Atuagagdliutit - 06.04.1978, Qupperneq 7

hjemmestyrip iluagtinigssånut
uvagut aperKutaussugssauvugut
— atautsimititap suliå issigissariaKarpoK nangminer-
ssorneruvdlune ingerdlatsinigssap torKavigssåinåtut,
landsrådip sujuligtaissua angmainermine oxarpoK
— atautsimititap suliå issigissari-
aKarpoK tungaVigtut nangminer-
ssorneruvdlune ingerdlatsinigssap
torKavigssåtut, atautsimititap su-
liagssarisimangmago nangminer-
ssornerulernigssaK tungavigssali-
usavdlugo periarfigssatdlo åssi-
gingitsut sujunersusiorfigisavdlu-
git. uvagutdle nangmineK suju-
nigssame takutitagssarårput pi-
ginauneKarfigalugulo piumåssu-
seKarfiginerigput taima periarfig-
ssineKarnerput tigujumanerdlugo
nangminersscrnerulernigssardlo
umåssuseKartoK imaKardluartor-
dlo pilersikumanerdlugo. tamåna-
lo tamavtinit piumassaKarpoK pe-
Katauniarnigssavtinik, landsrådip
Lars Chemnitz
sujuligtaissua Lars Chemnitz
OKarpoK upernåkut katerssuner-
mik, pingårtumik hjemmestyri-
mut sujunersumik aulajanginiar-
fiussugssamik angmainermine.
OKalungnermine landsrådip su-
juligtaissuata erKaivai hjemme-
styrip piårpatdlåmik erKuniagau-
neranik oKausiussartut, ilåtigut
ima:
pivfigssaKardluarsimåput
— taissariaKarpoK nangminer-
ssornerulernigssaK oKatdlisigine-
Kalersimangmat 1972-imile. tai-
maingmat soKutigingnigtut påsi-
niainigssamut pivfigssaKartitausi-
måput, inuitdlo anersåkut påsing-
nigsinåussutsikutdlo inerisimå-
ssusiånik nikagsainerusaoK isu-
maKåsagåine nangminerssorneru-
lernigssaK sujunersutigineKartoK
isumerfigisinåungikåt.
kommuninik nåkutigdlinerup
hjemmestyrimit tiguneKarnigssåta
inatsisinut tungaviussunut aker-
dliungineranik Nup kommuniata
aperKutingortitsinera, Lars Chem-
nitzip tåssaunerarpå tatigeKati-
gingnermik peKatigigdluaruma-
nermigdlo amigauteKarneK.
— tamåna sångissuteKarnermut
erssiutåusaoK agdlisaissuinåsav-
dlunilo akissugssauvfingmik pi-
ssugssauvfingmigdlo tigussinig-
ssamut nåmagtumik inerisima-
nivtinik Kularnermut,
pivdluakatårfiusångilaK
— uvagut majip 1-iånit 1979
nangminerssornerulernigssamik
akuerssårtugut isumaKångilagut
isumavdluarsåriniångilagutdlunit
tamatuma kingorna inuneK erKa-
suteKarane pivdluakatårnerulisa-
ssok, Lars Chemnitz OKarpoK. år-
Kigssussinerdle nagsataKåsaoK
aulajangissunerulernermik aki-
ssugssåussuseKarnerulernermig.
dlo, tamatumalo kingunerisava-
taoK nalilinerdliorsimagångavta
iluångitsumigdlunit aulajangisi-
magångavta ingmivtinut issor-
nartcrsiortalernigssarput.
nangminerssornerulernerdle å-
ma nagsataKartariaKångilaK inga-
ssagtumik pisinausorilernermik
Kavdlunåtdlo suliåinik imailiat-
dlåinarmut tigussisinausoriler-
nermik. taima erKarsarneK nang-
minerssornerulernerup autdlarti-
nerdliorneranik kinguneKåinarsi-
nauvoK.
nangminerssornerulernerup ilu-
agtinigssånut aperKutauvoK ka-
låtdlit Kavdlunåtdlo politikikut
atausiussumik piumåssuseKarnig-
ssåt, naligigsutut sulinermik atar-
KeKatigingnermigdlo tungaveKar-
tumik. tamatumanilo piumassa-
rineKarpoK kalåtdlit Kavdlunåtdlo
sapingisamik pitsaunerpåmik su-
leKatigingnigssåt, landsrådip su-
juligtaissua Lars Chemnitz nag-
gasivoK. JUlut
Levedygtigt hjemmestyre
afhænger af os selv
— Kommissionens arbejde må alene betragtes som
grundstenen for det kommende hjemmestyre, siger
landsrådsformanden i sin åbningstale
— Kommissionens arbejde må
alene betragtes som grundstenen
for det kommende hjemmestyre,
idet man alene fra kommissionens
side har villet angive rammerne
og de forskellige muligheder for
det grønlandske hjemmestyres
etablering, mens det bliver os
selv, der i morgendagen skal vise,
at vi har evnen og viljen til at
tage imod den givne udfordring
og skabe et levedygtigt og ind-
holdsrigt hjemmestyre, hvilket vil
kræve en indsats fra alle sider i
vort samfund, sagde landsråds-
formand Lars Chemnitz, da han
åbnede forårssamlingen, som først
og fremmest skal tage stilling til
kommissionens forslag til det
kommende hjemmestyre.
I sin tale kom landsrådsfor-
manden ind på kritiske røster
imod tidspunktet for hjemmesty-
rets indførelse og sagde bl.a.:
HAR HAFT GOD TID
Der kan gøres opmærksom på, at
diskussionen om grønlandsk
hjemmestyre har stået på fra 1972.
Enhver, der interesserer sig for
sagen har således haft rig lejlig-
hed til at sætte sig ind i proble-
matikken, og det må mildest talt
anses for nedvurdering af befolk-
ningens åndelige niveau og fatte-
evne, hvis man påstår, at man nu
ikke skulle være i stand til at
tage stilling, til, hvorvidt man vil
gå ind for etablering af det fore-
slåede hjemmestyre.
Nuuk kommunalbestyrelses
tviv, om overførelsen af tilsynet
med kommunerne fra staten til
hjemmestyret er i overensstem-
melse med grundloven, betegnede
landsrådsformanden som mangel
på indbyrdes tillid og solidaritet.
— Det vil uden tvivl være et
svaghedstegn og kunne bestyrke
de skeptisk indstillede i deres tro
på, at vi på nuværende tidspunkt
ikke er modne nok til at overtage
større ansvar og forøgede forplig-
telser, som hjemmestyret medfø-
rer.
INGEN DANS PÅ ROSER
— Vi, tilhængere af hjemmestyre
fra 1. maj 1979, tror ikke eller vil
foregøgle nogle, at tilværelsen
herefter bliver en „dans på roser",
sagde Lars Chemnitz. Men ord-
AvangnåmiOKs sangbegavede re-
daktør Hans Egede Berthelsen,
Ausiait, fylder 60 år den 15. april.
Oprindelig var han bogtrykker
og var ansat på Nordgrønlands
Bogtrykkeri i K’eKertarssuaK fra
1934-58. Efter et par år på Syd-
grønlands Bogtrykkeri startede
han eget trykkeri i Nuuk, hvor
han i en årrække udgav det me-
get læste tidsskrift „Neruvkaut".
Så læste han på seminariet og
rejste til Thule i 1971 som lærer.
For to år siden fik han tilbudt
redaktørposten på AvangnåmioK
i Ausiait og har været der siden.
ningen giver os udvidet ansvar
og kompetence i beslutningspro-
cesserne, og det indebærer, at vi
må rejse kritikken mod os selv i
tilfælde af fejlvurderinger og
uholdbare løsninger.
Hjemmestyret må heller ikke
betyde, at vi grønlændere over-
vurderer vore evner og tror, at vi
fra den ene dag til den anden
kan overtage og erstatte udsendte
danskeres opgaver. En sådan fejl-
vurdering vil give hjemmestyret
de dårligst mulige betingelser.
Forudsætningen for hjemme-
styrets gennemførelse er en fæl-
les grønlandsk-dansk politisk vil-
je, hvilende på lige værdighed og
gensidig respekt for hinanden.
Det kræver, at vi søger etableret
det bedst mulige samarbejde mel-
lem danske og grønlændere, slut-
tede landsrådsformand Lars
Chemnitz. Julut
Redaktør Berthelsen har prøvet
lidt af hvert. Han har således
været anstaltbetjent, vægter og
fisker, hvor han i løbet af nogle
dage fangede 365 helleflyndere i
Ameralikf j orden.
Også som politiker har han
gjort sig gældende. I 1948 valg-
tes han til kommunerådet og har
indtil 1956 været formand for
kommuneråd og kommunalbesty-
relse i K’eKertarssuaK. Han har
også som suppleant deltaget i
landsrådets møder. Hans Egede
Berthelsen er meget benyttet som
sanger i Grønlands Radio.
Redaktør Hans Egede
Berthelsen fylder 60
bundgarninik pissat sujugdlit. bundgarnerssulernigssaK ungasi-
gungnaerpoK. aulisartorssuaK Chr. Venø bundgarnerssornermik
nunavtinut erKussissuvoK 1940-kut nåneråne. måne takugssåuput
nunavtine bundgarninik pissat sujugdlit KaKineKartut Kangåmiut
avangnåne 1949-me upernåkut. åsseK una Esbjergime katerssugau-
sivingme torKortauvoK.
Den første bundgarnsfangst. Bundgarnssæsonen nærmer sig. Det
var storfiskeren Chr. Venø, som indførte bundgarnsfiskeriet i
Grønland i slutningen af 40-rne. Her ses den første bundgarns-
fangst i Grønland, taget nordfor Kangåmiut i foråret 1949. Foto-
grafiet findes nu på Esbjerg museum.
Hjemmestyrebetænkningen
er afleveret til regeringen
Torsdag den 30. marts overrakte
formanden for hjemmestyrekom-
missionen, professor Isi Foighel,
den færdige betænkning om
hjemmestyre i Grønland til grøn-
landsminister Jørgen Peder Han-
sen, som på den danske regerings
vegne modtog betænkningen ved
en lille højtidelighed i statsmini-
steriet.
Grønlandsministeren benyttede
lejligheden til at sige tak til alle,
der har medvirket i det store ar-
bejde: Kommissionens medlem-
mer, sekretariatet og specielt
kommissionens formand, Isi Foi-
ghel.
Betænkningen afleveres på
dansk og grønlandsk til Grøn-
lands Landsråd en af de nærme-
ste dage. Landsrådet behandler
betænkningen i aprilsamlingen.
— Efter nøje overvejelse har jeg
besluttet ikke at være til stede
ved landsrådets drøftelser om
hjemmestyreordningen, siger
grønlandsministeren til AG. —
Jeg mener, det er rigtigst, at
landsrådet alene behandler denne
historiske sag.
Jørgen Peder Hansen fremlæg-
Officielt
Under 21. oktober 1977 er der i
Aktieselskabs-registret optaget føl-
gende ændringer vedrørende
„Transportsselskabet af 4. juli 1973“
af Godthåb kommune.
Under 9. marts og 26. september
1977 er selskabets vedtægter æn-
dret. I medfør af aktieselkabslo-
vens § 179 er selskabet omdannet
til anpartsselskab. Selskabets navn
er „Godthåb Søtransport ApS“,
hvis hjemsted er Godthåb kommu-
ne. Postadresse Boks 78, Godthåb,
Grønland. Selskabets vedtægter er
af 9. marts og 26. september 1977.
Formålet er transportsvirksomhed.
Indskudskapitalen er 50.000 kr.
fuldt indbetalt, fordelt i anparter
på 100 kr. Hvert anpartsbeløb på
100 kr. giver 1 stemme. Der gælder
indskrænkninger i anparternes om-
sættelighed, jfr. vedtægternes § 5.
Bekendtgørelse til anpartshaverne
sker ved anbefalet brev, telegram
eller telex. Bestyrelse: Assurandør
Asger Laursen, Skibshavnsvej B
1685, direktør Svend Junge Peder-
sen, købmand Harry Jensen, alle
af Godthåb. Grønland. Direktion:
Nævnte Svend Junge Pedersen.
Selskabet tegnes af to medlem-
mer af bestyrelsen i forening eller
af en direktør alene. Selskabets
revisor: De Forenede Revisions-
firmaer, Godthåb, afdeling, Godt-
håb, Grønland. Selskabets regn-
skabsår er kalenderåret.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND
Godthåb, den 17. marts 1978
ger lovforslaget om indførelse af
hjemmestyre i Grønland samt
følgelovene til 1. behandling i det
danske folketing i maj. Ministe-
ren håber, at 2. og 3. behandling
kan gennemføres i oktober-no-
vember. Herefter mangler kun
folkeafstemningen i Grønland i
januar-februar 1979.
Såfremt alt dette forløber glat,
indføres hjemmestyret som plan-
lagt den 1. maj 1979. -h.
toKusimassoK
sujornagut Tunume inspektøriu-
simassoK, Kaj Jensen, toKusima-
vok, 73-inik ukioKardlune.
Kaj Jensen ukiune 31-ne Ka-
låtdlit-nunåne sulisimavoK, ukiu-
nilo ardlalingne niuvertutut.
1928-me Kaj Jensen K’eKertar-
ssualiartineKarsimavoK „Disko“-
mik ukiunilo tugdline Kuline Ka-
låtdlit-nunåne åssigingitsunitar-
simavdlune. 1938-me Thulemut
pisimavoK niuvertungordlune.
SPILLEFILM
Stort udvalg i sort/hvid og far-
ve, med og uden tone.
F. eks. Elvis - Gøg og Gokke -
Chaplin • Boksefilm - The Marx
Brothers - Marlon Brando og
mange flere.

<*£*

Skriv efter vort specialkatalog!
7