Atuagagdliutit - 06.04.1978, Blaðsíða 6

- Grønlændernes oprejsning som
et folk kan aldrig ske fortidligt
sagde Lars Emil Johansen, Siumut, under en høring
om hjemmestyre i Nuuk
Mandag den 13. marts 1978 var
der offentlig høring om hjemme-
styre, arrangeret af Atuagagdliu-
tit/Grønlandsposten. Mødet fandt
sted i Ukaliussap Atuarfia i Nuuk.
Høringen foregik udelukkende på
grønlandsk. Som emner havde
man valgt hjemmestyrets opga-
ver, der skal overtages af lands-
ting og landsstyre, den persona-
lemæssige situation under hjem-
mestyret og endelig hjemmesty-
rets økonomi. Selv om mødet fo-
regik i Nuuk, kunne folk deltage
fra kysten pr. telefon ved at
fremsætte spørgsmål og kommen-
tarer. -Høringen havde også det
sigte at høre, hvad folk mener
om hjemmestyre. Mødet blev di-
rekte udsendt i Grønlands Radio.
AGs ansvarhavende redaktør
Lars Chemnitz
Jørgen Fleischer indledte med
velkomst til de fremmødte og
deltagerne i panelet, landsråds-
formand Lars Chemnitz, folke-
tingsmand Lars Emil Johansen,
hjemmestyrekommissionens in-
formationsmedarbejder Jakob Ja-
nussen og aftenens dirigent, fuld-
mægtig Alibak Steenholdt.
Jørgen Fleischer sagde bl.a.:
VIGTIGSTE EFTER
HANS EGEDE
— Den vigtigste begivenhed i
Kalåtdlit-nunåt efter Hans Ege-
des ankomst indtræffer i foråret
1979, altså om et år. 258 år efter
Hans Egedes ankomst overtager
grønlænderne en række sam-
fundsfunktioner. For første gang
i 4000 år overtager Grønlands be-
folkning roret — ikke alene som
bopladsfæller, men som en nation.
Et sådant skridt kræver meget
af den enkelte borger. Men er vi
klar til at møde denne udfor-
dring?
Lad mig besvare spørgsmålet
på den måde: Hjemmestyre i
Grønland er anderledes end den
gængse. Vi skal ikke have ansva-
ret for økonomien, ligesom på
Færøerne. Hvad økonomi og ar-
bejdskraft angår, er vi i en år-
række nødt til at sætte vor lid
til Danmark.
Hjemmestyret skal stive grøn-
lænderens selvbevidsthed af. Der-
for er det uhyre vigtigt, at over-
tagelse af opgaver sker velplan-
lagt og i grønlandiseringens ånd.
$5 Sterling Verdens mest efterspurgte quartz-i
STERLING QUARTZ-UR,
Nr ST 7071
Elegant stålur med 12
funktioner. Viser kon-
stant digital med ti-
mer, minutter og se-
kunder. + datovis-
ning og separat
ur med mellemtider
Indbygget natlys.
Incl. stållænke
KUN KR.
KUGLEPEN
MED UR
Nr ST106
Elegant STERLING stålpen
med indbygget digitalur. 6
funktioner. Timer, minut-
ter. sekunder, måned
dato og dag.
Leveres i eksklusiv ga-
veæske med ekstra
refiler og batterier
KUN KR.
298.-
SKRIVEBORDS-
UR MED PEN
Nr. ST 213
Quarts-ur med 8
funktioner. Timer,
minutter og se-
kunder.
Indbygget alarm
med pausefunktion.
Stor konstant tids-
visning.
Elegant design.
KUN KR.
350,-
°&"v
• pri»«r er incl. momi^
1 års garanti.
10 dagas fuld returret.
Forhandlere
seges.
Send mig venligst:
stk. STERLING QUARTS-UR nr. ST-707
_å kr. 485.-.
stk. KUGLEPEN MED UR nr. ST-106
_å kr. 298.-.
stk. SKRIVEBORDS-UR MED PEN
_nr. ST-213å kr. 350,-.
Efterkrav + porto og eksp. 18,50.
Check eller frimærker. Sendes portofrit.
S Sterling Electronics
STERLING SWISS Pat nr 108521
Ved Stranden 5 - Box 731 - 9100 Aalborg - tlf. 08 - 24 3311
Hermed er vi nået til vort em-
ne: Hjemmestyremodellen. Og vi
vil fra AG tillade os at spørge:
Får hjemmestyret ikke for meget
at bestille i starten?
Herefter redegjorde hjemme-
styrekommissionens informations-
medarbejder, fuldmægtig, cand.
scient, pol. Jakob Janussen for
hjemmestyrekommissionens ar-
bejde, om de foreslåede opgaver,
der skal overtages af landsting og
landsstyre, hjemmestyrets fore-
slåede økonomi og kompetence.
Da dette var overstået, kom man
i gang med spørgsmålene til de
to inviterede politikere.
Den danske høring, der skete
mandag den 20. marts, er refere-
ret mere detaljeret andet steds i
bladet. Den grønlandske høring
er refereret detaljeret på grøn-
landsk.
IKKE FOR TIDLIGT
De tre første spørgere var inde
på, om hjemmestyrets indførelse
sker for tidligt, overtagelse af
produktionen og hvordan hjem-
mestyret vil virke på den enkel-
tes økonomi — om skatterne vil
blive højere.
Begge de adspurgte politikere
sagde, at det ikke er for tidligt
med indførelse af hjemmestyret.
— Grønlændernes oprejsning som
et folk kan aldrig ske for tidligt,
som Lars Emil Johansen udtrykte
det.
Med hensyn til overtagelsen af
produktionsmidlerne, sagde Lars
Emil Johansen, at det er foreslået,
at denne del af opgaverne over-
tages gradvist i løbet af fem år
efter hjemmestyrets indførelse.
Til det sidste spørgsmål svare-
de Lars Chemnitz, at tilskud fra
staten vil blive ved med at kom-
me, men at det for øvrigt er et
spørgsmål om den økonomiske si-
tuation i fremtiden, både indenfor
riget og ude i den store verden.
Endelig er det et spørgsmål om,
hvilke muligheder vi selv har.
Lars Emil Johansen sagde, at
landsrådet allerede i dag kan ud-
skrive landsskat på op til fem pro-
cent, selv om hjemmestyret ikke
er indført. En af måderne ved
økonomisk styring, man kan pege
på, er udjævning af forskellen
mellem import og eksport, også
med den følge, at hjemmemarke-
det forøges højt i forhold til i dag.
Man kan også begrænse penge-
strømmen fra Grønland af penge,
der er investeret i Grønland ved
Officielt
Under 3. januar 1978 er følgende
optaget 1 Aktieselskabsregistret,
Afdelingen for Anpartsselskaber:
„FISKESKIPPER FINN JESSEN
JENSEN ApS“, hvis hjemsted er
Upernavik kommune. Postadresse
Upernavik, Grønland. Selskabets
vedtægter er af 21. januar og 4.
oktober 1977. Formålet er at drive
fiskerivirksomhed samt handel og
dermed beslægtet virksomhed.
Indskudskapitalen er 30.000 kr..
fuldt indbetalt i værdier. Inds-
kudskapitalen er ikke opdelt i an-
parter. Hvert anpartsbeløb på 500
kr. giver 1 stemme. Der gælder
indskrænkninger i anparternes
omsættelighed, jfr. vedtægternes
§ 6. Bekendtgørelse til anparts-
haverne sker ved anbefalet brev,
telegram eller telex. Stiftere er:
Fiskeskipper Finn Jessen Jensen,
Hedevej 65, Almind. Direktion:
Nævnte Finn Jessen Jensen (adm.),
samt Jens-Uwe Bramsted, Umå-
nax, Ole Vognsen Jensen, Uperna-
vik, begge af Grønland. Selskabet
tegnes af to direktører i forening
eller af den administrerende di-
rektør alene. Selskabets revisor:
De forenede Revisionsfirmaer,
Godthåb afdeling, Box 12, Godt-
håb, Grønland. Selskabets regn-
skabsår er kalenderåret.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND
Godthåb, den 15. marts 1978.
en politisk beslutning. Hvis man
bare følger forholdene af i dag,
vil produktionsfaktorerne altid
være skæve.
SAMFUNDSTJENESTE
Der blev spurgt om, hvad de to
politikere synes om indførelse af
en samfundstjeneste-ordning, om
hjemmestyrekommissionen har
drøftet markedsøkonomi eller
planøkonomi som grundpiller for
den fremtidige økonomiske ud-
vikling i Grønland, og om politi-
kerne deler den opfattelse, at man
først kan få større kompetence,
når man selv styrer økonomien.
Lars Emil Johansen sagde med
hensyn til det første spørgsmål,
at man i Grønlandsrådets januar-
møde har drøftet samfundstjene-
ste. — Men da der i dag ikke er
muligheder for indførelse af en
sådan ordning, vil vi komme med
et forslag angående dette til
Grønlandsrådets augustmøde.
Lars Chemnitz sagde, at han
var enig i tanken, fordi man der-
ved kunne formindske omfanget
af tilskuddene, og fordi det kun-
ne være en støtte til egen øko-
nomisk formåen.
HJEMMEMARKEDET
Til det andet spørgsmål sagde
Lars Emil Johansen, at kommis-
sionen ikke har drøftet, hvilken
økonomisk fremgangsmåde hjem-
mestyret skal benytte, da det ik-
ke har været kommissionens op-
gave at gøre det. Partiet Siumut
har det mål, at statens tilskud
skal anvendes til gavn for de fle-
ste mennesker heroppe og ikke
kun til enkelte personer.
Lars Chemnitz sagde, at man i
dag kører efter planøkonomiske
regler i Grønland.
Til det tredje spørgsmål sagde
Lars Emil Johansen, at han er
enig i denne opfattelse, og for at
forøge vor økonomiske formåen,
må vi først og fremmest ophjælpe
vor egen produktion inden for de
levende ressourcer i hjemmemar-
kedet og ved bedre og øget sty-
ring af eksporten af disse. Ud-
nyttelse af de ikke-levende res-
sourcer kan først ske, hvis den er
til gavn for befolkningen, hvis
man kan undgå forurening, og
hvis man kan sikre en fornuftig
arbej dskraftpolitik.
Lars Chemnitz sagde, at ved
prioritering af de treårige blok-
tilskud overtager vi en stor øko-
nomisk kompetence, at der måske
deri ligger den fuldstændige kom-
petence i økonomisk henseende.
LØNUDJÆVNING
Der blev spurgt, om kommissio-
nen mener, at fødestedskriteriet
skal fortsætte under hjemmesty-
ret.
Lars Chemnitz sagde, at man
ikke havde drøftet fødestedskri-
teriet i kommissionen, men at kri-
teriet er så gennemhullet, at det
nok afskaffer sig selv med tiden.
Lars Emil Johansen sagde, at
man i lønpolitikken følger lønud-
jævningsprincippet — ikke bare
mellem danskere og grønlændere
— men også mellem grønlænder-
ne indbyrdes. Han sagde, at han
ikke mente, at grønlænderne kan
være udsendte i deres eget land.
Lars Emil Johansen blev spurgt
om kommissionen har drøftet
hjemmestyrets personalemæssige
situation.
Lars Emil Johansen svarede, at
det havde kommissionen ikke, da
det ikke er blandt kommissionens
opgaver. Men at landsrådet her
har en opgave, som rådet må
drøfte.
Lars Emil Johansen.
Lars Emil Johansen blev spurgt,
hvad han mener med grønlandi-
seringen.
Dertil svarede Lars Emil Johan-
sen, at han her tænker på en ud-
dannelsespolitik, der er tilpasset
de grønlandske realiteter. En ud-
dannelsespolitik tilpasset de grøn-
landske forhold ud fra grønlan-
diseringens ånd.
„DEN GRØNLANDSKE SKOLE“
Lars Chemnitz sagde, at vi ikke
har tilstrækkeligt med grønlandsk
personale til hjemmestyret, men
at det måske kan ændres ved, at
man spørger, hvad vi har brug
for og animerer de unge til at
tage en uddannelse, som deres
evner har vist, de kan klare.
Der blev stillet et spørgsmål
om, hvad „Den grønlandske sko-
le" er.
Lars Emil Johansen: — Det er
en undervisningsmåde, der ud-
springer af de grønlandske for-
udsætninger og muligheder. En
undervisningsform, hvor er-
hvervsuddannelsen er tilpasset
børnenes kundskabsmæssige
grundlag i børneskolen.
Lars Chemnitz: — Uddannelsen
skal også køres efter forhold i ud-
landet, så vi kan konkurrere med
udlændingene.
Et andet spørgsmål lød: — Hvil-
ke bedre muligheder for bygder-
ne kan man tænke på?
Dertil svarede Lars Emil Jo-
hansen, at det er vort land vi skal
forsyne med faglært og sagkyn-
dig kundskab fra vore egne ræk-
ker — og det skal være sådan,
at de mennesker, vi til sin tid har
lært op, skal være lært op til at
tage opgaverne i dette samfund
i deres egne hænder. Udviklingen
i bygderne skal ske i nøje sam-
arbejde med bygdebefolkningen
—■ uanset om opgaverne drejer sig
om erhverv, uddannelse eller an-
det.
SPROGET
Det næste emne var det grøn-
landske sprogs placering under
hjemmestyret.
Lars Chemnitz sagde, at man i
kommissionen havde vedtaget, at
hovedsproget internt i Grønland
skal være grønlandsk, mens man
skal bruge dansk, når man skal
henvende sig til Danmark.
Lars Emil Johansen sagde, at
børnene skal opdrages til at være
støtter i det samfund, de kommer
til at leve under. Han sagde, at
det endnu er nødvendigt at lære
dansk som første fremmedsprog
i skolen. Man kan måske udbygge
engelskindlæringen med hjælp
fra inuit i Alaska og Canada.
Hvis børneskolen også skal bru-
ges til indlæring af forskellige
erhverv, må man nok ændre læ-
reruddannelsen.
Lars Chemnitz sagde, at dansk-
undervisningen endnu må køre i
stort omfang, og at børnene gen-
nem samfundslære kan lære no-
get om de forskellige erhverv.
kp.
6