Atuagagdliutit - 06.04.1978, Page 20

En vurdering af Grønlands
erhvervspolitiske situation
Fhv. politimester Jørgen Hertlings 2. artikel om sin
vurdering af erhvervsmulighederne i fremtidens
Grønland, baseret på de hidtidige vandkraftunder-
søgelser i Vestgrønland
(2)
En tredie side af problematikken
er, såfremt det teknisk og øko-
nomisk bliver muligt at føre
kraften til allerede eksisterende
bygde- og bysamfund. Det kan
komme til at betyde afgørende
fer de allerede eksisterende pro-
duktionsvirksomheders rentabili-
tet, og det kan bane vejen for
nye initiativer.
Endnu er side af vandkraft-
problematikken er de kendte og
de endnu ukendte råstoffer i
Grønlands undergrund. Vand-
kraften kan meget vel gøre nogle
af disse råstoffer rentable i de
kommende år. Endnu en gang ta-
ger jeg professor Thorkild Kri-
stensen til indtægt. Ligesom en
ekspertundersøgelse for FN for-
udser han, at de vigtigste rå-
stoffer i verden resten af dette
århundrede vil stige stærkt i pris
i forhold til industrivarer. Altså
endnu et plus på vandkraftpro-
blematikkens aktive side.
Vandkraftproduktionen kom-
mer aldrig i gang i Grønland
uden en række bastante forud-
sætninger.
Det er i hvert fald ikke van-
skeligt at forestille sig, at an-
læg af vandkraftværker og der-
til knyttede industrier i stort og
småt vil kræve enorme summer.
Hvor skal vi hente pengene fra?
EF’s BETYDNING
Sandsynligheden for, at Danmark
og Grønland alene kan klare den
side af sagen, er beskeden. Vo-
res økonomiske situation i Dan-
mark er ikke for lys. Vi har
mange målsætninger i Danmark,
som vil årligt nok kan klare øko-
nomisk. Vi må nok være reali-
stiske og vende blikket med ud-
landet.
Der er i hvert fald to mulig-
heder, man kan diskutere, to mu-
ligheder, som selvfølgelig ikke
.udelukker hinanden. Den ene
mulighed er de multinationale
selskaber, den anden mulighed er
EF-penge.
Jeg synes, der er grund til at
påpege en lille nuanceforskel i
de to mulige kilder for investe-
ringer i Grønland. Scm medlem
af EF på nuværende tidspunkt,
og hvis ikke det hjemmestyrende
Grønland har for travlt med at
vride sig ud af EF, har vi mu-
lighed for at hente kapital, som
vi har en meget beskeden ind-
flydelse — dog en indflydelse —
på, så meget mere, hvis både
Danmark og Grønland fortsat er
medlemmer af Fællesmarkedet.
Det kan man just ikke sige om
den anden mulighed.
FORTSAT TILSKUERE?
Hvad med den grønlandske be-
folkning? Skal man fortsat kun-
ne sige om os, at vi er tilskuere
i opbygningen af det grønlandske
samfund, herunder opbygningen
af det grønlandske erhvervsliv?
Vi må jo nok erkende, at vore
finansielle muligheder i Grønland
er små. Nok har erhvervslivet i
Grønland udviklet sig, og nok
træffer vi flere cg flere grøn-
lændere, der har samlet sig en
klat penge på kistebunden, men
derfra og til at være med i det
store spil er der en lang vej end-
nu.
ANDELSBEVÆGELSEN
Dog må man med interesse kon-
statere en begyndende dannelse
af erhvervsøkonomiske sammen-
slutninger. Andelstanken har væ-
ret levende i nogle år, og i de
senere år har der været en sti-
gende interesse for anparts- og
aktieselskaber. Et af de seneste
skud i buketten er nok folkeak-
tieselskabet K’anuk af Godthåb
kommune. Jeg vil gerne nævne
det, ikke fordi K’aKuk er det før-
ste folkeaktieselskab. K’aituk er
ikke det første folkeaktieselskab.
Flere andre folkeaktieselskaber
— såsom den berømte træsko-
fabrik i Julianehåb — har for
længst set dagens lys. Folkeak-
tieselskabstanken er slet ikke ny.
Officielt
Under 5. januar 1978 er der i
Aktieselskabs-registret optaget føl-
gende ændringer vedrørende
„Grønlands-Agenten Nanortalik
AIS“ af Nanortalik:
Under 27. september 1977 er sel-
skabets vedtægter ændret. Selska-
bets navn er „Grønlands-Ag enten
Nanortalik A/S“. Aktiekapitalen er
udvidet med 75.000 kr. ved udste-
delse af fondsaktier. Den tegnede
aktiekapital udgør herefter 100.000
kr., fuldt indbetalt. Selskabets
regnskabsår: 1. juli—30. juni.
Under 3. januar 1978 er følgende
ændringer optaget vedrørende
„A/S Erik Pedersen, Nanortalik“
af Nanortalik:
Under 13. september 1977 er sel-
skabets vedtægter ændret. Aktie-
kapitalen er udvidet med 75.000 kr.
ved udstedelse af fondsaktier. Den
tegnede aktiekapital udgør heref-
ter 100.000 kr. fuldt indbetalt. Sel-
skabets regnskabsår: 1. juli—31.
juni.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND
Godthåb, den 20. marts 1978
Officielt
Under 24. november 1977 er der 1
Aktieselskabs-registret optaget
følgende ændringer vedrørende
„Julianehåb Entreprenørforretning
A/S“ af Julianehåb kommune.
Under 24. april 1976 og 14. maj
1977 er selskabets vedtægter ænd-
ret. I medfør af aktieselskabs-
lovens § 179 er selskabet omdannet
til anpartsselskab. Selskabets navn
er „POUL P. PEDERSEN ApS“,
hvis hjemsted er Julianehåb kom-
mune, Grønland. Postadresse Post-
box 59, Julianehåb, Grønland. Sel-
skabets vedtægter er af 24. april
1976 og 14. maj 1977. Formålet er
at drive entreprenørvirksomhed i
Grønland og dermed beslægtet
virksomhed efter direktionens
skøn. Indskudskapitalen er 130.000
kr. fuldt indbetalt, fordelt i an-
parter på 5.000 og 10.000 kr. Hvert
anpartsbeløb på 5.000 kr. giver 1
stemme. Der gælder indskrænk-
ninger i anparternes omsættelig-
hed, jfr. vedtægternes § 3. Be-
kendtgørelse til anpartshaverne
sker ved anbefalet brev. Direk-
tion: Poul Peder Pedersen, Julia-
nehåb, Grønland. Direktorsupp-
leant: Knud Otzen, Julianehåb,
Grønland. Selskabet tegnes af en
direktør alene. Selskabets revisor:
De forenede Revisionsfirmaer, Box
12, Godthåb, Grønland. Selskabets
regnskabsår er kalenderåret.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND
Godthåb den 16. marts 1978.
Tre gode kort-på hånden
når det drejer sig om
rejser i Grønland
Hotel Kvide Falk
Postbox 20 . 3952 Jakobshavn . Tlf. 4 33 43
☆
Hotel Hvide Falk er et førsteklasses
hotel med moderne og komfortable væ-
relser med privat bad og toilet. På hotel-
let har vi fået en ny og servicemindet
direktion som glæder sig til at modtage
Dem som gæst. Hotellet har et 1. klasses
køkken med grønlandske, danske og
franske specialiteter.
notel Godthåb
Postbox 68 . 3900 Godthåb . Tlf. 2 11 05
☆
Hotel Godthåb er hotellet i byens hjerte.
Efter endt ombygning er vi nu klar til at
modtage Dem i nye store lyse værelser
med privat bad og toilet. I vor gastrono-
miske restaurant serveres der hver dag
grønlandske specialiteter samt franske
og danske herligheder.
Hospitel
Færingehavn
Færingehavn . Postbox 68 . 3900 Godthåb
☆
Hospitel Færingehavn — Godthåbs nye-
ste udflugtsmål starter sæsonen den 1.
maj, og kan tilbyde Dem og Deres fa-
milie en rigtig slap a’ ferie i hyggelige
og rolige omgivelser. Fra „Hospitellet"
arrangeres der specielle lystfisker ture.
Reservation og nærmere oplysninger HOTEL GODTHÅB . Telefon 21105
Jørgen Hertling.
Men når jeg nævner folkeaktie-
selskabet K’aicuk, skyldes det, at
selskabet i sin formålsparagraf
siger, at man blandt meget andet
vil drive virksomhed af enhver
art i forbindelse med opførelse
og udnyttelse af vandkraftvær-
ker i Grønland — alene eller i
samarbejde med andre. Det er
indtil dato det eneste folkeaktie-
selskab, der tager vandkraft for-
fængeligt!
K’AK’UK
Der er selvfølgelig mange, der
har trukket på smilebåndet af, at
et folkeaktieselskab med 100 kro-
ners aktier og foreløbigt med en
aktiekapital på 100.000 kroner i
det hele taget nævner så kapital-
krævende foretagender som vand-
kraft i sin formålsparagraf.
Umiddelbart lyder det også som
en vittighed, men det er det ikke.
Bag denne aktieselskabsdannelse
ligger den helt basale idé, at en
så bred del af den grønlandske
befolkning som muligt må have
en chance for at være med i op-
bygningen af det grønlandske er-
hvervsliv. Folkeaktieselskabet
K’aKuk er det første af sin art.
Tanken om at starte en række
lignende folkeaktieselskaber
langs Grønlands kyst lever end-
nu. Hvis disse folkeaktieselska-
ber kan være med til i den brede
grønlandske befolkning at skabe
en følelse af at være med i op-
bygningen af det grønlandske er-
hvervsliv, så tror jeg, at man
har nået noget væsentligt. Hvis
de så de facto kan møde kapi-
talen udefra og samarbejde med
den, er det ikke uden væsentlig
betydning.
STABIL POLITISK SITUATION
En anden væsentlig forudsætning
for, at vandkraftværker kan bli-
ve en del af det grønlandske er-
hvervligs, er, at der i Grønland
hersker en stabil politisk atmos-
fære. Vi lever jo i en spændende
tid med politisk polarisering i
Grønland. Det bliver ikke mindre
spændende, når valget til lands-
tinget er overstået.
JERN-HENRIK
Jeg vil gerne afrunde mit ind-
læg, mit lille drømmespil, med
igen at hente inspiration fra Po-
litikens udgave af 8. februar. Nej
— det er ikke professor Thorkild
Kristensen denne gang! Det er
Jern-Henrik. Han knæler mellem
sine forældre højt oppe i en fly-
vemaskine og sender en bøn end-
nu højere op. „Jeg har ønsket
mig en HEST i lang, lang tid . . .
måske kan du bedre høre mig
heroppefra" beder han med fol-
dede hænder.
Se, jeg er så priviligeret, at jeg
mindst 12 gange om året befin-
der mig i 10. tusinde meters høj-
de. Hvis jeg nu hver gang sendte
en lille bøn endnu højere op, så
kunne det jo være, at blot en
lille del af drømmen en gang i
fremtiden blev til virkelighed,
især hvis Morten Porsild hjalp
lidt til på stedet hos adressaten!
Jørgen Hertling.
20