Atuagagdliutit - 29.06.1978, Síða 14

Alfred Toft
GODTHÅB.NUUK
I GÅR OG I DAG-
af nøttige Børn har de, de saa-
kaldede unøttige, thi de duer
hverken til Et eller andet, og
ikke heller kan blive Een Sim-
pel Grønlænder:
hvorover voris Folk er kommen
i et slæt Udråb, som Ey kan
Ernære sig, men ligner os ved
gamle uduelige Kællinger."
DRACHARDT
Når blandingene blev unøt-
tige, skyldtes det først og frem-
mest deres dårlige opdragel-
se „midt imellem to kulturer"
men også, ifølge den seneste
præst ‘hr. Christen Drachardt, den
dårlige påvirkning de fik ved
omgang med det udsendte kolo-
nimandskab, hvis „vanartige for-
hold, der ved u-eenighed og syn-
dig levnet give de forargeligste
exempler."
Godthåb „bliver anseet som en
hovedstad for de groveste synder
og laster", sagde den lille præste-
mand og forbød de døbte grøn-
lændere at have samkvem med
europæerne.
MOLTZAU
Købmanden, Poul Moltzau (37 år
gammel), beklagede sig derfor
over, at de døbte „ikke maae væ-
re til nogen Tieneste ved Colo-
nien", og for at tvinge dem til
at arbejde, forsøgte han i peri-
oder at sulte dem, men: „Hver
gang — at de trængede til noget
gik de til Hr: Drachard og hang
med Hovedet og vente det hvide
ud af Øynene og sukkede, saa
troede han dem og gav dem hvad
de ville have, og sagde: at saa
skal GUDS Børn være."
Sådan gik det.
I de største grønlænderhuse bo-
ede der flere familier under sam-
me tag. Vand fik de fre en lille
bæk, lige uden for døren.
Europæerne havde derimod de-
res vandhentningssted i den bru-
sende elv, kugssuax.
SKOLEN
På den anden side af vejen lå
skolehuset, en elendig ruin, op-
ført af Niels Egede i 1738 efter
grønlandsk byggeskik.
LAERSEN
Ved stien, der førte over fjeldet
til Nordlit og Skibshavnen, lå og-
så en jordhytte. Her havde den
danske kateket Bertel Laersen
(30 år) sit hjem. Hans kone var
grønlænderinden Susanna (24), og
de havde tre børn, Joseph (7),
Maria (5) og lille Frederik (2).
Det var ellers ikke almindeligt,
at europæere blev henvist til
jordhytter, og der havde faktisk
været god plads i kolonihuset de
seneste år, eftersom familien
Drachard under konens sygdom
\MestFjord
r 20f ,
,\ med 4501.
fiskedam
KOMPLET med Arona 24, Bukh 20
eller Yanmar 22 dieselmotor:
øsx
MOMS
KUN KH6L000
(Andre motorfabrikater samt polarudrustning som f. eks. varme-
ovn, ekstra isolering og roterende rude kan leveres mod merpris).
BEMÆRK: Ingen fragtomkostninger til KGH-havnen i Aalborg
- vi ligger lige ved siden af!
Ring og få en båd-
snak med os - eller
indsend kuponen, så
sender vi brochure
og nærmere oplys-
ninger - ganske
uforbindende.
Postnr.:_________.By: .
U/F2ÆF
£»
Underforhandlere søges
på Grønland!
havde indlogeret sig i Neu-Herm-
hut.
Men købmanden tillod ikke, at
Laersens flyttede ind i præste-
stuen, for „Saa var samme fast
bleven ruineret af skarn og
ureenlighed, formedelst iidelig
Forsamling med Grønlændere og
altsaa bleven ubeboelig for den
efterkommende Missionarius."
KOLONIHUSET
Indgangen til kolonihuset var fra
gårdsiden. Gennem et vindfang
kom man ind i køkkenet, hvorfra
der førte en dør til præstens stue.
Præstens stue var som sagt tom.
Da hans kone døde sidste år, rej-
ste Drachard til Europa, og hans
afløser forventedes åt ankomme
med sommerens skib.
Døren til højre førte ind til
kirkestuen, hvor der stod 10 bæn-
ke i to rækker, fruentimmerne til
venstre, karlfolk til højre. Der
var et vindue mod nord og et
mod vest.
Og fra kirkestuen var der igen
en dør ind til købmandens stue.
KØBMANDEN
Købmand Moltzau havde været i
handelsmonopolets indehaver, Ja-
cob Severins, tjeneste siden 1741,
da han udsendtes som „kjøb-
svend" til Godthåb. To år efter
blev han udnævnt til købmand.
Da Severins koncession udløb i
1749, rejste Moltzau til Køben-
havn, men blev genansat af han-
delscompagniet (et aktieselskab)
og vendte tilbage til Godthåb 1750
med en ny „udsendt" kontrakt:
„Da det octroyerede almindelige
handels Cofpagnie nu har over-
taget Grønlands handel og besej-
ling, og vi have antaget Poul
Moltzau som kiøbmand ved col-
lonien Godthåb ...“ skal han på-
se, at „den sædvanlige og u-for-
bigiengelige fornødne Gudsfrygt
og -tieneste vorder øvet af og
iblandt coloniets mandskab, lige-
som hånd og saaledes selv opfø-
rer sig, at de andre hånds under-
havende i ham kand have et got
exempel ..." og han skal forhin-
dre, „at noget u-ordentligt be-
gaaes, som enten kand foraarsage
nogen Guds fortørnelse eller væ-
re Grønlænderne til anstød og
forargelse ...“ stod der blandt
andet.
Købmanden var velanskreven i
compagniet. I 1750 opnåede han
at få sin løn sat op fra 100 til
130 rdlr. og 1751 fik han yderli-
gere 20 rdlr.
Han havde med sin kone, Else
Marie (37), og deres to små børn
indrettet sig med kontor, stue og
soveværelse i samme rum. De
havde et vindue mod vest og et
mod syd.
ASSISTENTERNE
På husets nordside var der endnu
en indgang; den førte ind til
mandskabets og assistenterne Jo-
han Schade (25) og Anders Ol-
sens (34) stue med tilhørende køk-
ken.
Selv om stenvæggene var næ-
sten en meter tykke, var huset
koldt og fugtigt. Bag træpaneler-
ne, hvor varme og kulde mødtes,
var murene — ligesom vinduerne
— overtrukket med et tykt lag is.
Køkkenet, hvorfra man fyrede i
komfuret og bilæggerovnen, var
det foretrukne opholdssted.
KOLONIHAVNEN
Fra købmandens vinduer var der
udsigt til kolonihavnen, hvor der
som regel lå et mindre fartøj so-
lidt fastgjort mellem to vældige
jernringe fæstnede i fjeldet.
Størstedelen af året lå båden
trygt i sine fortøjninger, men når
vejrguderne rasede, var koloni-
havnen usikker.
SKIBSHAVNEN
De store skibe gik derfor altid til
skibshavnen omme på bagsiden
af den halvø, vi plejer at omfatte
med navnet Nuuk.
Ved skibshavnen lå også et
spækhus, og det lille fartøj ved
kolonien havde hovedsagelig den
opgave at transportere gods mel-
lem de to havne.
I magsvejr, når man kunne ta-
ge sejlet til hjælp, var det ingen
anstrengende tur, men hvis vin-
den — og navnlig strømmen —
var imod, kunne det være et ma-
reridt. Sejtrækkernæsset bærer
ikke sit navn med urette!
NEU-HERRNHUT
En halv times gang fra kolonien
over fjeldet kom man til en lille
sydvendt vig ved „de yderste
næs", Nordlit. Her havde de tyske
brødremissionærer deres anlæg,
Neu-Herrnhut.
Hovedbygningen var opført af
bindingsværk, beklædt med bræd-
der. Taget stråtækt. Alt sammen
naturligvis importeret fra Europa.
Og her boede europæerne.
Grønlænderne boede i de to
rækker jordhytter, der var ind-
rettet således, at ugifte unge
mænd boede i eet hus, de unge
piger i et andet, gifte for sig, en-
ker og enkemænd hver for sig,
etc.
KOR
Disse fællesskaber kaldtes „kor"
(Chore), og var tænkt som en er-
statning for de familiefællesska-
ber, grønlænderne uden for me-
nigheden levede under.
De ugifte kvinders hus „søster-
huset" var grundlagt af grønlæn-
derinden Judith, da hun vendte
hjem fra en tysklandsrejse for
3 år siden. De unge piger skulle
fortsat udføre deres pligter i de
familier, de tilhørte, men i øvrigt
opholde sig i søsterhuset og sove
der, „så at de ikke som før fik
lejlighed til at se og høre forskel-
ligt, som kunne forårsage unødig
og skadelig eftertanke hos dem."
I jordhusene lunede grønlæn-
derne sig ved deres tranlamper,
medens vinteren strengedes, og
det kneb for europæerne at holde
varmen.
ORKAN
Den 8. januar blæste der en or-
kan, og hovedbygningen var nær
ved at blæse omkuld. Den „ry-
stede som et skib i stormen og
knagede i alle sammenføjninger."
Brødrenes største og nyeste båd,
der lå fortøjet ved en pæl blev
smadret af de frygtelige søer.
En ung grønlænder, der havde
vovet sig ud for at fange fugle,
blev ført bort af stormen og bøl-
gerne, og først tre måneder se-
nere fandt man ham i kajakken,
halvt opædt af ravne og ræve.
Efter stormen kom stilheden —
med bidende frost.
Menighedens sjælelige opbyg-
gelse gik rent i stå, for: „Når det
var dårligt vejr, kunne de vilde
ikke vove sig uden for deres hyt-
ter, og når vejret en sjælden gang
viste sig venligt, måtte de skynd-
somst drage ud på fangst."
Et par gange bedrede situatio-
nen sig dog så meget, at brødre-
ne fik en jolle i vandet og kunne
aflægge visit på bopladsen Ka-
ngex, der lå helt ude i skærgår-
den, og som var anneks eller
„forgård" til Neu-Herrnhut.
(fortsættes)

M4RINE CENTER
Skydebanevej 9S 9000Aalborg.TIf (08)125400
„ukiume igdlo". Kissungmut kigartuissoK Aron. Rinkip atuagkiånit „Tales and Traditions of the Eskimo“-mit
pissok.
„Vinterhus".'Træsnit af Aron fra Rinks bog „Tales and Traditions of the Eskimo".
14