bud ?
•fé svur i
(S) Bikuben
Hvad er det vi skal
stemme om?
3