Atuagagdliutit - 10.08.1978, Blaðsíða 3

GRØNLANDSPOSTEN

årKigssuissoKarfik annoncelTssarfigdlo (Kalåtdlit-nunåne): Postbox 39, 3900 NQk. Tlf.
2 10 83. Postgiro 0 85 70. agdlagfiup angmassarfå atausfngornermit tatdlimångorner-
mut nal. 9—12 åma 13—17. igdloKarfingmit annonceltnermut tuniussivigssaK kingug-
dleK: kingusingnerpåmik mardlungorneK sarKumerfigssaK sapåtip akunera sujorKut-
dlugo. akissugssauvdlune årKigssuissoK: Jørgen Fleischer. naKftarfia: Kujatåta na-
Kiteri via.
Annonceafdeling i Danmark: Harlang &. Toksvig Bladforlag A/S, Dr. Tværgade 30,
1302, København K, tlf. (01) 13 86 66. Telgr.adr.: HARFENCO. Annoncechef Børge
Bruel. Redaktion i Danmark: Jørgen Holst Jørgensen, Dr. Tværgade 30, 2. sal. 1302,
København K, telefon (01) 15 95 91, telex 1 58 05 agpres dk. Redaktion og annonce-
afdeling i Grønland: Postbox 39, 3900 NOk. Tlf. 2 10 83. Telex 9 06 31. Postgiro
6 85 70. Åbningstider for kontoret på Sdr. Herrnhutvej: Mandag-fredag kl. 9—12 og
13—17. Indleveringsfrist for lokalannoncer: Senest tirsdag ugen før udgivelse. —
Ansvarshavende redaktør: Jørgen Fleischer. Tryk: Sydgrønlands Bogtrykkeri.
nunavta aningaussai
J. F. AG normorume uvane ilångu-
ssame erxarsautigssTssume Mo-
gens Bank agdlagpoK nunavtfne
aningaussat atoratarsinaussut ag-
fait sivnerdlugit Danmarkimut nag-
siunexartartut. sujQnersQtigå nu-
navtine aningausseriveKalernigssaK
nunavta inuisalo soKutigissåinik
isumagingnigtumik.
Mogens Bank isumaxatiginardlu-
inarpox oxarmat aningaussat nu-
navtine pigssarsiaussut torxortitau-
ssutdlo måntginartariaKartut. xula-
rissariaxångilax tamåna hjemme-
styrip piumassarfsagå nunavtinime
aningausseriveKarmat isumaugu-
narpoK aningaussat atorfigssaxar-
texissavta måne iluaxutiginexar-
nigssåt.
sunaliuna pivdlugo nunavtine
torxortitat Danmarkimut nagsiune-
Kartartut imaxalo Danmarkime ila-
KutarlkOtånut igdluliornerme ator-
nexartardlutik, måssa nunavtine
taima inigssailexinexartigissox?
Grønlands
J. F. I et tankevækkende indlæg i
dette nummer af AG, skriver Mo-
gens Bank, at over halvdelen af
Grønlands frikapital er disponeret
i Danmark. Han foreslår oprettel-
se af et Grønlands pengeinstitut,
der varetager Grønlands og grøn-
lændernes interesser.
Man kan kun være enig med Mo-
gens Bank om, at penge indtjent
og indsat i Grønland skal blive i
Grønland. Der er ingen tvivl om,
at hjemmestyret vil forlange det. -
Meningen med pengeinstitutter i
Grønland må også være den, at
pengene skal arbejde i selve lan-
det, hvor der er så meget brug
for dem.
Men hvorfor sendes Grønlands
frikapital til Danmark og anvendes
nunavtine aningausserivit privat-
imik akigssarsiutitut ingerdlatåu-
put. privatimik taorsigagssarsisitsi-
ssartup soKutiginaviångilå bolig-
støttitut erniakitsigissunik atugki-
nigssax. aningausserivtt ernialiuta-
gåt 4 procentiuvoK, tåssa bolig-
støttip ernialiutagå migssigalugo.
aningausserivitdle ernialiutagka-
mingnut pingitsoratik ilångutagssa-
råt Danmarkime nålagauvfiup ani-
ngausserivigssuata aningaussanut
taorsigagssarsianut ernialiutagå,
avdlångorartartoK 7 procentimit 10
procent anguvdlugo.
boligstøttimit taorsigagssarsiat
ukiut Kullnait akilersugagssaugalu-
arpata ukiumut 14—15-imik ernia-
xartinexardlutik tauva nunavtine
torxortitat tamåkerdlutik xangar-
ssuardle atornexalerérsimåsagalu-
arput igdluliortiternerme.
tauvame xanox iliortoxåsava?
tamåna hjemmestyrip påsiniarta-
riaxarpå, — piårnerpåmik.
frikapital
måske i dansk parcelhusbyggeri,
når der er så stor boligmangel i
Grønland?
Pengeinstitutter i Grønland er en
privat forretning. Det kan ikke væ-
re af interesse for en privat ud-
lånsvirksomhed at stille kapital til
rådighed på boligstøttens vilkår. -
Alene bankrenten på 4 pct. svarer
stort set til boligstøttens renter.
Hvad med diskontoen, som svin-
ger mellem 7 og 10 pct., og som
skal lægges oveni?
Hvis boligstøttereglerne drejede
sig om 10 års lån til 14-15 pct., så
var hele den frie kapital i Grøn-
land forlængst sat ind i boligbyg-
geriet.
Men hvad skal der gøres?
Det må hjemmestyret finde ud af
- snarest muligt.
inuarnerit pingasut
tOKutseriarnerdlo
imigagssaK kigaitdlangnane ka-
låtdlit inuiait akornåne aserorte-
riuarslnarpoK. uvdlune kingug-
dlerne imigagssap piliai tåssa to-
KUtsinerit pingasut tokutseriara-
luamerdlo.
angutip 19-inik ukiugdlip erv-
nguvfigissatik unatardlugit ilisi-
majungnaersipai ikuatdlagtitdlu-
gitdio.
IgdlorKortune arnap uvine sa-
vingmik kapivdlugo tokupå. ig-
dloKarfingme tåssane åma arnap
20-nik ukiugidlip arnaK ilutine
savingmik kapivå. tåuna Reykja-
vikime kommunehospitalimut i-
ngerdlåneKarpoK pilagtinermilo
kingorna emumanångitsoK Okau-
tiginekardlune.
toKutsinerit pingasut tokutse-
riaraluarnerdlo pisimåput ervngu-
neKartitdlugo.
naKrterivingme
pisso rtartåK
Kujatåta NaKiteriviane månamut
driftslederiusimassoK Klaus Klau-
sen, naKiteriviup pissortåtut a-
torfinigtineKarpoK augustip 1-
iånit ukioK månamit. Klaus Klau-
senip tacrserpå Ingv, Frier Ras-
mussen, måna autdlartox
Klaus Klausen nairiterissutut
iliniarnermine Chr. Christensenip
naKiteriviane Holstebromttume
inerame kingorna Grafisk Høj-
skolimlpoK, tauvalo naKiterissu-
ngordlune Liberiame Afrikame.
Danmarkimut uternerme ki-
ngorna Klaus Klausen naKiteri-
ving meVibymitume produktions-
lederiuvoK 1976-ime Nungme a-
torfiningnerme tungånut.
åkua kigutigigsaissut pikorigsut, åipågumlt kigutigigsaissutut inerivigdlutik Kalåtdlit-nunåne sulilernigssånik ili-
maginexarsinaussut. xutdltt såmigdlernit: Amalie Madsen, K’exertarssuax, Johanne Lyberth, Sisimiut, Karoline
Petersen NQk, atdlit såmigdlernit: Agathe Siegstad, llul issat, Grethe Jensen, Sisimiut, Sofie Mortensenilo K’a-
sigiånguit.
Her er den gruppe dygtige tandplejere, som allerede om et år kan forventes at skulle fungere som fuldt uddan-
nede tandplejere i Grønland. Det er i øverste række fra venstre: Amalie Madsen, K’exertarssuax (Godhavn),
Johanne Lyberth, Sisimiut (Holsteinsborg), Karoline Petersen, Nuuk (Godthåb) og nederst fra venstre: Agathe
Siegstad (Ilulissat (Jakobshavn), Grethe Jensen, Sisimiut (Holsteinsborg) og Sofie Mortensen, K’asigiånguit
(Christianshåb).
kigutigigsaissut
kalåtdlit åipågo
nunavtine kigutit nakorsaKarfine
sulissut inuit 75 migssåinitut ila-
ssugssångorput kigutit nakorsaisa
ikiortåinik taiguteKartunik „kigu-
tigigsaissut". taimåitugssanik kur-
suseKartoKancårnerpoK Nungme.
åssigingitsunik kursusertitamiar-
pavut kigutilerinermut tungassu-
nik sukumissumik påsissaicarti-
niardlugit. åmåtaordle piarérsi-
mavfigisavåt kigutit pårineKar-
nigssånut tungassumik påsisitsi-
niainigssax, tamåname ukiune
aggersune Kalåtdlit-nunåne ang-
nertumik pingårtineKartugssau-
vok, Frank Senderovitz naggasi-
vok.
-h.
— taimatut kursuseKartinekar-
simasut tåssa kigutilerissut ikior-
taisa ilait ingmikut piukunekar-
tut. tåuko kigutit nakorsaisa su-
liagssåinut tungassunik angnertu-
ngåtsiartumik kursusekartinekar-
simåput. nautsorssutiginekarpok
ukiok atausex kångiugpat tåuko
tåssaulerumårtut nunavtine „ki-
gutigigsaissut" sujugdlit, taima o-
karpok kursusernerme pissortau-
ssok kigutit nakorstå Frank Sen-
derovitz, DanmarKime kigutit na-
korsaisa kursusertitsissarfiånér-
sok.
kigutigigsaissut iliniartinekar-
tarnerat ukiut mardlussaraluar-
pok. isumakarpugutdle måna kur-
susertineakrtut ima pikorigtigi-
ssut påsisimassakarértigissutdlo
ingmikut akuerinekardlutik ukiok
atausinak iliniartinekarsinåusav-
dlutik, Senderovitz oxarpok.
— ukiut mardluk atuartingi-
kaluardlugit ukiune tugdligssane
pUjOftUlåfMp
akigssti?
aper/t/k Bikuben
3