Atuagagdliutit - 11.05.1978, Síða 21

Nyt fra landsrådet . landsrådimit nutårsiagssat . Nyt fra landsrådet . landsrådimit nutårsiagssat . Nyt fra landsrådet . landsrådi
Der vil blive kamp
om de dygtige
medarbejdere
Og derfor foreslår landsrådet en særlig efteruddan-
nelse af det administrative personale inden det skal
fungere under hjemmestyret
Grønlands erhverv
skal planlægges
antallet af hjemmehørende,
uddannet administrativt persona-
le med en vis erfaring endnu er
fåtallig må man regne med, at
der ved hjemmestyrets indførelse
vd blive en skarp konkurrence
°m den uddannede arbejdskraft
Mellem hjemmestyret, kommu-
nerne, staten og det private er-
hvervsliv. Og det bliver ikke bare
lønnen, men også avancements-
mulighederne, der kommer til at
spille ind.
Derfor gik landsrådet også ind
f°r, at man prøver at lave en
særlig uddannelse og efteruddan-
nelse for det personale. Det bliver
sekretariatet, der i samarbejde
med erhvervsuddannelsesinspek-
toratet skal undersøge, hvordan
en sådan uddannelse kan klares.
I første omgang skal en sådan
uddannelse henvende sig til folk
med en kontoruddannelse, men
også skolelærere, handelsuddan-
nede og andre skal kunne kom-
me i betragtning.
mangler akademikere
Sådan en uddannelse vil måske
også kunne afhjælpe manglen på
akademisk personale. Landsrådet
har i dag tre grønlandske akade-
mikere, og der er ikke tegn på, at
der vil komme flere indenfor de
næste fire-fem år, står der i fore-
læggelsesnotatet, som landsråds-
formand Lars Chemnitz forelag-
de.
Jonathan Motzfeldt gik på Siu-
mut-gruppens vegne ind for for-
slaget om en sådan uddannelse.
— Hvis vi skal udnytte hjem-
mestyrets indførelse til at fore-
trække grønlandsk personale i
bredeste forstand, må vi begynde
i vores egen administration i
hjemmestyret. Vi vil til enhver
tid anbefale, at der tilrettelægges
en speciel grønlandsk uddannelse.
En særlig administrativ uddan-
nelse for hjemmestyrets grønland-
ske sagsbehandlerpersonale bør
være udgangspunkt i den vide-
re planlægning omkring dette
spørgsmål.
Det ligger os på sinde at frem-
hæve og understrege dette syns-
punkt, fordi en så kærkommen
nyskabelse omkring administra-
tionen i Grønland bør tilgodese
grønlandske forhold med grøn-
landsk arbejdskraft, sagde han.
Jørgen Olsen (neutral) fore-
Erhvervskonference
iSisimiuti 1979
De private næringsdrivende skal
holde konference sammen med fi-
skeri- og fangererhvervets repræ-
sentanter. Det bliver på Knud
Rasmussens Højskole i 1979.
Jørgen Olsen foreslog en kon-
ference for private næringsdri-
vende „og andre" i 1978. Nu bli-
ver den imidlertid slået sammen
med den konference for fiskeri-
og fangererhvervets fremtid, som
skal holdes i 1979.
-den.
spurgte, hvordan det gik med føl-
ordningen. Det er jo meningen,
at grønlænderne skal overtage de
ledende poster.
Hertil svarede Lars Chemnitz,
at føl-ordningen ikke rigtigt var
kommet i gang, og at det bl.a.
skyldtes manglende bevillinger.
Det er noget, der koster penge.
Føl-ordningen havde været prak-
tiseret på værftet, men det var
også det eneste sted.
Landshøvding Hans Lassen for-
klarede, at erhvervsudviklingsrå-
det siden 1975 har prøvet at lave
efteruddannelser, og at der også
har eksisteret et udvalg, der skul-
le tage sig af det. Men ordningen
havde ikke virket efter hensig-
ten. — Det har været et spørgs-
mål om kapacitet til at tilrette-
lægge undervisningen, sagde han.
AVANCERER TIL
TJENESTEMÆND
Odak Olsen (Siumut) kom med
følgende bemærkninger:
— Vores gruppe har forskelligt
synspunkt vedrørende personale
indenfor hjemmestyret. Vi har ik-
ke noget imod efteruddannelser.
Det er nødvendigt efter nogle års
praktisk arbejde for at følge med
i udviklingen. Og det er også nød-
vendigt for at vi kan få perso-
nale, som kan arbejde med de
opgaver, som hjemmestyret kræ-
ver.
Men det har været praktiseret
i landsrådet, kommunerne og ad-
ministrationen, at man avancerer
personalet ved at gøre dem til
tjenestemænd. Man gør det for
at give dem mere i løn — og det
må jo betyde, at de får for lidt
nu.
Jeg håber ikke, at efteruddan-
nelser bare laves for at man kan
hæve lønnen, men for at persona-
let kan blive uddannet til de in-
teresser, de skal varetage, sagde
Odak Olsen.
Og landsrådet gik altså ind for
tanken om efteruddannelse.
mh
Folke-
afstemning
20. juni
Den af landsrådet vedtagne vej-
ledende folkeafstemning om even-
tuelt forbud mod salg og servering
af stærke drikke og om eventuel
indførelse af en rationeringsord-
ning er nu fastsat til at skulle
finde sted den 20. juni 1978.
Af praktiske og tidsmæsssige
grunde er det besluttet, at af-
stemningen skal afholdes i over-
ensstemmelse med de almindelige
regler for folkeafstemning i loven
om folketingsvalg i Grønland.
Landshøvdingen over Grønland
— der forestår øvrige folkeafstem-
ninger — har efter opfordring er-
klæret sig indforstået med at på-
tage sig den tekniske gennemfø-
relse af den vejledende folkeaf-
stemning.
Erhvervsudviklingsrådet skal
fortsætte sit arbejde med at ud-
arbejde planer for erhvervsudvik-
ling. Der skal altså ikke — som
Bendt Frederiksen foreslog —
nedsættes et samarbejdsorgan af
KNAPP, GAS m.fl., som skal
samarbejde med erhvervsudvik-
lingsrådet om opgaven.
Bent Frederiksen er af den op-
fattelse, at erhvervsmulighederne
i Grønland ville være meget bed-
re, hvis erhvervene var bedre or-
ganiserede og hvis der fandtes
en målsætning for dem.
— Sådan en målsætning kan
man nå frem til ved nedsættelsen
af et samarbejdsudvalg som det
nævnte, siger Bendt Frederiksen.
Udvalget kan arbejde som støtte-
gruppe for erhvervsudviklings-
rådet.
MÅLSÆTNINGSPROGRAM
FOR 10-20 ÅR
— Når man ønsker bedre lønnin-
ger, og når man vil imødegå ar-
bejdsløsheden, så kan man ikke
bare lade tingene ske, men må
planlægge og organisere erhver-
vene, sagde Bent Frederiksen. —
Vi må i højere grad bygge på
havets ressourcer, og det må det
foreslåede samarbejdsorgan plan-
lægge. Jeg kunne tænke mig et
målsætningsprogram for en 10-
20 årig periode.
Landsrådets Erhvervsudvalg
oplyste, at et sådant arbejde al-
lerede finder sted. Der er nært
samarbejde mellem Arbejds- og
Socialdirektoratet, Erhvervsud-
viklingsrådet og Erhvervsuddan-
nelsen. Det oplystes også, at en
del af det planlægningsarbejde,
der foregår, bygger på samarbej-
de med organer og arbejdsgrup-
per i Danmark. Dette arbejde vil
gradvis blive overført til Grøn-
land i forbindelse med produk-
tionsområdets og eksportsektorens
overgang til hjemmestyret.
Bendt Frederiksen erklærede
sig tilfreds med beslutningen, men
understregede, at arbejdet med
en målsætning for erhvervene i
Grønland bør ske målbevidst og
omhyggeligt.
-den.
Knud Rasmussenip Højskolia
iliniartugssarsiorpoK
Knud Rasmussenip Højskoliane ukiunerane 1978/79-ime atua-
Kataujumassunik KinuteKartoKarsinauvoK. atuarneK ingerdlå-
saoK 1. november—15. maj.
1. juli 1977 Knud Rasmussenip Højskolia ,Arnat Iliniarfiat"-
mik ilaneKarpoK, pingårnerutitdlugo Kangamit kalåtdlit ar-
nartaisa suliarissartagait iliniartitsissutåusassut. højskolime
1978/79-ime iliniartungorniartut KinuteKautimingne nalunae-
rutigisavåt iliniartitaunigssartik ineKarnigssartigdlo „Arnat
Iliniarfiat“-nitikumanerdlugo højskolimitikumåsanerdlugulu-
nit.
atuarnermut akiliutigssaK 1. september 1978 nagdlertinago
akilerneKartugssaK 700,- kruniuvoK.
atuaKataujumassut 15. august 1978 nagdlertinago nalunae-
rérsimåsåput.
atuanataujumavdlutik nalunaertut 15. maj 1979 nagdlertinago
18-inik ukioKalerérsimåsåput. ukiut Kumut kigdleKångitdlat.
nalunaerfigssaK tåssauvoK:
Knud Rasmussenip Højskolia
Postboks 82 . 3911 Sisimiut . Telefon 1 40 32
KinuteKardlune imersugagssat suliagssaKartitsiniarnerme ag-
dlagfingmit pineKarsinåuput.
åsse una månamut uliamik mingugtitsinerit angnerssånérsuvoK, tåssa uliamik agssartQterujugssuaK „Amo-
co Cadiz“ anorerssuartorssutitdlugo ikardlingmat sigssamilo aserordlune Frankrigip sineriåne Bretagnep
erKåne. ulia 220.000 tons migss. imånut aniavoK sinerissamutdlo siaruardlune. åsse åssilissauvoK ikardlig-
fingmit 5 kilometer migssånik ungasigtigissume. tamåne sut tamarmik uliamik Kernerput. inuit piumåssut-
simingnik suleKataujumassut tusintigdlit ajunårnermit martsimile saltnerme peKatausimåput. ajutornerme
iluaKutausimavoK, anorerssup maligssuitdlo ulia aulatersimangmåssuk, taimailivdlune ilarujugssua tivssor-
titdlugo. (AP Wirefoto).
Billedet er fra den hidtil største olieforurening, som opstod, da supertankeren „Amoco Cadiz" i storm
grundstødte og knustes mod klipperne ved Bretagne på Frankrigs nordkyst. Ca. 220.000 tons olie flød
ud i vandet og bredtes langs kysten. Billedet er taget på kysten fem kilometer fra strandingsstedet. Alt
her er sort af olie. Flere tusinde frivillige har siden u lykken i marts assisteret ved rensningsarbejdet. Held
i uheld har det været, at storm og høj bølgegang har findelt olien, så store mængder er fordampet.
(AP Wirefoto).
21