Atuagagdliutit - 29.06.1978, Side 18

Vil være landmand
efter 25 år som
skoleinspektør
Ledende skoleinspektør Tage Ramlyng, Ausiait (Ege-
desminde, forlader Grønland efter 25 år - og skal nu
være landmand.
Efter 25 år i Grønland har leden-
de skoleinspektør Tage Ramlyng
nu forladt skolevæsenet og er
rejst tilbage til en pensionisttil-
værelse i Danmark. Tage Ram-
lyng kom til Grønland samtidig
med den nye tid indledtes med
grundlovsændringen og har så-
ledes på nærmeste hold fulgt den
eksplosive udvikling af det grøn-
landske samfund og ikke mindst
af skolevæsenet i Grønland.
— Det var nu ikke de nye
tanker og ideer i begyndelsen af
halvtredserne, der gav mig lyst til
at komme til Grønland, fortæller
Tage Ramlyng. Jeg havde gået i
skole med Jørgen og Lars Chem-
nitz, men følte ellers ingen til-
knytning til Grønland. Derimod
var det min tanke at tage til
Indien. Efter krigen havde jeg som
så mange andre unge stor lyst til
at komme udenlands, og jeg hav-
de planer om at gå ind i den bri-
tiske hær for således at få mulig-
hed for at gøre oversøisk tjeneste.
Men det blev altså Grønland.
Tage Ramlyng fik sin semina-
rieuddannelse afbrudt under be-
sættelsen, da han gik aktivt ind i
modstandsbevægelsen og senere
blev indrulleret i Den danske Bri-
gade i Sverige. Da han omsider
havde bestået lærereksamen, tog
han til Grønland, oprindelig på en
to års kontrakt. Derefter var det
meningen at tage endnu et år for
at komme af med studiegælden,
men Tage Ramlyng blev her oppe
indtil han nu som 52-årig kunne
få pension fra skolevæsenet.
Den er rund
den er rigtig.
Den er lækker
den er Lifli’
Anthon Bcrg’s »blomme i madeira«
med den fineste chokolade og marcipan
hedder LIFLI’
Fås nu også i æsker med 10 stk.
- til dessert eller
i beredskab til uventede gæster.
angmalortoK
ilumortoK
mamavigsoK
— tåssa Lifli’
LEVERANDØS TIL DET
KONGELIGE DANSKE HOF
jtfntåcn «>§
>£TA
-—
Ausiangne GammeKarfingme realskolime illniartut kingugdlit 23 soraeråmérsimåput. iiiniartut 23-t so-
raerumérnersiornermik kingorna åssilislsimassut. tåssa igsiassut såmigdlernit 'Mads Kronvold, Marie
Sandgreen, Sara Frederiksen, Ane Louise Brandt, Regine Grønvold, Johanne Fleischer, Johanne Ja-
cobsen, tugdlé Emma Larsen, Peter Sørensen, MåliånguaK Markussen, Birthe Eriksen, Elisa Petersen,
Karen Møller, Jako'bine Filemonsen, Annelise Løvstrøm, tunordliuvdlutigdlo Finn Sørensen, Otto Elias-
sen, Kjeld Rosing Karlsen, Erik Falck-Petersen, Ole Thorleifsen åma Oline Schmidt. — (åss.: Niels
Verner Nielsen, Ausiait).
Det sidste hold elever med realeksamen er blevet dimmitteret fra GammeKarfik i Ausiait. De 23 elever
er her fotografet efter dimmissionsfesten. Det er siddende fra venstre Mads Kronvold, Marie Sand-
green, Sara Frederiksen, Ane Louise Brandt, Regine Grønvold, Johanne Fleischer, Johanne Jacobsen,
i anden række Emma Larsen, Peter Sørensen, MalTnånguax Markussen, Birthe Eriksen, Elisa Peter-
sen, Karen Møller, Jakobine Filemonsen, Annelise Løvstrøm, og bagerst Finn Sørensen, Otto Eliassen,
Kjeld Rosing Karlsen, Erik Falck-Petersen, Ole Thorleifsen og Oline Schmidt. — (Foto: Niels Ver-
ner Nielsen, Ausiait).
— Der er naturligvis i de 25 år
sket en voldsom udvikling, som
det har været interessant at følge
på nærmeste hold, siger den af-
gåede skoleinspektør. Jeg var op-
rindelig seks år i Upernavik, som
den gang nærmest var et udsted,
men i 1959 søgte jeg på daværen-
de skoleinspektør Mikael Garns
opfordring den nyoprettede stil-
ling som ledende skoleinspektør i
Ausiait og fik den. Foruden bør-
neskolen hørte til stilingen også
ledelsen af husmoderskolen, efter-
skolen og sygeplejeskolen under
Esther 'Balle.
Skolen bestod den gang kun af
de bygninger på GammeKarfik,
hvor der i dag er kontorer og læ-
rerværelser samt fløjen, hvor bi-
blioteket ligger. Men der er bygget
næsten konstant siden den gang,
og først sidste efterår, da den
store skorsten blev rejst, var sko-
len helt færdigbygget. Skolekom-
plekset er vel det mest kontante
bevis på, at der er lavet noget i de
år, siger Tage Ramlyng.
Udviklingsperioden i tredserne
har nok for mig været den mor-
somste og mest spændende pe-
riode. Den gang følte man, at der
var en kontiunitet i arbejdet, og
hvis denne kontinuitet var blevet
bevaret, havde det næppe set så
galt ud for skolevæsenet i dag.
Men udviklingstakten blev sat
ned, specielt i de sidste tre-fire
år, og denne nedskæring medførte
at det blev vanskeligere at få til-
strækkeligt, kvalificeret lærer-
personale.
Man må nok finde årsagen i den
personalepolitik, der har været
ført af landsrådet og ministeriet,
og de slagsmål af forskellig art,
den har medført mellem ministe-
rium og fagforening. Man har fået
hængt lærerne ud som om de var
nogle pengepugere, og det er en
udvikling, som har virket gensi-
dig ved at øge skellet og utilfreds-
heden.
Tage Ramlyng går nu over i en
aktiv pensionisttilværelse som
landmand. Han har købt gården
Eliselund ved Skanderborg, som
han vil drive.
— Jeg har ikke tidligere haft
nogen tilknytning til landbruget,
siger han. Men jeg vil ikke kunne
finde mig i at skulle bo i en by
efter de mange år i Grønland. Jeg
har altid kunnet se langt ud fra
mine vinduer.
N-n.
ARCTIC-TV
llulissat - Jakobshavn
søger
Heltids ansat medarbejder
Arbejdsområde: Hovedsagelig produktion af Arctic TV’s egne
udsendelser, herunder især børneudsendelser.
Det må påregnes, at vor nye heltidsansatte medarbejder des-
uden skal deltage i alt forefaldende arbejde ved foreningens
alm. drift.
Kvalifikationer: En ansøger med een eller flere af følgende
kvalifikationer vil blive foretrukket: Journalistisk erfaring -
pædagigisk erfaring - kendskab til TV-mediet og dets teknik
- dcbbeltsprogethed.
Ansættelsesforhold: Arctic TV vil i påkommende tilfælde sø-
ge at være behjælpelig med at fremskaffe bolig.
Der påregnes 3 mdr.’s gensidig prøvetid.
Løn efter kvalifikationer og ansættelsesvilkår, som i øvrigt
kan aftales meget fleksibelt.
Ansøgning: Skriftlig ansøgning indeholdende en kort beskri-
velse af kvalifikationer, tidligere beskæftigelse samt ansøge-
rens idéer om hvad denne stilling kan/bør bruges til, bilagt
lønkrav og evt. referancer bedes sendt til:
ARCTIC TV
Postbox 104 . 3952 Jakobshavn
f So vod du, hvad du far for pengene.
"tJahnsan
Johnsons motorer
er billigere i år
-uanset hvilken model du vælger.
Kom ind og f o en
brochure og kig på hele
det nye program -
fra 2 HK til 235 HK.
Priserne er nedsat så meget,
ot det næppe kan betale sig at nojes
med mindre end en Johnson.
18