Atuagagdliutit - 06.04.1978, Side 28

atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartar
HANDELSKOSTSKOLE
Lærlingeskole-handelseksamen-fagprover-specialkurser
1-2 tonsilikune åridgssussineK
nalekångitsoK. åma
aningaussauteKarnermit
issigalugo.
akuerineKarsimavdlutik niomutikdlit:
Bohnstedt-Petersen Godthåb A/S
Dr. Ingridsvej, Box 33, 3900 Nuuk,
Tlf. 21385, Telex 90609-
Sukkertoppen Marine
v/Chr. Norwach,
3912 Manitsox,
Tlf. 13212
Et fuldendt program i 1-2 tons
klassen.
Også økonomisk set.
Autoriserede forhandlere:
Bohnstedt-Petersen Godthåb A/S
Dr. Ingridsvej, Box 33, 3900 Godthåb,
Tlf. 21385, Telex 90609
Sukkertoppen Marine
v/Chr. Norwach,
3912 Sukkertoppen,
Tlf. 13212
Mercedes 0
tamanik agssartutigssiaK
Total transport
TV-båndoptager N 1700
Long Play med over 2 timers
uafbrudt spilletid.
Ex. af g
kr. 6.395,
-se TV
alligevel med
Philips TV-båndoptager!
En gros for Grønland . RADIOGROS 9270 KLARUP
Mercedes-it
piuminartumik nutåt.
Mercedes nye lettransporter.
Er De ikke hjemme
i sendetiden?
Indstil digital-uret og tag
bare afsted. Så optager TV-
båndoptageren programmet
på en kassette imens.
I farve eller sort/hvid.
Det er ikke kun et
spørgsmål om løn
I anledning af en radioudsendel-
se om forholdet mellem grønlæn-
dere og danskere under hjemme-
styret synes jeg ikke, at man kom
nok ind på det allervigtigste pro-
blem. Man prøvede fra dansk si-
de at stille spørgsmålet op, som
om det var et spørgsmål om løn-
konti. Lidt mere på den ene konto
— lidt mindre på den anden. Bare
vi har det samme i løn så er alle
problemer løst. Når det så yder-
ligere bliver kædet sammen med
lønudjævningspolitikken så er vi
ude i den rene utopi. Hvornår vil
den danske akademiker nøjes med
at tjene det samme som en grøn-
landsk arbejdsmand? Hvis han
vil det, så er der muligvis større
brug for ham i et uland, der ikke,
som Grønland, har råd til at be-
tale ham en større løn. En anden
ting er, at tage fra de rige og
give til de fattige vil ikke være
nok. En tilbageholdenhed på 3-6
pct. hos toplønningerne får ikke
GAS-ufaglært til at stige.
Om så alle højtlønnede gav he-
le deres løn til GAS, ville det
ikke betyde mere end 3-4 procent
lønstigning. Det er heller ikke et
spørgsmål om lige forbrug, selv
om det ville gavne lidt. Men en
hage er, at det går det private
erhverv aldrig med til. De private
må nemlig lønne efter andre kri-
Svar udbedes fra
postvæsenet
Jeg har i lighed med tidligere år
henvendt mig til postvæsenet for
at købe nyeste udgave af post-
og telegrafhåndbogen, idet jeg
har haft stor glæde af at kende
de gældende regler for postbe-
sørgelsen Vi har nemlig i tidens
løb flere gange været ude for
ukorrekte postale fortolkninger
fra herværende handelschefs si-
de, og det er derfor vigtigt at
have nyeste ajourførte udgave.
Posthuset oplyser nu, at man
ikke mere kan købe håndbogen,
og den kan ej heller bestilles
hjem fra Danmark, hvilket for
mig ser mærkeligt ud.
Jeg ønsker en fornuftig forkla-
ring.
Tage Schjøtt, NarssaK
Annoncér i
GRØNLANDSPOSTEN
ferier end staten. Man får ikke
en taxachauffør til at sætte pri-
sen ned for at vise solidaritet.
Det der skal til er solidaritet,
og det bygger på helt andre ting
end løn og penge. Sprog, religion
og retsopfattelse, det er ting som
skaber solidaritet. Og her er
sproget langt det vigtigste. Fra
dansk side har man ført en sprog-
imperialistisk politik: Lær dansk
— bliv dansk.
Der er intet der tyder på, at
det er sværere for en grønlænder
at lære dansk end omvendt. Må-
ske ligger der en løsning på pro-
blemerne, hvis begge parter læ-
rer og respekterer hinandens
sprog og kultur.
Så længe vi ikke kan tale sam-
men, så længe er solidaritet bare
en tom frase, som man kan skjule
en dårlig samvittighed i. Solida-
ritet vil sige at gøre noget stærkt
ved hjælp af fællesskab. At tro
at et fællesskab kun kan gøres
op i kroner og ører er tåbeligt.
Man må først forstå hinandens
sprog. Det er ikke nok at grøn-
lænderen forstår dansk. Danske-
ren må også forstå grønlandsk.
Der kan først blive tale om so-
lidaritet, når begge parter kan
tale sammen. Kun ved en virke-
lig indsats fra såvel pædagogisk
som fra massemediernes side kan
dette mål opnås. Aftenskoler og
kurser er ikke længere nok, de
har vist deres ineffektivitet. Det
er ikke nok, at radioen hvertan-
det år støver et grønlandsk-dansk
bånd af og genudsender det. Der
må fra radioen hele tiden køres
kurser i grønlandsk. Det er vig-
tigere end Karisens kvarter.
Til de lukkede telenet må der
laves sprogudsendelser, de er vig-
tigere end Holbergs komedier.
Lokalbladene må have stillet
sprogkurser til rådighed. Der må
oprettes brevskolekurser. Ja, der
er utallige ubrugte muligheder.
Over en fjerdedel af landets be-
folkning taler ikke engang dets
sprog. Det er nedværdigende for
såvel danskere som grønlændere.
Bortkomne bankbøger
Da det er anmeldt, at bankbøgerne
1.20696, 1.23374, 1.23547, 1.23575, 1.23684, 1.24067, 1.24690,
1.24702, 1.25290, 1.50549, 9.22312, 9.26058, 9.61676, 9.61706,
9.62908, 9.64597, 9.64656, 9.68445, 9.69210, 9.73475,
er bortkommet, indkaldes herved med 3 måneders varsel
ihændehaverne til at melde sig og godtgøre deres ret til
bankbøgerne, der i modsat fald vil være mortificerede.
Godthåb, den 3. april 1978
GRØNLANDSBANKEN A/S
Postboks 75 . 3900 Godthåb
sparekassit tåmartut
nalunaerutigineKarsimåput aningaussanik torKorsivit konto
normut Kulåne taineKartut tåmarsimassut, pigingnigtutdlo
KinuvigineKarput Kåumatinik pingasunik pivfigssaKartumik
aggerxuvdlugit tåussuminga pigingnigtunermingnut ugper-
narsåumik nagsardlutik, taimåingigpat sparekasseboge ator-
tugssaujungnaertineKåsangmat.
Nuuk, den 3. april 1978
GRØNLANDSBANKEN A/S
Postboks 75 . 3900 Godthåb
Grønlandsposten ønsker at
bringe et stort antal læserbre-
ve liver uge. Derfor beder vi
om, at indsenderne skriver
meget kort. Hvis læserbrevene
er mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nødt til at for-
korte dem. Vi offentliggør ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedct for navn.
Send dit indlæg til: Grøn-
landsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
I skolerne må grønlandskun-
dervisningen styrkes også for
danske børn. Det store tal af rent
dansksprogede klasser bliver en
hæmsko for udviklingen i Grøn-
land om 10 år, når hjemmesty-
ret skal vise, at det ikke bare
er en samling love der samler
støv. Et fælles sprog er en nød-
vendighed, hvis landet skal have
en styrke, og det mest naturlige
er, at dette sprog er grønlandsk.
Det er en skændsel, at man for-
sømmer den vigtigste kulturbæ-
rer i et så ungt samfund.
Finn Vanggaard
Grønlands Seminarium
aussalexaoK
Kåumatit mardluk Kångiugpata
imaKalunit atausex natserssuar-
ssuit takugssaulisaKaut, nauk ilå-
tigut Kimarratigissaraluardlugit
avangnåne maje autdlartilårå
natserssuarniarnerput oxalugtua-
risavara. avangnårssua upernalit-
dlarångame puigugagssauneK a-
jorpoK. uvdlåruatdlariardluta a-
KUteralangmik autdlarpugut kå-
magalo mardluvdluta. imarssuax
Katsorsimagame sordlo axerdlox
kuerKåK. tamaunga iluliarssuit
ernanut ingerdlagavta iluitsuar-
ssuax nåmagtoravtigo xåmavig-
ssatut piukutilerdlugo kåvsalinar-
pugut. tåssane uningatitdluta å-
maluåsit puissoKåsagaluarpat u-
niortårnigssax xularnångexaox,
ilåtigut xanigkaluartut tukuma-
vatdlårdlune erxugagssaunex a-
jcrmata. åmalume uvagut serxut-
dlarxingivigkavta.
puissugssånguax kisiat erxar-
sautigilerugtoriga åiparma piler-
pånga, asule nipikisåxalune, ité-
rara avdlanik suliagssaxalerpox.
avdlatut ajornarmat pugtårssuar-
mut niulerpoK. soruname xama-
gavta xorortune nagsarpå. aut-
dlaisine saniminut iligamiuk ki-
vilertcrssuångorpoKi tåssale anar-
niaussårtorssuångordlune. ajorna-
Kaorme åma nalautscrtaramik,
natserssup puisaxå, asulo sangmi-
ssorssugamiuk ajornaxaox nang-
minex tåssunga tugdliuvox. av-
dlatume ajornarmat kivingarme
autdlåine tigugamiuk kivinga-
ssorssuvdlune nikuilerame xivi-
xårpånga, natserssuax sule tupi-
gususarxårtox serxoxå. serxugar-
ssua taimak nikingilax. pitsiéinax
nitdlikaxaox, puissip angissusia
tupingnaxaox. serxortorssup a-
narnine inårpå.
axungatitdlune sanimut xivia-
riardlunga pilerpånga: „anångit-
suguma uniorujugssuarxajarpu-
nga“. pissarssua nigserériga inug-
tarssua imaxa taima ilimasungi-
name imunga axungavox.
natserssuarniardluarise.
MortåraK Petersen,
Påmiut.
28