Atuagagdliutit - 08.06.1978, Blaðsíða 10

maskinmestere Arne Pedersen, Upernavingme imeKarniarnermut ing-
nåtdlagissiornermutdlo sulissussox uvane tigumiarpoK Upernavingme
tarajuiaivingmit kQgfiup isuanik. tarajuiaiviup ima« tarajoK imingortitarpå
tarajuerutdlugo 20 kubikmetere. takunexarsinaussutut angmartarfia sexer-
neralo angnertungexaut. uvdlutdle unuatdlo tamaisa ingerdlassarpox
taimalo malingnausfnaussardlune atorneKartumut xåumåmut 600 kubik-
meter migssåmtumut. månåkut tarajuiaivik „kinguårit pinagjoråt", tåssa
pingasoriardlugo avdlångortiterneKarsimagame. sule åma iluarsissag-
ssaxarpox, sordlo saviminertaisa taratsumik perxutexartumik månger-
tornertarnerat iluarsiniarssarinexardlune. imap tarajuanik imingortitsi-
ssarnerme silarssOp pissusia malingnexarpox: tarajoK imisivingne kl-
ssangnexartarpox ailarneralo nigdlorserneKardlune „sialungordlune nåkar-
tardlune", tåssalo tarajornigungnaersimassardlune. ingnåtdlaglssap sar-
fånik atuingåtsiarpoK, kisiåne Arne Pedersen oxarpox nilangnik augtit-
sinex sule sarfatornarnerussoK.
Maskinmester Arne Pedersen, Vand- og Elværket, Upernavik, løfter her
lemmen til aftapningshanen fra Upernaviks afsaltningsanlæg, som af 20
kubikmeter salt havvand danner een kubikmeter fersk vand. Som man
ser, er hverken hanen eller strålen særlig kraftig. Til gengæld løber den
døgnet rundt, og anlægget kan nogenlunde følge med forbruget, der
ligger på ca. 600 kubikmeter om måneden. Det nuværende afsaltnings-
anlæg er „tredie generation", d. v. s. ombygget tre gange. Og der er
stadig forhold, som bør ændres, f. eks. søger man at modvirke den
kraftige tæring af metallerne, som havvandet er skyld i. Metoden til
fremstilling af ferskvand er naturens egen: Det salte havvand suges ind,
opvarmes, fordamper, dampen nedkøles og „falder ned som regn", og
denne „regn" er ferskvand. Elforbruget er betydeligt, men Arne Peder-
sen siger, at det kræver endnu større energi at opvarme is til smeltning.
kommunalbestyrelses side, men
projektet er udsat på ubestemt
tid af sparehensyn, siger Karl
Jørgensen.
UDSÆT HJEMMESTYRET!
Karl Jørgensen hører i øvrigt til
den mindretalsgruppe i kommu-
nalbestyrelsen, som gerne så, at
hjemmestyrets indførelse udsæt-
tes til efter 1981 og måske endda
længere ud i fremtiden.
—- Jeg kan nævne bare een af
grundene. Netop nu (i slutningen
af april, red.) har jeg modtaget en
kæmpestak dokumenter fra
Hjemmestyrekommissionen, som
jeg endnu ikke har haft tid til at
læse. Og hvordan er så ikke situ-
ationen for den almindelige væl-
ger i byen, der ikke, som kommu-
bestyrelsesmedlemmerne, får et
sådant materiale? Jeg er bange
for, at det er uhyre lidt, den al-
mindelige grønlænder i dag ved
om hjemmestyret.
— Det eneste oplysningsmøde, vi
har haft i Upernavik, var en en-
kelt aften sidste år med Jakob Ja-
nussen fra Hjemmestyrekommis-
sionen. Vi har både i kommunal-
bestyrelsen og i GOF drøftet,
hvordan vi kan få mere oplysning
ud, før hjemmestyret er en kends-
gerning. Men konkret har vi ikke
kunnet lave noget. Grønlands Ra-
dio burde sætte kraftigt ind og
bruge de bedste sendetimer om
aftenen på at informere om hjem-
mestyret.
Karl Jørgensen slutter:
— Jeg er heller ikke enig med
hjemmestyrekommissionen i alle
dens forslag og ideer. F. eks. sy-
nes jeg, at vi bør vente med at
overtage KGH, til vi er langt bed-
re forberedt. KGH er af største
betydning for forsyningen af
Grønland. Det er en meget stor
opgave for hjemmestyret at tage
fra starten. For stor, mener jeg.
-h.
Upernavik slås med
sit »vand kriterium«
han, at prisen pr. kubikmeter
blev sat væsentligt ned. Alligevel
er der stadigvæk i dag stor irri-
tation over vandforsyningen, fordi
kun den lokale befolkning skal
betale udbringningen pr. vand-
vandvogn. Den lokale GAS-arbej-
der, som tjener 17-18 kroner i
timen, kan ganske enkelt ikke til-
lade sig at bruge den mængde
vand, som en husstand normalt
anvender. 2-3 udbringninger pr.
uge for næsten 25 kr. pr. udbring-
ning plus 3,75 for hver kubikme-
ter vand løber op. Derfor er der
mange, scm stadig væk må hente
is på fjorden til husholdningen,
mens andre familier i byen kan
bruge løs af vandværksvandet,
uden at det koster dem særligt
meget, siger Karl Jørgensen.
STOR FORSKEL
PÅ VANDFORBRUGET
Han tilføjer, at man i kommunal-
bestyrelsen er af den opfattelse,
at vandpriserne principielt skal
være ens for alle byens indbygge-
re.
— Men problemet ligger natur-
ligvis i, hvorfra pengene til ud-
ligning af vandpriserne skal kom-
me. Indtil vi har fundet en ord-
ning, må grønlænderne fortsat
regne med at skulle spare meget
på vandet om vinteren, siger Karl
Jørgensen.
På vandværket kan man be-
kræfte, at der er stor forskel på
de vandmængder, der leveres til
de forskellige husstande. Nogle
husstande bruger op til 30 kubik-
meter pr. kvartal, andre nøjes
med 8-10 kubikmeter pr. kvartal.
Det er i øvrigt kun halvdelen af
de ca. 300 huse i Upernavik, som
har vandinstallation. Helt nøjag-
tig er det 127. Resten klarer sig
ved at hente vand fra tappe-
husene eller ved at smelte is.
FORSLAG OM KOMMUNAL
TEKNISK AFDELING
Karl Jørgensen er formand for
kommunalbestyrelsens tekniske
udvalg, hvor under sorterer bl. a.
kommunens veje, kommunale
ejendomme, legeplads og sports-
plads. Det er endnu GTO, som
skal vedligeholde byens veje.
— Kommunen har fået tilbudt
dette område, men vi ønsker ikke
at overtage det, før vejene er i
forsvarlig stand og asfalterede, si-
ger Karl Jørgensen.
— Jeg har i det seneste kom-
munalbestyrelsesmøde fremlagt
forslag til oprettelse af en teknisk
afdeling under kommunen, ledet
f. eks. af en konstruktør. Jeg me-
ner ikke, at byen er stor nok til,
at vi har behov for en kommune-
ingeniør. Sagen skal behandles
igen på næste kommunalbestyrel-
sesmøde.
STÆRKT BEHOV
FOR EN ATLANTKAJ
Et andet teknisk anliggende, som
ganske vist ikke sorterer direkte
under kommunalbestyrelsen, men
som har meget stor betydning for
hele byen, er planerne om at eta-
blere en atlantkaj, så man sparer
den besværlige og tidkrævende
omlastning af forsyningerne fra
atlantskibene til fragtpramme, der
sejler ind i havnen med varerne.
Karl Jørgensen siger, at undersø-
gelser viser, at atlantkajen kan
anlægges ved den lille ø Pituv-
fikagsax tæt ved Upernavik. I gi-
vet fald skal PituvfikagsaK for-
bindes med byen ved hjælp af en
dæmning over det lavvandede
farvand mellem øen og byen.
— Den løsning anbefaler vi fra
Kostskolen Sandalhuus
Drenge og piger over 8 år optages.
Særlig undervisningsordning for udlandsdanske.
Skolen har eksamensret. Indhent oplysninger.
Pris pr. elev årligt kr. 9.900,—.
IARKHOLT-OLI
J. H. JACOBSEN
RE ALSKOLE
7000 FREDERICIA
105) 92 18 18
Lokalbefolkningen må betale for udbringning af
vand — de udsendte skal kun betale kubikmeter-
prisen
Et af de helt specielle og meget
alvorlige problemer, byen Uper-
navik slås med, er mangelen P|å
ferskvand. Om sommeren går det
nogenlunde. Man henter vand fra
negle nærliggende øer i både. Om
vinteren må man klare sig med
afsaltningsanlægget, der omdan-
ner salt havvand til fersk drikke-
vand. Anlægget kan kun klare ca.
20 kubikmeter i døgnet. Skal der
bruges ferskvand ud over denne
mængde, må det hentes i form af
is fra isfjeldene, som er fastfros-
set i havisen.
Disse usædvanlige vandproble-
mer har givet anledning til en
særlig ondartet variant af føde-
stedskriteriet:
PROVOKERENDE ORDNING
Den lokale, hjemmehørende be-
folkning skal betale 24,50 kr. pr.
vandudbringning, som foregår
med tankvogn, plus 3,75 kr. pr.
kubikmeter leveret vand. I alt
28,25 for en leveret kubikmeter.
De fleste tanke i beboelseshusene
rummer kun 2-3 kubikmeter. De
udsendte derimod skal kun be-
tale vandprisen på 3,75 kr., idet
staten ræssonerer, at de udsendte
i Upernavik ikke må stilles dårli-
gere end udsendte i andre grøn-
landske byer. Ordningen virker
stærkt provokerende, og er en
kilde til jævnlig diskussion. Kon-
kret betyder ordningen, at lokal-
befolkningens vandforbrug er væ-
sentlig lavere end de udsendte
husstandes vandforbrug.
LOKALE SPARER PÅ VANDET
Karl Jørgensen, kommunalbesty-
relsesmedlem i Upernavik, siger
til AG:
— Afsaltningsanlægget blev ta-
get i brug i slutningen af 1960erne,
og det betød et meget væsentligt
fremskridt for byens vandforsy-
ning om vinteren. Før den tid
hentede vi is fra isfjeldene. Isen
blev knust i passende stykker og
fyldt i kasser, som var opstillet
forskellige steder i byen. Her kun-
ne folk så hente is til smeltning,
og der var næsten slagsmål om at
få de fleste og største stykker.
— I starten var vandpriserne
fra afsaltningsanlægget imidlertid
så høje, at daværende grønlands-
minister Knud Hertling nærmest
blev chokeret, da han hørte om
det. I løbet af kort tid udvirkede
Upernavingme kommunalbestyrelsime ilaussortap Karl Jørgensen-ip
åjuko takutlpai påpiararpagssuit nangminerssornerulernigssamut ataut-
simititalianérsut. Karl Jørgensen maskinarbejderitut sagfiQtutdlo iliniarsi-
mavoK. 1953-ime sagfiOnut formandlngordlune GTO-me Upernavingme.
1969-ime nangminerssordlune sagfiOtut ingerdlalerpox kingornale per-
Kigungnaernine perxutigalugo sujorna taimaititdlugo. 1960-imit Uperna-
vingme nangminerssordlune pisiniarfiutilituatut ingerdlatsilerdlune —
kioskiutexartutut. kioskip tuniniagarai atissat, tunissutigssat, nerissagssat,
sodavand-it il. il., angmassarfialo iluarinexaxalune: uvdlut tamaisa nal.
13-mit nal. 22-mut.
Kommunalbestyrelsesmedlem Karl Jørgensen, Upernavik, viser her den
stak papirer, han netop har fået fra Hjemmestyrekommissionen. Karl
Jørgensen er uddannet smede- og maskinarbejder. 1953 smedeformand
ved GTO, Upernavik. 1969 blev han selvstændig smedemester, men ind-
stillede af helbredsmæssige grunde virksomheden sidste år. Siden 1960
har han — som første private butiksindehaver i Upernavik — drevet
kioskvirksomhed. Kiosken forhandler tøj, gaveartikler, konfekture, soda-
vand, m. v., og åbningstiden er populær: Alle ugens syv dage fra kl 13
til kl. 22.
10