Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 08.06.1978, Blaðsíða 20

Atuagagdliutit - 08.06.1978, Blaðsíða 20
Labrador-lnuit land-krav „The Arctic Coastal Zone Management Newsletter“, der udgives af den selvstændige kommune North Slope Borough, og som AG har citeret i nr. 20 for artiklen om ejerforholdet til „Den sorte Engel" skri- ver i sit februar nummer om Labrador Inuit land- krav bl.a.: 8. august 1973 offentliggjorde Ca- nadas regering, at den var villigt til at forhandle med de oprindelige be- folkningsgrupper på følgende grundlag: Der, hvor Inuits traditionelle jord- interesser kan påvises, vil man for- handle sig frem til en erstatning, der kan ydes Inuit, mod at de op- giver deres krav på ejendomsretten til jorden. 15. september 1975 indgik Labra- dor Inuit Association (LIA), som repræsenterer 2500 Inuit i Labra- dor, en kontrakt med ministeren for Departement of Indian Affairs and Northern Development (DIAND), som stod for undersøgel- serne af de oprindelige befolknin- gers land-krav. Dokumentation LIA gik ind på at skaffe dokumen- tation for deres krav. Sammenslut- ningen lavede en detaljeret under- søgelse af anvendelsen af området. Materialet hertil blev indsamlet hovedsageligt ved hjælp af hus-in- terviews i perioden fra september 1975 til september 1976. Blandt de interviewede var fangere, som blev bedt om på landkort at indtegne de områder, i hvilke de gik på jagt, satte fælder og fiskede. Det mest bemærkelsesværdige ved disse landkort er de enormt store områder og de mange dyrearter, der var involveret. De viser, at enorme områder er nødvendige for fangernes eksistensudkomme. Som supplement til kortene er der detal- jerede beskrivelser af økologien, indbyggerne og fangstdyrenes ruter og bevægelser. For at bevare disse eksistens- ressourcer argumenterede man med, »at det er ude på landet og på havet, folk lever deres liv.« Et fort- sat brug af disse land- og hav- ressourcer er lige så nødvendig nu som i fortiden. Fangerne kender de områder, hvor der er fangstdyr af forskellige dyrearter på alle årets fire tider. De kender dyrenes opførsel, vaner, ru- ter og bestandenes variationer. Denne viden udgør et sammen- hængende system til brug af na- turen — et system, der har været brugt, siden de første mennesker kom til Labrador, og som i frem- tiden vil blive ved med at være i Labrador og vokse i antal og i øko- nomisk formåen. Hvad der er selv- indlysende, men må understreges igen og igen, er, at dette system stadig er ligeså livsnødvendigt og relevant som i fortiden. ».... Og derfor er vores moralske og politi- ske krav, at vi får ret til at fort- sætte med at leve på den måde, der i fortiden har ernæret os, og som vi tror vil være meningsfuld for vore børn,« skriver The Arctic Coastal Zone Management Newsletter bl.a. Inuits love Bladet fortsætter: »Som grundlag for Inuits krav an- vendes begrebet »Lex Loci« eller Skibsinventar — Sejl- og Presenningsdug — Wire — Tovværk — Ankere — Kæder — Værk — Beg — Plast fendere - og Bojer — Takkelgods. umiarssuit iluine pisatagssat — tingerdlautigssiat uligssiatdlo — våjarit — agdlunaussat — kitsat — kalungnerit — agdlunaussat inguvtigkat — uvserut — angatdlatinut kagdlussåunavérKutit — pugtaxutitdlo — angatdlåmut ag- dlunaussaKutigssiat. CARL ENGHOLMS EFTF. A/S Skibsinventar Strandgade 38 K — Telegram-adresse Ankerketting — Telefon As. 1472 !eiÅ - en fornem chokolade Kan De lide jordbær? Den nye Anton Berg specialitet er en jordbæroplevelse overtrukket med fineste chokolade. Og der er mange himmerigsmundfulde i den fornemme gaveæske. Anton Berg-ip ingmikut sanåva tåuna jordbærinik nutåmik oKåtågagssauvoK sukulåmik kussanarnerpåmik KagdligaK. tunissutisiame tåssaniput mamarKeriarfe- Kångitsorpagssuit. Queen ofDenmark åjuna KGH-p iluagtitumik puissit aminik akitsorterussisitsineranit „Danske Pels Auktioner" Glostrupime inerssuautånérsoK jnerssu- armit pisinianut 5—600-nut inigssalik. akitsorterussinermile pisiniat 50—60-it kisimik aggerput. akitsorterineK tulugtut sukasorujugssu- armik ingerdlassarpoK. åmit ingmikortitersimassarput 75—100-t åssigiåkånerdiugit. Et glimt fra KGH’s vellykkede sælskinds-auktion i „Danske Pels Auktioner“s kæmpehal i Glostrup, hvor der er plads til 5—600 op- købere. Ved sælskindsauktionen var dog kun mødt 50—60 op- købere. Auktionen foregår — med rivende tungefærdighed — på engelsk. Skindene udbydes i opsorterede dynger på 75—100 skind af ensartet kvalitet. »Common Law« (»Stedets lov« eller »sædvaneret«) om Inuits uskrevne love, som stammer fra før koloni- tiden og som vil overleve dette herredømme. Inuits uskrevne love kan kun af- skaffes enten med Inuits eget sam- tykke eller af det canadiske par- lament. Inuits love ytrer sig ikke alene om ejendom, ægteskab, adoption, fis- keri og jagt — men også om an- vendelsen og administrationen af jorden. Det er på dette grundlag, at Inuit kræver deres oprindelige (aboriginale) rettigheder til den jord, det hav og den hav-is, på og af hvilke de lever. Inuit fastslår, at de ikke kræver privilegier frem for andre canadiere, men bare en fort- sættelse af de rettigheder, de altid har haft. Samme problemer Man kan sige, at Labrador Inuits problemer er de samme som andre af Labradors indbyggere: Fremmed- gjorthed overfor såvel det centrale som det lokale styre, mangel på passende uddannelsesmæssige mu- ligheder, arbejdsløshed og magtes- løshed overfor store institutioner, især industrier. Labradorkystens hovedsagelig »op- rindelse« befolkning må forudse en periode med alvorlig tilbagegang, hvis deres krav ikke opfyldes — og befolkningen får meget ringe hjælp fra regeringen i New Foundland. Kystbefolkningen må konkurrere med den tekniske elite fra Vest- labradors hovedsagelig fransktal- ende befolkning. Fremmede kom- mer til Labrador for at blive rige hurtigst muligt, men de engagerer sig og investerer pengene — ikke i Labrador — men udelukkende i andre dele af Canada. De fremmedes rolle Det store antal »fremmedarbejdere« forstærker den fra kolonitiden op- ståede mangel på fælleskabsfølelse og den fra kolonitiden indførte be- røvelse af selvbestemmelsesret. De større byer er mere eller min- dre underlagte store firmaer, så- ledes at alle faciliteterne og somme tider selv by-administrationen styres af firmaerne, hvorved det faktisk bliver umuligt for fagforeningerne f.eks. at strejke. Blandt andet på grund af sådanne tilstande mangler Labradors indbyggere politisk ini- tiativ og tradition. Nyt politisk parti Nu er de imidlertid ved at komme over deres ærbødighed for »autori- teterne.« Et nyt politisk parti, »New Labrador Party,« er dannet. Det er imod magtkoncentrationen i New Foundlands hovedstad St. John’s og ønsker en nyordning for Labrador. Efterhånden som der dannes loka- le skolenævn, lokalt bystyre og fag- foreninger, opstår der lokale ledere. I de seneste år har disse mere og mere højlydt beklaget sig over, at området bliver økonomisk udsuget ved skatter, afgifter og lejemål, mens det sociale serviceniveau er uacceptabelt lavt. Labradors øvrige beboere er sam- men med Inuit og andre minorote- ter ved at finde ud af, at kontrol over éns egen tilværelse er afhængig af et stærkt lokalt selvstyre og kon- trol over økonomi og ressourcer.« Det kan ikke gøres hurtigere Folketingsmand Otto Steenholdt, Atåssut, har opfordret grønlands- ministeren til at drage omsorg for, at post fra Grønland til Danmark behandles som indenlandsk post. Men grønlandsminister Jørgen Peder Hansen kan ikke imøde- komme opfordringen. Han oply- GRØNLANDSPOSTEN • to-sproget • er bladet, som læses1 i næsten alle grønlandske hjem ser, at brevpost fra Grønland til Danmark som hovedregel rent faktisk bliver behandlet som in- denlandsk post, men at forsendel- ser, der skønnes at indeholde va- rer til MOMS-beregning eller punktafgiftsberegning frasorteres og overgives til toldvæsenet da- gen efter ankomsten til Danmark. Denne del af postforsendelserne, hovedsagelig pakkepost, er frem- me hos modtageren i Danmark tredjedagen efter ankomsten til Danmark. Denne fremgangsmåde kan ikke ændres, så længe der er forskel på moms og punktafgifter mellem Danmark og Grønland. -h. 20

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.