Atuagagdliutit - 06.04.1978, Qupperneq 8

AG’s hjemmestyrediskussion . AG’s hjemmestyrediskussion . AG’s hjemmestyrediskussion . AG’s hjemmestyrediskussion . AG’s
Sekretær i hjemmestyrekommissionen, kontorchef Gunnar Mårtens, landsrådssekretariatet:
Hjemmestyret er ikke
en reform vendt imod
de danske i Grønland
De første år efter hjemmestyrets indførelse vil dan-
skes forhold i Grønland næppe påvirkes i synderlig
grad, siger Gunnar Mårtens, i indledningen til AG’s
hjemmestyrediskussion
Kontorchef Gunnar Mårtens, der
er sekretær for hjemmestyrekom-
missionen, indledte aftenen. Vi
bringer her indledningen i næsten
fuld ordlyd:
— Aftenens emne „Hvilken be-
tydning får hjemmestyret for de
danske i Grønland" — har jo ikke
været et central emne for hjem-
mestyrekommissionen. Når der
alligevel er god grund til at tage
det op, så er det fordi det er vig-
tigt — ikke mindst af psykologi-
ske grunde — at få præciseret,
at indførelse af hjemmestyre ikke
er en reform vendt mod de dan-
ske i Grønland.
1. maj 1979 bliver nok en af-
gørende historisk dag, men den
udvikling, som der lægges op til,
vil først få virkninger i løbet af
en årrække, og der er derfor ikke
grund til overilede reaktioner.
I min mere formelle gennem-
gang af virkningerne af kommis-
sionens forslag vil jeg starte med
at omtale det lovmæssige grund-
lag for hjemmestyret.
1. For det første må nævnes,
at hjemmestyreordningen gen-
nemføres indenfor rigsenhedens
rammer, hvilket betyder, at
grundloven og dermed de heri
indeholdte garantier om den per-
sonlige frihed, trosfrihed, ytrings-
frihed, foreningsfrihed, boligens
ukrænkelighed, den fri og lige
adgang til erhverv, ejendomsret-
ten m.m. fortsat gælder for Grøn-
land som for den øvrige del af
riget.
For det andet må nævnes, at
en række vigtige kendetegn ved
rigsenheden fortsat vil forblive
rigsanliggender. Det gælder f.eks.
retssystemet og person-, familie-
og arveret.
2. Også hjemmestyreloven in-
deholder indirekte nogle garan-
tier for de danske i Grønland.
De danske i Grønland vil såle-
des fortsat have valgret, og være
valgbare til de politiske repræ-
sentationer, og der vil ikke kunne
diskrimineres udover den særlige
regel om et kortere ophold i
Grønland — efter de gældende
regler 6 måneder — inden opta-
gelse på valglisterne.
Det er værd at understrege, at
denne hjemmel er nødvendig for
at kunne diskriminere, og at det
er den eneste diskriminationsbe-
stemmelse i loven.
Når der i hjemmestyrelovsfor-
slaget står, at den fastboende be-
folkning i Grønland har grund-
læggende rettigheder til Grøn-
lands naturgivne ressourcer, lig-
ger der ingen diskrimination heri
overfor danske i Grønland, idet
fastboende i denne forbindelse
reelt bliver alle, der har valgret
til de politiske forsamlinger.
Forslagets bestemmelse om
sprog placerer klart grønlandsk
som første sprog, men begge
sprog kan anvendes i offentlige
forhold cg giver dermed sikker-
hed for, at alle kan forklare sig
og bliver forstået — i hvert fald
rent sprogligt!
3. Endelig må nævnes forslage-
ne til bemyndigelseslove, som
kommissionen har ladet udar-
bejde. Hovedformålet med disse
lovforslag er at give staten hjem-
mel til at yde tilskud til en ræk-
ke områder, som overgår som
hjemmestyreanliggender, idet lo-
vene samtidig forpligter hjemme-
styret til at løse disse opgaver.
Der er efter disse retningslinier
udarbejdet forslag til lov om ar-
bejds- og socialvæsenet, om fol-
keskolen i Grønland, om er-
hvervsmæssige uddannelser, om
radio- og fjernsynsvirksomhed i
Grønland m.fl.
I ingen af disse love er der ta-
get stilling til, hvorvidt der er
behov for en særlig beskyttelse af
det danske mindretal i Grønland.
Lovene opregner nogle funda-
mentale rettigheder og forplig-
telser, som alle borgere i Grøn-
land har. Som eksempel kan næv-
nes folkeskolens 9 års undervis-
ningspligt, og at folkeskolens un-
dervisning og undervisningsmate-
rialer er gratis. Ligeledes er hjem-
mestyret f.eks. forpligtet til at
gennemføre foranstaltninger til i
rimeligt omfang at forebygge so-
ciale vanskeligheder og for at af-
hjælpe opståede sociale vanske-
ligheder.
Hjemmestyrekommissionen har
ikke ønsket at tage stilling til,
hvor „dansk" eller hvor „grøn-
landsk" dette skal gøres, men
overlader dette til hjemmestyret.
Det er ikke helt uvæsentlige
spørgsmål, som herved overlades
til hjemmestyret. F.eks. kan spør-
ges, hvor mange danske elever
skal der være førend der opret-
tes dansk-sprogede skoleklasser?
Hvor stor en del af radioens og
fjernsynets udsendelser skal fore-
gå på henholdsvis grønlandsk el-
ler dansk? Skal AG alene være
grønlandsksproget?
Dette er spørgsmål, hvis løs-
ning i andre lande over hele jor-
den har fremkaldt vold og ufor-
dragelighed. Det vil derfor være
naturligt at spørge, om kommis-
sionen ikke på en række punkter
har handlet letsindigt og ufor-
svarligt overfor det danske min-
dretal ved ikke på forhånd klart
og præcist at have formuleret de
nødvendige garantier?
Dertil må for det første siges,
at det ville være udtryk for en
stor mistillid til hjemmestyret og
det er rent praktisk meget van-
skeligt at formulere sådanne ga-
rantier uden en meget stor de-
taljeringsgrad, som nærmest ville
udhule hjemmestyret.
For det andet vil hjemmestyret
se sin fordel i, at det kan beholde
og tiltrække den nødvendige til-
kaldte arbejdskraft.
For det tredje vil hjemmestyret
være interesseret i en positiv of-
fentlig mening i Danmark.
For det fjerde vil det være lidt
af en falliterklæring, om de grøn-
landske myndigheder ikke ind-
rømmede det danske mindretal
de levevilkår, som de selv har
kæmpet for og
for det femte er der i den nor-
diske kulturkreds en tradition for,
at man behandler sine mindretal
rimelig godt.
Der kunne sikkert nævnes an-
dre gode grunde, men det vil må-
ske være mere rimeligt at kigge
på de interne ordninger fremfor
at beskæftige sig med mere eller
mindre hypotetiske forklaringer.
De interne ordninger har for
hovedpartens vedkommende tidli-
gere været behandlet og godkendt
ikke alene af kommissionen, men
egså af landsrådet og det må der-
for antages, at de mest betydende
politiske grupper i Grønland bak-
ker disse ordninger op.
Tager vi de samme eksempler
sem før, så står der i forslaget
til landstingsforordning om sko-
levæsenet i Grønland.
§ 11: For elever, der af sprog-
lige grunde ikke kan følge en
grønlandsk-sproget undervisning,
tilrettelægges særlig undervis-
ning i henhold til regler fastsat
af kultur- og undervisningsdirek-
tionen.
Og i stk. 2: For disse elever til-
rettelægges undervisning i grøn-
landsk som fremmedsprog, forud-
sat at der ved skolen findes de
fornødne lærerkræfter.
Dvs. der skal tages hensyn, men
at hensynet i øvrigt må udformes
efter hvad der er praktisk muligt
og rimeligt. For radioen er der
ingen indholdsmæssigt bindende
forskrifter nedlagt i landstings-
forordninger udover bemyndigel-
seslovens krav om størst mulig
alsidighed og saglighed i pro-
gramudbuddet med afgørende
vægt på informations- og ytrings-
friheden og at man sikrer, at pro-
grammerne kommer til at omfat-
te nyhedsformidling, oplysning,
underholdning og kunst.
For så vidt angår AG, så er AG
en selvejende institution, og det
er i øvrigt ikke anfægtet fra
kommissionen, at AG skal være
dobbeltsproget, således som det
står i vedtægterne. Hvorvidt dob-
beltsprogethed er en forudsætning
for, at statens hidtidige andel i
AGs underskud kan indregnes i
det generelle bloktilskud, har så
vidt jeg husker ikke været be-
rørt.
Hvordan ligger det så med de
danskes arbejdsmuligheder: Ser
vi først på de offentligt ansatte,
som der er flest af, så reguleres
deres forhold af de gældende tje-
nestemandsregler og af overens-
komster mellem staten og de re-
spektive faglige organisationer.
Dette vil også fortsat blive til-
fældet bortset fra, at et fælles-
organ sammensat af staten, hjem-
mestyret og de grønlandske kom-
muner vil erstatte staten som ar-
bejdsgiverrepræsentant ved for-
handlinger med overenskomstan-
sattes organisationer og bliver det
organ, hvor de offentlige arbejds-
givere aftaler vilkårene for frem-
tidige tjenestemandsansættelser.
Af praktiske grunde vil der ik-
ke ske de afgørende ændringer
på disse områder år,
men efterhånden som hjemmehø-
rende afløser danske og eventuelt
danner egne organisationer, bli-
ver der større mulighed for at fø-
re en selvstændig politik fra
hjemmestyrets side på dette om-
råde.
Med hensyn til de næringsdri-
vende, dvs. håndværksmestre, en-
treprenører og detailhandlende,
som udgør den anden store grup-
pe, så vil deres område ikke ale-
ne blive reguleret af interne
Overassistent
En stilling som overassistent ved De grønlandske kommu-
ners Landsforenings sekretariat i Godthåb opslås herved
ledig.
Pågældende skal — sammen med de i sekretariatet ansatte
2 assistenter — forestå de daglige kontorrutiner, så som jour-
nalarbejde, skrivearbejde, arkivering, bogholderi/budgetkon-
trol, mødearrangementer m.v.
Aflønning finder sted i overensstemmelse med de mellem
Ministeriet for Grønland og GAS/HK respektive HK gæl-
dende vilkår.
Bolig kan anvises mod betaling efter gældende regler.
Skriftlig ansøgning bedes sendt til:
Grønlandske kommuners Landsforening
Boks 18 . 3900 Godthåb . Telefon 2 21 00
hvor nærmere oplysninger kan indhentes.
Gunnar Mårtens
grønlandske love, men også af
rigets almindelige retsprincipper
og af forskellige EF-regler. Som
bekendt er der fra grønlandsk si-
de ønsket en udvidet særordning
inden for EF på dette område,
som ikke er endeligt afklaret. Det
er dog kendetegnet ved de ønske-
de særordninger, at man ikke har
ønsket at eventuelle begrænsnin-
ger i etableringsretten skal kom-
me til at gælde for dem, der al-
lerede er etableret.
Skal jeg til slut forsøge at give
en sammenfatning, må den resul-
tere i, at der ikke i og med hjem-
mestyrets indførelse og forment-
lig heller ikke de første år efter
indførelsen vil ske ændringer,
som generelt vil påvirke danskes
forhold i Grønland i synderlig
grad. Der er derfor ingen grund
til panik eller forhastede beslut-
ninger om at forlade Grønland
for godt på grund af den 1. maj
1979. Tværtimod kan det måske
blive tilfældet, at en række pro-
blemer mere hensigtsmæssigt kan
løses i Grønland af de to befolk-
ningsgrupper i fællesskab. En så-
dan gevinst skulle netop være
mulig, hvis hjemmestyrefilosofien
holder og den fælles vilje er til
stede.
Til allersidst vil jeg blot gøre
opmærksom på, at min indledning
udover grundloven har bygget på
de regelsæt, som hjemmestyre-
kommissionen stiller forslag om.
Denne efter omstændighederne
kortfattede gennemgang har må-
ske derfor været lidt for formel,
generel og uvedkommende.
Som det forhåbentlig er frem-
gået tydeligt, er der et vidt spille-
rum for det fremtidige hjemme-
styre. Hvordan dette vil blive ud-
fyldt, kan kun de fremtidige po-
litikere og deres vælgere besvare,
og det er nok det, som mødet i
aften især bør dreje sig om.
Løsrivelse!
I. Frier Rasmussen, Nuuk, spurg-
te Lars Emil Johansen, om det
virkelig er rigtigt, at han har sagt,
at hjemmestyret bare er et skridt
på vejen til selvstyre og endelig
løsrivelse.
— Lars Emil Johansen svarede,
at han tidligere har sagt, at hjem-
mestyret på ingen måde fører til
politisk stagnation. — Det skal
være begyndelsen til en politisk
udvikling, der fører til stadig
øget politisk uafhængighed, sag-
de han.
— Men hjemmestyret må nød-
vendigvis skabes inden for rigs-
fællesskabets rammer. Det er det
eneste realistiske, og diskussionen
om løsrivelse er helt uden grund-
lag. Det er en problematik, som
overhovedet ikke eksisterer.
-den.
8