Atuagagdliutit - 10.08.1978, Blaðsíða 19

Kangerdlugssuarme
tingmissartunut ilaussunut
akunigtarfigssaK nutåK
ilaussunut najoruminartOK
sivitsutdlartordlo angalassunut
Kangerdlugssuåkortunut pitså-
ngortaineKarnialerpoK. plssutsit
pitsångungåtsiåsaKaut, akunivfi-
gissartagardlo månamut amerdla-
sunut tåtordliunartusimassoK
tingmissartunut mitarfeKarfingne
nutåliaussune pissutsinut silar-
ssuarme amerdlanerpåne atorne-
Kartunut nalerKUtungusaoK.
tingmissartunut mitarfeKarfing-
me igdlorssuit måna atomeKar-
tut pissariaKartinartunik tamanik
peKaraluarpume. nerissarfenar-
poK akunitarfeKardlunilo inung-
nut 300-nut unuivfiusinaussumik.
angalassutdle amerdliartuinartit-
dlugit tåssaninigssaK tåtordliuna-
riartorpoK.
taimåitumik agdlilerineKarniar-
toK ingeniørit suleKatigit Nielsen
åma Rauschenbergerikut suliari-
simassatik pivdlugit ukiumortu-
mik nalunaerusiane atuarneKarsi-
nauvoK. ukiumortumik nalunae-
rusiaK tåuna ukortåp migssåne
sarKiimerpoK. akunivfiussartug-
ssamik nutåmik igdlorssualiorne-
KasaoK.
igdlorssuaK akåhivfiussartug-
ssaK tåuna sananekåsaoK uvdlu-
mikut atorneicartumut uiggiutdlu-
go — mardlungnik Kulerilik. ilau-
ssunut 300-nut inigssanarpoK å-
malo Kalåtdlit-nunåne tingmi-
ssartortitseKatigingnut SAS-imut-
dlo agdlagfeKarfeicåsavdlune,
nagsatanut OKimailutaivfeKardlu-
ne, telegrafeKardlunej akitsuteicå-
ngitsunut pisiniarfeKardlune pi-
siniarféraKardlunilo. åma Kalåt-
dlit-nunåne nutåjussumik tingmi-
ssartunut imarpikut ikårutaussar-
tunut ilaussugssanut isumang-
naitdlisaineK sékugssanigdlo nag-
sataKartOKarnersoK pivdlugo mi-
sigssuivfeKåsavdlune.
igdlorssualiame nutåme tåssane
mit atdlit ingmikortiterinermut,
nagsatanik tikitunik tuniussiner-
mut avdlanutdlo atortugssångor-
tineKåsåput.
nutåmik igdlorssualiornermut
atatitdlugo uvdlumikut akunitar-
fiussup ilfi 400 kvm-inik angner-
tutigissoK avdlångortiterneKåsaoK.
kiaup silåinarigsarfigtigortup
iluaKutigineKarnigsså
akunitarfigssaK nutåK nunap ilu-
anut Keriuåinartumut tungaviler-
neKåsaoK, tgkatdlo atausiåkåt tai-
malo ikialersutaussut åmalo si-
narssuliaussut cementimik savi-
minertalersugkamik sananeKåsav-
dlutik. kujåmut sangminerata, té-
ssa tingmissartut autdlartarfiånut
sangmissup uvdlumikut igdlor-
ssuautigineKartoK åssigerdluinå-
savå. sanerait avdlanut sangmi-
veKartut isuilo cementimik savi-
minertalersugkamik sananeKåså-
put aluminiamik oKorsauserdlu-
gitdlc KagdlerKuteKåsavdlutik.
isumagineKarpoK akunivfiu-
ssartume inip kiåssusigssånut a-
tautsimut kiagsautit (centralvar-
me) åmalo silåinarigsarfit ataut-
simortitdlugit ingmingnut ikioKa-
tigigsitdlugit atorneKåsassut.
nautsorssutigineKarpoK siléinarig-
sarfigtigut kiaup aniassup 40 pro-
centiata migsså kiagsainerme si-
låinarigsainerme atorKingnenåsa-
SSOK.
suliagssaK ukiormåna autdlarti-
neKåsaoK 1980-imilo angatdlav-
fiuvdluarneK autdlartinginerane
inisangatineKardlune.
Kangerdlugssuarme tingmissar-
toKarfik sorssungnerssup kingug-
dliup nalåne sananeKarpoK ame-
rikamiut såkutoKarfiåtut. 1954-
ime såkutujungitsunik angatdlå-
ssinermut angmarnenarpoK, pi-
ngårtumik Amerikamut avang-
nardlermut tåssångalo tingmi-
ssartortunut akunitarfiuvdlune.
taimane Kalåtdlit-nunånut tåsså-
ngalo angaalssut amerdlanertigut
umiarssuartarput, uvdlumile umi-
arssuartigut ilaussunik angatdlå-
ssineK angnikitsuinauvoK.

HANDELSKOSTSKOLE
Lærlingeskole-handelseksamen-fagprover-specialkurser
BOLIGNØD I NUUK
At få bolig i Godthåb by betyder
VENTE
VENTE
Boligsituationen i Godthåb by er katastrofal....,
Boligsituationen i Godthåb er idag således, at kommunens boligkontor mangler ca 550 boliger for at klare efterspørgslen. 1 perioden
frem ti) 1983 bliver der bygget omkring 300 boliger. Men prognoserne viser, at vi i 1983 vil mangle ca 700 boliger.
Det bliver således værre og værre............
Bolignøden vil forstærkes i de kommende år og bliver endnu værre ind i 1980’erne.
Hvad har kommunen gjort for at imødegå denne situation?
Det sagde borgmesteren til statsministeren den 7.8.1977 i Godt-
håb Forsamlingshus:
»De står idag hr. statsminister i den by i hele det samlede dan-
ske rige, der har den STØRSTE BOLIGNØD.
De fleste af os kender baggrunden for denne situation. Politiske
følelsesladede beslutninger i landsråd og grønlandsråd om en
afdæmpning af Godthåbs vækst, har tvunget grønlandsministe-
ren til at bruge BOLIGNØD som et middel til at holde igen på
byens udvikling .— en udvikling der ikke alene er naturlig —
men for de fleste mennesker at se også fornuftig.
Skulle vi derfor idag fra Godthåb kommunalbestyrelses side øn-
ske en udvikling ændret — da måtte det være — at statsministe-
ren kunne igangsætte en udvikling, hvor staten og Godthåb
kommune kunne indgå i et aktivt samarbejde om løsningen af
boligproblemerne i Godthåb — OG FÅ BOLIGNØDEN AF-
SKAFFET.
HELLER IKKE DETTE HJALP.
— gentagne gange i årenes løb har kommunalbestyrelsen på-
peget situationen overfor landsrådets og gronlandsrådets med-
lemmer.
— endnu flere gange har kommunalbestyrelsen påpeget situati-
onen overfor ministeren for Grønland.
— stedse har vi påpeget situationen overfor landshøvdingen,
som er boligstøtteudvalgets formand.
— vi har flere gange rettet henvendelse til BIKUBEN og andre
private kredse for at gøre disse interesserede i boligbyggeri i
Godthåb by.
— i marts 1978 brugte kommunalbestyrelsens økonomiudvalg
en hel uge i københavn for at overbevise ministeren for Grøn-
land og ministeriets embedsmænd om den alvorlige situation.
MEN INTET HAR HJULPET.........
Kommunen har allerede og vil fortsat fremover indenfor sine
økonomiske rammer og med hensyntagen til andre presserende
anlægsopgaver i beskedent omfang bygge boliger.
DET HJÆLPER LIDT — MEN DET LØSER IKKE PROBLE-
MET.
Konsekvenserne idag og fremover:
at vi må fraråde tilflytning til Godthåb by, så længe forholdene er som idag.
at boligsituationen for byens borgere bliver ringere.
at de eksisterende institutioner og arbejdspladser vil komme til at fungere dårligere.
at det nye skibsværft formentlig ikke kan fungere.
at lufthavnen formentlig ikke kan fungere.
at hjemmestyret formentlig ikke kan fungere.
Hvad kan De som borger — eller som institutionsleder — eller som leder af en større arbejdsplads gøre sammen med os:
1. VISE FORSTÅELSE FOR SITUATIONEN.
2. SKABE DEBAT OM EMNET.
3. HJÆLPE OS MED AT RÅBE GRØNLANDSMINISTEREN OG DE BEVILGENDE MYNDIGHEDER OP HER I
SOMMERVARMEN.
LAD OS SAMMEN PRØVE OM VI KAN LØFTE DENNE OPGAVE I ÅR VED SIDEN AF JUBILÆET.
MED VENLIG HILSEN
NUUK KOMMUNE
BOLIGUDVALGET ØKONOMIUDVALGET
19