Atuagagdliutit - 11.05.1978, Síða 20

Nyt fra landsrådet . landsrådimit nutårsiagssat . Nyt fra landsrådet . landsrådimit nutårsiagssat . Nyt fra landsrådet . landsrådi
De tomme huse-
og boligmanglen
Nedskæringerne i investeringsplanen rammer også
boligbyggeriet. Men hvad med alle de tomme, til-
skoddede huse, der findes overalt i Grønland?
Jørgen Olsen (neutral) kom med
tre meget relevante spørgsmål, da
landsrådet under • drøftelse af
Grønlandsrådets beretning kom
ind på nedskæring i investerings-
planen, som også kommer til at
ramme boligbyggeriet.
— På grund af de store fød-
selsårgange fra 1950’erne og 1960’
erne burde der opføres mindst
400 boliger om året — men det
er blevet skåret ned til 250-300
boliger om året. Det vil så igen
betyde, at der vil blive tale om
en stadig voksende boligmangel.
Hvorfor bliver man ved med at
bygge så store lejligheder, når der
er boligmangel? Hvem har behov
for seks rums lejligheder?
Hvad med alle de tomme huse,
der kan stå i over et år med
skodder for vinduerne. Når der
nu både er ledighed og boligman-
gel, hvorfor kan man så ikke få
dem ordnet?
Og hvordan kan det lade sig
gøre, at folk hele tiden flytter til
større lejligheder?
Landsrådsformand Lars Chem-
nitz (Atåssut) svarede hertil, at
der stadig var mange, store fa-
milier, der måtte have brug for
en seks rums lejlighed.
— Og vi kan måske få bevil-
get penge til istandsættelse af de
tomme huse for beskæftigelsens
skyld, sagde han. Med hensyn til
de mange flytninger sagde han,
at dette område hører under bo-
ligudvalgene i de forskellige kom-
muner.
DET ER KOMMUNERNE
Landshøvding Hans Lassen for-
klarede, at det er de forskellige
Mænd ryger Manne.
Manne-una sikåminikutdlagssuaK. |
isua kisime amigautauvoK.
GR 77
&
AFGIFTSFRI BILER
Vi kan tilbyde Dem en fabriksny vogn på grænseplader, køre-
klar, hvor i Danmark De ønsker det. ALLE MÆRKER OG MO-
DELLER, til fordelagtige priser. Har De specielle ønsker er vi
Dem gerne behjælpelig, blot skriv og De vil omgående mod-
tage svar. Vi er også til tjeneste, hvis De ønsker vognen efter-
sendt, eller evt. sendt direkte.
VIL DE LEJE EN VOGN
kan vi tilbyde et alsidigt udlejningsprogram af nye personvog-
ne. Priser fra kr. 450,- pr. uge og op. 1.000 km fri pr. uge. Min.
udlejningsperiode 3 uger. Fri levering og afhentning hvor i det
sydlige Danmark De ønsker.
Jeg ønsker flere oplysninger om:
A □ leje af bil B. □ køb af vogn på grænseplader. A + B □
Navn:
Adresse:
CHR. BUKKEHAVE & SØN
Lerchesvej 11, P.O. Box 440, 5700 Svendborg
Telefon (09) 21 14 57, flere linier. Turistudlejning
gennem mere end 50 år.

kommuner, der tager stilling til,
hvor store lejlighederne skal væ-
re. Og at der står så mange til-
skoddede huse har været et
spørgsmål om bevillinger, og det
er kommunerne selv, der skal
sørge for at låne pengene til for-
målet.
Vedrørende de mange flytnin-
ger sagde han, at man måske kun-
ne indføre nogle regler om, at
man ikke måtte flytte fra en lej-
lighed til en anden før efter et
vist tidsrum.
Han fortalte også, at der er for-
handlinger i gang med kommu-
nerne om at få husene gjort kla-
re. — Vi har fået lavet en stan-
dardplan om modernisering, ind-
læggelse af centralvarme osv., så
vi håber, at problemet bliver løst
i løbet af relativ kort tid.
Lars Godtfredsen (neutral) var
også bekymret over, at nedskæ-
ringerne rammer boligbyggeriet.
— Hvis nedskæringerne fort-
sætter, må man fremkomme med
en radikal ændring af boligbyg-
geriet, bl.a. med hensyn til de
store lejligheder. Man kunne f.
eks. ordne det sådan, at beboerne
i etagelejlighederne selv klarer
rumfordelingen. Og så er man og-
så ved at undersøge boligbygge-
riet i andre arktiske områder. Der
kan vi måske lære noget.
Anders Andreassen (Siumut)
sagde bl.a.:
DYRERE FOR BYGDERNE
— Jeg har fået brev fra Ang-
magssalik kommunalbestyrelse
om, at GTO bogfører udgifter til
leje af båd, når de udfører ar-
bejde i bygderne. Er det rimeligt
at bygderne skal have større ud-
gifter, fordi GTO har tilsynet?
Lars Godtfredsen, som er med-
lem af GTOs tilsynsråd sagde her-
til, at han nok skulle fremfare
synspunktet i tilsynsrådet, og
Knud Kristiansen (Siumut) sag-
de:
— Jeg har også påpeget, at
GTOs tilsyn gjorde boligbygge-
riet alt for dyrt. Der burde være
andre, der kunne udføre tilsyns-
arbejdet.
Og om de tilskoddede huse sag-
de han, at man talte meget om
det problem i boligstøtteudvalget,
og at der i den kommende tid
ville blive holdt møder om netop
disse spørgsmål. Der er meget
store problemer, men det er glse-
deligt, at kommunerne er blevet
mere samarbejdsvillige i de se-
nere år, sagde han.
mh
Der må gøres noget
mod arbejdsløsheden
Og derfor er der nedsat et udvalg, som skal finde
nye muligheder for beskæftigelse. Men man ønsker
ikke beskæftigelse for beskæftigelsens egen skyld
Sidste år i marts måned vedtog
Arbejds- og Socialdirektoratet i
Grønland at nedsætte et udvalg,
som skulle forsøge at finde nye
veje og muligheder til en indsats
mod et af tidens største proble-
mer: ungdomsarbejdsløsheden.
Dette udvalg er imidlertid nu
udvidet til at omfatte alle former
for arbejdsløshed. Udvidelsen
skete i september 1977.
Udvalget består nu af én re-
præsentant for hver af følgende
organisationer: Grønlands Arbej-
der sammenslutning, Den grøn-
landske Arbejdsgiverforening, Er-
hvervsudviklingsrådet, Erhvervs-
uddannelsesrådet, Fritidskom-
missionen og Arbejds- og Social-
direktoratet.
I udvalget er der enighed om,
at „beskæftigelse for beskæftigel-
sens egen skyld“ er helt uaccep-
tabelt, og derfor har man prøvet
at lave nogle grundlæggende
principper og modeller.
Man har også søgt at undgå
kortsigtede løsninger, da man er
klar over, at beskæftigelsespro-
blemet ikke er noget forbigående
problem, men at det skal ses i
forbindelse med befolkningsud-
viklingen og erhvervsstrukturen i
de kommende år. Udvalget me-
ner derfor, at det er vigtigt, at
nødløsninger ikke hindrer de me-
re langsigtede projekter.
Udvalget arbejder efter nogle
bestemte præmisser, som bl.a. er,
Tejsten er fredet-
også i Ausiait
Otto Steenholdt, Ausiait, foreslog
landsrådet, at man freder tejsten
i yngletiden. Det viste sig imid-
lertid, at det er den allerede.
-den.
at de praktiske funktioner ikke
må skade den almindelige be-
skæftigelsessituation. Investerin-
gerne i projekterne skal også
kunne accepteres af arbejdsmar-
kedets partnere.
Man vil også undgå rent bog-
lige skoleprojekter — der skal
være vekselvirkning mellem un-
dervisning og praksis.
Der skal være samfunds- og
erhvervsbetonede aktiviteter i al-
le projekter, og projekterne skal
tilrettelægges på en sådan måde,
at det ikke vil kræve lov- eller
vedtægtsændringer. Og så skal
projekterne helst kunne styres lo-
kalt og fremme det lokale initi-
ativ.
Denne redegørelse fik landsrå-
det forelagt under forårssamlin-
gen, og der var ingen, der havde
kommentarer hertil. Så man ind-
stillede enstemmigt, „at de op-
stillede regler til imødegåelse af
arbejdsløsheden vil være i over-
ensstemmelse med landsrådets
grundholdning, at arbejdsgrup-
pens indstilling anbefales. Det fo-
reslås samtidigt, at gruppen til
efterårssamlingen 1978 afgiver en
redegørelse over eventuelle resul-
tater af arbejdet, eventuelt i for-
bindelse med årsberetningen fra
Arbejds- og Socialdirektoratet.
mh
Børns arbejde
i højsæsonen
En annonce i
GRØNLANDSPOSTEN
giver kontakt til
mange tusinde kunder
over hele Grønland
OdaK Olsen (Siumut) foreslog i
landsrådet, at reglen om, at unge
mennesker under 18 år ikke må
have skifteholdsarbejde, blev æn-
dret således at aldersgrænsen blev
16 år. Og han mente også, at reg-
len i arbejderbeskyttelsesloven
om, at det er tilladt at beskæf-
tige børn over 14 år i virksom-
heden uden tekniske anlæg, bur-
de udnyttes bedst muligt.
Niels Carlo Heilmann (Atåssut)
støttede forslaget, da han mente,
at det kunne være svært i høj-
sæsonen at skrabe skiftehold
sammen. Han mente også, at ned-
sættelse af aldersgrænsen ville få
de unge til at synes, at arbejdet
på en fiskefabrik var mere at-
traktivt. — Vi må prøve at præ-
cisere, at det er et værdigt arbej-
de, sagde han.
Otto Steenholdt (Atåssut) var
ikke enig med OdaK Olsen om
nedsættelse af aldersgrænsen.
Han sagde bl.a.:
— Jeg finder det mærkeligt, at
man er så ivrig efter at anvende
skolebørn som arbejdskraft. Det
er mærkeligt, at man både har
arbejdskraftmangel og arbejds-
løshed — og arbejdsløsheden bli-
ver nok værre. Og så må man
spørge: — Skal det være voksne
eller børn, der skal på arbejde?
Han mente, at børnene skal
bruge deres sommerferie til at
holde ferie i, til at rejse ud og
se noget nyt. Og vi ved også,
hvilke børn det er, der kommer
til at arbejde i sommerferien. Det
bliver de dårligst stillede fami-
liers børn, sagde han.
Konrad Steenholdt (neutral)
mente, at man hellere måtte gøre
noget ved tilskuddene til foræl-
dre med skolesøgende børn. —
Vi ved hvor svært det kan være
at få børnene i skole, når de kan
arbejde og tjene penge, sagde han.
Landsrådsformand Lars Chem-
nitz sagde vedrørende børn pa
skifteholdsarbejde, at det nok var
et spørgsmål om tilrettelæggelse
af arbejdet, og at man kunne an-
mode virksomhedslederne om at
benytte børnene i dagtimerne, da
man især i den alder har brug
for sin nattesøvn.
OdaK Olsen pointerede, at det
især drejede sig om arbejde i
højsæsonen, altså i sommerferi-
en, og at man havde brug for den
arbejdskraf treserve.
Og landsrådet blev så enige om
at prøve at finde frem til lem-
pelser, så man kan udnytte ar-
bejdskraf treserven i højsæsonen.
mh