Atuagagdliutit - 20.04.1978, Blaðsíða 15

Nyt fra landsrådet . landsrådimit nutårsiagssat . Nyt fra landsrådet . landsrådimit nutårsiagssat . Nyt fra landsrådet . landsrådi
EF-pengene skal afklares
Siumut-gruppens politiske ordfører, landsrådets
næstformand Jonathan Motzfeldt, krævede en af-
klaring på EF-bevillingerne i Grønland samtidig med,
at han overfor finansministeriet fastholder, at Grøn-
land er et udviklingsland i det danske rige, der skal
tages specielle hensyn til
Under landsrådets behandling af
beretningen fra Grønlandsrådet
sagde Siumut-gruppens politiske
ordfører, landsrådets næstfor-
mand Jonathan Motzfeldt bl.a.:
— Vedrørende finanslovsforslaget
for 1978 og budgetoverslaget for
1979-81 må vi bemærke, at be-
sparelserne igen rammer vort
samfund meget hårdt. Når vi
mener hårdt, så er der to ting
at fremhæve i den forbindelse.
For det første: Ministeriet for
Grønland behandles nøjagtig på
samme måde som alle andre mi-
nisterier, når det gælder bespa-
relser — uanset at vort samfund
teknisk set og på anden måde er
et underudviklet samfund i det
danske rige. Man må ikke forstå
Den lokale befolknings mulighe-
der for at gøre sin indflydelse
gældende, får en fremtrædende
Plads i et udkast til en bekendt-
gørelse for Grønland om bypla-
ners udformning og indhold. Ud-
kastet blev forelagt landsrådet på
forårssamlingen.
Heri står nemlig, at kommunal-
bestyrelsen, inden den vedtager et
forslag til dispositions- eller be-
byggelsesplan, skal gennemføre
en oplysningsvirksomhed om,
hvad planen går ud på.
Og efter en vedtagelse i kom-
munalbestyrelsen skal planen
fremlægges til offentligt eftersyn.
Inden seks uger efter vedtagelsen
skal der kunne foreslås ændrin-
ger.
På forårssamlingen i 1976 ved-
tog landsrådet et forslag til lov
for Grønland om arealanvendel-
se, byudvikling og bebyggelse.
Lovforslaget blev vedtaget i fol-
ketinget i maj 1977, og loven
trådte i kraft i juli 1977.
Loven siger, at kommunalbe-
styrelserne skal fremkomme med
en byplan for enhver by eller be-
byggelse, der omfatter mere end
800 indbyggere. En sådan plan er
en forudsætning for, at <Je grøn-
landske kommuner kan overtage
byplanlægningen. Den er før i
tiden udført af Grønlandsrådet og
GTO.
til høring i kommunerne
I samarbejde med ministeriet og
GTO har byplanfirmaet Andersen
og Møller nu udformet det ud-
kast til bekendtgørelsen, som
landsrådet har fået forelagt på
denne samling. Udkastet er også
sendt til høring i alle kommuner
og i Kommunernes Landsfore-
ning. Man har bedt dem komme
med eventuelle kommentarer, og
så skal udkastet behandles igen
på landsrådets efterårssamling.
I bekendtgørelsen, som skal
træde i kraft 1. januar 1979, skel-
nes der mellem dispositionspla-
mine ord som en bøn om ekstra
bevillinger. Men i tilfælde af ned-
skæringer i de samlede bevillin-
ger i det danske rige må man til
stadighed erindre, at Grønland er
og bliver Grønland. Et stort land,
der kæmper for at løse sine spe-
cielle forhold under specielle for-
hold med respekt for rigsfælles-
skabet.
De alt for store nedskæringer
i grønlandsbudgettet har efter-
hånden gjort tilværelsen sur for
mange heroppe. Boligproblemet
er langt fra løst, arbejdsløsheden
er stigende, og en fornuftig plan-
lægning på lands- og lokalplan
er umuliggjort, fordi nedskærin-
gerne sker i et tidsinterval, hvor
det er mest nødvendigt med pen-
ner, som er hovedretningslinier
for hele området, og byggeplaner,
som fastlægger byudviklingen i
detaljer.
Hvis man bliver enige om, at
det kun er hovedretningslinierne
for kommunernes udarbejdelse af
byplaner, der skal træde i kraft
i 1979, kan man på baggrund af
de første års erfaringer fastsætte
mere detaljerede bestemmelser,
hedder det i forelæggelsesnotatet.
Det kan måske ske i sammen-
hæng med den revision, der skal
ske i arealanvendelsesloven i fol-
ketingssamlingen 1981-82.
KORT DRØFTELSE
Drøftelsen i landsrådet blev gan-
ske kort.
Otto Steenholdt (Atåssut), sag-
de, at det var tilfredsstillende, at
den lokale befolkning fik medbe-
stemmelsesret. Oplysningsvirk-
somheden skal udnyttes, sagde
han. Det nytter ikke, at befolk-
ningen kun får set de fine arki-
tekttegninger — der skal også
kunne gives svar på relevante
spørgsmål. Og ejere af private
huse skal også høres, når der er
tale om ekspropriation.
Jonathan Motzfeldt (Siumut)
sagde, at han også håbede, at få-
reholderne og f.eks. organisatio-
ner som KNAPP ville blive taget
med på råd.
Nikolaj Karlsen (neutral) be-
mærkede, at nogle bygder også
skulle med i planlægningen. By-
planlægning er dyr, og hvem skal
betale planlægningen for bygder-
ne?
Landsrådsformanden svarede
hertil, at spørgsmålet om finansi-
ering ikke er afgjort endnu. Det
er nu GTO, der har planerne. Om
de skal overtages eller købes ved
vi ikke. Men det bliver nok kom-
munerne, der skal betale, sagde
han.
Og så vil man vende tilbage til
spørgsmålet ved efterårssamlin-
gen. mh
ge til langtidsplanlægning for at
løse f.eks. arbejdsløsheden.
Jeg har fået mange tilkende-
givelser fra lokale politikere, der
har gjort opmærksom på de me-
get vanskelige økonomiske for-
hold, de arbejder under.
Fra Påmiut kommune har der
været fremlagt materialer herom
af landsrådsmedlem Lamik Møl-
ler. Disse tal er kommet fra en
af de hårdest ramte kommuner i
Grønland, men vi må fremlægge
dem her i rådet som bevis for en
berettiget lokal beklagelse over
nedskæringerne.
Kort sagt, selv i hjemmestyre-
tider må vi overfor finansmini-
steriet fastholde, at Grønland er
et udviklingsområde i det danske
rige, og i tilfælde af procentuelle
nedskæringer må man tage spe-
cielt hensyn til vort samfund.
En anden ting, som vi ønsker
at fremhæve er, at det ser ud til,
at rådet ikke klart og tydeligt har
løst problemerne omkring EF-be-
villinger til Grønland. Det må
nødvendigvis gøres inden hjem-
mestyret.
I den hidtidige praksis er det
sådan, at EF-bevillingerne til
Grønland modsvares med ned-
skæringer af grønlandsbudgettet,
nogle gange med 100 procent og
i andre tilfælde ikke. Denne prak-
sis trænger til nærmere afkla-
ring. Midler fra EFs socialfond
modsvares med 50 procents ned-
skæring i grønlandsbudgettet,
midler fra regionalfonden lægges
100 procent oven i budgettet,
mens det er uklart hvordan frem-
gangsmåden er for midler fra EFs
investeringsbank.
Disse ting må afklares eventu-
elt i forbindelse med hjemmestyr
rekommissionens afsluttende de-
bat.
Otto Steenholdt (Atåssut) sag-
de, at Jonathan Motzfeldt for den
sags skyld godt kunne have talt
De manglende
fem centimeter
Mange udmærkede kontorlokaler
står tomme i de grønlandske by-
er. De står tomme, fordi de ikke
opfylder arbejderbeskyttelseslo-
vens paragraf om en minimums-
højde til loftet på 2,5 meter. Lo-
ven er lavet efter danske forhold.
OdaK Olsen (Siumut) foreslog i
landsrådet, at man søgte om di-
spensation.
— Hvis vi under henvisning til
lovens § 19 stk. 1 skal lukke flere
lokaler, som har været anvendt
i adskillige år og som er velhold-
te og fortsat velegnede på grund
af, at der mangler fem cm til at
opfylde kravet om loftshøjde må
man forvente, at mange må luk-
kes, sagde han bl.a. Han fore-
slog, at landsrådet skulle anmo-
de grønlandsministeren om at
indstille lukningerne og genåbne
tidligere lukkede lokaler indtil
udskiftning bliver påkrævet og
indtil der er råd til udskiftning.
Mange landsrådsmedlemmer
kunne komme med eksempler på
tomme lokaler i deres byer, og
man var enige om, at det var
uhensigtsmæssigt her, hvor der er
så stor mangel på lokaler.
Landsrådet tiltrådte at der blev
søgt om dispensation.
mh
Annoncér i
GRØNLANDSPOSTEN
for Atåssut. Han var glad for, at
Siumut nu er kommet til fornuft
med hensyn til medlemskab af
EF. — Når det drejer sig om
penge fra EF, så har Siumut
åbenbart ingen indvendinger mod
EF.
Jonathan Motzfeldt svarede, at
man udmærket ved, at også EF
har store indre problemer. — Det
er så galt, at nogen i EF har for-
langt en enkelt mands hoved på
et fad, sagde han. Men selvføl-
gelig vil vi ikke kræve Ottos ho-
ved på et fad. Og med hensyn
Landsrådet var også enige om er-
hvervsområdets overgang til
hjemmestyret, som var skitseret
i forslaget. Dog mente Lars Godt-
fredsen (neutral), at overtagelse
af detailbutikkerne, som står
sidst i tidsplanen, burde ske på
et tidligere tidspunkt.
— Det er beklageligt, at det
skal ske så sent, sagde han. Især
for de brugsforeninger, som ger-
ne vil overtage forretningerne og
som har ventet i mange år på en
afgørelse.
Landsrådsformand Lars Chem-
nitz sagde, at man bl.a. havde sat
overtagelse af detailforretninger-
ne til senere overtagelse, bl.a. af
hensyn til KGHs personale, og
med skelen til, at detailforretnin-
gerne var det eneste sted, hvor
KGH havde overskud. Men hvor-
når overtagelsen reelt skal finde
sted kan man nærmere fastsætte
ved forhandlinger mellem hjem-
mestyret og rigsmyndighederne i
overgangsperioden.
Tidsplanen for de enkelte om-
råders overgang til hjemmestyre
ser sådan ud:
I begyndelsen af 1979 sættes
loven om den kongelige grønland-
ske handel i kraft — samtidig
til fornuften, så lad dog vælgerne
selv afgøre, hvor de mener for-
nuften ligger. Vi har ikke ændret
vort syn på EF. Men når vi ,nu
engang er tvunget ind i fælles-
skabet, så har vi peget på nogle
muligheder inden for EF — noget
andet ville være dumt.
Ifølge Grønlandsrådets beret-
ning er der blevet krævet bespa-
relser på i alt 47,6 mili. kr. i bud-
getåret 1978. Der er yderligere
budgetteret med nedskæringer i
1979, 1980 og 1981, således at man
regner med nedskæring på 64,2
mili. kr. i 1979 i forhold til 1978,
83,1 mili. kr. i 1980 i forhold til
1978 og 86,1 mili. kr. i 1981 i for-
hold til 1978.
med hjemmestyreloven. I maj
1979 vælger landstinget det lands-
styremedlem, som skal beskæfti-
ge sig med erhvervsforhold, her-
under planlægning af den stats-
lige produktionssektor og salgs-
organisations overgang til hjem-
mestyre, og udpeger fem med-
lemmer til KGHs styrelsesråd.
Senest den 1. januar 1981 over-
drages områderne fiskeri, jagt,
landbrug, renavl, fredning, næ-
rings- og konkurrencelovgivning,
herunder også lovgivning om re-
staurant- og hotelvirksomhed,
regler om alkoholholdige drikke
og regler om lukketid, arbejds-
markedsforhold og erhvervsud-
dannelse.
Senest den 1. januar 1982 skal
hjemmestyrets plan for overta-
gelse af KGHs virksomheder fo-
religge, og senest den 1. januar
1984 overføres de øvrige erhvervs-
forhold, herunder statens fiskeri-
og produktionsvirksomhed, er-
hvervsstøtte og erhvervsudvik-
ling.
Senere endnu skal vareforsy-
ningen og den interne passager-
og gedsbefordring overtages.
Det var det såkaldte annex 12,
der hermed blev tiltrådt. mh
sanåjuvoK orssunit agsorujugssuaK suliarineKarsimassunit imai-
livdlugit, pujornavérdlugo åmalo iggavingme inimilo orssorsung-
ninavérdlugo.
Raffinol sujatanut akuliutdlune nangmineK mamaminik sunisså-
ngilaK taimåitumik orssut tåuna atorneKarsinauvoK neKimut,
nerpingmut, nautitanut il.il., ingmingnut tunitdlagutinagit. Raffi-
nol nimårtumik KalipertarpoK åmalo orssumik mitdluainera ang-
nikitdlune.
Raffinol nigdlordlune igssortarpoK åmalo igårKamitineKarsInauv-
dlune tugdlianik atorKingnigssåta tungånut. ajortOKarnaviångi-
laK, igardluntt igausivingme upisagaluarpat.
Raffinol
Lugtfrit _
Friturefedt 1
ti! fritering og fondue
NETTO
1KG

til fritering af bl.a. forårsruller, fiskefileter og ppmmes frites
Befolkningen får
mere indflydelse
på planlægningen
Også enighed om
tidsplanen for
erhvervsområdet
15