Atuagagdliutit - 06.04.1978, Qupperneq 21

Kalåtdlit-nunåne inutigssarsiutitigut
politikime pfssutsinik naliltneK
politimesteriusimassup Jørgen Hertlingip agdlagåta
aipå Kalåtdlit-nunåne sujunigssame inutigssarsior-
nikut periarfigssanik naliltvdlune, månamut Kitåne
ervngup nukinganik misigssuisimanerit tungavigalu-
9>t
(2)
ajornartorsiutip issikuisa pingajo-
råt, teknikikut aningaussarsiorni-
kutdlo ajornarungnåisagpat nu-
kigssaK nunaKarfiorérsunut igdlo-
Karfiorérsunutdlc ingerdlatisav-
dlugo. tamåna kinguneKarsinau-
vck pingårdluinartumik måna-
mut tunissagssiorfiorérsut ingmi-
nut akilersinaunerånut, avKutig-
ssiussisinauvdlunilo nutånik suli-
niuteKarnigssanut. sule ervngup
nukinganik ajcrnartcrsiutit ilagåt
augtitagssat ilisimaneKarérsut ili-
simaneKångitsutdlo Kalåtdlit-nu-
nåta iluanilut. ervngup nukinga-
ta augtitagssat tåukua iluaKuti-
giniarneKarnigssåt ingminut aki-
lersinaussungortisinauvdluarpå
ukiune aggersune. åmalordlunga
professor Thorkild Kristensen tu-
sautitut tigoricigpara. ingmikut
påsisimassaligtut FN-imut suli-
ssutut misigssuisimassutut suju-
mut OKautigå, augtitagssat pi-
ngårnerii silarssuarme ukiut hun-
dredit ukua ingerdlaneråne a-
kimikut Kagfariarujugssuarumår-
tut sulivfigssuarne sulianut sa-
nigdliuvdlutik. tåssa sule ervngup
nukinganik iluaKuteKarniarnig-
ssamik pilerisårutaussoK.
Kalåtdlit-nunåne ervngup nu-
kinganik nukigssiorneK autdlarti-
naviarunångilaK aulajangersi-
mavdluinartumik tungavigssaKa-
rane.
ilame ajornakusungilaK takor-
dlusavdlugo, ervngup nukiliorfi-
liornigssaK tåssungalo atassumik
angisunik mikissunigdlo sulivfig-
ssualiornigssaK aningaussarpag-
ssuarnik atuivfiussariaKåsangma-
ta. sumit aningaussat pigssarsia-
risavavut?
EF-ip suniutai
Danmarkip Kalåtdlit-nunåtalo ki-
simitdlutik tamatuminga nåmag-
sisinauneråt ilimanarpatdlångilaK.
Danmarkime aningaussarsiorni-
kut pissuserissavut Kaumavatdlå-
ngitdlat. Danmarkime angunia-
gaKarpugut, aningaussatigut nå-
magsisinauvdluångisavtinik. tau-
va navsuertariaKarunarpugut i-
ssivutdlc avåmut såtitdlugit.
periarfigssat mardluput OKat-
dlisigineKarsinaussut, periarfig-
ssat mardluk, soruname ingming-
nut måtutirigitsut. periarfigssaK
atausiuvoK silarssuarme siaruar-
simassut ingerdlatitseKatigigfig-
ssuit, åiparålo EF-ip aningau-
ssautai.
isumairarpunga, tungavigssa-
KartcK uparuåsavdlugo åssigingi-
ssulérånguaK Kalåtdlit-nunåne a-
ningaussalinigssamut periarfig-
ssane tåukunane mardlussune.
EF-ime ilaussortatut månåkut, å-
malo nangminerssorneruleruvta
Kalåtdlit-nunavtine ulapipatdlå-
ngikuvta EF-imit aniniardluta,
tauva periarfigssaKåsaugut ani-
ngaussanik aigdlisavdlu'.a, angni-
kitsuararssuarmik suniuteKarfigi-
sinaussavtinik — taimåitorme su-
niuteKardluta — iluaKutauneru-
savdluta Danmark Kalåtdlit-nu-
nåtdlo niuveKatigingne ilaussor-
tauginåsagpata. periarfigssap åipå
taima oKautigineKarsinaugunå-
ngilaK.
issigingnårtuinåsaugut?
Kanorme pisåpat kalåtdlit? sule
OKautigineKarsinau.iuåsaugut, ka-
låtdlit inuiaKatiglt pilersikiartu-
årneKarneråne issigingnårtuinau-
ssutut, tamatumanilo åma kalåt-
dlit inutigssarsiornerata piorsar-
neKarnerane?
navsuertariaKarunarpugut, Ka-
låtdlit-nunåne aningaussatigut
periarfigisinaussavut angnertu-
ngeKissut. Kalåtdlit-nunåne inu-
tigssarsiorneK sujuariarsimaga-
luarpoK, åmalc kalåleKativut a-
merdlasigalugtuinartut nåpitale-
raluarpavut, igdlerfingmik narKa-
ne ar.ingaussanik ikigissagssåu-
ngitsunik torKortagdlit, kisiånile
pinguarnermut angnertumut pe-
Kataunigssamut avKUt sule sivi-
susaKaoK.
pigingneKatigingneK
seKutigingnigdlunile takussaria-
KartalerpoK inutigssarsiornikut
aningaussarsiornikutdlo suleKati-
glgfit pilersineKartalersut. inger-
dlatseKatigingnigssamik (andels-
bevægelse) isuma ukiune ardla-
lingne piorérpoK, ukiunilo ki-
ngugdliunerussune angnertusiar-
tortumik anparts- åma aktiesel-
skabit soKutigineKalerput. tåuku-
nane kmgugdliuvdlune sivkerne-
rit ilagåt folkeaktieselskabe K’a-
Kuk Nup kommuniane pilersine-
KarsimassoK. K’aKuk sujugdler-
sauvdlune felkeaktieselskabiungi-
laK, folkeaktieselskabit avdlat ar-
dlaKartut — sårdlo tåuna tuså-
maneKartoK K’aKortume træsko-
liorfik — Kangalile pilersitaorér-
put. folkeaktieselskabeKarneK nu-
tåjungitdluinarpoK. uvangale tai-
gavkc folkeaktieselskabe K’aKuk,
pernutigåra, ingerdlåssiniaKatigit
anguniagagssamigsut CKautigisi-
mangmåssuk, avdlarpagssuit sa-
niatigut ingerdlåniarumavdlugit
sutdlunit Kalåtdlit-nunåne erv-
ngup nukiliorfiusinaussunik piler-
sitsiniarnermut tungassut — ki-
simitdlune imalunit avdlanik pe-
itateKardlune ingerdlåniarumav-
dlugit. uvdlumikumut folkeaktie-
selskabine kisiartauvdlune erv-
ngup nukiliorfiliorsinauneK pi-
morutdlugo tiguvå!
QAQUK
soruname inugparujugssuit ku-
ngutdlatigisimavåt, folkeakliesel-
skabe 100 kruninik akilingnik ak-
tialik åmalo 100.000 kruniugat-
dlartunik aningaussautilik taima
aningaussarpagssuarnik pissaria-
Kartitsissumik taissaKarmat, erv-
ngup nukiliorfiliorsinauneK angu-
niagagssamisut tåikartugkaminut
ilångutdlugc. åmame tusåinardlu-
go Kuiasårutitut nipeKarpoK, tai-
måingilardle. aktieselskabimik pi-
lersitsinerup tunuleKutarå isu-
magssarsiap tungavigpiå, sapingi-
samik Kalåtdlit-nunåta inuisa
ilait sapingisamik amerdlanerpåt
Kalåtdlit-nunåne inutigssarsiutit
pileriartcrneråne peKataunigssåt.
folkeaktieselskabet K’aKuk tai-
måitune suiugdlersauvoK. Kalåt-
dlit-nunåta sineriåne ardlalingnik
fclkeaktieselskabiliornigssamik
isuma sule umavcK. taimåitumik
folkeaktieselskabiliornikut kalåt-
dline inuiaKatigingne peKataune-
KalersinauvoK inuit misigisima-
lernerånut kalåtdline inutigssar-
siornerup piorsarnerane peKatau-
nermik, tamånalo anguneKarsi-
nåusagpat angussåusaoK pingår-
toK. tåukualo avatånit aningau-.
ssalissutinik nåpitsisinaugpata
suleKatigalugitdlo, tauva pingå-
ruteKångitsornaviångilaK.
politikime pissutsit aulajaitsut
ervngup nukiliorfit kalåtdline
inutigssarsiornermut ilaulersinau-
nigssånut tungavigssaussut pi-
ngårtut ilagåt, Kalåtdlit-nunåne
politikikut patajaitsumik inger-
dlanigssaK. månåkume ukiut pi-
sanganartut atorpavut Kalåtdlit-
nunåne politikikut isumat ersser-
Kigsiartorfiat. pisanganångineru-
lernaviångilaK, landstingimuf Ki-
nersineKarérpat.
Jern-Henrik
agdlagara atautsimut eKikarusug-
para, singnagtuminera, åmalor-
dlunga Politikenip 8. februar ag-
dlagånit isumagssarsisineKardlu-
nga. nåmik — professor Thorkild
KristensenimlngitsoK tamatumu-
na! tåssa Jern-Hendrik-mit. ting-
missartordlutik pavunårtitdlutik
angajorKåme akornåne sérKumi-
artoK Kinuvdlunilo sule Kutsing-
nerussumitumut. „hestitårusugtu-
artuarsimavunga sivisorujugssu-
armik . . . imaKa mångånit tu-
såvdluarnerusinauvarma" agssane
pårdlagdlugit KinuvoK.
takuk, uvanga ima ajungitsigi-
ssumik pineKarpunga, ukiumut
mingnerpåmik arKaneK-mardlo-
riardlunga 10.000 meterisul Kut-
sigsigissukortardlunga. tamatigut-
dlo Kinulårtåsaguma sule Kut-
singnerussumitumut, tauva imåi-
sinauvoK Kinutima ilåinålunit Ka-
irugo sujunigssame piviussungor-
sinåusassoK, pingårtumik Morten
Porsildip tagpavanitdlune tusar-
tugssamut ikiulåsagpanga!
Jørgen Hertling.
Erhvervsudvikling på
et folkeligt plan
Siumut, Atåssut og Inuit
tværpolitisk projektgruppe
De tre politiske grupper Siumut,
Atåssut og Inuit AtaKatigit vil i
Ausiait danne en projektgruppe,
som på tværpolitisk grundlag
skal analysere mulighederne for
erhvervsudvikling i Ausiait kom-
mune. Det skete på et møde, hvor
borgmesteren, socialudvalgsfor-
manden og arbejdsmarkedskon-
sulenten var tilstede.
Arrangørerne slog fast, at den
gængse begrundelse for arbejds-
løshed ikke til stadighed kunne
tillægges klimaet, men at en stor
AtaKatigit vil danne en
del af skylden kunne lægges på
den overordnede samfundsplan-
lægning og styring. Og man på-
pegede erhvervsudvikling på et
folkeligt plan som en mulig løs-
ning.
Der var enighed om at gentage
mødet senere med byens er-
hvervsdrivende og formanden for
erhvervsudviklingsrådet Angma-
lortoK Olsen.
Inuit AtaKatigit var initiativ-
tager til dette samarbejde.
Mac Baren Mixture
smager lige så godt,
Udi for sikkertieds- undersøgelse! Støddæmpere bliver slidt, ligesom viskerblade og dæk. — Dine støddæmpere er måske ved at være slidt op. — Få dem kontrolleret hos din mekaniker, „MONROE" eksperten. tMONROE? støddæmpere Vejen til større kørselssikkerhed og komfort. Importør: A/S ACCUMULATOR-FABRIKEN LYAC
isumangnaigt llisainigssamut pivfigssan! støddæmperit nungutdlartarput, sordlo igalåt ag- dlarterutait agssakåssutdlo gummertait. — imaKa støddæmperitit nungutdlalerput — misigssortiniå- kit mekanikerinut, „MONROE“ ekspertimut. tMONROLF støddæmperit ingerdlanerme isumangnaigdlisaut. Importør: A/S ACCUMULATOR-FABRIKEN LYAC
21