Atuagagdliutit - 29.06.1978, Qupperneq 3

aam&mmuwm ©
GRØNLANDSPOSTEN
årKigssuissoKarfik annoncelissarfigdlo (Kalåtdlit-nunåne): Postbox 39, 3900 NQk. Tlf.
2 10 83. Postgiro 0 85 70. agdlagfiup angmassarfé atausfngornermit tatdlimångorner-
mut nal. 9—12 åma 13—17. igdloKarfingmit annoncelinermut tuniussivigssaK kingug-
dleK: kingusingnerpåmik mardlungorneK sarKumerfigssaK sapåtip akunera sujorKut-
dlugo. akissugssauvdlune årKigssuissoK: Jørgen Fleischer. naKltarfia: Kujatåta na-
Kiterivia.
Annonceafdeling i Danmark: Harlang &. Toksvig Bladforlag A/S, Dr. Tværgade 30,
1302, København K, tlf. (01) 13 86 66. Telgr.adr.: HARFENCO. Annoncechef Børge
Bruel. Redaktion i Danmark: Jørgen Holst Jørgensen, Dr. Tværgade 30, 2. sal. 1302,
København K, telefon (01) 15 95 91, telex 1 58 05 agpres dk. Redaktion og annonce-
afdeling i Grønland: Postbox 39, 3900 NGk. Tlf. 2 10 83. Telex 9 06 31. Postgiro
6 85 70. Åbningstider for kontoret på Sdr. Herrnhutvej: Mandag-fredag kl. 9—12 og
13—17. Indleveringsfrist for lokalannoncer: Senest tirsdag ugen før udgivelse. —
Ansvarshavende redaktør: Jørgen Fleischer. Tryk: Sydgrønlands Bogtrykkeri.
pisussutivut
agtusångilagut?
inuk ilagkuminartoK
J. F. augtitagssanut tångassumik
atautsimérssuarneK nalunaitdlisit-
stngilaK nunavta sitdllmatainik Ka-
nordlo pineKarnigssånik isumaKar-
figingningnermik, tåssa aperKumik
politiklkut agssortussutaoKissumik.
CKauserissat nåpertordlugit isurrra-
KarnarpoK atautsimérssuarnermut
isumavdluarnerugaluaK Katangl-
narsimassoK. kisiånile sordlo borg-
mester Henrik Lund oKartoK, ataut-
simik angussaKartoKarpoK: oKalo-
KatigtgtoKarsInausimavoK, tamåna-
lume åma nikagmagagssåungilaK.
tåssalo tamåna periarfigssaKar-
titsilerpoK atautsimérssuarnerup
nangtneKarnigs'sånut amerdlaneru-
ssut peKatauvfigissånik. atautsi-
mérssuarKingnigssamik piumassari-
ssaK tapersersornardluarpoK. isu-
maiKatiglngitsQgagssåungilaK taine-
Karmat oKatdllnigssaugaluaK p[-
ngitsortoK periarfigssItariaKartoK.
J. F. Råstofkonferencen gav ikke
afklaring på problematikken om-
kring grønlandske råstoffer, et em-
ne, der er fyldt med politisk
sprængstof. Efter udtalelser at
dømme, svarede resultaterne ikke
til forventningerne. Men som borg-
mester Henrik Lund sagde, opnåe-
de man dog een ting: Man kunne
snakke sammen, og det var meget
væsentligt.
Netop dette vil skabe mulighed
for gentagelse af konferencen på
et bredere grundlag. Kravet om
en ny konference er al støtte værd.
Man kan kun være enig med ud-
talelsen, når den siger, at den de-
bat, som udeblev, skal have chan-
ce for at komme frem.
Det er i alles interesse at kende
svaret på befolkningens holdning
vedrørende udnyttelse af landets
mineralrigdomme. Skal faren for
Mindeord
Jens Otto Krag førte med inter-
esse Hans Hedtofts linje videre i
sdn grønlandspolitik. Det er den
store udvikling i Grønland efter
1950, som på mange måder er ble-
vet til gavn for det grønlandske
samfund. Og det værdsætter den
grønlandske befolkning Krag for.
Han var selv i Grønland for at
sætte sig ind i forholdene, og man
kunne mærke, at han opfangede
de grønlandske realiteter og den
grønlandske hverdag. Det mærke-
de jeg udpræget, når jeg mødte
ham. Mange i Grønland ved, at de
havde en ven i Krag og vil bevare
hans minde i taknemlighed.
Lars Chemnitz.
kfkut tamarmik soKutigissaria-
Karpåt tusåsavdlugo augtitagssat
iluaKutigineKarnigssånut inuit isu-
måt. plngortitamik inungnigdlo mi-
ngugtitsinigssamik ånilånganeK a-
kornusTsimajuåsava pisussutit ilua-
KutigineKarsInaunerigaluénut,
hjemmestyrip aningaussalersorne-
ranut tapertauvdluarslnaussumut?
tugdlQsimårutigssaKarpatdlårata ta-
pivfigineKartuamlkut napaniåsaner-
pugut, aningaussarsiornlkut periar-
figssaraluavut måtutTnardlugit?
augtitagssaningme iluaKuteKarneK
ImaKa angmaisfnaugaluartoK ani-
ngaussarsiornllkut Danmarkimik
isumavdIQteKarungnaemigssamut,
taimalo ineriartornerme sule suju-
mut avdloriarKinanigssamut?
taimaingmat pingårpoK ilis'imå-
savdlugo nunavta isumavdIQtai ag-
torneKångitdlufnåsanersut imalu-
nltdle iluaKutigineKåsagpata tamå-
na KaKugo pisfnaujumårnersoK.
forurening af natur og mennesker
være en uoverskuelig hindring for
en eventuel udnyttelse, som kan
give et bidrag til hjemmestyrets
økonomi? Skal vi fortsat holde en
ikke altfor stolt tilskudstilværelse
og lade vore økonomiske mulig-
heder fryse inde? Udnyttelse kan
måske ovenikøbet åbne mulighed
for økonomisk uafhængighed, og
dermed også et skridt videre frem
i udviklingen?
Derfor er det vigtigt at vide, om
Grønlands ikke levende ressourcer
overhovedet skal udnyttes, og
hvornår det kan blive.
erKainiutit
Jens Otto Kragip soKutigalugo
Hans Hedtoftip Kalåtdlit-nunånut
politikia ingerdlaterKigsimavå.
tåssa 1950-ip kingornagut Kalåt-
dlit-nunåne ineriartcrnerujug-
ssuaK amerdlasorpagssuartigut
kalåtdlinut inuiaKatigingnut ilua-
KutausimassoK, tamånalo kalåtdlit
Kragimik pingårtitsissutigåt.
nangminérdlune Kalåtdlit-nunå-
nukarsimavoii pissutsinik påsini-
aivdlune, malungnarsimavordlo
nangmineK påsisimagai Kalåtdlit-
nunavtine pissutsit pissusiviussut
åmalo uvdluinarne inuneK, tamå-
na malugivdluartarsimavara nå-
pikångavko. Kalåtdlit-nunåne i-
nugpagssuaKarpcK Kragip ikingu-
tainik Kujaniardlutik encainiai-
ssartugssanik. Lars Chemnitz.
statsministeriusimassup Jens Otto
Kragip tåssångåinaK toKuneranik
nalunaerut nunavtine åma tupåt-
dlagtitsivoK. uvdlune måkunane
ukiut 12 matuma sujornagut nu-
navtine tikerårpoK ikingeKissutdlo
ilisarisimalerdlugit.
Jens Otto Krag soKutigingnig-
dluarpoK nunavtine ineriartor-
nermik. pingårtipå nunavtine a-
ningaussarsiorneK Danmarkimit
tapissulåinarnik tungaveitåsångit-
sck. inatsisit tungaviussut nåper-
tordlugit nunavtine pissugssauv-
filigaunine Danmarkip Kimarra-
tiginiångilå. tamånale åma ka-
låtdlinut akissugssauvfingmik
nagsataKarpoK. peKataulersaria-
Karput aningaussarsiornikutaoK,
ineriartorneK iluagtisagpat.
Jens Otto Krag isumaKatauvoK
g-60 politikimut. 1966-ime. sume
inungorsimaneK politiklkut suli-
agssausimavoK agsut mianernar-
tOK. toncardlune aperineKarame
nunarput aningaussarsiornlkut
ingminut napatisanersoK, taimalo
kingorna politiklkut nangminer-
ssulernigssamut periarfigssineKå-
savdlune, aperKUt tamåna Kragip
Meddelelsen om tidligere stats-
minister Jens tto Krags pludse-
lige død gjorde også i Grønland
et indtryk. Netop i disse dage for
12 år siden var han på besøg i
Grønland og stiftede bekendtskab
med mange mennesker.
Canadame nunaKarfrt
mardluk matussissut
Canadap avangnåmiut månimiu-
nit avdlaussumik imigagssaK issi-
gigunarpåt. junip arferngåne ma-
tussivingnigssamik taississoKar-
poK nunaicarfingne mardlungne
Snowdriftime indiåneKarfingmi-
tume åma Sanikiluarme InoKar-
fingmitume. tamane taissineK
matussivdluinarnermik ineme-
icarpoK. taimailivdlune Canadap
avangnåne nunaicarfingne igdlo-
Karfingnilo Kuline imigagssaK
perdlorKussauvoK.
matussissut Kulit ukuput: Rae-
Edzo, Lac la aMrtre, Rae Lakes,
Fort Franklin, Fort Norman,
Gjoa Haven, Hall Beach, Pang-
nertoK åma SanikiluaK. kingug-
dlit sisamat InoKarfingmiput.
åmåtaordle imigagssaK aulaja-
ngersumik kigdliligkamik pisiag-
ssauvoK ukunane InoKarfingml-
tune: Fort Resolution, Mitsimag-
talik åma Iglulik.
taissiartordluartut
junip 6-iåne taissinerme aperKut
imåipoK imigagssat aulakornar-
tugdlit matussauvdluinarnigssåt
kigsautigaiuk?
SanikiluaK KeKertauvoK Hud-
sonip kangerdliumanerssuane,
IncKarfingnit kujatdlersauvdlune
320-nigdlo inoKardlune. taissisi-
naussunit 138-ussunit 95 taissiput,
tåssa taissisinaussut tamåkerdlu-
tik 69 pct-å. taississut 79 imalunit
87 pct. imigagssaK matorKuvåt.
Snowdrift taserssup Great Sla-
ve Lakep sinånipoK 258-inigdlo i-
noKardlune. taissisinaussunit 120-
ussunit 94 taissiput, tåukuningalo
80 imigagssamut någgårput. tåu-
ko taississut 87 pct.-erait. taissisi-
naussutdlo tamékerdlutik 78 pct-
eralugit.
Julut.
akingilå. aperigavnime åssiging-
mik akigssauteKalernigssaK ajor-
navigsutut issiginerå, akinarpoK:
uvagutdlo tamåt akilisavarput?
taimane åma cKarpoK: angala-
nivne takussavnit ajasornarner-
påt tåssa mérarpagssuit. tåuko i-
liniartineKarnigssåt ajornartor-
siutit angnerssaråt, tamånalo ani-
ngaussalissarnerme pingårtitaria-
KarpoK.
Jens Otto Krag inugtut pissu-
seKarsinaussarpoK mersernartu-
tut pingåkujugtututdlo avdlanik
sugssarissaKångitsutut. kikunut
tamanut ilagsiortungilaK kåma-
lautigingnigtunanilo. taimåikalu-
artordle inusimavoK kissartumik
umatilik. erKaimavara nukagpia-
rånguaK kivigdlugo aKagsungma-
go. erKaimavaråtaoK KanoK nuå-
nårtigissoK takugamiuk nunarput
åma KanoK naggorigsinautigissoK.
uvanga tikerårnerane Kragimik
ilisarisimangnilersut ilagånga. er-
Kaimåsavarput inugtut ajungitsu-
tut ilagkuminartututdlo, sordlu-
me ilumut taimåisimassoK.
Jørgen Fleischer.
Jens Otto -Krag var levende in-
teresseret i vort lands udvikling.
Han lagde vægt på, at Grønlands
økonomi skal baseres alene på
tilskud fra Danmark. Danmark
vedkender sig de forpligtelser, det
har fået ifølge grundloven. Men
dette medfører også ansvar fra
grønlænderne. De må blive ak-
tive, hvis udviklingen skal lyk-
kes.
Jens Otto Krag var tilhænger
af G-60 politikken. I 1966 var fø-
destedskriteriet et ømfindtligt po-
litisk emne. Et direkte spørgsmål
om Grønland skal hvile i sig selv
økonomisk og dermed have mu-
lighed for senere politisk uafhæn-
gighed, svarede han ikke på. Men
da jeg spurgte ham, om han anså
ligeløn for en mulighed, sagde
han blot: Og det er os, der skal
betale det hele?
Jens Otto Krag nunavtlnltoK.
Jens Otto Knag i Grønland.
Ved samme lejlighed sagde han:
Det mest betagende ved denne
rejse er at se de mange børn. Ud-
dannelse af disse er problem num-
mer et, og det må få et fremtræ-
dende plads i investeringsplanen.
Som menneske kunne Jens Otto
Krag virke arrogant og livsfjern.
Han var ikke den, der åbnede
sig for enhver og alle. Men bag
den tilsyneladende stive maske,
bankede et varmt hjerte. Jeg hu-
sker, da han tog en lille grøn-
landsk drenge op i sine arme og
talte venligt til ham. Jeg husker
også, hvor glad han blev, da han
så hvor frodigt Grønland også
kan være.
Jeg var en af dem, der lærte
Krag at kende på hans grønlands-
rejse. Vi vil mindes ham som et
godt behageligt menneske, som
han virkeligheden var.
Jørgen Fleischer.
Annoncer i Grønlandsposten — det betaler sig
pujortuterkap
akigsstti ?
uperiuk Bikuben

Hvordan far
man råd tit
egen båd ?
•få svar i
@ Bikuben
Skal råstofferne
fryses inde
Et behageligt menneske
3