Atuagagdliutit - 08.06.1978, Page 20

Labrador-lnuit
land-krav
„The Arctic Coastal Zone Management Newsletter“,
der udgives af den selvstændige kommune North
Slope Borough, og som AG har citeret i nr. 20 for
artiklen om ejerforholdet til „Den sorte Engel" skri-
ver i sit februar nummer om Labrador Inuit land-
krav bl.a.:
8. august 1973 offentliggjorde Ca-
nadas regering, at den var villigt til
at forhandle med de oprindelige be-
folkningsgrupper på følgende
grundlag:
Der, hvor Inuits traditionelle jord-
interesser kan påvises, vil man for-
handle sig frem til en erstatning,
der kan ydes Inuit, mod at de op-
giver deres krav på ejendomsretten
til jorden.
15. september 1975 indgik Labra-
dor Inuit Association (LIA), som
repræsenterer 2500 Inuit i Labra-
dor, en kontrakt med ministeren
for Departement of Indian Affairs
and Northern Development
(DIAND), som stod for undersøgel-
serne af de oprindelige befolknin-
gers land-krav.
Dokumentation
LIA gik ind på at skaffe dokumen-
tation for deres krav. Sammenslut-
ningen lavede en detaljeret under-
søgelse af anvendelsen af området.
Materialet hertil blev indsamlet
hovedsageligt ved hjælp af hus-in-
terviews i perioden fra september
1975 til september 1976. Blandt de
interviewede var fangere, som blev
bedt om på landkort at indtegne de
områder, i hvilke de gik på jagt,
satte fælder og fiskede.
Det mest bemærkelsesværdige ved
disse landkort er de enormt store
områder og de mange dyrearter,
der var involveret. De viser, at
enorme områder er nødvendige for
fangernes eksistensudkomme. Som
supplement til kortene er der detal-
jerede beskrivelser af økologien,
indbyggerne og fangstdyrenes ruter
og bevægelser.
For at bevare disse eksistens-
ressourcer argumenterede man
med, »at det er ude på landet og på
havet, folk lever deres liv.« Et fort-
sat brug af disse land- og hav-
ressourcer er lige så nødvendig nu
som i fortiden.
Fangerne kender de områder,
hvor der er fangstdyr af forskellige
dyrearter på alle årets fire tider. De
kender dyrenes opførsel, vaner, ru-
ter og bestandenes variationer.
Denne viden udgør et sammen-
hængende system til brug af na-
turen — et system, der har været
brugt, siden de første mennesker
kom til Labrador, og som i frem-
tiden vil blive ved med at være i
Labrador og vokse i antal og i øko-
nomisk formåen. Hvad der er selv-
indlysende, men må understreges
igen og igen, er, at dette system
stadig er ligeså livsnødvendigt og
relevant som i fortiden. ».... Og
derfor er vores moralske og politi-
ske krav, at vi får ret til at fort-
sætte med at leve på den måde, der
i fortiden har ernæret os, og som vi
tror vil være meningsfuld for vore
børn,« skriver The Arctic Coastal
Zone Management Newsletter bl.a.
Inuits love
Bladet fortsætter:
»Som grundlag for Inuits krav an-
vendes begrebet »Lex Loci« eller
Skibsinventar — Sejl- og Presenningsdug — Wire — Tovværk — Ankere —
Kæder — Værk — Beg — Plast fendere - og Bojer — Takkelgods.
umiarssuit iluine pisatagssat — tingerdlautigssiat uligssiatdlo — våjarit —
agdlunaussat — kitsat — kalungnerit — agdlunaussat inguvtigkat — uvserut
— angatdlatinut kagdlussåunavérKutit — pugtaxutitdlo — angatdlåmut ag-
dlunaussaKutigssiat.
CARL ENGHOLMS EFTF. A/S
Skibsinventar
Strandgade 38 K — Telegram-adresse Ankerketting — Telefon As. 1472

!eiÅ
- en fornem chokolade
Kan De lide jordbær?
Den nye Anton Berg specialitet er en
jordbæroplevelse overtrukket med
fineste chokolade. Og der er mange
himmerigsmundfulde i den fornemme
gaveæske.
Anton Berg-ip ingmikut sanåva tåuna
jordbærinik nutåmik oKåtågagssauvoK
sukulåmik kussanarnerpåmik KagdligaK.
tunissutisiame tåssaniput mamarKeriarfe-
Kångitsorpagssuit.
Queen ofDenmark
åjuna KGH-p iluagtitumik puissit aminik akitsorterussisitsineranit
„Danske Pels Auktioner" Glostrupime inerssuautånérsoK jnerssu-
armit pisinianut 5—600-nut inigssalik. akitsorterussinermile pisiniat
50—60-it kisimik aggerput. akitsorterineK tulugtut sukasorujugssu-
armik ingerdlassarpoK. åmit ingmikortitersimassarput 75—100-t
åssigiåkånerdiugit.
Et glimt fra KGH’s vellykkede sælskinds-auktion i „Danske Pels
Auktioner“s kæmpehal i Glostrup, hvor der er plads til 5—600 op-
købere. Ved sælskindsauktionen var dog kun mødt 50—60 op-
købere. Auktionen foregår — med rivende tungefærdighed — på
engelsk. Skindene udbydes i opsorterede dynger på 75—100 skind
af ensartet kvalitet.
»Common Law« (»Stedets lov« eller
»sædvaneret«) om Inuits uskrevne
love, som stammer fra før koloni-
tiden og som vil overleve dette
herredømme.
Inuits uskrevne love kan kun af-
skaffes enten med Inuits eget sam-
tykke eller af det canadiske par-
lament.
Inuits love ytrer sig ikke alene om
ejendom, ægteskab, adoption, fis-
keri og jagt — men også om an-
vendelsen og administrationen af
jorden. Det er på dette grundlag, at
Inuit kræver deres oprindelige
(aboriginale) rettigheder til den
jord, det hav og den hav-is, på og
af hvilke de lever. Inuit fastslår, at
de ikke kræver privilegier frem for
andre canadiere, men bare en fort-
sættelse af de rettigheder, de altid
har haft.
Samme problemer
Man kan sige, at Labrador Inuits
problemer er de samme som andre
af Labradors indbyggere: Fremmed-
gjorthed overfor såvel det centrale
som det lokale styre, mangel på
passende uddannelsesmæssige mu-
ligheder, arbejdsløshed og magtes-
løshed overfor store institutioner,
især industrier.
Labradorkystens hovedsagelig »op-
rindelse« befolkning må forudse en
periode med alvorlig tilbagegang,
hvis deres krav ikke opfyldes — og
befolkningen får meget ringe hjælp
fra regeringen i New Foundland.
Kystbefolkningen må konkurrere
med den tekniske elite fra Vest-
labradors hovedsagelig fransktal-
ende befolkning. Fremmede kom-
mer til Labrador for at blive rige
hurtigst muligt, men de engagerer
sig og investerer pengene — ikke i
Labrador — men udelukkende i
andre dele af Canada.
De fremmedes rolle
Det store antal »fremmedarbejdere«
forstærker den fra kolonitiden op-
ståede mangel på fælleskabsfølelse
og den fra kolonitiden indførte be-
røvelse af selvbestemmelsesret.
De større byer er mere eller min-
dre underlagte store firmaer, så-
ledes at alle faciliteterne og somme
tider selv by-administrationen styres
af firmaerne, hvorved det faktisk
bliver umuligt for fagforeningerne
f.eks. at strejke. Blandt andet på
grund af sådanne tilstande mangler
Labradors indbyggere politisk ini-
tiativ og tradition.
Nyt politisk parti
Nu er de imidlertid ved at komme
over deres ærbødighed for »autori-
teterne.« Et nyt politisk parti, »New
Labrador Party,« er dannet. Det er
imod magtkoncentrationen i New
Foundlands hovedstad St. John’s og
ønsker en nyordning for Labrador.
Efterhånden som der dannes loka-
le skolenævn, lokalt bystyre og fag-
foreninger, opstår der lokale ledere.
I de seneste år har disse mere og
mere højlydt beklaget sig over, at
området bliver økonomisk udsuget
ved skatter, afgifter og lejemål,
mens det sociale serviceniveau er
uacceptabelt lavt.
Labradors øvrige beboere er sam-
men med Inuit og andre minorote-
ter ved at finde ud af, at kontrol
over éns egen tilværelse er afhængig
af et stærkt lokalt selvstyre og kon-
trol over økonomi og ressourcer.«
Det kan ikke gøres hurtigere
Folketingsmand Otto Steenholdt,
Atåssut, har opfordret grønlands-
ministeren til at drage omsorg for,
at post fra Grønland til Danmark
behandles som indenlandsk post.
Men grønlandsminister Jørgen
Peder Hansen kan ikke imøde-
komme opfordringen. Han oply-
GRØNLANDSPOSTEN
• to-sproget
• er bladet, som læses1 i
næsten alle grønlandske
hjem
ser, at brevpost fra Grønland til
Danmark som hovedregel rent
faktisk bliver behandlet som in-
denlandsk post, men at forsendel-
ser, der skønnes at indeholde va-
rer til MOMS-beregning eller
punktafgiftsberegning frasorteres
og overgives til toldvæsenet da-
gen efter ankomsten til Danmark.
Denne del af postforsendelserne,
hovedsagelig pakkepost, er frem-
me hos modtageren i Danmark
tredjedagen efter ankomsten til
Danmark. Denne fremgangsmåde
kan ikke ændres, så længe der er
forskel på moms og punktafgifter
mellem Danmark og Grønland.
-h.
20